Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Alphabetical    [«  »]
mattaeus 2
mattaeusevangeliet 3
måtte 1
med 405
meddelelige 1
meddelelse 1
meddelte 1
Frequency    [«  »]
675 for
635 der
583 en
405 med
395 de
389 ikke
341
Ioannes Paulus PP. II
Veritatis splendor

IntraText - Concordances

med

    Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | og udskifte "Guds sandhed med løgnen" (Rom.1,25). Menneskets 2 Indl, 0,1 | dets søgen efter meningen med livet. Videnskabens og teknologiens 3 Indl, 0,2 | tilbyder derfor, samtidig med at den er opmærksom historiens 4 Indl, 0,2 | bestræbelser for at opdage meningen med livet, ethvert menneske 5 Indl, 0,2 | evangelium. Kirken vedbliver med at være dybt overbevist 6 Indl, 0,2 | tilbagevendende spørgsmål om meningen med det nuværende og kommende 7 Indl, 0,3 | Kirkens hyrder er i fællesskab med Peters efterfølger de troende 8 Indl, 0,3 | oplyser og ledsager dem med deres autoritative lære, 9 Indl, 0,3 | Vatikankoncil vedbliver med at være et usædvanligt vidne 10 Indl, 1 | HENSIGTEN MED DENNE RUNDSKRIVELSE~ 11 Indl, 1,4 | personligt eller sammen med bispekollegiet, udviklet 12 Indl, 1,4 | menneskelivet. I Kristi navn og med hans autoritet har de formanet, 13 Indl, 1,4 | bekræftet, støttet og trøstet. Med garantien om sandhedens 14 Indl, 1,4 | kirkens etiske fundament med det præcise mål at minde 15 Indl, 1,4 | tankeretninger, som ender med at skille menneskelig frihed 16 Indl, 1,4 | og teologiske fakulteter med hensyn til spørgsmål af 17 Indl, 1,5 | skrive en rundskrivelse med det formål at behandle " 18 Indl, 1,5 | udførligt og dybt problemerne med hensyn til selve grundlagene 19 Indl, 1,5 | brødre i bispeembedet, som med mig deler ansvaret for " 20 Indl, 1,5 | grundlæggende spørgsmål med hensyn til kirkens morallære 21 Indl, 1,5 | af en nødvendig sondring med hensyn til spørgsmål, der 22 Indl, 1,5 | moralteologer. Den særlige hensigt med den foreliggende rundskrivelse 23 Indl, 1,5 | rundskrivelse er denne, med hensyn til de drøftede spørgsmål 24 I, 0,6 | Matt.19,16)~6. Jesu samtale med den rige unge mand, som 25 I, 0,7 | følges, men om hele meningen med livet. Dette er faktisk, 26 I, 0,7 | at muliggøre dette "møde" med Kristus, ville Gud sin kirke. 27 I, 0,8 | begyndte sin forkyndelse med denne nye og afgørende proklamation: " 28 I, 0,8 | blot i overensstemmelse med sit væsens umiddelbare stykkevise, 29 I, 0,8 | kriterier og normer - med al sin uro, usikkerhed og 30 I, 0,8 | uro, usikkerhed og også med sin svaghed og syndighed, 31 I, 0,8 | sin svaghed og syndighed, med sit liv og sin død nærme 32 I, 0,8 | sige træde ind i Kristus med hele sit jeg, "tilegne 33 I, 0,8 | omhyggeligt undersøge meningen med det spørgsmål, som den rige 34 I, 0,8 | og endnu mere meningen med Jesu svar og lade os selv 35 I, 0,10 | I de "ti bud" i pagten med Israel og i hele loven giver 36 I, 0,10 | menneskets synd vedbliver med at være "modellen" for den 37 I, 0,10 | handling i overensstemmelse med hans bud: "I skal være hellige, 38 I, 0,10 | oprindelige og fredelige harmoni med Skaberen og med hele skabningen, 39 I, 0,10 | harmoni med Skaberen og med hele skabningen, og, mere 40 I, 0,10 | svar i overensstemmelse med, hvad der siges i 5. Mosebog 41 I, 0,11 | til budenes "første tavle" med de bud, som kalder os til 42 I, 0,11 | adlyde ham, vandre ydmygt med ham ved at handle retfærdigt 43 I, 0,11 | unge mand henvender sig til med ordene "Gode Mester" (Mark. 44 I, 0,12 | skabe mennesket og lede det med visdom og kærlighed til 45 I, 0,12 | frihed og i overensstemmelse med retfærdighed (sml. 5.Mos. 46 I, 0,12 | virkelighed, der refereres til med udtrykket "evigt liv", som 47 I, 0,12 | lys, en kilde til mening med livet, en kun lige påbegyndt 48 I, 0,13 | unge mand, der fortsætter med at spørge Mesteren om, hvilke 49 I, 0,13 | Jesus ham om dekalogens bud med hensyn til ens næste: "Jesus 50 I, 0,13 | sammenligning af Mattæus' tekst med parallelstederne hos Markus 51 I, 0,13 | dekalogens centrale placering med hensyn til ethvert andet 52 I, 0,13 | mindre kan vi ikke lade være med at lægge mærke til, hvilke 53 I, 0,13 | legemlig skabning i forbindelse med Gud, med dets næste og med 54 I, 0,13 | skabning i forbindelse med Gud, med dets næste og med den materielle 55 I, 0,13 | med Gud, med dets næste og med den materielle verden. Vi 56 I, 0,13 | Disse forbud udtrykker med særlig styrke det altid 57 I, 0,14 | indlysende ud fra hans samtale med den lovkyndige, der stillede 58 I, 0,14 | næste?" Mesteren svarer med lignelsen om den gode samaritaner, 59 I, 0,15 | Testamente, sådan er det med loven: hvad der var givet 60 I, 0,15 | allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte"" (Matt. 61 I, 0,16 | 19,20). Det er ikke let med god samvittighed at sige " 62 I, 0,16 | af den virkelige mening med de krav, der indeholdes 63 I, 0,16 | læses og tolkes i sammenhæng med hele evangeliets etiske 64 I, 0,16 | budskab og især i sammenhæng med Bjergprædikenen, med saligprisningerne ( 65 I, 0,16 | sammenhæng med Bjergprædikenen, med saligprisningerne (sml. 66 I, 0,16 | relevante i forbindelse med det svar, som Jesus giver 67 I, 0,16 | de ikke nøjagtigt sammen med budene. den anden side 68 I, 0,16 | Bjergprædikenen begynder med forkyndelsen af saligprisningerne, 69 I, 0,16 | discipel og til livsfællesskab med ham.~ ~ ~ 70 I, 0,17 | af Kristus. Jesu samtale med den unge mand hjælper os 71 I, 0,17 | Gal.5,13) forkynder Paulus med glæde og stolthed. Men han 72 I, 0,17 | loven, har intet at gøre med menneskets "befrielse" fra 73 I, 0,17 | ufuldkommen frihed, fortsætter han med at sige: "Hvorfor, vil nogen 74 I, 0,17 | anden lov, der er i strid med min fornufts lov" ... til 75 I, 0,18 | Lukasevangeliet gør Jesus meningen med denne fuldkommenhed endnu 76 I, 0,19 | konklusionen af Jesu samtale med den unge mand: "Og kom 77 I, 0,19 | særlig opgave, begyndende med De Tolv; men det er også 78 I, 0,20 | 15,12). Jesus fortsætter med ord, der viser hans livs 79 I, 0,21 | betyder at blive ligedannet med ham, som blev en tjener 80 I, 0,21 | således ligedannes disciplen med Herren. Dette er nådens 81 I, 0,21 | Ved at være blevet ét med Kristus, bliver den kristne 82 I, 0,21 | højdepunktet af at blive ligedannet med Kristus, kilden til "evigt 83 I, 0,22 | Slutningen af Jesu samtale med den unge mand er meget gribende: " 84 I, 0,22 | kan leve op til: "Det var med tanken jeres hårdhjertethed, 85 I, 0,23 | og dødens lov" (Rom.8,2). Med disse ord opfordrer apostlen 86 I, 0,23 | og liv i overensstemmelse med evangeliet kan ikke først 87 I, 0,24 | lader sig dog ikke nøje med at sige, hvad der skal gøres, 88 I, 0,25 | Se jeg er med jer alle dage indtil verdens 89 I, 0,25 | 28,20)~25. Jesu samtale med den rige unge mand, fortsætter 90 I, 0,25 | selv lovede: "Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens 91 I, 0,25 | løbet af historien. Opgaven med at tolke disse bud blev 92 I, 0,25 | apostlene og deres efterfølgere med sandhedens Ånds særlige 93 I, 0,25 | udførte apostlene deres opgave med at prædike evangeliet og 94 I, 0,26 | vejledninger i forbindelse med specielle historiske og 95 I, 0,26 | situationer en etisk lære med præcise adfærdsregler. Dette 96 I, 0,27 | apostlene, går videre i kirken med Helligåndens bistand". I 97 I, 0,27 | Luk.1,49); den bekender med sine kirkefædres og kirkelæreres 98 I, 0,27 | tolkning af Herrens lov med Helligåndens bistand. Den 99 I, 0,27 | til det alene, at opgaven med autentisk at tolke Guds 100 I, 0,27 | etiske principper, også med hensyn til samfundsordnen, 101 I, 0,27 | moralteologien i vore dage, og med hensyn til nye tendenser 102 I, 0,27 | Kristus og i kontinuitet med kirkens tradition meget 103 II, 0,28 | Belæringer der stemmer med den sunde lære (sml. Tit. 104 II, 0,28 | gamle og Det nye Testamente med hensyn til etik. Disse er, 105 II, 0,28 | vedbliver Den hellige Skrift med at være en levende og frugtbar 106 II, 0,28 | læremæssig udvikling analog med den, der er foregået 107 II, 0,28 | er kirken ikke ophørt med og kan heller aldrig nogen 108 II, 0,28 | aldrig nogen sinde ophøre med at overveje "det menneskevordne 109 II, 0,29 | videnskab, der samtidig med, at den accepterer og studerer 110 II, 0,29 | overvejelse, der beskæftiger sig med "moral", med det gode og 111 II, 0,29 | beskæftiger sig med "moral", med det gode og det onde ved 112 II, 0,29 | fremstilling i nøjere forbindelse med Den hellige Skrift endnu 113 II, 0,29 | mest mulig intim forening med deres samtid, og de skal 114 II, 0,29 | imidlertid i sammenhæng med de teologiske debatter, 115 II, 0,29 | ikke er i overensstemmelse med "den sunde lære" (2.Tim. 116 II, 0,29 | erklæringer er uforenelige med den åbenbarede sandhed.~ ~ 117 II, 0,30 | hvad der er i modstrid med "sund lære", ved at henlede 118 II, 0,30 | mennesket? Hvad er meningen med og målet for vort liv? Hvad 119 II, 0,30 | afgør vi i overensstemmelse med sandheden om, hvad der er 120 II, 0,30 | kirkens læreembede fortsætter med at udføre sin opgave med 121 II, 0,30 | med at udføre sin opgave med at sondre, idet den accepterer 122 II, 0,30 | irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning! For 123 II, 0,31 | skønt forskellige måder, med et afgørende problem: menneskelig 124 II, 0,32 | sin samvittighed, er der med urette tilføjet en forsikring 125 II, 0,32 | være i overensstemmelse med sig selv" i en sådan grad, 126 II, 0,32 | ikke er uden forbindelse med denne udvikling. Når først 127 II, 0,32 | hver enkelt konfronteres med sin egen sandhed, der er 128 II, 0,33 | 33.Side om side med dens forherligelse af frihed, 129 II, 0,33 | adfærdsvidenskaber" har med rette gjort opmærksom 130 II, 0,33 | end de konklusioner, der med rette kan drages ud fra 131 II, 0,33 | disse teorier hvis ikke med en direkte benægtelse af 132 II, 0,33 | menneskelige værdier i det mindste med en relativistisk opfattelse 133 II, I,35 | du " (1.Mos.2,16-17).~Med dette billedsprog lærer 134 II, I,35 | ville være ensbetydende med absolut suverænitet.~ ~ 135 II, I,36 | identificere etiske normer med hensyn til specifikke "til 136 II, I,36 | at der bag dette arbejde med nytænkning er visse positive 137 II, I,36 | i stor udstrækning hører med til katolsk tænknings bedste 138 II, I,36 | ønske om at fremme dialogen med den moderne kultur, idet 139 II, I,36 | de etiske normers område med hensyn til den rette ordning 140 II, I,36 | tankestrømninger har i modstrid med Den hellige Skrift (sml. 141 II, I,37 | moralteologer i modstrid med katolsk lære indført en 142 II, I,37 | intentioner og indre holdninger med hensyn til Gud og næsten 143 II, I,37 | til opgave at komplettere med normative direktiver, som 144 II, I,37 | læreembedes vedkommende med hensyn til bestemte etiske 145 II, I,37 | fornufts autonomi er forbundet med holdninger, der er uforenelige 146 II, I,37 | holdninger, der er uforenelige med katolsk lære.~ ~I en sådan 147 II, I,37 | kirkens nedarvede morallære med ideer, der er afledt fra 148 II, I,38 | frie vilje" (Sir.15,14)~38. Med ordene fra Siraks Bog forklarer 149 II, I,38 | andet Vatikankoncil meningen med den "sande frihed", som 150 II, I,38 | skabninger, ved sin lighed med universets Konge, skabt, 151 II, I,38 | deler både værdighed og navn med arketypen".~Udøvelsen af 152 II, I,39 | former den i overensstemmelse med sin forstand og sin vilje, 153 II, I,39 | handlinger i sig selv sin lighed med Gud.~Alligevel advarer koncilet 154 II, I,41 | normer uden forbindelse med dets vel, og dette ville 155 II, I,41 | dette ville være i modstrid med åbenbaringen af pagten og 156 II, I,41 | fremmedgørelse, i modstrid med den guddommelige visdom 157 II, I,41 | den guddommelige visdom og med den menneskelige persons 158 II, I,41 | værdighed.~ ~Andre taler og med rette om teonomi eller participeret 159 II, I,42 | og er i overensstemmelse med menneskelig værdighed. Dette 160 II, I,44 | kunne have lovens styrke, med mindre den var stemme og 161 II, I,44 | væsner, der er udstyret med fornuft, og den gør dem 162 II, I,44 | udvalgte folk, begyndende med budene Sinaj. Israel 163 II, I,44 | over for Guds lov, sammen med en formaning om at kende 164 II, I,45 | hele indhold, behandler det med religiøs respekt og udfører 165 II, I,45 | respekt og udfører sin opgave med autentisk at tolke Guds 166 II, I,45 | 31,31-33), "ikke skrevet med blæk, men med den levende 167 II, I,45 | ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke 168 II, I,46 | engang stærkt bane i dag med hensyn til naturloven, og 169 II, I,46 | til naturloven, og især med hensyn til naturen. Diskussioner 170 II, I,46 | observation, fremgangsmåderne med videnskabelig objektivering, 171 II, I,46 | der arbejder professionelt med studiet af menneskelige 172 II, I,46 | modsætning til eller i konflikt med den materielle og biologiske 173 II, I,46 | det, som er "konstrueret", med andre ord "kultur", blive 174 II, I,47 | dokumenter, især dem, der har med seksualmoralens og ægteskabsmoralens 175 II, I,47 | frit bestemme hensigten med sin adfærd. Denne proces 176 II, I,47 | sin adfærd. Denne proces med "at bestemme hensigten" 177 II, I,48 | spørgsmål i forbindelse med naturloven.~En frihed, der 178 II, I,48 | at være absolut, ender med at behandle menneskelegemet 179 II, I,48 | formet det i overensstemmelse med sin plan. Som følge heraf 180 II, I,48 | finde fornuftige antydninger med hensyn til den etiske orden, 181 II, I,48 | og fri vilje er forbundet med de legemlige og sanselige 182 II, I,48 | selv i overensstemmelse med Skaberens vise plan. Det 183 II, I,49 | dens udøvelse er i modstrid med Skriftens og Traditionens 184 II, I,49 | ægteskabsbrydere, mænd, der ligger i med mænd, tyve, griske mænd, 185 II, I,50 | således en etisk betydning med hensyn til personens vel, 186 II, I,50 | sandheden. Kun i forbindelse med den menneskelige person 187 II, I,50 | afvise alle manipulationer med legemlighed, som ændrer 188 II, I,51 | er heller ikke modstrid med, at hver enkelt person er 189 II, I,51 | hånt om loven eller også - med eller uden skyld - blot 190 II, I,52 | nogen sinde er foreneligt med viljens godhed hos den handlende 191 II, I,52 | hos den handlende person, med dennes kald til et liv med 192 II, I,52 | med dennes kald til et liv med Gud og til fællesskab med 193 II, I,52 | med Gud og til fællesskab med næsten. Det er forbudt - 194 II, I,52 | til aldrig, og begyndende med én selv, at krænke den personlige 195 II, I,52 | som er i overensstemmelse med personens værdighed. Endelig, 196 II, I,53 | leve i overensstemmelse med den dybe sandhed om sit 197 II, I,53 | elementer, som er forbundet med dets egen legemlige dimension, 198 II, I,53 | ikke blot være i modstrid med almindelig erfaring, men 199 II, I,53 | og ledsages af arbejdet med at tolke og formulere det, 200 II, II,54 | er således nær forbundet med ens forståelse af samvittigheden. 201 II, II,55 | kompleksitet, der er dybt forbundet med hele psykologiens og følelsernes 202 II, II,55 | og følelsernes område, og med de talrige påvirkninger 203 II, II,55 | helligdom, her er det alene med Gud". Denne stemme, siges 204 II, II,55 | læreembede i forbindelse med mange etiske spørgsmål; 205 II, II,56 | omstændighederne og situationen med rette være grundlaget for 206 II, II,56 | tillade én i praksis og med god samvittighed at gøre, 207 II, II,56 | pastorale" løsninger i modstrid med læreembedets lære, og for 208 II, II,56 | tidligere foretagne afklaring med hensyn til det sandhed 209 II, II,57 | dens særlige forbindelse med loven: "Når hedningerne, 210 II, II,57 | en vis forstand mennesket med loven, og bliver således 211 II, II,57 | egen troskab eller utroskab med hensyn til loven, om dets 212 II, II,58 | menneskets indre dialog med sig selv kan aldrig blive 213 II, II,58 | også en menneskets dialog med Gud, lovens ophav, menneskets 214 II, II,58 | uretfærdighed, men sammen med dette og faktisk endda inden, 215 II, II,59 | 59. Paulus nøjes ikke med at anerkende, at samvittigheden 216 II, II,59 | eller forsvarer hedningerne med hensyn til deres adfærd ( 217 II, II,59 | ikke er i overensstemmelse med Guds lov, der er indskrevet 218 II, II,59 | adfærdsform er i overensstemmelse med loven; den formulerer den 219 II, II,60 | handle i overensstemmelse med den. Hvis mennesket handler 220 II, II,60 | praktiske fornufts autoritet med hensyn til det højeste gode, 221 II, II,60 | afgørelsers overensstemmelse med de påbud og forbud, der 222 II, II,61 | barmhjertighed; samtidig med at den vidner om det onde, 223 II, II,61 | det også om dets behov for med Guds nådes hjælp at bede 224 II, II,62 | århundrederne har udviklet med hensyn til den samvittighed, 225 II, II,62 | vurdere i overensstemmelse med denne sandhed. Som Paulus 226 II, II,62 | 3), den ikke " frem med snedighed og forfalske Guds 227 II, II,62 | ikke er i overensstemmelse med den objektive etiske orden, 228 II, II,62 | etiske orden, fortsætter den med at tale i sandhedens navn 229 II, II,63 | værdighed stammer. I tilfældet med den rette samvittighed, 230 II, II,63 | har modtaget; i tilfældet med den samvittighed, der tager 231 II, II,63 | subjektiv" fejltagelse med hensyn til det etisk rigtige 232 II, II,63 | hensyn til det etisk rigtige med den "objektive" sandhed, 233 II, II,63 | handling, der er udført med en sand og ret samvittighed, 234 II, II,63 | og ret samvittighed, lig med den etiske værdi af en handling, 235 II, II,63 | fald ophører det ikke med at være et onde, en uorden 236 II, II,63 | ikke desto mindre vedbliver med at være synder, fordi vi 237 II, II,64 | Kristus er, og samtidig med autoritet udlægge og stadfæste 238 II,III,65 | og dens dynamik. Det er med rette blevet påpeget, at 239 II,III,65 | instans for eller imod Gud. Med rette har man betonet vigtigheden 240 II,III,65 | forkerte" adfærdsformer, med andre ord dem, der drejer 241 II,III,65 | ikke i overensstemmelse med de kriterier, der anstår 242 II,III,66 | kald disciplen svare med en radikal afgørelse og 243 II,III,67 | tendenser er derfor i modstrid med selve Skriftens lære, som 244 II,III,67 | give sit liv retning og til med nådens hjælp at fremad 245 II,III,67 | handlinger, hvorigennem mennesket med overlæg ligedanner sig med 246 II,III,67 | med overlæg ligedanner sig med Guds vilje, visdom og lov. 247 II,III,67 | adfærdsform er i overensstemmelse med menneskets værdighed og 248 II,III,68 | eller ikke er i harmoni med specifikke etiske normer 249 II,III,68 | enkelte menneske fortsætte med at være moralsk godt, forblive 250 II,III,68 | specifikke adfærdsformer med fuldt overlæg og i en alvorlig 251 II,III,68 | alvorlig sag var i modstrid med Guds bud, som de er fremlagt 252 II,III,69 | personen i dens helhed: med andre ord en fundamental 253 II,III,69 | hverken kan identificeres med en valghandling eller blive 254 II,III,69 | følge deraf, fortsætter de med at sige, er det vanskeligt, 255 II,III,69 | der ønsker at vedblive med at være forenet med Kristus 256 II,III,69 | vedblive med at være forenet med Kristus og med hans kirke, 257 II,III,69 | være forenet med Kristus og med hans kirke, let og ofte 258 II,III,69 | afbryde fællesskabets bånd med Gud og bagefter omvende 259 II,III,70 | synder i overensstemmelse med kirkens tradition. Og bispesynoden 260 II,III,70 | alvorlig sag og også begås med fuld viden og velovervejet 261 II,III,70 | katolsk lære om dødssynd: "Med hele kirkens tradition kalder 262 II,III,70 | noget der er i modstrid med den guddommelige vilje ( 263 II, IV,71 | udefra, som det er tilfældet med legemlige væsner...; det 264 II, IV,72 | valg er i overensstemmelse med menneskets sande gode og 265 II, IV,72 | i den unge mands samtale med Jesus: "Hvad godt skal jeg 266 II, IV,72 | som er i overensstemmelse med det gode, kan være en vej, 267 II, IV,72 | handling stemmer overens med det menneskelige gode, som 268 II, IV,72 | ikke er i overensstemmelse med personens sande gode, gør 269 II, IV,72 | at bringe os i konflikt med vort sidste mål, det højeste 270 II, IV,73 | eller uoverensstemmelse med den værdighed og det kald, 271 II, IV,73 | sin lighed eller ulighed med billedet af den Søn, som 272 II, IV,73 | kærlighed og lykke sammen med Gud Fader, Søn og Helligånd. 273 II, IV,73 | godt og i overensstemmelse med dyd... Hans billedes skønhed 274 II, IV,73 | de er i overensstemmelse med menneskets autentiske etiske 275 II, IV,74 | traditionelt kaldes for problemet med "etikkens grundlag". Netop 276 II, IV,74 | handlinger er i overensstemmelse med de mål, der tilstræbes af 277 II, IV,74 | tilstræbes af den handlende, og med de værdier, der tilsigtes 278 II, IV,74 | menneskets sande sidste mål. Med rette erkender de nødvendigheden 279 II, IV,74 | dialog eller samarbejde med ikke-katolikker og ikke-troende, 280 II, IV,75 | løsninger, især i forbindelse med en utilstrækkelig forståelse 281 II, IV,75 | dens objektive forbindelse med sandheden om det gode, og 282 II, IV,75 | adfærdsformer. I overensstemmelse med disse teorier, ville fri 283 II, IV,75 | således - i overensstemmelse med terminologi og fremgangsmåder 284 II, IV,75 | virkninger af dette valg, med henblik det "større gode" 285 II, IV,75 | konsekvensialismus) fastholder, samtidig med at de erkender, at etiske 286 II, IV,75 | kultur ville være i modstrid med disse værdier. Det handlende 287 II, IV,75 | basis af subjektets hensigt med hensyn til etiske goder 288 II, IV,75 | som ved at være i modstrid med en universel negativ norm 289 II, IV,75 | hensigt i overensstemmelse med en "ansvarlig" vurdering 290 II, IV,75 | nødvendigvis var uforenelig med valg, der var i modstrid 291 II, IV,75 | valg, der var i modstrid med bestemte etiske bud. Selv, 292 II, IV,76 | grund af deres beslægtethed med den naturvidenskabelige 293 II, IV,76 | naturvidenskabelige mentalitet, som med rette er optaget af at indrette 294 II, IV,76 | adfærdsformer, der er i modstrid med den guddommelige lov og 295 II, IV,76 | kasuistik kun beskæftigede sig med tilfælde, hvor loven var 296 II, IV,76 | bestemte handling i modstrid med tro eller dyd.~ ~ 297 II, IV,77 | teorier hensyn til hensigten med og konsekvenserne af menneskelig 298 II, IV,77 | i klar uoverensstemmelse med de skriftkloge og farisæerne, 299 II, IV,78 | den er i overensstemmelse med fornuftens orden, er den 300 II, IV,78 | hænder, at mennesket handler med en god hensigt, men uden 301 II, IV,78 | kan intet ondt, der gøres med en god hensigt, undskyldes. ? 302 II, IV,78 | genstand er i overensstemmelse med personens gode med hensyn 303 II, IV,78 | overensstemmelse med personens gode med hensyn til de goder, der 304 II, IV,78 | fuldkomne, de udføres med den eneste hensigt at behage 305 II, IV,80 | de radikalt er i modstrid med det gode for personen, der 306 II, IV,80 | sådan er de altid og per se, med andre ord, grund af selve 307 II, IV,80 | der i sig selv er onde, og med hensyn til præventionsmetoder, 308 II, IV,80 | hvorved den ægteskabelige akt med vilje gøres ufrugtbar, lærer 309 II, IV,80 | i sig selv er i modstrid med den etiske orden og derfor 310 II, IV,80 | mennesket, selv om det sker med det formål at beskytte eller 311 II, IV,81 | lære. Apostlen Paulus siger med eftertryk: "Far ikke vild: 312 II, IV,81 | eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske 313 II, IV,82 | har personens sande gode med henblik dennes sidste 314 II, IV,82 | alle tilfælde i modstrid med dette gode. Følgelig er 315 II, IV,83 | teorier, som er i modstrid med denne sandhed.~Kære Brødre 316 II, IV,83 | vi ikke lade os nøje med blot at advare de troende 317 III, 0,84 | intens pastoral indsats netop med hensyn til dette fundamentale 318 III, 0,84 | som vejleder mennesket med moralloven. Konkrete situationer 319 III, 0,85 | sondring, som kirken udfører med hensyn til disse etiske 320 III, 0,85 | positiv måde forsøger kirken med stor kærlighed at hjælpe 321 III, 0,85 | beslutninger i overensstemmelse med sandheden ved at følge apostlen 322 III, 0,85 | dag ser kirken Kristus med aldrig svigtende kærlighed, 323 III, 0,85 | forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for 324 III, 0,85 | åbenbarer den autentiske mening med frihed; han lever den fuldt 325 III, 0,86 | som et sædekorn og dyrkes med ansvar. Den er en væsentlig 326 III, 0,87 | martyriet. Således var det med Jesus over for Pilatus: " 327 III, 0,87 | og ens brødre. Fællesskab med den korsfæstede og opstandne 328 III, 0,88 | sætninger, der skal accepteres med intellektuelt samtykke. 329 III, 0,89 | siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, 330 III, 0,89 | Kærlighed i overensstemmelse med evangeliets radikale krav 331 III, 0,90 | negative etiske normer, med hensyn til bestemte adfærdsformer, 332 III, 0,90 | selv i vore dage vedbliver med at ledsage kirkens liv.~ ~ 333 III, 0,91 | uretfærdige dommere, der truede med at hende dømt til døden, 334 III, 0,91 | der ikke kunne lade være med at tale om Herrens lov og 335 III, 0,91 | afslog ethvert kompromis med det onde, sit liv, idet 336 III, 0,91 | efterfølgere, begyndende med diakonen Stefanus (sml. 337 III, 0,91 | gudsbespottelige handling med at brænde røgelse foran 338 III, 0,91 | konkret handling i modstrid med Guds lov og trosvidnesbyrdet. 339 III, 0,92 | eller betvivles, heller ikke med gode hensigter, hvilke vanskeligheder 340 III, 0,92 | vinde hele verden og bøde med sit liv?" (Mark.8,36).~ ~ 341 III, 0,93 | hellige lov, som bevidnes med døden, er en højtidelig 342 III, 0,93 | mennesket: forvirringen med hensyn til, hvad der er 343 III, 0,94 | fulgte deres lære, mødtes med had og blev dræbt".~Universelle 344 III, 0,95 | siges at være i modstrid med kirkens moderskab. Man hører, 345 III, 0,95 | hvorfor den ikke kan med til at kalde godt for ondt 346 III, 0,95 | skal dog altid være forenet med den tålmodighed og godhed, 347 III, 0,99 | handlinger, der er uforenelige med ethvert menneskes personlige 348 III, 0,99 | først og fremmest problemet med at overvinde de forskellige 349 III, 0,100 | regel og i overensstemmelse med Herrens gavmildhed, han, 350 III, 0,100 | Katekismen fortsætter med at nævne en række adfærdsformer 351 III, 0,100 | handlinger, der er i modstrid med menneskeværdighed: tyveri, 352 III, 0,102 | bud og i overensstemmelse med sin egen værdighed som en 353 III, 0,102 | synder kan undgås, for sammen med budene gav Herren os muligheden 354 III, 0,103 | guddommelige nådes hjælp og med den menneskelige friheds 355 III, 0,104 | absolutte i etiske forbud med hensyn til bestemte menneskelige 356 III, 0,107 | 15). Og da Peter sammen med de andre apostle forkyndte, 357 III, 0,107 | leve i overensstemmelse med Guds bud og evangeliets 358 III, 0,107 | tilskyndelse til at dele den med andre, men også en forherligelse 359 III, 0,108 | I den levende sammenhæng med denne nyevangelisering, 360 III, 0,108 | Gal.5,6), og i forbindelse med Helligåndens gerning kan 361 III, 0,109 | gør teologen i fællesskab med læreembedet, som har fået 362 III, 0,109 | har fået pålagt ansvaret med at bevare troens skat. Ifølge 363 III, 0,109 | livsvigtige forbindelse med kirken, dens mysterium, 364 III, 0,109 | kirken og beskæftiger sig med kirken... Den er til tjeneste 365 III, 0,110 | selv er i overensstemmelse med troens krav og virke for, 366 III, 0,110 | sig selv, er uforenelige med sådanne krav". Ved at forkynde 367 III, 0,110 | opgave, som alle de har, som med mandat fra deres lovlige 368 III, 0,110 | forkyndt af kirken. Samtidig med at de erkender de mulige 369 III, 0,110 | sammenhæng og deres forbindelse med menneskets sidste mål. Moralteologer 370 III, 0,110 | arbejder sammen i fællesskab med det hierarkiske læreembede, 371 III, 0,111 | tæt og levende forbindelse med bibelteologi og dogmatik 372 III, 0,111 | der kommer i processen med dets vækst i kærlighed inden 373 III, 0,111 | udarbejdet blot i sammenhæng med de såkaldte adfærdsvidenskaber. 374 III, 0,111 | adfærdsvidenskaber. Disse beskæftiger sig med fænomenet etik som en historisk 375 III, 0,112 | Moralteologen derfor i sammenhæng med vore dages fremherskende 376 III, 0,112 | erklæret for i modstrid med Guds lov, som etisk rigtig, 377 III, 0,112 | oprindelige situation - med andre ord, den er angrebet 378 III, 0,113 | har påtaget sig opgaven med at undervise i kirkens lære, 379 III, 0,113 | medierne, er i modstrid med det kirkelige fællesskab 380 III, 0,113 | kirkelige fællesskab og med en rigtig forståelse af 381 III, 0,113 | handle i overensstemmelse med deres apostolske sendelse, 382 III, 0,114 | ligesom Herren Jesus gjorde med den unge mand i evangeliet. 383 III, 0,114 | Guds hellige lov, og når vi med vore vedvarende og tillidsfulde 384 III, 0,114 | leve i overensstemmelse med evangeliet (sml. Kol.1,9- 385 III, 0,115 | værdier, der er forbundet med menneskets værdighed og 386 III, 0,115 | i dag er blevet gentaget med Peters efterfølgers autoritet. 387 III, 0,115 | men for hele samfundet, med den fornyede bekræftelse 388 III, 0,115 | Luk.6,36), og hensigten med det bud er at lede os, ved 389 III, 0,116 | over, at Guds ord læres med troskab. Mine Brødre i episkopatet, 390 III, 0,116 | Dens autoritet stammer med Helligåndens hjælp og i 391 III, 0,116 | særligt ansvar biskopper med hensyn til katolske institutioner. 392 III, 0,116 | institutioner, der giver sig af med undervisning eller syge- 393 III, 0,116 | tilkommer dem i fællesskab med pavestolen både at give 394 III, 0,116 | institutioner, der beskæftiger sig med sundhedvæsen eller forskellige 395 III, 0,117 | samvittighed, svarer Herren med ordene fra den nye pagt, 396 III, 0,117 | forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for 397 III, 0,117 | frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl 398 Afsl, 0,118| at møde ham og til sammen med Peter at bekende, at han 399 Afsl, 0,118| Gud og i overensstemmelse med hans vilje, er en måde 400 Afsl, 0,119| ægte kristen etik, samtidig med at give den nødvendige vitale 401 Afsl, 0,119| at den dynamiske proces med at følge Kristus udvikles 402 Afsl, 0,119| tilsløring af dens etiske krav med alle deres konsekvenser. 403 Afsl, 0,120| som sin søn, da hun sammen med Kristus beder Faderen om 404 Afsl, 0,120| kan hun have medlidenhed med enhver form for svaghed. 405 Afsl, 0,120| syndige menneske og elsker det med en mors kærlighed. Netop


Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License