1-500 | 501-635
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | af den gådefulde ursynd, der blev begået på foranledning
2 Indl, 0,1 | af dets hjerte forbliver der altid en længsel efter den
3 Indl, 0,2 | sandhedens stråleglans, der skinner frem i menneskeånden,
4 Indl, 0,2 | ethvert menneske det svar, der stammer fra sandheden om
5 Indl, 1,4 | fordrejet eller benægtet. Der er faktisk opstået en ny
6 Indl, 1,4 | og livsvalg.~ ~Især bør der lægges mærke til manglen
7 Indl, 1,4 | under alle omstændigheder? Der høres også ofte en mening,
8 Indl, 1,4 | høres også ofte en mening, der betvivler det indre og ubrydelige
9 Indl, 1,4 | basis af troen alene, mens der på etikkens område kunne
10 Indl, 1,5 | skrivelse Spiritus Domini, der blev offentliggjort 1. august
11 Indl, 1,5 | moralteologien", grundlag der er blevet undermineret af
12 Indl, 1,5 | betydning for at imødegå, hvad der bestemt er en ægte krise,
13 Indl, 1,5 | med hensyn til spørgsmål, der er drøftet at etikere og
14 Indl, 1,5 | principperne for en morallære, der bygger på Den hellige Skrift
15 I, 0,6 | Der kom en hen til Jesus..." (
16 I, 0,6 | etiske fundament. "Og se, der kom en hen til Jesus og
17 I, 0,7 | 7. "Og se, der kom en hen til Jesus...".
18 I, 0,7 | ikke så meget om regler, der skal følges, men om hele
19 I, 0,7 | Dette er faktisk, hvad der ligger ethvert menneske
20 I, 0,7 | Kristus, det eneste svar, der helt kan tilfredsstille
21 I, 0,8 | Jesus fra Nazaret, er et, der udspringer fra det dybeste
22 I, 0,8 | hjerte. Det er et spørgsmål, der er væsentligt og uundgåeligt
23 I, 0,8 | drejer sig om det etisk gode, der skal gøres, og om evigt
24 I, 0,8 | unge mand fornemmer, at der er en forbindelse mellem
25 I, 0,8 | Han er en from israelit, der så at sige er opdraget i
26 I, 0,8 | han ikke kender det svar, der indeholdes i loven. Det
27 I, 0,8 | at komme nærmere til den, der begyndte sin forkyndelse
28 I, 0,8 | deres spørgsmål om, hvad der er godt, og hvad der er
29 I, 0,8 | hvad der er godt, og hvad der er ondt. Kristus er Mesteren,
30 I, 0,8 | verden. Det er også ham, der åbner Den hellige Skrift
31 I, 0,8 | kald. Derfor må "mennesket, der ønsker at forstå sig selv
32 I, 0,9 | besvare spørgsmålet om, hvad der er godt, fordi han er selve
33 I, 0,10 | kende og erkendes som den, der "alene er god"; den Ene,
34 I, 0,10 | Mos.19,2); som den Ene, der trofast mod sin kærlighed
35 I, 0,10 | viser sig det som svar, der er passende på grund af
36 I, 0,10 | overensstemmelse med, hvad der siges i 5. Mosebog om det
37 I, 0,10 | Således er det etiske liv, der er indhyllet i Guds uforskyldte
38 I, 0,10 | hans herlighed. "For dem, der elsker Gud, er det nok at
39 I, 0,10 | for den, de elsker; for der bør ikke søges nogen større
40 I, 0,11 | fordi Gud alene er den, der er god. Sådan er Den hellige
41 I, 0,11 | vise ham den tilbedelse, der tilkommer ham alene (sml.
42 I, 0,11 | den guddommelig godhed, der er åbenbaret og videregivet
43 I, 0,12 | sidste mål gennem den lov, der er indskrevet i dets hjerte (
44 I, 0,12 | end det forstandens lys, der er indgivet os af Gud, hvorved
45 I, 0,12 | hvorved vi forstår, hvad der skal gøres, og hvad der
46 I, 0,12 | der skal gøres, og hvad der skal undgås. Gud gav dette
47 I, 0,12 | Jer.17,1). I de dage, vil der blive givet "et nyt hjerte",
48 I, 0,12 | nyt hjerte", for i det vil der bo "en ny ånd", Guds Ånd (
49 I, 0,12 | 17). På denne måde dannes der en tæt forbindelse mellem
50 I, 0,12 | Fra Jesu egne læber, han der er den nye Moses, modtager
51 I, 0,12 | Bjergprædikenen" - en prædiken, der indeholder den mest omfattende
52 I, 0,12 | nye lov (sml. Matt.5-7), der tydeligt er knyttet til
53 I, 0,12 | Guds riges virkelighed, der refereres til med udtrykket "
54 I, 0,13 | tilstrækkeligt for den unge mand, der fortsætter med at spørge
55 I, 0,13 | Mesteren om, hvilke bud, der skal holdes: "Han spurgte: "
56 I, 0,13 | hvert eneste af de bud, der er nødvendige for at "få
57 I, 0,13 | Det er nogle af de bud, der hører til dekalogens såkaldte "
58 I, 0,13 | over det ene bud, om hvad der er godt for mennesket på
59 I, 0,13 | om, skal sikre det gode, der tilhører personen, som er
60 I, 0,14 | samtale med den lovkyndige, der stillede ham et spørgsmål,
61 I, 0,14 | stillede ham et spørgsmål, der meget lignede det, den unge
62 I, 0,14 | det andet af disse bud, der vækker den lovkyndiges nysgerrighed,
63 I, 0,14 | han en løgner, for den, der ikke elsker sin broder,
64 I, 0,14 | Kristi etiske formaning, der udtrykkes på en vidunderlig
65 I, 0,15 | opfyldelse. På samme måde, som der findes Det gamle Testamente,
66 I, 0,15 | sådan er det med loven: hvad der var givet gennem Moses er
67 I, 0,15 | men snarere som en vej, der indbefatter en etisk og
68 I, 0,15 | fremmer næstens liv. Det bud, der forbyder ægteskabsbrud,
69 I, 0,15 | ægteskabet: "I har hørt, at der er sagt til de gamle, "Du
70 I, 0,15 | ikke begå drab", og, "Den, der begår drab, skal kendes
71 I, 0,15 | domstolen... I har hørt, at der er sagt, "Du må ikke bryde
72 I, 0,16 | virkelige mening med de krav, der indeholdes i Guds lov. Og
73 I, 0,16 | budene. På den anden side er der ikke nogen adskillelse eller
74 I, 0,16 | fuldkommenheds horisont, der svarer til saligprisningerne.
75 I, 0,16 | fremmest løfter, hvorfra der også indirekte udgår normative
76 I, 0,17 | etiske modning af mennesket, der er kaldet til fuldkommenhed:
77 I, 0,17 | fuldkommenhed: den unge mand, der har overholdt alle budene,
78 I, 0,17 | For at gøre det, kræves der moden menneskelig frihed ("
79 I, 0,17 | Paulus modsætter sig dem, der mener, at de er retfærdiggjorte
80 I, 0,17 | af kærlighed: "for den, der elsker andre, har opfyldt
81 I, 0,17 | lemmer ser jeg en anden lov, der er i strid med min fornufts
82 I, 0,17 | men følger det heraf, at der ikke forblev nogen svaghed,
83 I, 0,17 | var tilintetgjort? Hvis der ikke var forblevet noget
84 I, 0,17 | sige dette undtagen en, der er stolt, en der er uværdig
85 I, 0,17 | undtagen en, der er stolt, en der er uværdig til vor befriers
86 I, 0,17 | barmhjertighed?... Derfor, siden der er forblevet nogen svaghed
87 I, 0,18 | 18. De, der "lever efter kødet", oplever
88 I, 0,18 | den anden side finder de, der drives frem af kærlighed,
89 I, 0,18 | udøve kærlighed som noget, der frit vælges og leves. De
90 I, 0,18 | på jorden, men det er en, der muliggøres af nåden, som
91 I, 0,18 | vort etiske liv på en måde, der er vort ophøjede kald, som "
92 I, 0,18 | ligesom den opfordring, der følger, "Og kom så og følg
93 I, 0,19 | 13).~Det er Jesus selv, der tager initiativet og kalder
94 I, 0,19 | tro at svare og følge den, der er visdommen, som er blevet
95 I, 0,19 | Joh.8,12). Han er hyrden, der leder sine får og giver
96 I, 0,20 | blive efterlignet af alle, der følger ham. Det er det "
97 I, 0,20 | Jesus fortsætter med ord, der viser hans livs offergave
98 I, 0,20 | hvad Jesus beder enhver, der ønsker at følge ham, om: "
99 I, 0,21 | fra synden, modtager de, der er døbt, nyt liv (sml. Rom.
100 I, 0,22 | henviser til en "begyndelse", der er mere fundamental og mere
101 I, 0,22 | og forbavsende mulighed, der er åbnet for mennesket ved
102 I, 0,22 | alle rumme, men kun de, der får det givet"" (Matt.19,
103 I, 0,23 | frelseshistoriens perspektiv, der når sin opfyldelse i Kristus,
104 I, 0,23 | engang er det Augustin, der beundringsværdigt opsummerer
105 I, 0,24 | vi taler om en mulighed, der er åbnet for mennesket udelukkende
106 I, 0,24 | Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke
107 I, 0,24 | på Kristus. De ydre bud, der også nævnes i evangeliet,
108 I, 0,24 | ikke nøje med at sige, hvad der skal gøres, men giver også
109 I, 0,25 | sine disciple Helligånden, der ville "minde dem om" og
110 I, 0,25 | Ånds særlige hjælp: "Den, der hører jer, hører mig" (Luk.
111 I, 0,26 | Dette ses i deres breve, der indeholder tolkningen, udført
112 I, 0,26 | sakramenterne. De første kristne, der kom både fra det jødiske
113 I, 0,26 | kærlighed" (Gal.5,6).~ ~Der må ikke ske nogen skade
114 I, 0,26 | skades ikke kun af kristne, der afviser eller fordrejer
115 I, 0,26 | sandhed, men også af dem, der lader hånt om de etiske
116 I, 0,26 | fordømt adfærden hos dem, der skabte splittelse ved deres
117 I, 0,27 | Matt.28,19-20), en opgave, der fortsætter i deres efterfølgeres
118 I, 0,27 | Netop om de spørgsmål, der så ofte drøftes i moralteologien
119 I, 0,27 | nye tendenser og teorier, der har udviklet sig, føler
120 II, 0,28 | Belæringer der stemmer med den sunde lære (
121 II, 0,28 | ikke blot om sandheder, der skal tros, men også om etisk
122 II, 0,28 | etisk handling, om handling der er Gud til behag (sml. 1.
123 II, 0,28 | udvikling analog med den, der er foregået på trossandhedernes
124 II, 0,29 | Kirkens etiske overvejelse, der altid er blevet udført i
125 II, 0,29 | moralteologi", en videnskab, der samtidig med, at den accepterer
126 II, 0,29 | Moralteologi er en overvejelse, der beskæftiger sig med "moral",
127 II, 0,29 | handlinger og hos den person, der udfører dem; i denne forstand
128 II, 0,29 | en yderligere opfordring, der var rettet til alle de troende,
129 II, 0,29 | Mange teologers arbejde, der fandt støtte i koncilets
130 II, 0,29 | over den troens sandhed, der skal tros og anvendes i
131 II, 0,29 | anvendes i livet, overvejelser, der tilbydes i en form der er
132 II, 0,29 | der tilbydes i en form der er mere egnet til vore samtidiges
133 II, 0,29 | fortsætte deres bestræbelser, der er inspireret af den dybe
134 II, 0,29 | og ægte "Herrens frygt, der er begyndelsen til kundskab" (
135 II, 0,29 | Ordspr.1,7)~ ~Samtidig har der imidlertid i sammenhæng
136 II, 0,29 | de teologiske debatter, der fulgte efter koncilet, udviklet
137 II, 0,29 | tolkninger af kristen etik, der ikke er i overensstemmelse
138 II, 0,30 | at fastslå de principper, der er nødvendige for at opdage,
139 II, 0,30 | nødvendige for at opdage, hvad der er i modstrid med "sund
140 II, 0,30 | elementer i kirkens morallære, der i vore dag synes at være
141 II, 0,30 | forhold til den sandhed, der er indeholdt i Guds lov?
142 II, 0,30 | overensstemmelse med sandheden om, hvad der er godt for mennesket, hvad
143 II, 0,30 | godt for mennesket, hvad der er dets specifikke rettigheder
144 II, 0,30 | Mesterens svar, et svar, der besidder et lys og en kraft,
145 II, 0,30 | besidder et lys og en kraft, der er i stand til at besvare
146 II, 0,30 | interdisciplinær sammenhæng, der er særlig nødvendig over
147 II, 0,30 | ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde,
148 II, 0,30 | stadig undervisning! For der vil komme en tid, da folk
149 II, 0,31 | menneskelige problemer, der drøftes hyppigst og løses
150 II, 0,32 | fra. Dette er den retning, der er taget af læresætninger,
151 II, 0,32 | taget af læresætninger, der har mistet fornemmelsen
152 II, 0,32 | følge sin samvittighed, er der med urette tilføjet en forsikring
153 II, 0,32 | universel sandhed om det gode, der kan erkendes af den menneskelige
154 II, 0,32 | vurdering om den rette opførsel, der bør vælges her og nu. I
155 II, 0,32 | her og nu. I stedet for er der en tilbøjelighed til at
156 II, 0,32 | konfronteres med sin egen sandhed, der er forskellig fra andres
157 II, 0,33 | frihed. Mange videnskaber, der sammenfattes under navnet "
158 II, 0,33 | og social konditionering, der indvirker på udøvelsen af
159 II, 0,33 | er vigtige præstationer, der har fundet anvendelse på
160 II, 0,33 | retsplejen. Men nogle mennesker, der går videre end de konklusioner,
161 II, 0,33 | videre end de konklusioner, der med rette kan drages ud
162 II, 0,33 | skal også omtales teorier, der misbruger videnskabelig
163 II, 0,33 | adfærdsformer og institutioner, der findes i menneskeheden,
164 II, 0,34 | problem som centralt, for der kan ikke eksistere etik
165 II, 0,34 | efter sandheden, eksisterer der en vigtigere og alvorlig
166 II, 0,34 | tendenser - en sondring, der er i stand til at erkende,
167 II, 0,34 | stand til at erkende, hvad der er legitimt, nyttigt og
168 II, I,35 | evnen til at afgøre, hvad der er godt, og hvad der er
169 II, I,35 | hvad der er godt, og hvad der er ondt, ikke tilhører mennesket,
170 II, I,35 | acceptere den morallov, der er givet af Gud. Faktisk
171 II, I,35 | Gud, som er den eneste, der er god, ved nøjagtigt, hvad
172 II, I,35 | god, ved nøjagtigt, hvad der er godt for mennesket, og
173 II, I,35 | retten til at afgøre, hvad der er godt eller ondt. Menneskelig
174 II, I,36 | verden.~Det må erkendes, at der bag dette arbejde med nytænkning
175 II, I,36 | Vatikankoncils opmuntring60 har der været et ønske om at fremme
176 II, I,36 | karakter af etiske normer, der hører til "naturlovens"
177 II, I,36 | til "naturlovens" område. Der har også være forsøg på
178 II, I,36 | beskaffenhed af de etiske krav, der afledes af denne lov, krav,
179 II, I,36 | afledes af denne lov, krav, der skaber en forpligtelse for
180 II, I,36 | samvittighed.~ ~Imidlertid er der nogle mennesker, der idet
181 II, I,36 | er der nogle mennesker, der idet de ignorerer menneskelig
182 II, I,36 | etiske sandheder, også dem, der tilhører den naturlige orden,
183 II, I,36 | oprindeligt og totalt mandat, der er givet mennesket af Gud.
184 II, I,37 | skelnen mellem en etisk orden, der ville være af menneskelig
185 II, I,37 | faktisk benægtelse af, at der i den guddommelige åbenbaring
186 II, I,37 | og bestemt etisk indhold, der er universelt gyldigt og
187 II, I,37 | indbefatter en autonomi, der opfattes på denne måde,
188 II, I,37 | bestemte etiske normer, der vedrører alt det, der tjener
189 II, I,37 | normer, der vedrører alt det, der tjener til "menneskets vel".*
190 II, I,37 | forbundet med holdninger, der er uforenelige med katolsk
191 II, I,37 | accepterer de gyldige elementer, der er til stede i visse af
192 II, I,37 | nedarvede morallære med ideer, der er afledt fra et fejlagtigt
193 II, I,38 | Således blev menneskenaturen, der er skabt til at regere andre
194 II, I,38 | var et levende billede, der deler både værdighed og
195 II, I,38 | betragtning af dette tilkommer der ethvert menneske så vel
196 II, I,38 | virkeligheders autonomi, hvad der betyder, "at skabningerne
197 II, I,39 | men også mennesket selv, der er betroet til dets egen
198 II, I,40 | karakteriserer den person, der er kilde og årsag til sine
199 II, I,40 | end det forståelsens lys, der er indgydt i os af Gud,
200 II, I,40 | hvorved vi forstår, hvad der skal gøres, og hvad der
201 II, I,40 | der skal gøres, og hvad der skal undgås. Gud gav dette
202 II, I,40 | ville antyde en frihed, der skaber etiske normer på
203 II, I,41 | sådan "kundskab" som noget, der egentlig tilhører det, men
204 II, I,41 | guddommelige åbenbaring, der viser det den evige visdoms
205 II, I,42 | Lykkelig er det menneske, der har sin glæde ved Herrens
206 II, I,42 | 42. Menneskets frihed, der har Guds frihed som forbillede,
207 II, I,42 | skelner godt fra ondt, hvad der er naturlovens funktion,
208 II, I,42 | men fordi den fornuft, der proklamerer den, hører den
209 II, I,43 | slags guddommelig visdom, der bevæger alle ting til deres
210 II, I,43 | han sørger for de væsner, der ikke er personer. Han sørger
211 II, I,44 | lov, indplantet i væsner, der er udstyret med fornuft,
212 II, I,44 | fornuft, især ved sin fornuft, der er oplyst af den guddommelige
213 II, I,44 | det være sig nok så stort, der har sin gud så nær, som
214 II, I,44 | det være sig nok så stort, der har så retfærdige love og
215 II, I,45 | sjælen, ikke blot lærer, hvad der er nødvendigt at gøre ved
216 II, I,45 | oplyse forstanden om ting, der skal gøres, men også forøger
217 II, I,45 | virkning, og således tro, der er virksom i kærlighed (
218 II, I,45 | det indre belærer om ting, der skal gøres... og forøger
219 II, I,46 | verificerbare data, adfærdsformer, der kan gøres til genstand for
220 II, I,46 | heraf kan nogle etikere, der arbejder professionelt med
221 II, I,46 | til at betyde alt, hvad der findes i mennesket og i
222 II, I,46 | selv-definerende og til et fænomen, der kan skabe sig selv og sine
223 II, I,47 | for at fremstille, hvad der i sig selv kun er biologiske
224 II, I,47 | og på basis heraf ville der blive gjort forsøg på formulere
225 II, I,47 | læreembedes dokumenter, især dem, der har med seksualmoralens
226 II, I,47 | menneskelige handlinger, der er så komplekse set ud fra
227 II, I,48 | overveje det rette forhold, der eksisterer mellem frihed
228 II, I,48 | med naturloven.~En frihed, der gør krav på at være absolut,
229 II, I,48 | forudsætninger eller betingelser, der er materielt nødvendige
230 II, I,48 | værdighed - en værdighed, der må hævdes for dens egen
231 II, I,49 | 49. En lære, der adskiller den etiske handling
232 II, I,49 | visse gamle fejltagelser, der altid er blevet modsagt
233 II, I,49 | legemet og af adfærdsformer, der inddrager det (sml. 1.Kor.
234 II, I,49 | ægteskabsbrydere, mænd, der ligger i med mænd, tyve,
235 II, I,49 | 9). Denne fordømmelse - der er gentaget af Tridentinerkoncilet"
236 II, I,49 | troende i at få del i den arv, der er lovet dem. Faktisk er
237 II, I,50 | andre specifikke kendetegn, der er nødvendige for at nå
238 II, I,50 | rettigheder og pligter, der bygger på den menneskelige
239 II, I,50 | menneskeligt liv i den værdighed, der tilkommer personen, og ikke
240 II, I,50 | personens vel, den person der altid må bekræftes for dens
241 II, I,50 | vil sige, som "en sjæl, der udtrykker sig i et legeme,
242 II, I,50 | legeme, og som et legeme, der præges af en udødelig ånd",
243 II, I,51 | hjertet hos det menneske, der øver retfærdighed, ikke
244 II, I,51 | skænket til alle væsner, der er fornuftbegavede og lever
245 II, I,51 | visse filosofiske teorier, der er stærkt påvirkede af den
246 II, I,52 | og vise ham den dyrkelse, der tilkommer ham, og at ære
247 II, I,52 | Positive påbud som disse, der befaler os at udføre visse
248 II, I,52 | permanente love svarer til ting, der er erkendt af den praktiske
249 II, I,52 | personligt den sandhed, der indeholdes i loven, optager
250 II, I,52 | Det drejer sig om forbud, der forbyder en given handling
251 II, I,52 | den personlige værdighed, der er fælles for alle.~På den
252 II, I,52 | længere overholdt. Hvad der skal gøres i enhver given
253 II, I,52 | forudses; på den anden side er der adfærdsformer, der aldrig,
254 II, I,52 | side er der adfærdsformer, der aldrig, i nogen som helst
255 II, I,52 | må vælge adfærdsformer, der er forbudt af de etiske
256 II, I,52 | forbudt af de etiske bud, der er udtrykt i negativ form
257 II, I,53 | fornuftige bestemmelser, der er truffet i fortiden, som
258 II, I,53 | kulturernes fremskridt, at der er noget i mennesket, som
259 II, I,53 | kulturen og den betingelse, der sikrer, at mennesket ikke
260 II, I,53 | sammenhænge, en formulering, der bedst ville være i stand
261 II, I,53 | århundrederne de normer, der ved at udtrykke den sandhed
262 II, I,53 | tolke og formulere det, der er karakteristisk for individuelle
263 II, II,54 | De kulturelle tendenser, der er nævnt ovenfor - ifølge
264 II, II,55 | personlige afgørelse af, hvordan der bør handles i særlige tilfælde.
265 II, II,55 | et generelt perspektiv, der forsøger at hjælpe mennesket
266 II, II,55 | understreger også den kompleksitet, der er typisk for fænomenet
267 II, II,55 | samvittighed, en kompleksitet, der er dybt forbundet med hele
268 II, II,55 | for kategoriske holdning, der benyttes af kirkens læreembede
269 II, II,56 | samvittighed at gøre, hvad der af moralloven betegnes som
270 II, II,56 | sig selv ondt. Således er der i nogle tilfælde etableret
271 II, II,56 | mellem læren om det bud, der gælder i almindelighed,
272 II, II,56 | individuelle samvittigheds norm, der faktisk ville træffe den
273 II, II,56 | endelige afgørelse om, hvad der er godt, og hvad der er
274 II, II,56 | hvad der er godt, og hvad der er ondt. På dette grundlag
275 II, II,56 | På dette grundlag gøres der et forsøg på at legitimere
276 II, II,57 | Den tekst i Romerbrevet, der har hjulpet os til fatte
277 II, II,57 | loven: "Når hedningerne, der ikke har loven, af naturen
278 II, II,57 | eneste vidne, fordi det, der finder sted i en persons
279 II, II,57 | er det kun personen selv, der kender sit eget svar til
280 II, II,59 | dets handlinger, en dom, der enten frikender eller fordømmer,
281 II, II,59 | overensstemmelse med Guds lov, der er indskrevet i hjertet.
282 II, II,59 | handlinger, dommen over den, der er ophav til dem, og om
283 II, II,59 | vurdering, en vurdering, der gør det indlysende, hvad
284 II, II,59 | som bedømmer en handling, der allerede er udført af det.
285 II, II,59 | af Guds skabende visdom, der som en uudslukkelig gnist (
286 II, II,59 | opfordring til at gøre, hvad der er godt, i denne særlige
287 II, II,60 | instans til at afgøre, hvad der er godt, og hvad der er
288 II, II,60 | hvad der er godt, og hvad der er ondt, men derimod et
289 II, II,60 | for den objektive norm, der er dybt indpræget i den,
290 II, II,60 | med de påbud og forbud, der ligger til grund for menneskets
291 II, II,61 | samvittighedens praktiske vurdering, der pålægger mennesket pligten
292 II, II,62 | Søge hvad der er sandt og godt~62. Samvittigheden
293 II, II,62 | fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode,
294 II, II,62 | til at handle på en måde, der ikke er i overensstemmelse
295 II, II,63 | tilfældet med den samvittighed, der tager fejl, drejer det sig
296 II, II,63 | den "objektive" sandhed, der fornuftmæssigt forelægges
297 II, II,63 | etiske værdi af en handling, der er udført med en sand og
298 II, II,63 | etiske værdi af en handling, der er udført ved at følge en
299 II, II,63 | at følge en samvittighed, der tager fejl. Det er muligt,
300 II, II,63 | muligt, at det forkerte, der er gjort som resultat af
301 II, II,63 | bidrager en god handling, der ikke erkendes som sådan,
302 II, II,63 | fuldkommengørelse af det menneske, der udfører den; det gør det
303 II, II,63 | skjulte synder" (Salme 19,13). Der er synder, som vi ikke ser,
304 II, II,63 | egen skyld tager fejl, hvad der kan siges om et menneske,
305 II, II,64 | vedvarende omvendelse til hvad der er sandt, og hvad der er
306 II, II,64 | hvad der er sandt, og hvad der er godt. I samme retning
307 II, II,64 | 12,2). Det er det hjerte, der har "omvendt" sig til Herren
308 II, II,64 | til kærlighed til, hvad der er godt, som virkelig er
309 II, II,64 | dom. For at "skønne, hvad der er Guds vilje: det gode,
310 II, II,64 | ikke tilstrækkeligt: det, der er væsentligt, er en slags "
311 II, II,64 | meningen når Jesus siger: "Den, der gør sandheden, kommer til
312 II, II,64 | samvittighed sandheder, der er fremmede for den, men
313 II, II,64 | afvige fra sandheden om, hvad der er godt for mennesket, men
314 II,III,65 | for frihed har fået mange, der studerer adfærdsvidenskaber
315 II,III,65 | en "fundamental frihed", der er dybere end og forskellig
316 II,III,65 | grundlæggende afgørelse", der træffes af den fundamentale
317 II,III,65 | måde. Enkelte handlinger, der hidrører fra denne grundlæggende
318 II,III,65 | ville ingen af disse goder, der ifølge deres natur er partielle,
319 II,III,65 | grundlæggende afgørelse.~ ~Der må altså indføres en sondring
320 II,III,65 | transcendentale dimension, der svarer til den fundamentale
321 II,III,65 | adfærdsformer, med andre ord dem, der drejer sig om menneskets
322 II,III,65 | til den materielle verden. Der synes således inden for
323 II,III,65 | bestemte adfærdsformer, der vurderes som rigtige eller
324 II,III,65 | fysiske" goder og onder, der faktisk følger af handlingen.
325 II,III,65 | konkret adfærdsform, selv en, der er frit valgt, kommer til
326 II,III,65 | overensstemmelse med de kriterier, der anstår sig for en menneskelig
327 II,III,66 | 66. Der er ingen tvivl om, at den
328 II,III,66 | af et fundamentalt valg, der kendetegner det sande og
329 II,III,66 | sin vilje"". Denne tro, der er virksom i kærlighed (
330 II,III,66 | glimrende i hans egne ord: "Den, der vil frelse sit liv, skal
331 II,III,66 | skal miste det; men den, der mister sit liv på grund
332 II,III,66 | trosgerninger og til beslutninger, der kan beskrives som indbefattende
333 II,III,67 | intention og derfor en, der endnu ikke er fastlagt på
334 II,III,67 | den rationelle finalitet, der ligger i menneskets handlen
335 II,III,67 | forstået som en intention, der er fri for et klart bestemt
336 II,III,67 | henvisning til de goder og onder, der er angivet af naturloven
337 II,III,67 | af naturloven som goder, der bør tilstræbes, eller onder,
338 II,III,67 | tilstræbes, eller onder, der bør undgås. Når det drejer
339 II,III,67 | uopsættelige. Men de etiske forbud, der forbyder bestemte konkrete
340 II,III,67 | karakter af en handling, der er forbudt af en universel
341 II,III,68 | 68. Her må der tilføjes en vigtig pastoral
342 II,III,68 | logikken i de standpunkter, der er nævnt ovenfor, kan et
343 II,III,69 | resultatet af en handling, der engagerer personen i dens
344 II,III,69 | i den afvisning af Gud, der udføres på et frihedsplan,
345 II,III,69 | kendsgerning, at en kristen, der ønsker at vedblive med at
346 II,III,69 | engagement hos den person, der udfører en handling, snarere
347 II,III,70 | ikke er en dødssynd, fordi der mangler fuld viden og velovervejet
348 II,III,70 | velovervejet samtykke hos den, der udfører handlingen. Selv
349 II,III,70 | handlingen. Selv i så fald "må der drages omsorg for ikke at
350 II,III,70 | og villigt vælger noget, der er virkelig forkert. Faktisk
351 II,III,70 | handlinger. Naturligvis kan der forekomme situationer, som
352 II,III,70 | af enkelte adfærdsformer, der i sig selv eller i deres
353 II,III,70 | endelig virkelighed, noget der er i modstrid med den guddommelige
354 II, IV,71 | fuldkommenhed som menneske, som en, der er kaldet til at søge sin
355 II, IV,71 | afgør, om det menneske, der udfører dem, er godt eller
356 II, IV,71 | en forandring i forhold, der ligger uden for mennesket,
357 II, IV,71 | etisk selve den person, der udfører dem, bestemmer dennes
358 II, IV,71 | opmærksom på: "Intet af, hvad der er underlagt forandring
359 II, IV,72 | ved guddommelig visdom, der henordner ethvert væsen
360 II, IV,72 | for den guddommelige lov, der sikrer menneskelig lykke.
361 II, IV,72 | det gode, kan være en vej, der fører til liv.~Den fornuftige
362 II, IV,73 | den værdighed og det kald, der er skænket den kristne ved
363 II, IV,73 | retfærdige og gode dommer, der, som Paulus minder os om,
364 II, IV,74 | handlinger af? Hvad er det, der sikrer denne henordnen af
365 II, IV,74 | handling?~Dette er, hvad der traditionelt kaldes for
366 II, IV,74 | dette problem angår, er der i de sidste få årtier opstået
367 II, IV,74 | og kulturelle tendenser, der kræver omhyggelig skelnen
368 II, IV,74 | Visse etiske teorier, der kaldes "teleologiske" hævder
369 II, IV,74 | overensstemmelse med de mål, der tilstræbes af den handlende,
370 II, IV,74 | handlende, og med de værdier, der tilsigtes af denne. Kriterierne
371 II, IV,74 | eller før-etiske goder, der skal opnås, og de tilsvarende
372 II, IV,74 | eller før-etiske værdier, der skal respekteres. For nogle
373 II, IV,74 | Rigtig adfærd ville være en, der var i stand til at "maksimere"
374 II, IV,74 | katolske moralteologer, der bekender sig til denne retning,
375 II, IV,74 | velegnede til at møde de krav, der stilles af dialog eller
376 II, IV,75 | autonom etik") eksisterer der falske løsninger, især i
377 II, IV,75 | forudseelige konsekvenser, der følger af et givet valg.
378 II, IV,75 | forskellige værdier og goder, der tilstræbes, snarere på det
379 II, IV,75 | gode" eller "mindre onde", der virkelig kan realiseres
380 II, IV,75 | de værdier eller goder, der er involveret i en menneskelig
381 II, IV,75 | bedømme viljen hos den person, der vælger dem, som etisk "god"
382 II, IV,75 | norm direkte krænker goder, der betragtes som "ikke-etiske",
383 II, IV,75 | vurdering af de goder, der er involverede i den konkrete
384 II, IV,75 | fokuserer på den etiske værdi, der vurderes som afgørende i
385 II, IV,75 | var uforenelig med valg, der var i modstrid med bestemte
386 II, IV,75 | betragtes som praktiske normer, der altid er relative og åbne
387 II, IV,75 | til visse adfærdsformer, der af traditionel moralteologi
388 II, IV,76 | pligtetiks begrænsninger, der i sidste instans ville føre
389 II, IV,76 | velovervejede valg af adfærdsformer, der er i modstrid med den guddommelige
390 II, IV,76 | udviklingen af en kasuistik, der forsøgte at fastslå de bedste
391 II, IV,76 | usikker, og således blev der ikke rejst tvivl om den
392 II, IV,76 | gyldighed af etiske forbud, der forpligter uden undtagelse.
393 II, IV,76 | de specifikke etiske bud, der er bekendtgjort og lært
394 II, IV,76 | overholdelsen af budene i den pagt, der er fornyet i Jesu Kristi
395 II, IV,76 | Åndens gave. Det er en ære, der er karakteristisk for kristne,
396 II, IV,76 | hellige mænd og kvinder, der betragtes som hellige, fordi
397 II, IV,77 | skriftkloge og farisæerne, der meget detaljeret påbød visse
398 II, IV,77 | Matt.15,19) - og de goder, der opnås, og de onder, der
399 II, IV,77 | der opnås, og de onder, der undgås som følge af en bestemt
400 II, IV,77 | til at fastsætte forhold, der afhænger af en bedømmelse,
401 II, IV,78 | fundamentalt af den "genstand", der fornuftmæssigt er valgt
402 II, IV,78 | Aquins skarpsindige analyse, der stadigt gælder den dag i
403 II, IV,78 | i den kun fysiske orden, der må vurderes på grundlag
404 II, IV,78 | velovervejet beslutning, der bestemmer viljeshandlingen
405 II, IV,78 | Katolske Kirkes Katekismus, at "der er visse specifikke adfærdsformer,
406 II, IV,78 | Følgelig kan intet ondt, der gøres med en god hensigt,
407 II, IV,78 | henordnes til Gud, den ene, der "er den gode", og således
408 II, IV,78 | med hensyn til de goder, der er etisk relevante for den
409 II, IV,78 | pågældende. Kristen etik, der hæfter sig særligt ved den
410 II, IV,78 | Den menneskelige handling, der er god, hvad dens genstand
411 II, IV,79 | gøre noget ondt, for at der kan komme noget godt ud
412 II, IV,79 | derfor afvise den tese, der er karakteristisk for teleologiske
413 II, IV,79 | dets endelige afgørelser, der altid også har en åndelig
414 II, IV,79 | dimension. Det er netop disse, der er indholdet i naturloven
415 II, IV,79 | fuldendelse. Det er de goder, der beskyttes af budene, som
416 II, IV,80 | Fornuften bekræfter, at der er genstande for den menneskelige
417 II, IV,80 | med det gode for personen, der er skabt i hans billede.
418 II, IV,80 | Det er disse handlinger, der i kirkens moraltradition
419 II, IV,80 | skjulte motiver hos den, der handler, og af omstændighederne.
420 II, IV,80 | indflydelse på etikken, der udøves af omstændigheder
421 II, IV,80 | hensigter, lærer kirken, at "der eksisterer handlinger, som
422 II, IV,80 | Hvad angår handlinger, der i sig selv er onde, og med
423 II, IV,80 | tungtvejende grunde, at gøre ting, der er slette i sig selv, for
424 II, IV,80 | direkte at ville gøre noget, der i sig selv er i modstrid
425 II, IV,81 | 81. Ved at lære, at der eksisterer handlinger, der
426 II, IV,81 | der eksisterer handlinger, der i sig selv er onde, accepterer
427 II, IV,81 | ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller
428 II, IV,81 | Hvad angår handlinger, der i sig selv er synder (cum
429 II, IV,81 | være synder, eller, hvad der er endnu mere absurd, at
430 II, IV,81 | at de ville være synder, der er berettigede?".~Følgelig
431 II, IV,81 | aldrig forvandle en handling, der i sig selv er ond, til en
432 II, IV,81 | er ond, til en handling, der er "subjektivt" god eller
433 II, IV,82 | mening afvises som forkert, der fastholder, at det er umuligt
434 II, IV,82 | være umuligt at påstå, at der eksisterer "objektive moralske
435 II, IV,83 | og især spørgsmålet, om der eksisterer handlinger, der
436 II, IV,83 | der eksisterer handlinger, der i sig selv er onde, finder
437 II, IV,83 | at anerkende og lære, at der eksisterer noget i sig selv
438 II, IV,83 | mod den guddommelige lov, der er sammenfattet i budet
439 II, IV,83 | næsten. Og dette er, hvad der sker gennem Helligåndens,
440 III, 0,84 | lære "fører kun den frihed, der underordner sig sandheden,
441 III, 0,84 | rådvildhed hos et menneske, der ofte ikke længere ved, hvem
442 III, 0,84 | styrten sig ind i situationer, der fører til gradvis selv-ødelæggelse.
443 III, 0,84 | gradvis selv-ødelæggelse. Der er nogle, der mener, at
444 III, 0,84 | selv-ødelæggelse. Der er nogle, der mener, at det tilsyneladende
445 III, 0,84 | utilbørlige ødelæggelse af goder, der er minimum af, hvad der
446 III, 0,84 | der er minimum af, hvad der er nødvendigt for et menneskeligt
447 III, 0,84 | et menneskeligt liv. Ja, der er sket noget endnu mere
448 III, 0,84 | til selv at afgøre, hvad der er godt, og hvad der er
449 III, 0,84 | hvad der er godt, og hvad der er ondt. Denne relativisme
450 III, 0,85 | fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode,
451 III, 0,85 | svaret på det spørgsmål, der foruroliger så mange mennesker
452 III, 0,85 | hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som
453 III, 0,86 | skabninger; det er en frihed,der er givet som en gave, en
454 III, 0,86 | er givet som en gave, en der skal modtages som et sædekorn
455 III, 0,86 | del af det skabte billede, der er grundlaget for personens
456 III, 0,86 | værdighed. I denne frihed er der en genklang af det oprindelige
457 III, 0,86 | og åbenhed mod alt, hvad der er til, ved at gå ud over
458 III, 0,86 | kilden til et dybt oprør, der får det til at afvise det
459 III, 0,86 | befriet. Det er Kristus der gør fri: han "har befriet
460 III, 0,87 | 8,32). Det er sandheden, der gør os fri over for verdslig
461 III, 0,87 | sandheden" (Joh.18,37). De, der virkeligt tilbeder Gud,
462 III, 0,87 | ved at give sig selv. Han, der siger: "Større kærlighed
463 III, 0,87 | Menneskesønnens nåde og ansvar, han, der ikke kom "for at lade sig
464 III, 0,87 | frelsende kraft i en frihed, der leves i sandhed.~ ~
465 III, 0,88 | samfundsliv. I en kultur, der i udstrakt grad er afkristnet,
466 III, 0,88 | afkristnet, viser kriterier, der benyttes selv af troende,
467 III, 0,88 | blot en række sætninger, der skal accepteres med intellektuelt
468 III, 0,88 | hans bud, og en sandhed, der skal leves. Et ord er i
469 III, 0,88 | praksis. Tro er en beslutning, der involverer hele ens eksistens.
470 III, 0,88 | given sig til Kristus, hvad der gør det muligt for os at
471 III, 0,89 | skriver, "Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Hvis
472 III, 0,89 | vi holder hans bud. Den, der siger: "Jeg kender ham",
473 III, 0,89 | er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord,
474 III, 0,89 | vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham,
475 III, 0,89 | lys", sagde Jesus; "En by, der ligger på et bjerg kan ikke
476 III, 0,89 | selv totalt, ligesom Jesus, der på korset "har elsket kirken
477 III, 0,90 | værdigheds vedholdende krav, krav der forsvares af de etiske normer,
478 III, 0,90 | forsvares af de etiske normer, der uden undtagelse forbyder
479 III, 0,90 | undtagelse forbyder handlinger, der er onde i sig selv. Den
480 III, 0,90 | bestemte adfærdsformer, normer der gælder uden undtagelse,
481 III, 0,91 | to uretfærdige dommere, der truede med at få hende dømt
482 III, 0,91 | daggry gav Johannes Døber, der ikke kunne lade være med
483 III, 0,91 | eksemplet på talrige helgener, der vidnede om og forsvarede
484 III, 0,92 | værdighed hos mennesket, der er skabt i Guds billede
485 III, 0,92 | hensigter, hvilke vanskeligheder der end er forbundet dermed.
486 III, 0,92 | vil tillægge en handling, der i sig selv er etisk ond.
487 III, 0,92 | menneskelighed", endda mere hos den der begår den, end hos den der
488 III, 0,92 | der begår den, end hos den der udsættes for den. Derfor
489 III, 0,92 | af Ignatius af Antiokia, der henvender sig til de kristne
490 III, 0,93 | ind i den farligste krise, der kan hjemsøge mennesket:
491 III, 0,93 | forvirringen med hensyn til, hvad der er ondt, og hvad der er
492 III, 0,93 | hvad der er ondt, og hvad der er godt, hvad der gør det
493 III, 0,93 | og hvad der er godt, hvad der gør det umuligt at opbygge
494 III, 0,93 | irettesættelse til dem, der overtræder loven (sml. Visd.
495 III, 0,93 | at give genlyd: "Ve dem, der kalder det onde godt, som
496 III, 0,93 | faktisk kaldet ved Guds nåde, der er påkaldt i bøn, til en
497 III, 0,94 | støttes af den etiske sans, der findes i folkeslagene, og
498 III, 0,94 | altid klart mindet om, at der er sandheder og etiske værdier,
499 III, 0,94 | takket være Ordets sædekorn, der er til stede i alle mennesker,
500 III, 0,94 | mennesker, og vi ved, at de, der fulgte deres lære, mødtes
1-500 | 501-635 |