Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | 1. Fordi de er kaldet til frelse gennem
2 Indl, 0,1 | mennesket for at stille de grundlæggende religiøse
3 Indl, 0,1 | ansporer os til at møde de mest pinefulde og afgørende
4 Indl, 0,2 | 2. Ingen kan undgå de fundamentale spørgsmål:
5 Indl, 0,3 | fællesskab med Peters efterfølger de troende nær i denne bestræbelse;
6 Indl, 0,3 | nær i denne bestræbelse; de oplyser og ledsager dem
7 Indl, 0,3 | autoritative lære, idet de finder stadig nye måder
8 Indl, 0,3 | om dette, når det siger: "De som uforskyldt er uden kundskab
9 Indl, 0,3 | hans vilje således, som de erkender den ved deres samvittighed...
10 Indl, 1,4 | Til alle tider, men især i de sidste to århundreder har
11 Indl, 1,4 | en morallære hvad angår de mange forskellige områder
12 Indl, 1,4 | og med hans autoritet har de formanet, bedømt og forklaret.
13 Indl, 1,4 | mod deres sendelse, har de bekræftet, støttet og trøstet.
14 Indl, 1,4 | sandhedens Ånds bistand har de bidraget til en bedre forståelse
15 Indl, 1,4 | sandheder i katolsk lære, som i de nuværende omstændigheder
16 Indl, 1,5 | 1987 på Alphonsus Maria de? Liguoris to hundrede års
17 Indl, 1,5 | er en ægte krise, fordi de vanskeligheder, som den
18 Indl, 1,5 | vanskeligheder, som den skaber, har de alvorligste følger for de
19 Indl, 1,5 | de alvorligste følger for de troendes etiske liv og for
20 Indl, 1,5 | deres nye værdighed, er de kaldet til fremover at leve
21 Indl, 1,5 | sakramenterne og bønnen modtager de Kristi nåde og hans Ånds
22 Indl, 1,5 | er denne, med hensyn til de drøftede spørgsmål at fremsætte
23 I, 0,6 | du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have
24 I, 0,7 | ophøjede i det kald, som de troende har modtaget i Kristus,
25 I, 0,10 | trællehuset" (2.Mos.20,2-3). I de "ti bud" i pagten med Israel
26 I, 0,10 | er passende på grund af de mange frivillige initiativer,
27 I, 0,10 | være velbehagelig for den, de elsker; for der bør ikke
28 I, 0,11 | budenes "første tavle" med de bud, som kalder os til at
29 I, 0,11 | er dens hjerte, hvorfra de enkelte bud udledes, og
30 I, 0,11 | enkelte bud udledes, og som de er henordnet til. I budenes
31 I, 0,12 | Israels historie, især i de "ti bud" fra Sinaj, hvorved
32 I, 0,12 | hjerte (sml. Jer.17,1). I de dage, vil der blive givet "
33 I, 0,12 | mennesket vejen til livet, og de fører til det. Fra Jesu
34 I, 0,13 | opremse hvert eneste af de bud, der er nødvendige for
35 I, 0,13 | ethvert andet bud, fordi de er forklaringen på, hvad
36 I, 0,13 | mand om. Det er nogle af de bud, der hører til dekalogens
37 I, 0,13 | villet for dens egen skyld". De forskellige af dekalogens
38 I, 0,13 | er godt for mennesket på de mange forskellige planer,
39 I, 0,13 | Katolske Kirkes Katekismus, at "de ti bud er en del af Guds
40 I, 0,13 | åbenbaring. På samme tid lærer de os om menneskets sande menneskelighed.
41 I, 0,13 | menneskets sande menneskelighed. De kaster lys over de væsentlige
42 I, 0,13 | menneskelighed. De kaster lys over de væsentlige pligter og således
43 I, 0,13 | fundamentale rettigheder".~De bud, som Jesus minder den
44 I, 0,13 | næstekærlighed; samtidig er de bevis på den kærlighed.
45 I, 0,13 | bevis på den kærlighed. De er det første nødvendige
46 I, 0,14 | Jesus henviser ham til de to bud om kærlighed til
47 I, 0,15 | skrifterne...; og netop de vidner om mig" (Joh.5,39).
48 I, 0,15 | er rede til at praktisere de højeste krav i livet. Jesus
49 I, 0,15 | hørt, at der er sagt til de gamle, "Du må ikke begå
50 I, 0,16 | den virkelige mening med de krav, der indeholdes i Guds
51 I, 0,16 | du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have
52 I, 0,16 | netop er saligprisningen af de fattige, "de fattige i ånden",
53 I, 0,16 | saligprisningen af de fattige, "de fattige i ånden", som Mattæus
54 I, 0,16 | Mattæus forklarer (Matt.5,3), de sagtmodige. I denne forstand
55 I, 0,16 | bestemte særlige adfærdsregler. De taler derimod om grundlæggende
56 I, 0,16 | livet, og derfor falder de ikke nøjagtigt sammen med
57 I, 0,16 | originalitet og dybde er de en slags selvportræt af
58 I, 0,17 | modenhed, og samtidig vidner de om det fundamentale forhold
59 I, 0,17 | til hinanden, tværtimod, de henviser til hinanden. Kristi
60 I, 0,17 | modsætter sig dem, der mener, at de er retfærdiggjorte ved loven,
61 I, 0,18 | 18. De, der "lever efter kødet",
62 I, 0,18 | På den anden side finder de, der drives frem af kærlighed,
63 I, 0,18 | der frit vælges og leves. De føler virkelig en indre
64 I, 0,18 | du ejer, og giv det til de fattige", og løftet "så
65 I, 0,18 | er rettet til alle, fordi de får den fulde mening af
66 I, 0,19 | særlig opgave, begyndende med De Tolv; men det er også klart,
67 I, 0,19 | disciple følge Jesus, til hvem de er draget af Faderen selv (
68 I, 0,21 | takke", siger Augustin til de døbte, "for vi er ikke blot
69 I, 0,21 | døde fra synden, modtager de, der er døbt, nyt liv (sml.
70 I, 0,21 | levende for Gud i Kristus; de er kaldet til at vandre
71 I, 0,22 | disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde, "
72 I, 0,22 | ikke alle rumme, men kun de, der får det givet"" (Matt.
73 I, 0,23 | slags påbud, fordi det, de kræver, overstiger menneskets
74 I, 0,23 | overstiger menneskets evner. De er kun mulige som resultatet
75 I, 0,24 | gennem troen på Kristus. De ydre bud, der også nævnes
76 I, 0,24 | stentavler i deres hænder, men de kom ned bærende Helligånden
77 I, 0,24 | i deres hjerter... idet de ved hans nåde var blevet
78 I, 0,25 | Joh.3,5-8; Rom.8,1-13).~De etiske bud, som Gud gav
79 I, 0,25 | bestandig omsættes i praksis i de mangfoldige forskellige
80 I, 0,25 | sml. Ap.G.18,25), idet de først og fremmest lærte,
81 I, 0,26 | vejledning, af Herrens bud, som de bør praktiseres i forskellige
82 I, 0,26 | kirkens første begyndelse over de kristnes rette opførsel,
83 I, 0,26 | opførsel, ganske ligesom de vågede over troens renhed
84 I, 0,26 | renhed og videregivelsen af de guddommelige gaver i sakramenterne.
85 I, 0,26 | guddommelige gaver i sakramenterne. De første kristne, der kom
86 I, 0,26 | af dem, der lader hånt om de etiske forpligtelser, som
87 I, 0,26 | etiske forpligtelser, som de er kaldet til af evangeliet (
88 I, 0,26 | mellem hjertets holdning og de handlinger, som udtrykker
89 I, 0,27 | Skrift som vidnesbyrdet om de "store ting", som Gud har
90 I, 0,27 | og lære, garanterer, at de vil blive ærbødigt bevaret,
91 I, 0,27 | sjælenes frelse".~Netop om de spørgsmål, der så ofte drøftes
92 II, 0,28 | muligt for os at sammenfatte de væsentlige elementer af
93 II, 0,29 | skal belyse det ophøjede i de kristnes kald og deres pligt
94 II, 0,29 | teologerne skal tage vare på de metoder og krav, som kendetegner
95 II, 0,29 | deres videnskab, opfordres de også til at søge veje til
96 II, 0,29 | en anden ting den måde, de bliver fremlagt på, når
97 II, 0,29 | der var rettet til alle de troende, men henvendte sig
98 II, 0,29 | specielt til teologer: "De troende skal altså leve
99 II, 0,29 | forening med deres samtid, og de skal forsøge fuldt ud at
100 II, 0,29 | imidlertid i sammenhæng med de teologiske debatter, der
101 II, 0,29 | ikke i sinde at påtvinge de troende noget specielt teologisk
102 II, 0,30 | det min hensigt at fastslå de principper, der er nødvendige
103 II, 0,30 | henlede opmærksomheden på de elementer i kirkens morallære,
104 II, 0,30 | er i stand til at besvare de mest kontroversielle og
105 II, 0,30 | fordi det kilder deres ører. De vil vende det døve øre til
106 II, 0,31 | jer frie" (Joh.8,32)~31. De menneskelige problemer,
107 II, 0,32 | sandhedens uundgåelige krav, idet de giver plads for kriterier
108 II, 0,33 | rette gjort opmærksom på de mange former for psykologisk
109 II, 0,33 | mennesker, der går videre end de konklusioner, der med rette
110 II, 0,33 | menneskelige person. Idet de argumenterer ud fra den
111 II, 0,34 | stræber efter" den, men "de forfægter den imidlertid
112 II, 0,34 | inddrager under indflydelse af de lige omtalte subjektivistiske
113 II, I,36 | den indre beskaffenhed af de etiske krav, der afledes
114 II, I,36 | nogle mennesker, der idet de ignorerer menneskelig fornufts
115 II, I,36 | komplette suverænitet på de etiske normers område med
116 II, I,36 | kun "menneskelig" etik; de ville være udtryk for en
117 II, I,37 | en måde, som accepterer de gyldige elementer, der er
118 II, I,38 | mennesket er kaldet til: de giver udtryk for, at menneskets
119 II, I,39 | en forkert opfattelse af de jordiske virkeligheders
120 II, I,42 | Efter at have sagt: Bring de rette ofre (Salme 4,6),
121 II, I,43 | mennesket, end han sørger for de væsner, der ikke er personer.
122 II, I,44 | gør dem disponerede til de rette handlinger og mål;
123 II, I,44 | 8). I salmerne møder vi de følelser for lovprisning,
124 II, I,44 | forordninger er retskafne, de glæder hjertet, Herrens
125 II, I,45 | er bestemt for mennesket. De forskellige måder, hvorpå
126 II, I,45 | hinanden; tværtimod støtter de og griber ind i hinanden.
127 II, I,45 | og griber ind i hinanden. De har deres oprindelse og
128 II, I,46 | De har den gerning, som loven
129 II, I,46 | historiens etiske refleksion; de blev særlig heftige i renæssance-
130 II, I,46 | specifikke karakter, ofte som om de var statistisk verificerbare
131 II, I,46 | frihedens værdighed, men de opfatter ofte frihed som
132 II, I,47 | at gøre. Det var, hævder de, på basis af en naturalistisk
133 II, I,47 | nødt til at tage hensyn til de mange begrænsninger hos
134 II, I,47 | nødt til at tage hensyn til de adfærdsmodeller og de meninger,
135 II, I,47 | til de adfærdsmodeller og de meninger, som mennesket
136 II, I,47 | nødvendigt at respektere de fundamentale bud om kærlighed
137 II, I,47 | næsten. Dog, fortsætter de, skabte Gud mennesket som
138 II, I,47 | at arbejde på, så vel som de såkaldte "naturlige tilbøjeligheder"
139 II, I,47 | ville som oftest - siger de - skabe en almindelig indstilling
140 II, I,47 | indstilling til rigtig adfærd, men de kan ikke bestemme den etiske
141 II, I,47 | så komplekse set ud fra de forskellige situationer.~ ~
142 II, I,48 | have del i herligheden. De minder os også om, at fornuft
143 II, I,48 | fri vilje er forbundet med de legemlige og sanselige evner.
144 II, I,48 | dydens støtte i sit legeme de på forhånd givne tegn på,
145 II, I,48 | legemlig struktur, indbefatter de oprindelige etiske krav
146 II, I,49 | den etiske handling fra de legemlige dimensioner af
147 II, I,49 | modsagt af kirken, fordi de reducerer den menneskelige
148 II, I,49 | adfærdsformer, som, hvis de frivilligt accepteres, forhindrer
149 II, I,49 | frivilligt accepteres, forhindrer de troende i at få del i den
150 II, I,49 | handling, står eller falder de i fællesskab.~ ~
151 II, I,50 | sjæls og legemes enhed, i de åndelige og biologiske tilbøjeligheders
152 II, I,50 | udtrykker og fastlægger de hensigter, rettigheder og
153 II, I,50 | relevans, i samme grad som de har relation til den menneskelige
154 II, I,51 | fuldkommenhedens bånd" (Kol.3,14). Når de derimod lader hånt om loven
155 II, I,52 | at ære ens forældre, som de fortjener. Positive påbud
156 II, I,52 | er universelt bindende; de er "uforanderlige". De forener
157 II, I,52 | de er "uforanderlige". De forener i det samme fælles
158 II, I,52 | historiens perioder, fordi de er skabt til "et fælles
159 II, I,52 | egen ved sine handlinger og de tilsvarende dyder. Naturlovens
160 II, I,52 | forbud er universelt gyldige. De forpligter alle og enhver,
161 II, I,52 | overtræde disse regler. De forpligter enhver, ligegyldigt
162 II, I,52 | den kendsgerning, at kun de negative bud forpligter
163 II, I,52 | til at gøre det gode, som de positive bud giver udtryk
164 II, I,52 | adfærdsformer, der er forbudt af de etiske bud, der er udtrykt
165 II, I,53 | nogen sinde muligt, spørger de, at betragte visse fornuftige
166 II, I,53 | gennem århundrederne de normer, der ved at udtrykke
167 II, II,54 | forståelse af samvittigheden. De kulturelle tendenser, der
168 II, II,55 | tilfælde i en persons liv. Men de normer, fortsætter de, kan
169 II, II,55 | Men de normer, fortsætter de, kan ikke forventes at forudse
170 II, II,55 | så unikke og specielle de er. Mens sådanne normer
171 II, II,55 | vurdering af situationen, kan de ikke erstatte den individuelle
172 II, II,55 | følelsernes område, og med de talrige påvirkninger fra
173 II, II,55 | På den anden side vier de den største opmærksomhed
174 II, II,55 | kreativ og ansvarlig accept af de personlige opgaver, som
175 II, II,57 | hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres
176 II, II,57 | en lov, deres egen lov. De viser, at de har den gerning,
177 II, II,57 | deres egen lov. De viser, at de har den gerning, som loven
178 II, II,60 | afgørelsers overensstemmelse med de påbud og forbud, der ligger
179 II, II,62 | side advarer Paulus også de kristne: "Tilpas jer ikke
180 II, II,64 | 64. De således lige citerede Jesu
181 II, II,64 | holdninger: klogskab og de andre kardinaldyder og endnu
182 II, II,64 | og endnu inden disse af de teologiske dyder: tro, håb
183 II, II,64 | Som koncilet siger: "Idet de former deres samvittighed,
184 II, II,64 | deres samvittighed, skal de kristne være opmærksomme
185 II, II,64 | autoritet udlægge og stadfæste de etiske principper, som følger
186 II, II,64 | hæmmer den på ingen måde de kristnes samvittighedsfrihed.
187 II, II,64 | men derimod bringer det de sandheder frem i lyset,
188 II,III,65 | mellem person og handlinger. De taler om en "fundamental
189 II,III,65 | forsøg på at udtrykke det; de ville kun være dets "tegn"
190 II,III,65 | blive en adskillelse, når de udtrykkelig begrænser etisk "
191 II,III,65 | afgørelse, og beskriver de enkelte "timelige" valg
192 II,III,65 | beregning af forholdet mellem de "ikke-etiske" eller "fysiske"
193 II,III,65 | ikke i overensstemmelse med de kriterier, der anstår sig
194 II,III,66 | man som en indledning til de forskellige bud, den grundlæggende
195 II,III,66 | oprindelige betydning på de mange og forskellige bud
196 II,III,66 | enkelte handlinger, som i de ovenfor omtalte tendenser.~ ~
197 II,III,67 | evne benyttes faktisk i de enkelte valg af bestemte
198 II,III,67 | eksplicit overvejelse af de muligheder, som den sætter
199 II,III,67 | som den sætter i gang, og de beslutninger, som udtrykker
200 II,III,67 | frie viljes henvisning til de goder og onder, der er angivet
201 II,III,67 | klogskabens opgave at slå fast, at de gælder i en specifik situation,
202 II,III,67 | eller mere uopsættelige. Men de etiske forbud, der forbyder
203 II,III,67 | nogen legitim undtagelse. De giver ikke på nogen etisk
204 II,III,68 | overvejelse. Ifølge logikken i de standpunkter, der er nævnt
205 II,III,68 | modstrid med Guds bud, som de er fremlagt af kirken.~I
206 II,III,69 | dødssynder og tilgivelige synder. De hævder, at den modstand
207 II,III,69 | følge deraf, fortsætter de med at sige, er det vanskeligt,
208 II,III,69 | Syndens alvor, fastholder de, bør måles ved graden af
209 II, IV,71 | etiske handlinger, fordi de udtrykker og afgør, om det
210 II, IV,71 | dem, er godt eller ondt. De frembringer ikke kun en
211 II, IV,71 | mennesket, men i samme grad, som de er velovervejede valg, definerer
212 II, IV,71 | velovervejede valg, definerer de etisk selve den person,
213 II, IV,73 | mål, og for så vidt som de er i overensstemmelse med
214 II, IV,74 | problem angår, er der i de sidste få årtier opstået
215 II, IV,74 | er i overensstemmelse med de mål, der tilstræbes af den
216 II, IV,74 | af den handlende, og med de værdier, der tilsigtes af
217 II, IV,74 | drages ud fra vægtningen af de ikke-etiske eller før-etiske
218 II, IV,74 | goder, der skal opnås, og de tilsvarende ikke-etiske
219 II, IV,74 | minimere" onder.~Mange af de katolske moralteologer,
220 II, IV,74 | mål. Med rette erkender de nødvendigheden af at finde
221 II, IV,74 | undersøgelser velegnede til at møde de krav, der stilles af dialog
222 II, IV,75 | at viljen er involveret i de konkrete valg, som den træffer:
223 II, IV,75 | frihedsbegreb, som ser bort fra de aktuelle betingelser for
224 II, IV,75 | drages ud fra en beregning af de forudseelige konsekvenser,
225 II, IV,75 | fokuserer ved vægtning af de forskellige værdier og goder,
226 II, IV,75 | erkendte forhold mellem de gode og dårlige virkninger
227 II, IV,75 | i en bestemt situation.~De teleologiske etiske teorier (
228 II, IV,75 | fastholder, samtidig med at de erkender, at etiske værdier
229 II, IV,75 | være ansvarlig for at opnå de tilstræbte værdier, men
230 II, IV,75 | værdier, men på to måder: de værdier eller goder, der
231 II, IV,75 | eller ontisk (i relation til de deraf flydende fordele og
232 II, IV,75 | ansvarlig" vurdering af de goder, der er involverede
233 II, IV,75 | handlinger, det vil sige, om de er gode eller onde, ville
234 II, IV,76 | fremgangsmåder og deres virkninger. De forsøger at befri fra en
235 II, IV,76 | over for kirkens lære, når de mener, at de kan forsvare
236 II, IV,76 | kirkens lære, når de mener, at de kan forsvare velovervejede
237 II, IV,76 | teorier kan ikke hævde, at de bygger på den katolske moraltradition.
238 II, IV,76 | der forsøgte at fastslå de bedste metoder til at opnå
239 II, IV,76 | forpligter uden undtagelse. De troende er forpligtede til
240 II, IV,76 | anerkende og respektere de specifikke etiske bud, der
241 II, IV,76 | betragtes som hellige, fordi de hellere ofrede deres liv
242 II, IV,77 | etisk beslutning, tager de ovenfor nævnte teorier hensyn
243 II, IV,77 | klar uoverensstemmelse med de skriftkloge og farisæerne,
244 II, IV,77 | 20-21; Matt.15,19) - og de goder, der opnås, og de
245 II, IV,77 | de goder, der opnås, og de onder, der undgås som følge
246 II, IV,77 | konkret valg. Vægtningen af de forudseelige goder og onder
247 II, IV,77 | tilladt eller forbudt. De forudseelige konsekvenser
248 II, IV,77 | forudseelige konsekvenser er del af de af handlingens omstændigheder,
249 II, IV,77 | omstændigheder, som, selv om de er i stand til at formindske
250 II, IV,77 | umuligheden af at vurdere alle de gode og onde konsekvenser
251 II, IV,78 | anden stjæler for at give de fattige mad; i dette tilfælde
252 II, IV,78 | og påstår, at vi siger? De får den dom, de fortjener!? (
253 II, IV,78 | vi siger? De får den dom, de fortjener!? (Rom.3,8)".~ ~
254 II, IV,78 | personens gode med hensyn til de goder, der er etisk relevante
255 II, IV,78 | at gøre gode gerninger; de må også udføres godt. For
256 II, IV,78 | være gode og fuldkomne, må de udføres med den eneste hensigt
257 II, IV,79 | truffet, eller helheden af de forudseelige konsekvenser
258 II, IV,79 | dens fuldendelse. Det er de goder, der beskyttes af
259 II, IV,80 | henordnes til Gud", fordi de radikalt er i modstrid med
260 II, IV,80 | intrinsece malum): sådan er de altid og per se, med andre
261 II, IV,80 | genstand, og helt uafhængig af de skjulte motiver hos den,
262 II, IV,80 | forhold er forkastelige. De fordærver den menneskelige
263 II, IV,80 | dem, som lider uret. Og de krænker i høj grad Skaberens
264 II, IV,81 | men kan ikke fjerne det. De forbliver "uhjælpeligt"
265 II, IV,81 | per se og i sig selv kan de ikke henordnes til Gud eller
266 II, IV,81 | ville vove at hævde, at hvis de blev gjort ud fra gode motiver (
267 II, IV,81 | motiver (causis bonis), ville de ikke længere være synder,
268 II, IV,81 | er endnu mere absurd, at de ville være synder, der er
269 II, IV,82 | til valget, eller til alle de forudseelige konsekvenser
270 II, IV,83 | selv, om dets sandhed og om de etiske konsekvenser af at
271 II, IV,83 | Følgelig må den afvise de ovenfor fremsatte teorier,
272 II, IV,83 | nøje med blot at advare de troende om visse etiske
273 III, 0,84 | fundamentale spørgsmål, som de ovenfor nævnte moralteorier
274 III, 0,84 | at genopdage dette en af de særlige forudsætninger for
275 III, 0,85 | kærlighed at hjælpe alle de troende til at danne en
276 III, 0,86 | menneskelige friheds svaghed; de bekræfter også dens tragiske
277 III, 0,87 | sandheden" (Joh.18,37). De, der virkeligt tilbeder
278 III, 0,87 | denne tilbedelse bliver de frie. Tilbedelse af Gud
279 III, 0,87 | ligesom hans opstandelse fra de døde er den største ophøjelse
280 III, 0,88 | benyttes selv af troende, når de fælder domme og træffer
281 III, 0,89 | skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger
282 III, 0,89 | disciples vidnesbyrd, for de er kaldet til at vandre
283 III, 0,89 | børn", skriver Paulus til de kristne i Efesus, "og vandre
284 III, 0,90 | krav, krav der forsvares af de etiske normer, der uden
285 III, 0,91 | om Susanna: som svar til de to uretfærdige dommere,
286 III, 0,91 | fornægte ham. I dette fulgte de Herren Jesus, som "aflagde
287 III, 0,91 | statue (sml. Joh.Åb.13,7-10). De nægtede endda at foregive
288 III, 0,91 | Ligesom Kristus selv, stolede de lydigt på Faderen og overgav
289 III, 0,91 | respektere hans bud, selv under de frygteligste omstændigheder,
290 III, 0,92 | Antiokia, der henvender sig til de kristne i Rom, hvor han
291 III, 0,93 | at vidne om det gode er de en levende irettesættelse
292 III, 0,93 | loven (sml. Visd.2,12), og de får profetens ord til altid
293 III, 0,93 | alvorlige ofre. Stillet over for de mange vanskeligheder, som
294 III, 0,93 | orden kan kræve selv under de mest almindelige omstændigheder,
295 III, 0,93 | verdens vanskeligheder for de evige belønningers skyld".~ ~
296 III, 0,94 | gode er kristne ikke alene: de støttes af den etiske sans,
297 III, 0,94 | mennesker, og vi ved, at de, der fulgte deres lære,
298 III, 0,95 | uforsonlighed, især i betragtning af de enormt komplekse og konflikt-ladede
299 III, 0,96 | fasthed i forsvaret for de universelle og uforanderlige
300 III, 0,96 | eksistens: kun ved lydighed mod de universelle etiske normer
301 III, 0,96 | pligter. Når det drejer sig om de etiske normer, der forbyder
302 III, 0,96 | eller den "fattigste af de fattige" på jordens overflade.
303 III, 0,97 | normer, og først og fremmest de negative, de, der forbyder
304 III, 0,97 | og fremmest de negative, de, der forbyder det onde,
305 III, 0,97 | personlige værdighed, hjælper de til at bevare det menneskelige
306 III, 0,97 | menneske", tillader også, at de specificeres og gøres mere
307 III, 0,97 | detaljeret adfærdskodeks. De fundamentale etiske regler
308 III, 0,97 | social sameksistens, både på de nationale og de internationale
309 III, 0,97 | både på de nationale og de internationale planer.~
310 III, 0,98 | voksende indigneret reaktion på de mange menneskers vegne,
311 III, 0,98 | af antallet og alvoren af de sager, der giver anledning
312 III, 0,98 | anledning til og forværrer de uretfærdige situationer,
313 III, 0,99 | således for budene, især de negative bud, der altid
314 III, 0,99 | fornyet samfund og løse de komplekse og betydningsfulde
315 III, 0,99 | problemet med at overvinde de forskellige former for totalitarisme,
316 III, 0,99 | til at gøre fuld brug af de midler, der er til disposition,
317 III, 0,100 | personlige værdighed, ved at de købes, sælges eller byttes
318 III, 0,101 | personens transcendente værdi og de objektive etiske krav, som
319 III, 0,101 | hvor mange lande har set de ideologier falde, som knyttede
320 III, 0,101 | vil blive nægtet, og at de religiøse længsler, der
321 III, 0,102 | mod Guds lov~102. Selv i de vanskeligste situationer
322 III, 0,103 | Guds hellige lov, selv i de tungeste prøvelser. Som
323 III, 0,103 | muligheder efter en "afvejning af de goder, det drejer sig om".
324 III, 0,104 | for at tilpasse den til de særlige omstændigheder.
325 III, 0,104 | haft en vis motivering for de synder, han begik, hvad
326 III, 0,105 | menneskelig formåen (det vil sige de etiske kræfters formåen
327 III, 0,105 | Du skjuler dit ansigt, og de forfærdes (Salme 104,29):
328 III, 0,106 | en formørkelse af selve de fundamentale principper
329 III, 0,107 | Og da Peter sammen med de andre apostle forkyndte,
330 III, 0,107 | Nazaret var opstået fra de døde, talte han om et liv,
331 III, 0,107 | alle Guds lovs krav, selv i de vanskeligste situationer.
332 III, 0,107 | morallærer altid opfordret de troende til i helgenerne
333 III, 0,108 | Styrkede af hans gave frygtede de hverken fængsler eller lænker
334 III, 0,108 | Herrens navns skyld; ja, de trådte endda denne verdens
335 III, 0,108 | og styrkede af ham havde de i sig selv de gaver, som
336 III, 0,108 | ham havde de i sig selv de gaver, som den samme Ånd
337 III, 0,108 | gode liv indtager i kirken, de troendes fællesskab. Vi
338 III, 0,109 | det "fra biskopperne til de yderste rækker i det troende
339 III, 0,109 | Teologens kald er et af de kald, som Ånden vækker i
340 III, 0,109 | af Guds ord, som findes i de inspirerede Skrifter og
341 III, 0,110 | vurderinger, der er normative for de troendes samvittighed, at
342 III, 0,110 | samvittighed, at opdage de handlinger, der i sig selv
343 III, 0,110 | troens krav og virke for, at de kommer til udtryk i livet,
344 III, 0,110 | og dem der modsat, fordi de er onde i sig selv, er uforenelige
345 III, 0,110 | kirkens læreembede også de troende bestemte særlige
346 III, 0,110 | særlige påbud og forlanger, at de i deres samvittighed betragter
347 III, 0,110 | overvågningsarbejde ved at advare de troende om tilstedeværelsen
348 III, 0,110 | vildfarelser, også selv om de kun er implicitte, når de
349 III, 0,110 | de kun er implicitte, når de troendes samvittighed ikke
350 III, 0,110 | rigtigheden og sandheden af de etiske normer, som læreembedet
351 III, 0,110 | særlige opgave, som alle de har, som med mandat fra
352 III, 0,110 | og teologiske fakulteter. De har den alvorlige pligt
353 III, 0,110 | alvorlige pligt at belære de troende - især fremtidige
354 III, 0,110 | fremtidige præster - om alle de bud og praktiske normer,
355 III, 0,110 | kirken. Samtidig med at de erkender de mulige begrænsninger
356 III, 0,110 | Samtidig med at de erkender de mulige begrænsninger i de
357 III, 0,110 | de mulige begrænsninger i de menneskelige argumenter,
358 III, 0,110 | en dybere forståelse af de grunde, der ligger til grund
359 III, 0,110 | obligatoriske beskaffenhed af de påbud, det fremsætter, idet
360 III, 0,110 | påbud, det fremsætter, idet de påviser deres indbyrdes
361 III, 0,110 | hierarkiske læreembede, vil de være dybt engageret i stadigt
362 III, 0,110 | fuldt og helt at klarlægge de bibelske grundlag, den etiske
363 III, 0,110 | den etiske betydning og de antropologiske anliggender,
364 III, 0,111 | mennesket, og som svarer til de love for åndelig udvikling,
365 III, 0,111 | udarbejdet blot i sammenhæng med de såkaldte adfærdsvidenskaber.
366 III, 0,112 | historiske øjeblik, hvori de er opdaget. Desuden kan
367 III, 0,112 | at afvise den sandhed om de etiske normer, som er doceret
368 III, 0,112 | adfærdsvidenskaberne giver, kan de ikke betragtes som afgørende
369 III, 0,112 | og fra den formodning, at de kan frelses uden fortjeneste.
370 III, 0,113 | ingen måde ved at følge de regler og velovervejede
371 III, 0,113 | apostolske sendelse, idet de insisterer på, at de troendes
372 III, 0,113 | idet de insisterer på, at de troendes ret til at modtage
373 III, 0,114 | kirkens hyrder. "Blandt de første af biskoppernes opgaver
374 III, 0,114 | nye disciple til Kristus, de er de autentiske lærere
375 III, 0,114 | disciple til Kristus, de er de autentiske lærere iført
376 III, 0,114 | for deres folk den tro, de skal modtage og føre ud
377 III, 0,114 | bære frugt og tilbageviser de vranglærdomme, som truer
378 III, 0,114 | hyrder og biskopper at lære de troende de ting, der fører
379 III, 0,114 | biskopper at lære de troende de ting, der fører dem til
380 III, 0,114 | Herre. Han mindede ham om de etiske bud, der allerede
381 III, 0,114 | helliggørelsens gaver til de troende som et effektivt
382 III, 0,114 | kristen morallære være et af de hovedområder, hvori vi udøver
383 III, 0,115 | detaljeret har fremlagt de fundamentale elementer i
384 III, 0,115 | kendetegn, så vel som om de fundamentale værdier, der
385 III, 0,115 | fornyede bekræftelse af de etiske buds universalitet
386 III, 0,116 | midler for at sikre, at de troende beskyttes mod enhver
387 III, 0,117 | sandhed i alle situationer, i de mest forskellige omstændigheder.
388 III, 0,117 | mennesker stiller kirken de spørgsmål, der er rejst
389 III, 0,117 | deres samvittighed, når de troende i kirken vender
390 III, 0,117 | sandhedens ord om ondt og godt. I de ord, der udtales af kirken,
391 Afsl, 0,118| Ligegyldigt hvor mange og store de hindringer, der stilles
392 Afsl, 0,119| Augustin minder os om, at "de, der vil leve, har et sted
393 Afsl, 0,119| del af det legeme, for at de kan have liv. Lad dem ikke
394 Afsl, 0,120| dem, der ikke ved, hvad de gør (sml. Luk.23,34), erfarer
395 Afsl, 0,120| Gud give os alle at udføre de gode gerninger,~som han
|