Chapter, Paragraph, Number

 1  II,  I,40 | handlinger. På den anden side får fornuften sin egen sandhed og autoritet
 2  II,  I,40 |          autonomi ikke betyde, at fornuften selv skaber værdier og etiske
 3  II,  I,43 |            indvendigt fra" gennem fornuften, som ved sin naturlige kendskab
 4  II,  I,48 |          for dens egen skyld - at fornuften fatter den særlige etiske
 5  II, II,59 |         og undertrykkes ikke, når fornuften først engang har konstateret,
 6  II, IV,72 |       stræben efter det gode, som fornuften har erkendt, er etik. Derfor
 7  II, IV,72 |     menneskelige gode, som det af fornuften er erkendt i dets sandhed.
 8  II, IV,79 |         Om den kan det, fattes af fornuften i selve menneskets væsen,
 9  II, IV,80 |                               80. Fornuften bekræfter, at der er genstande
10 III,  0,109|        væsen appellerer troen til fornuften, fordi den åbenbarer menneskets
11 III,  0,109|     drager den åbenbarede sandhed fornuften - Guds gave der er indrettet