Chapter, Paragraph, Number

 1   I,  0,10  |     Ene, som trods menneskets synd vedbliver med at være "modellen"
 2   I,  0,17  |     deraf, ville vi leve uden synd i dette liv. Men hvem ville
 3  II,  I,44  |      og råder os til at undgå synd", påberåber Leo XIII sig
 4  II,III,69  |        Dødssynd og tilgivelig synd~69. Som vi lige har set,
 5  II,III,69  |    dør i en sådan tilstand af synd - kun kunne være resultatet
 6  II,III,70  |       igen om, at dødssynd er synd, hvis genstand er en alvorlig
 7 III,  0,100 |   kilde til fortjeneste er en synd imod deres værdighed som
 8 III,  0,102 | splittelse? Historien om dets synd begynder, da det ikke længere
 9 III,  0,103 |   skønt det er forfaldent til synd, dog altid kan opnå tilgivelse
10 III,  0,105 |     begrænsninger og ens egen synd. I vore dage kommer denne
11 III,  0,112 |       ord, den er angrebet af synd. Kun den kristne tro viser
12 Afsl,  0,118|     16,16). Ingen menneskelig synd kan udslette Guds barmhjertighed
13 Afsl,  0,118|   menneskelig skrøbelighed og synd, gør den Ånd, der gør jorden
14 Afsl,  0,120|     Da hun ikke har kendt til synd, kan hun have medlidenhed
15 Afsl,  0,120|     ved at retfærdiggøre dets synd, for hun ved, at således
16 Afsl,  0,120|         eller blive blind for synd,~men må slå sin lid mere