1-500 | 501-741
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | altid let. Som et resultat af den gådefulde ursynd, der
2 Indl, 0,1 | blev begået på foranledning af Satan, som er en løgner
3 Indl, 0,1 | Skaberens, lys. I dybet af dets hjerte forbliver der
4 Indl, 0,1 | helt. Dette er klart bevist af menneskets utrættelige søgen
5 Indl, 0,1 | er endnu klarere bevist af dets søgen efter meningen
6 Indl, 0,2 | glans" (Hebr.1,3), "fuld af nåde og sandhed" (Joh.1,
7 Indl, 0,2 | religiøse og etiske spørgsmål, af Jesus Kristus, eller er
8 Indl, 0,3 | men til alle mennesker af god vilje. Det andet Vatikankoncil
9 Indl, 0,3 | ikke desto mindre søger Gud af et oprigtigt hjerte - og
10 Indl, 0,3 | findes hos disse, bliver af kirken betragtet som tilløb
11 Indl, 1,4 | mange forskellige områder af menneskelivet. I Kristi
12 Indl, 1,4 | til en bedre forståelse af den etiske fordring på den
13 Indl, 1,4 | har oplevet udbredelsen af megen tvivl og mange indvendinger
14 Indl, 1,4 | tvivl og mange indvendinger af en menneskelig, psykologisk,
15 Indl, 1,4 | kulturel, religiøs og endda af egentlig teologisk art.
16 Indl, 1,4 | morallære i tvivl på basis af visse antropologiske og
17 Indl, 1,4 | forudsætninger. Ved roden af disse forudsætninger ligger
18 Indl, 1,4 | permanente gyldighed; visse dele af kirkens morallære findes
19 Indl, 1,4 | forelægge værdier", i lyset af hvilke hver enkelt uafhængigt
20 Indl, 1,4 | med hensyn til spørgsmål af den største vigtighed for
21 Indl, 1,4 | menneskehjertet og er del af pagten, virkelig belyse
22 Indl, 1,4 | etik, som om medlemskab af kirken og dens indre enhed
23 Indl, 1,4 | enhed kun afgøres på basis af troen alene, mens der på
24 Indl, 1,4 | tolereres en mangfoldighed af meninger og adfærdsformer,
25 Indl, 1,4 | eller til forskelligheden af sociale og kulturelle sammenhænge.~ ~
26 Indl, 1,5 | der er blevet undermineret af visse af nutidens tendenser.~
27 Indl, 1,5 | blevet undermineret af visse af nutidens tendenser.~Jeg
28 Indl, 1,5 | fremstille visse aspekter af læren, som er af afgørende
29 Indl, 1,5 | aspekter af læren, som er af afgørende betydning for
30 Indl, 1,5 | offentliggøres nu, er en af grundene dertil, at det
31 Indl, 1,5 | at den skulle forudgås af Den Katolske Kirkes Katekismus,
32 Indl, 1,5 | systematisk fremstilling af kristen morallære. Katekismen
33 Indl, 1,5 | kirkens morallære i form af en nødvendig sondring med
34 Indl, 1,5 | forudsætningerne for og følgerne af den afvisning, som den lære
35 I, 0,6 | gengives i det nittende kapitel af Mattæusevangeliet, kan tjene
36 I, 0,7 | drager os; det er ekkoet af et kald fra Gud, som er
37 I, 0,7 | Vatikankoncil til en fornyelse af moralteologien, så dens
38 I, 0,8 | etisk gode og fuldbyrdelsen af hans egen skæbne. Han er
39 I, 0,8 | sige er opdraget i skyggen af Herrens lov. Når han stiller
40 I, 0,8 | den troende, og ved helt af åbenbare Faderens vilje,
41 I, 0,8 | frugt ikke blot i tilbedelse af Gud, men også i en dyb undren
42 I, 0,8 | nå ind til det inderste af evangeliets morallære og
43 I, 0,8 | lade os selv blive vejledt af ham. Jesus svarer som en
44 I, 0,9 | have en klar opfattelse af, hvorfor han stillede sit
45 I, 0,9 | værdig til at blive elsket "af hele dit hjerte og af hele
46 I, 0,9 | elsket "af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele
47 I, 0,9 | hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind" (Matt.22,
48 I, 0,9 | grundlag, til anerkendelsen af Gud, som alene er godhed,
49 I, 0,10 | Kirken, som er undervist af Mesterens ord, tror, at
50 I, 0,10 | det stræber efter i hver af sine handlinger at genspejle
51 I, 0,10 | din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset" (
52 I, 0,10 | førte dig ud af Egypten, af trællehuset" (2.Mos.20,2-
53 I, 0,10 | der er passende på grund af de mange frivillige initiativer,
54 I, 0,10 | initiativer, Gud har taget af kærlighed til mennesket.
55 I, 0,10 | du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele
56 I, 0,10 | Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele
57 I, 0,10 | hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse ord,
58 I, 0,10 | kærligheden er faktisk af Gud på en sådan måde, så
59 I, 0,11 | vidnesbyrd, som på hver af dens sider er gennemtrængt
60 I, 0,11 | dens sider er gennemtrængt af en levende opfattelse af
61 I, 0,11 | af en levende opfattelse af Guds absolutte hellighed: "
62 I, 0,11 | strengeste overholdelse af budene, lykkes at "opfylde"
63 I, 0,11 | blive helt åbenbaret for ham af Jesus selv i indbydelsen: "
64 I, 0,12 | lys, der er indgivet os af Gud, hvorved vi forstår,
65 I, 0,12 | være hans "ejendom, ene af alle folkene", til "et helligt
66 I, 0,12 | genstanden for løftet besiddelsen af et land, hvor folket ville
67 I, 0,12 | Jesus siger ved begyndelsen af "Bjergprædikenen" - en prædiken,
68 I, 0,12 | og komplette formulering af den nye lov (sml. Matt.5-
69 I, 0,13 | især ved en sammenligning af Mattæus' tekst med parallelstederne
70 I, 0,13 | at opremse hvert eneste af de bud, der er nødvendige
71 I, 0,13 | lægge mærke til, hvilke af lovens bud Jesus minder
72 I, 0,13 | unge mand om. Det er nogle af de bud, der hører til dekalogens
73 I, 0,13 | egen skyld". De forskellige af dekalogens bud er egentlig
74 I, 0,13 | at "de ti bud er en del af Guds åbenbaring. På samme
75 I, 0,14 | at det er netop det andet af disse bud, der vækker den
76 I, 0,14 | for den fulde forståelse af budet om kærlighed til næsten (
77 I, 0,14 | uadskillelige enhed bevidnes af Kristus i hans ord og i
78 I, 0,15 | frelsesøkonomien, resumeet af Det gamle og Det nye Testamente,
79 I, 0,15 | gamle og Det nye Testamente, af lovens løfter og af deres
80 I, 0,15 | Testamente, af lovens løfter og af deres opfyldelse i evangeliet;
81 I, 0,15 | enden ikke i betydningen af en mangel ved loven, men
82 I, 0,15 | loven, men i betydningen af lovens fylde: en fylde,
83 I, 0,15 | er Moseloven et billede af sandheden".~ ~Jesus bringer
84 I, 0,15 | drab, skal kendes skyldig af domstolen." Men jeg siger
85 I, 0,15 | broder, skal kendes skyldig af domstolen... I har hørt,
86 I, 0,15 | den levende "opfyldelse" af loven, fordi han opfylder
87 I, 0,16 | man har nogen forståelse af den virkelige mening med
88 I, 0,16 | helhjertet fra barndommen af, så ved den unge mand, at
89 I, 0,16 | en legalistisk tolkning af budene, indbyder Den gode
90 I, 0,16 | Ligesom den tidligere del af Jesu svar, må denne del
91 I, 0,16 | netop er saligprisningen af de fattige, "de fattige
92 I, 0,16 | liv?" Faktisk lover hver af saligprisningerne ud fra
93 I, 0,16 | begynder med forkyndelsen af saligprisningerne, men henviser
94 I, 0,16 | de en slags selvportræt af Kristus og netop af denne
95 I, 0,16 | selvportræt af Kristus og netop af denne grund indbydelser
96 I, 0,17 | og udfordrende betydning af Jesu første svar: "Vil du
97 I, 0,17 | ønsket om, at betydningen af budene kan blive helt opfyldt
98 I, 0,17 | opfyldt i efterfølgelse af Kristus. Jesu samtale med
99 I, 0,17 | betingelserne for den etiske modning af mennesket, der er kaldet
100 I, 0,17 | budene, viser, at han er ude af stand til alene af sig selv
101 I, 0,17 | er ude af stand til alene af sig selv at tage det næste
102 I, 0,17 | disse hjælper til udøvelsen af kærlighed: "for den, der
103 I, 0,17 | har talt om overholdelse af budene som en slags begyndende,
104 I, 0,18 | det mindste en begrænsning af deres egen frihed. På den
105 I, 0,18 | finder de, der drives frem af kærlighed, og som vil "leve
106 I, 0,18 | det er en, der muliggøres af nåden, som gør os i stand
107 I, 0,18 | de får den fulde mening af budet om næstekærlighed
108 I, 0,19 | Vejen og samtidig indholdet af denne fuldkommenhed består
109 I, 0,19 | Dette er netop konklusionen af Jesu samtale med den unge
110 I, 0,19 | storslåethed helt forstås af disciplene efter Kristi
111 I, 0,19 | Jesus, til hvem de er draget af Faderen selv (sml. Joh.6,
112 I, 0,20 | kærlighedens vej, en kærlighed, som af kærlighed til Gud giver
113 I, 0,20 | ligesom" kræver efterligning af Jesus og af hans kærlighed,
114 I, 0,20 | efterligning af Jesus og af hans kærlighed, som fodvaskningen
115 I, 0,20 | den levende åbenbaring af hans kærlighed til Faderen
116 I, 0,20 | ønsker skal blive efterlignet af alle, der følger ham. Det
117 I, 0,20 | som" viser også graden af Jesu kærlighed og af den
118 I, 0,20 | graden af Jesu kærlighed og af den kærlighed, hvormed hans
119 I, 0,20 | tage del i åbenbaringen af hans fuldstændige given,
120 I, 0,21 | nådens virkning, virkningen af Helligåndens aktive nærvær
121 I, 0,21 | 23-29), er højdepunktet af at blive ligedannet med
122 I, 0,22 | Matt.19,26)~22. Slutningen af Jesu samtale med den unge
123 I, 0,22 | afviser Jesus i en tolkning af den mosaiske lov om ægteskab
124 I, 0,22 | denne kærlighed i kraft af den modtagne gave. Således
125 I, 0,23 | den åbenbares og skænkes af Herren Jesus. Endnu engang
126 I, 0,23 | kun mulige som resultatet af en gave fra Gud, som helbreder,
127 I, 0,24 | autentiske og oprindelige aspekt af kærlighedsbudet og af fuldkommenheden,
128 I, 0,24 | aspekt af kærlighedsbudet og af fuldkommenheden, som det
129 I, 0,24 | hinanden, for kærligheden er af Gud og kender Gud. Den,
130 I, 0,24 | udtrykt i enkle men dybe ord af Augustin i hans bøn: "Da
131 I, 0,24 | tradition, kunne Thomas af Aquin skrive, at den nye
132 I, 0,25 | på en vis måde i enhver af historiens perioder, indbefattet
133 I, 0,25 | forskellige kulturer i løbet af historien. Opgaven med at
134 I, 0,25 | at tolke disse bud blev af Jesus betroet til apostlene
135 I, 0,26 | morallære finder vi ved siden af formaninger og vejledninger
136 I, 0,26 | Helligåndens vejledning, af Herrens bud, som de bør
137 I, 0,26 | Pet. og Jak.). På grund af deres pastorale ansvar for
138 I, 0,26 | renhed og videregivelsen af de guddommelige gaver i
139 I, 0,26 | adfærd, som var inspireret af den nye lov. Kirken er faktisk
140 I, 0,26 | kirkens enhed skades ikke kun af kristne, der afviser eller
141 I, 0,26 | troens sandhed, men også af dem, der lader hånt om de
142 I, 0,26 | forpligtelser, som de er kaldet til af evangeliet (sml. 1.Kor.5,
143 I, 0,27 | Dette fremgår tydeligt af den levende Tradition, hvorved -
144 I, 0,27 | den autentiske tolkning af Herrens lov med Helligåndens
145 I, 0,27 | begyndelsen til åbenbaringen af Jesu bud og lære, garanterer,
146 I, 0,27 | konstante "omsætning i praksis" af budene er tegnet på og frugten
147 I, 0,27 | er tegnet på og frugten af en dybere indsigt i åbenbaringen
148 I, 0,27 | indsigt i åbenbaringen og af en forståelse i troens lys
149 I, 0,27 | forståelse i troens lys af nye historiske og kulturelle
150 I, 0,27 | bekræfte den stadige gyldighed af åbenbaringen og følge linien
151 I, 0,27 | Tradition, som den er bevidnet af kirkefædrenes lære, helgenernes
152 I, 0,27 | så vidt som dette kræves af fundamentale menneskerettigheder
153 II | 2)~KIRKEN OG BEDØMMELSEN AF VISSE TENDENSER I NUTIDENS
154 II, 0,28 | de væsentlige elementer af åbenbaringen i Det gamle
155 II, 0,28 | trossandhedernes område. Hjulpet af Helligånden, som vejleder
156 II, 0,29 | udviklet i en speciel form af teologien, som kaldes "moralteologi",
157 II, 0,29 | søge veje til meddelelse af læren, som bedre svarer
158 II, 0,29 | bestræbelser, der er inspireret af den dybe og ægte "Herrens
159 II, 0,29 | udviklet sig visse tolkninger af kristen etik, der ikke er
160 II, 0,30 | Fordi kirken er sendt af Jesus for at forkynde evangeliet
161 II, 0,31 | frihed under ansvar, ledet af sin samvittighed og ikke
162 II, 0,31 | samvittighedens vej, er absolut en af den moderne kulturs positive
163 II, 0,32 | den retning, der er taget af læresætninger, der har mistet
164 II, 0,32 | rigtig, udelukkende på grund af den kendsgerning, at den
165 II, 0,32 | subjektivistisk opfattelse af den etiske vurdering.~Det
166 II, 0,32 | det gode, der kan erkendes af den menneskelige fornuft,
167 II, 0,32 | tabt, ændres opfattelsen af samvittigheden uundgåeligt
168 II, 0,32 | oprindelige virkelighed som en akt af en persons fornuft, hvis
169 II, 0,32 | individualisme til en fornægtelse af selve ideen om en menneskelig
170 II, 0,33 | side med dens forherligelse af frihed, skønt mærkeligt
171 II, 0,33 | radikalt på selve eksistensen af denne frihed. Mange videnskaber,
172 II, 0,33 | der indvirker på udøvelsen af menneskelig frihed. Kendskab
173 II, 0,33 | konditioneringer og studiet af dem, er vigtige præstationer,
174 II, 0,33 | den store mangfoldighed af skikke, adfærdsformer og
175 II, 0,33 | med en direkte benægtelse af universelle menneskelige
176 II, 0,33 | relativistisk opfattelse af etik.~ ~
177 II, 0,34 | lade problemet frihed ude af betragtning. Faktisk betragter
178 II, 0,34 | sml. Sir.15,14), så det af egen drift søger sin Skaber
179 II, 0,34 | den fremtrædende forsvarer af samvittighedens rettigheder,
180 II, 0,34 | inddrager under indflydelse af de lige omtalte subjektivistiske
181 II, 0,34 | tendenser nye fortolkninger af frihedens forhold til moralloven,
182 II, 0,34 | for den etiske bedømmelse af handlinger. Trods deres
183 II, 0,34 | benægte frihedens afhængighed af sandheden.~Hvis vi ønsker
184 II, 0,34 | foretage en kritisk sondring af disse tendenser - en sondring,
185 II, 0,34 | vi undersøge dem i lyset af frihedens fundamentale afhængighed
186 II, 0,34 | fundamentale afhængighed af sandhed, en afhængighed,
187 II, I,35 | og ondt må du ikke spise af" (1.Mos.2, 17)~35. I Første
188 II, I,35 | Mosebog læser vi: "Du må spise af alle træerne i haven. Men
189 II, I,35 | og ondt må du ikke spise af, for den dag, du spiser
190 II, I,35 | for den dag, du spiser af det, skal du dø" (1.Mos.
191 II, I,35 | eftersom det må spise "af alle træerne i haven". Men
192 II, I,35 | den morallov, der er givet af Gud. Faktisk finder menneskelig
193 II, I,35 | for mennesket, og i kraft af sin kærlighed forelægger
194 II, I,36 | 36. Nutidens optagethed af autonomiens krav har ikke
195 II, I,36 | eller betvivle eksistensen af et sidste religiøst fundament
196 II, I,36 | gennemgribende nytænkning af fornuftens og troens rolle
197 II, I,36 | og meddelelige - karakter af etiske normer, der hører
198 II, I,36 | stadfæste den indre beskaffenhed af de etiske krav, der afledes
199 II, I,36 | etiske krav, der afledes af denne lov, krav, der skaber
200 II, I,36 | forpligtelse forinden var anerkendt af den menneskelige fornuft
201 II, I,36 | menneskelige fornuft og konkret af den personlige samvittighed.~ ~
202 II, I,36 | menneskelig fornufts afhængighed af guddommelig visdom og -
203 II, I,36 | visdom og - i betragtning af den faldne naturs nuværende
204 II, I,36 | hensyn til den rette ordning af livet i denne verden. Sådanne
205 II, I,36 | ved at give love i kraft af et oprindeligt og totalt
206 II, I,36 | der er givet mennesket af Gud. Disse tankestrømninger
207 II, I,36 | lære ført til en benægtelse af den kendsgerning, at naturloven
208 II, I,37 | etisk orden, der ville være af menneskelig oprindelse og
209 II, I,37 | menneskelig oprindelse og kun af værdi for denne verden,
210 II, I,37 | Gud og næsten ville være af betydning. Dette har så
211 II, I,37 | til en faktisk benægtelse af, at der i den guddommelige
212 II, I,37 | denne måde, også benægtelsen af en specifik læremæssig kompetence
213 II, I,37 | normer ville ikke være del af åbenbaringens virkelige
214 II, I,37 | ville ikke i sig selv være af betydning for frelsen.~Ingen
215 II, I,37 | se, at en sådan tolkning af den menneskelige fornufts
216 II, I,37 | absolut nødvendigt i lyset af Guds ord og kirkens levende
217 II, I,37 | der er til stede i visse af vor tids moralteologis tendenser,
218 II, I,38 | egen fri vilje", så det af egen drift søger sin Skaber,
219 II, I,38 | eksempel skriver Gregor af Nyssa: "Sjælen har sin kongelige
220 II, I,38 | selvrådende, påvirket autonomt af sin egen vilje. Om hvem
221 II, I,38 | med arketypen".~Udøvelsen af herredømme over verden repræsenterer
222 II, I,38 | Mos.1,28). I betragtning af dette tilkommer der ethvert
223 II, I,39 | mod en forkert opfattelse af de jordiske virkeligheders
224 II, I,39 | skabningerne ikke er afhængige af Gud, at mennesket kan bruge
225 II, I,39 | giver en sådan opfattelse af autonomi særlig skadelige
226 II, I,40 | guddommelige visdom. I centrum af det etiske liv finder vi
227 II, I,40 | samtidig er den, i kraft af den naturlige fornuft, som
228 II, I,40 | lys, der er indgydt i os af Gud, og hvorved vi forstår,
229 II, I,40 | forudsætte en benægtelse af den praktiske fornufts deltagelse
230 II, I,40 | skaber etiske normer på basis af historiske tilfælde eller
231 II, I,40 | og ondt må du ikke spise af, for den dag, du spiser
232 II, I,40 | for den dag, du spiser af det, skal du dø" (1.Mos.
233 II, I,41 | men snarere netop accept af moralloven, af Guds bud: "
234 II, I,41 | netop accept af moralloven, af Guds bud: "Gud Herren gav
235 II, I,41 | krydse hinanden i betydningen af menneskets frie lydighed
236 II, I,41 | heteronomi betyde en benægtelse af menneskets selv-bestemmelse
237 II, I,41 | selv-bestemmelse eller pålægning af normer uden forbindelse
238 II, I,41 | modstrid med åbenbaringen af pagten og af den forløsende
239 II, I,41 | åbenbaringen af pagten og af den forløsende menneskevordelse.
240 II, I,41 | forbyde mennesket at "spise af træet til kundskab om godt
241 II, I,41 | kun har del deri i lyset af den naturlige fornuft og
242 II, I,42 | værdighed. Dette siges klart af koncilet: "Menneskets egen
243 II, I,42 | engagement, hverken ledet af en blind indre drift eller
244 II, I,42 | genspejlingen i mennesket af Guds åsyns stråleglans.
245 II, I,42 | Således skriver Thomas af Aquin som kommentar til
246 II, I,42 | andet end et aftryk i os af det guddommelige lys". Det
247 II, I,43 | lov, således at det, ledet af det milde guddommelig forsyn,
248 II, I,43 | at forstyrre den". Thomas af Aquin definerer den som "
249 II, I,43 | udvendigt fra" gennem love af fysisk natur, men "indvendigt
250 II, I,43 | for Guds evige lov. Thomas af Aquin skriver: "I forhold
251 II, I,43 | som den har del i noget af forsynet, ved at forudse
252 II, I,44 | det selv udfører ved hjælp af sin fornuft, især ved sin
253 II, I,44 | sin fornuft, der er oplyst af den guddommelige åbenbaring
254 II, I,44 | guddommelige åbenbaring og af tro, gennem den lov, som
255 II, I,45 | lov, som er "opfyldelsen" af Guds lov i Jesus Kristus
256 II, I,45 | Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på
257 II, I,45 | men i hjerter, på tavler af kød og blod" (2.Kor.3,3);
258 II, I,45 | i Kristus Jesus. Thomas af Aquin skriver, at denne
259 II, I,45 | tværtimod, accepteringen af Guds plan er den eneste
260 II, I,46 | dog i en anden forstand, af en lignende spænding. Forkærligheden
261 II, I,46 | forklares udelukkende som former af psyko-sociale processer.
262 II, I,46 | professionelt med studiet af menneskelige virkeligheder
263 II, I,46 | at betragte resultaterne af en statistisk undersøgelse
264 II, I,46 | statistisk undersøgelse af konkrete menneskelige adfærdsmønstre
265 II, I,46 | opfattelser hos et flertal af mennesker som standarden
266 II, I,46 | at fremhæve betydningen af værdier, fintmærkende over
267 II, I,46 | ændret og faktisk overvundet af friheden, for så vidt som
268 II, I,46 | begrænsning og en benægtelse af friheden. For andre er det
269 II, I,46 | i den uhæmmede fremgang af menneskets magt eller dets
270 II, I,46 | produktet og resultatet af frihed. Den menneskelige
271 II, I,47 | traditionelle opfattelse af naturloven, som beskyldes
272 II, I,47 | argumentation" endda optræde i visse af kirkens læreembedes dokumenter,
273 II, I,47 | var, hævder de, på basis af en naturalistisk opfattelse
274 II, I,47 | naturalistisk opfattelse af seksualakten, at antikonception,
275 II, I,47 | etisk negativ vurdering af sådanne handlinger adækvat
276 II, I,47 | vilje", og han forventer af det, at det former sit liv
277 II, I,47 | bestemme den etiske vurdering af individuelle menneskelige
278 II, I,48 | være blot "fysiske" goder, af nogle kaldet "ikke-etiske".
279 II, I,48 | det princip for enheden af det menneskelige væsen,
280 II, I,48 | vise plan. Det er i lyset af den menneskelige persons
281 II, I,48 | den særlige etiske værdi af visse goder, som personen
282 II, I,48 | blot et middel på grund af selve sin beskaffenhed også
283 II, I,49 | de legemlige dimensioner af dens udøvelse er i modstrid
284 II, I,49 | altid er blevet modsagt af kirken, fordi de reducerer
285 II, I,49 | misforstår den etiske betydning af legemet og af adfærdsformer,
286 II, I,49 | betydning af legemet og af adfærdsformer, der inddrager
287 II, I,49 | fordømmelse - der er gentaget af Tridentinerkoncilet"88 -
288 II, I,50 | kan den sande betydning af naturloven forstås: den
289 II, I,50 | tilbøjeligheders enhed og i enheden af alle andre specifikke kendetegn,
290 II, I,50 | tænkes som simpelt hen et sæt af normer på det biologiske
291 II, I,50 | hvorved mennesket er kaldet af Skaberen til at styre og
292 II, I,50 | handlinger og især benytte sig af sit eget legeme". For at
293 II, I,50 | liv får, selv om det er et af menneskets fundamentale
294 II, I,50 | eget liv (sml. Joh.15,13) af kærlighed til næsten eller
295 II, I,50 | som et legeme, der præges af en udødelig ånd", kan legemets
296 II, I,51 | altså tilbage på tolkningen af visse specifikke aspekter
297 II, I,51 | visse specifikke aspekter af naturloven, især dens universalitet
298 II, I,51 | ringen".~Netop på grund af denne "sandhed" indbefatter
299 II, I,51 | om, tilslører opfattelsen af morallovens universalitet
300 II, I,51 | der er stærkt påvirkede af den moderne kultur. Men
301 II, I,51 | omfatter grundlæggende enhver af personens frie handlinger,
302 II, I,52 | alle mennesker fra enhver af historiens perioder, fordi
303 II, I,52 | til ting, der er erkendt af den praktiske fornuft og
304 II, I,52 | situation, afhænger desuden af omstændighederne, som ikke
305 II, I,52 | mennesket, som resultat af tvang eller andre omstændigheder
306 II, I,52 | adfærdsformer, der er forbudt af de etiske bud, der er udtrykt
307 II, I,53 | og således på eksistensen af "objektive normer for moral",
308 II, I,53 | mennesket ikke blive fange af nogen af sine kulturer,
309 II, I,53 | ikke blive fange af nogen af sine kulturer, men hævder
310 II, I,53 | den oprindelige betydning af visse moralske normer og
311 II, I,53 | mest adækvate formulering af universelle og permanente
312 II, I,53 | permanente etiske normer i lyset af forskellige kulturelle sammenhænge,
313 II, I,53 | eademque sententia"99 i lyset af historiske omstændigheder
314 II, I,53 | historiske omstændigheder af kirkens læreembede, hvis
315 II, I,53 | afgørelse forudgås og ledsages af arbejdet med at tolke og
316 II, II,54 | forbundet med ens forståelse af samvittigheden. De kulturelle
317 II, II,54 | en "kreativ" forståelse af samvittigheden, som adskiller
318 II, II,55 | til en simpel anvendelse af generelle etiske normer
319 II, II,55 | til en korrekt vurdering af situationen, kan de ikke
320 II, II,55 | individuelle personlige afgørelse af, hvordan der bør handles
321 II, II,55 | Den allerede nævnte kritik af den traditionelle opfattelse
322 II, II,55 | traditionelle opfattelse af menneskenaturen og af dens
323 II, II,55 | opfattelse af menneskenaturen og af dens betydning for det etiske
324 II, II,55 | opmærksomhed til værdien af samvittigheden, som koncilet
325 II, II,55 | omhyggelig overholdelse af universelle normer som til
326 II, II,55 | kreativ og ansvarlig accept af de personlige opgaver, som
327 II, II,55 | opgaver, som er betroet det af Gud.~I deres ønske om at
328 II, II,55 | denne modningsproces hæmmes af den alt for kategoriske
329 II, II,55 | kategoriske holdning, der benyttes af kirkens læreembede i forbindelse
330 II, II,56 | samvittighed at gøre, hvad der af moralloven betegnes som
331 II, II,56 | ethvert tilfælde er forpligtet af et specielt forbud. Ingen
332 II, II,56 | lov muliggør en bedømmelse af denne "kreative" opfattelse
333 II, II,56 | denne "kreative" opfattelse af samvittigheden.~ ~
334 II, II,57 | den bibelske forståelse af samvittigheden, især i dens
335 II, II,57 | hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven
336 II, II,58 | 58. Betydningen af denne menneskets indre dialog
337 II, II,59 | der allerede er udført af det. Det er en vurdering,
338 II, II,59 | og ondt, den genspejling af Guds skabende visdom, der
339 II, II,59 | tilfælde; denne anvendelse af loven bliver således en
340 II, II,59 | etiske forpligtelse i lyset af naturloven: det er forpligtelsen
341 II, II,60 | denne handling, dømmes det af sin egen samvittighed, som
342 II, II,60 | Denne sandhed tilkendegives af den "guddommelige lov",
343 II, II,61 | sandhed viser sig. Netop af denne grund udtrykker samvittigheden
344 II, II,61 | tillade én selv at blive ledet af den sandhed i ens handlinger.~ ~
345 II, II,62 | Samvittigheden er som vurderingen af en handling ikke undtaget
346 II, II,62 | lidt er blevet forblindet af syndige vaner". I disse
347 II, II,62 | samvittigheden "bekræftes af Helligånden" (sml. Rom.9,
348 II, II,62 | som det ikke kan overvinde af sig selv.~Koncilet minder
349 II, II,63 | forelægges mennesket i kraft af dets mål, eller at sætte
350 II, II,63 | at sætte den etiske værdi af en handling, der er udført
351 II, II,63 | lig med den etiske værdi af en handling, der er udført
352 II, II,63 | der er gjort som resultat af uovervindelig uvidenhed
353 II, II,63 | etiske fuldkommengørelse af det menneske, der udfører
354 II, II,63 | lidt er blevet forblindet af syndige vaner". Jesus hentyder
355 II, II,64 | forvandles ved fornyelsen af vort sind (sml. Rom.12,2).
356 II, II,64 | kardinaldyder og endnu inden disse af de teologiske dyder: tro,
357 II, II,64 | en autentisk forkyndelse af den sandhed, som Kristus
358 II, II,64 | etiske principper, som følger af menneskets egentlige natur".
359 II, II,64 | snedighed at drives hid og did af hver lærdoms kastevind (
360 II,III,65 | mere dybtgående analyse af dens natur og dens dynamik.
361 II,III,65 | frihed ikke kun gælder valget af den ene eller den anden
362 II,III,65 | man betonet vigtigheden af bestemte valg, som "former"
363 II,III,65 | endnu mere radikal revision af forholdet mellem person
364 II,III,65 | afgørelse", der træffes af den fundamentale frihed,
365 II,III,65 | teologers opfattelse ville ingen af disse goder, der ifølge
366 II,III,65 | afgørelse og velovervejede valg af en konkret adfærdsform.
367 II,III,65 | ondes orden, som afhænger af viljen, og på den anden
368 II,III,65 | forkerte udelukkende på basis af en teknisk beregning af
369 II,III,65 | af en teknisk beregning af forholdet mellem de "ikke-etiske"
370 II,III,65 | onder, der faktisk følger af handlingen. Dette drives
371 II,III,65 | virkelig etiske vurdering af personen forbeholdes dennes
372 II,III,65 | delvis lader dennes valg af enkelte handlinger, af konkrete
373 II,III,65 | valg af enkelte handlinger, af konkrete adfærdsformer,
374 II,III,65 | konkrete adfærdsformer, ude af betragtning.~ ~
375 II,III,66 | anerkender den særlige betydning af et fundamentalt valg, der
376 II,III,66 | pagtens moral dens aspekt af fuldstændighed, enhed og
377 II,III,66 | lignende måde domineret af Jesu fundamentale kald til
378 II,III,66 | mister sit liv på grund af mig og evangeliet, skal
379 II,III,66 | størst mulige ophøjelse af menneskelig frihed, men
380 II,III,66 | finder en lignende ophøjelse af menneskelig frihed i Paulus'
381 II,III,66 | Denne advarsel er et ekko af hans tidligere ord: "Til
382 II,III,66 | fordi frihed altid er truet af trældom. Og dette er netop
383 II,III,66 | troshandling - i betydningen af en fundamental grundlæggende
384 II,III,66 | bliver adskilt fra valget af enkelte handlinger, som
385 II,III,67 | faktisk i de enkelte valg af bestemte handlinger, hvorigennem
386 II,III,67 | uden eksplicit overvejelse af de muligheder, som den sætter
387 II,III,67 | menneskets handlen og i hver af dets velovervejede beslutninger,
388 II,III,67 | hvorvidt det velovervejede valg af en specifik adfærdsform
389 II,III,67 | og onder, der er angivet af naturloven som goder, der
390 II,III,67 | for eksempel i betragtning af andre pligter, som kan være
391 II,III,67 | først den etiske karakter af en handling, der er forbudt
392 II,III,67 | handling, der er forbudt af en universel regel, er konkret
393 II,III,68 | kan et menneske i kraft af en fundamental grundlæggende
394 II,III,68 | over for Gud uafhængigt af, hvorvidt visse af dets
395 II,III,68 | uafhængigt af, hvorvidt visse af dets handlinger er eller
396 II,III,68 | normer eller regler. I kraft af en oprindelig grundlæggende
397 II,III,68 | frelse, også selv om visse af dets specifikke adfærdsformer
398 II,III,68 | bud, som de er fremlagt af kirken.~I virkeligheden
399 II,III,69 | foretage en principiel revision af den traditionelle skelnen
400 II,III,69 | lov, som forårsager tabet af helliggørende nåde - og
401 II,III,69 | dør i en sådan tilstand af synd - kun kunne være resultatet
402 II,III,69 | kun kunne være resultatet af en handling, der engagerer
403 II,III,69 | Gud, kun i den afvisning af Gud, der udføres på et frihedsplan,
404 II,III,69 | mennesket er i stand til i løbet af kort tid radikalt at afbryde
405 II,III,69 | de, bør måles ved graden af frihedens engagement hos
406 II,III,70 | og den stadige gyldighed af en skelnen mellem dødssynder
407 II,III,70 | om eksistensen og arten af dødssynder og tilgivelige
408 II,III,70 | som er alvorlig på grund af dens genstand, ikke er en
409 II,III,70 | eksplicit og formel afvisning af Gud eller ens næste eller
410 II,III,70 | implicit og ubevidst afvisning af kærlighed. "For det drejer
411 II,III,70 | dødssynd, når et menneske, af hvad grund det end må være,
412 II,III,70 | guddommelige lov, en afvisning af Guds kærlighed til menneskeheden
413 II,III,70 | afgørelse blive radikalt ændret af enkelte handlinger. Naturligvis
414 II,III,70 | Men fra en overvejelse af den psykologiske sfære kan
415 II,III,70 | traditionelle opfattelse af dødssynd".~Adskillelsen
416 II,III,70 | dødssynd".~Adskillelsen af den fundamentale grundlæggende
417 II,III,70 | afgørelse fra velovervejede valg af enkelte adfærdsformer, der
418 II,III,70 | indbefatter således en benægtelse af katolsk lære om dødssynd: "
419 II, IV,71 | kaldet til at søge sin Skaber af egen drift og frivilligt
420 II, IV,71 | karaktertræk. Dette gjorde Gregor af Nyssa klart opmærksom på: "
421 II, IV,71 | klart opmærksom på: "Intet af, hvad der er underlagt forandring
422 II, IV,71 | væsner...; det er resultatet af et frit valg. Således er
423 II, IV,72 | ved handlinger bestemmes af forholdet mellem menneskets
424 II, IV,72 | evige lov erkendes både af menneskets naturlige fornuft (
425 II, IV,72 | overbevisning; om, at udførelsen af gode gerninger, som er befalet
426 II, IV,72 | gerninger, som er befalet af den ene, som "er den gode",
427 II, IV,72 | til det mål er kendetegnet af respekt for den guddommelige
428 II, IV,72 | Den fornuftige henordnen af den menneskelige handling
429 II, IV,72 | til at opnå et eller andet af dens mål eller simpelt hen
430 II, IV,72 | menneskelige gode, som det af fornuften er erkendt i dets
431 II, IV,72 | personens sande gode, gør valget af den handling vor vilje og
432 II, IV,73 | eller ulighed med billedet af den Søn, som er den førstefødte
433 II, IV,73 | Helligånd. Som Cyrillus af Alexandria skriver, Kristus "
434 II, IV,73 | velovervejede henordnen af menneskelige handlinger
435 II, IV,73 | Dette bekræftes endnu engang af det spørgsmål, den unge
436 II, IV,73 | subjektivt, som kun afhænger af ens hensigt. Det forudsætter,
437 II, IV,73 | etiske gode, garanteres af budene. Dette er, hvad Jesus
438 II, IV,73 | velovervejet henordnen sig, i kraft af hvilken mennesket er "ansvarligt"
439 II, IV,74 | afhænger den etiske vurdering af menneskets frie handlinger
440 II, IV,74 | menneskets frie handlinger af? Hvad er det, der sikrer
441 II, IV,74 | der sikrer denne henordnen af menneskelige handlinger
442 II, IV,74 | og især konsekvenserne - af dets handling eller selve
443 II, IV,74 | med de mål, der tilstræbes af den handlende, og med de
444 II, IV,74 | de værdier, der tilsigtes af denne. Kriterierne for vurderingen
445 II, IV,74 | Kriterierne for vurderingen af det etisk rigtige i en handling
446 II, IV,74 | drages ud fra vægtningen af de ikke-etiske eller før-etiske
447 II, IV,74 | minimere" onder.~Mange af de katolske moralteologer,
448 II, IV,74 | erkender de nødvendigheden af at finde mere pålidelige
449 II, IV,74 | etiske orden, som fastlagt af naturloven, principielt
450 II, IV,74 | møde de krav, der stilles af dialog eller samarbejde
451 II, IV,75 | 75. Men som del af forsøget på at udarbejde
452 II, IV,75 | en sådan fornuftig etik (af denne grund kaldes den undertiden
453 II, IV,75 | utilstrækkelig forståelse af genstanden for etisk handling.
454 II, IV,75 | mål. Andre er inspireret af et frihedsbegreb, som ser
455 II, IV,75 | bestemmelse gennem valg af konkrete adfærdsformer.
456 II, IV,75 | forpligtelser eller formet af sit valg, skønt den ikke
457 II, IV,75 | kriteriet for rigtigheden af en bestemt måde at handle
458 II, IV,75 | drages ud fra en beregning af de forudseelige konsekvenser,
459 II, IV,75 | konsekvenser, der følger af et givet valg. Den anden
460 II, IV,75 | anden fokuserer ved vægtning af de forskellige værdier og
461 II, IV,75 | gode og dårlige virkninger af dette valg, med henblik
462 II, IV,75 | integritet, liv, død, tab af materielle goder osv.).
463 II, IV,75 | ville blive bedømt på basis af subjektets hensigt med hensyn
464 II, IV,75 | dens "rigtighed" på basis af en overvejelse af dens forudseelige
465 II, IV,75 | basis af en overvejelse af dens forudseelige konsekvenser
466 II, IV,75 | forudseelige konsekvenser og af deres indbyrdes forhold.
467 II, IV,75 | en "ansvarlig" vurdering af de goder, der er involverede
468 II, IV,75 | situationen.~ ~Vurderingen af konsekvenserne af handlingen,
469 II, IV,75 | Vurderingen af konsekvenserne af handlingen, byggende på
470 II, IV,75 | visse adfærdsformer, der af traditionel moralteologi
471 II, IV,76 | overbevisende kraft på grund af deres beslægtethed med den
472 II, IV,76 | som med rette er optaget af at indrette tekniske og
473 II, IV,76 | økonomiske aktiviteter på basis af en beregning af ressourcer
474 II, IV,76 | på basis af en beregning af ressourcer og udbytter,
475 II, IV,76 | forsvare velovervejede valg af adfærdsformer, der er i
476 II, IV,76 | været vidne til udviklingen af en kasuistik, der forsøgte
477 II, IV,76 | den absolutte gyldighed af etiske forbud, der forpligter
478 II, IV,76 | er bekendtgjort og lært af kirken i Guds, Skaberens
479 II, IV,76 | sammenfatter opfyldelsen af loven i budet om at elske
480 II, IV,76 | adskilles fra overholdelsen af budene i den pagt, der er
481 II, IV,77 | hensigten med og konsekvenserne af menneskelig handling. Det
482 II, IV,77 | onder, der undgås som følge af en bestemt handling. Det
483 II, IV,77 | ansvarlighed. Men overvejelsen af disse konsekvenser og også
484 II, IV,77 | disse konsekvenser og også af hensigterne er ikke nok
485 II, IV,77 | bedømme den moralske kvalitet af et konkret valg. Vægtningen
486 II, IV,77 | konkret valg. Vægtningen af de forudseelige goder og
487 II, IV,77 | og onder som konsekvensen af en handling er ikke en fyldestgørende
488 II, IV,77 | til at afgøre, om valget af den konkrete adfærdsform "
489 II, IV,77 | forudseelige konsekvenser er del af de af handlingens omstændigheder,
490 II, IV,77 | konsekvenser er del af de af handlingens omstændigheder,
491 II, IV,77 | til at formindske alvoren af en ond handling, alligevel
492 II, IV,77 | eller snarere umuligheden af at vurdere alle de gode
493 II, IV,77 | defineret som ikke-etiske - af ens egne handlinger: en
494 II, IV,77 | fastsætte forhold, der afhænger af en bedømmelse, hvis kriterier
495 II, IV,77 | kunne begrundes på basis af så tvivlsomme kalkulationer?~ ~
496 II, IV,78 | primært og fundamentalt af den "genstand", der fornuftmæssigt
497 II, IV,78 | fornuftmæssigt er valgt af den frie vilje, som det
498 II, IV,78 | som det er påvist i Thomas af Aquins skarpsindige analyse,
499 II, IV,78 | må vurderes på grundlag af dens egnethed til at frembringe
500 II, IV,78 | et etisk onde". Og Thomas af Aquin bemærker, at "det
1-500 | 501-741 |