Chapter, Paragraph, Number

 1  II,  I,36|      også dem, der tilhører den naturlige orden, faktisk har postuleret
 2  II,  I,40| samtidig er den, i kraft af den naturlige fornuft, som afledes fra
 3  II,  I,41|         del deri i lyset af den naturlige fornuft og den guddommelige
 4  II,  I,42|         for alt takket være den naturlige fornufts lys, genspejlingen
 5  II,  I,42|        han lader forstå, at den naturlige fornufts lys, hvorved vi
 6  II,  I,43|    befaler os at respektere den naturlige orden og forbyder os at
 7  II,  I,43|   gennem fornuften, som ved sin naturlige kendskab til Guds evige
 8  II,  I,47|         så vel som de såkaldte "naturlige tilbøjeligheder" ville som
 9  II,  I,50|       og ikke simpelt hen i den naturlige tilbøjelighed til at beskytte
10  II,  I,50|   betydning fattes. Faktisk får naturlige tilbøjeligheder kun en etisk
11  II, IV,72|     erkendes både af menneskets naturlige fornuft (derfor er den "
12  II, IV,79|        sandhed og derfor i dets naturlige tilbøjeligheder, dets motivationer