Chapter, Paragraph, Number

 1  II,  I,47 |           et fornuftbegavet og frit væsen og etiske normers kulturelle
 2  II,  I,47 |     mennesket som et fornuftbegavet væsen ikke blot, men bør frit
 3  II,  I,47 |          som et fornuftbegavet frit væsen; han overlod det "til dets
 4  II,  I,48 |         enheden af det menneskelige væsen, hvorved det eksisterer
 5  II,  I,52 |        optager denne sandhed om sit væsen og gør den til sin egen
 6  II,  I,53 |             den dybe sandhed om sit væsen. At betvivle menneskets
 7  II, IV,72 |       visdom, der henordner ethvert væsen til dets mål: denne evige
 8  II, IV,79 |        fornuften i selve menneskets væsen, betragtet i dets hele sandhed
 9 III,  0,103| virkeliggøre hele sandheden om vort væsen; han har befriet vor frihed
10 III,  0,109|             troens skat. Ifølge sit væsen appellerer troen til fornuften,
11 III,  0,109|               På grund af selve sit væsen og sine fremgangsmåder kan
12 III,  0,117|           der i menneskers inderste væsen en genklang af Guds stemme,