Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | 1,22).~Denne lydighed er ikke altid let. Som et resultat
2 Indl, 0,1 | og udholdenhed, befrier ikke mennesket for at stille
3 Indl, 0,2 | Menneskets mysterium finder ikke sin sande belysning andetsteds
4 Indl, 0,3 | kærlighed og barmhjertighed på ikke blot til troende, men til
5 Indl, 0,3 | mennesker, også dem som ikke kender Kristus og hans evangelium
6 Indl, 0,3 | evangelium og hans kirke, men som ikke desto mindre søger Gud af
7 Indl, 0,3 | guddommelige forsyn vil ikke nægte den nødvendige hjælp
8 Indl, 0,3 | til frelse til dem, som ikke har haft muligheder for
9 Indl, 0,3 | gudserkendelse, men som, for vist ikke uden Guds nåde, stræber
10 Indl, 1,4 | teologisk art. Det drejer sig ikke længere om en begrænset
11 I, 0,6 | Jesus svarede: "Du må ikke begå drab, du må ikke bryde
12 I, 0,6 | må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må
13 I, 0,6 | bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne
14 I, 0,6 | du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far
15 I, 0,7 | hvis navn Mattæusevangeliet ikke nævner, kan vi genkende
16 I, 0,7 | drejer spørgsmålet sig ikke så meget om regler, der
17 I, 0,8 | kan vi gå ud fra, at det ikke er, fordi han ikke kender
18 I, 0,8 | at det ikke er, fordi han ikke kender det svar, der indeholdes
19 I, 0,8 | sig selv til bunds - og ikke blot i overensstemmelse
20 I, 0,8 | menneske, bærer det frugt ikke blot i tilbedelse af Gud,
21 I, 0,10 | iblandt jer, og jeg vil ikke vrage jer, og jeg vil være
22 I, 0,10 | de elsker; for der bør ikke søges nogen større belønning
23 I, 0,11 | alene er den gode, kan det ikke ved nogen menneskelig anstrengelse,
24 I, 0,11 | menneskelig anstrengelse, end ikke ved den strengeste overholdelse
25 I, 0,12 | naturloven". Denne "er ikke andet end det forstandens
26 I, 0,13 | 13. Jesu svar er ikke tilstrækkeligt for den unge
27 I, 0,13 | Jesus svarede: "Du må ikke begå drab, du må ikke bryde
28 I, 0,13 | må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må
29 I, 0,13 | bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne
30 I, 0,13 | du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far
31 I, 0,13 | er det klart, at Jesus ikke har til hensigt at opremse
32 I, 0,13 | betyder for mennesket. Ikke desto mindre kan vi ikke
33 I, 0,13 | Ikke desto mindre kan vi ikke lade være med at lægge mærke
34 I, 0,13 | personens ejendele. "Du må ikke begå drab; du må ikke bryde
35 I, 0,13 | må ikke begå drab; du må ikke bryde et ægteskab; du må
36 I, 0,13 | bryde et ægteskab; du må ikke stjæle; du må ikke vidne
37 I, 0,13 | du må ikke stjæle; du må ikke vidne falsk" er etiske regler
38 I, 0,13 | kun frihedens begyndelse, ikke fuldkommen frihed...".~ ~
39 I, 0,14 | 14. Dette betyder bestemt ikke, at Kristus ønsker at sætte
40 I, 0,14 | skal du leve" (Luk.10,28). Ikke desto mindre er det tydeligt,
41 I, 0,14 | er ægte kærlighed til Gud ikke mulig. Johannes udtrykker
42 I, 0,14 | en løgner, for den, der ikke elsker sin broder, som han
43 I, 0,14 | broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke
44 I, 0,14 | ikke elske Gud, som han ikke har set" (1.Joh.4,20). Evangelisten
45 I, 0,15 | charta, siger Jesus "Tro ikke, at jeg er kommet for at
46 I, 0,15 | eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde,
47 I, 0,15 | skriver Ambrosius: "enden ikke i betydningen af en mangel
48 I, 0,15 | Christo est), for han kom ikke for at ophæve loven, men
49 I, 0,15 | Jesus viser, at budene ikke må opfattes som en minimumsgrænse,
50 I, 0,15 | som en minimumsgrænse, som ikke må overskrides, men snarere
51 I, 0,15 | Således bliver budet "Du må ikke begå drab" til et kald til
52 I, 0,15 | sagt til de gamle, "Du må ikke begå drab", og, "Den, der
53 I, 0,15 | at der er sagt, "Du må ikke bryde et ægteskab". Men
54 I, 0,16 | budene, tilfredsstiller ikke den unge mand, som stiller
55 I, 0,16 | så?" (Matt.19,20). Det er ikke let med god samvittighed
56 I, 0,16 | Saligprisningerne drejer sig ikke specielt om bestemte særlige
57 I, 0,16 | livet, og derfor falder de ikke nøjagtigt sammen med budene.
58 I, 0,16 | På den anden side er der ikke nogen adskillelse eller
59 I, 0,17 | 17. Vi ved ikke, hvor tydeligt den unge
60 I, 0,17 | Menneskelig frihed og Guds lov er ikke i modsætning til hinanden,
61 I, 0,17 | tilføjer straks: "Brug blot ikke friheden som påskud for
62 I, 0,17 | opfyldt loven. Budene, "Du må ikke bryde et ægteskab; du må
63 I, 0,17 | bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle;
64 I, 0,17 | må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,"
65 I, 0,17 | du må ikke stjæle; du må ikke begære," og et hvilket som
66 I, 0,17 | vil nogen spørge, er det ikke allerede fuldkomment? ...
67 I, 0,17 | til dels trældom: endnu ikke fuldkommen frihed, endnu
68 I, 0,17 | fuldkommen frihed, endnu ikke ublandet, endnu ikke hel,
69 I, 0,17 | endnu ikke ublandet, endnu ikke hel, fordi vi endnu ikke
70 I, 0,17 | ikke hel, fordi vi endnu ikke er i evigheden. Til dels
71 I, 0,17 | følger det heraf, at der ikke forblev nogen svaghed, efter
72 I, 0,17 | tilintetgjort? Hvis der ikke var forblevet noget deraf,
73 I, 0,18 | en ægte "nødvendighed" og ikke længere en slags tvang -
74 I, 0,18 | længere en slags tvang - til ikke at stoppe ved lovens mindste
75 I, 0,18 | fuldkommen kærlighed er ikke begrænset til en lille udvalgt
76 I, 0,19 | 6,44).~Dette drejer sig ikke kun om at være tilbøjelig
77 I, 0,21 | At efterfølge Kristus er ikke en ydre efterligning, for
78 I, 0,21 | til de døbte, "for vi er ikke blot blevet kristne, men
79 I, 0,22 | velhavende" (Matt.19,22). Ikke blot den unge mand, men
80 I, 0,22 | som mennesket efter synden ikke længere kan leve op til: "
81 I, 0,22 | fra begyndelsen var det ikke sådan" (Matt.19,8). Jesu
82 I, 0,22 | kvinden er sådan, er det bedre ikke at gifte sig" (Matt.19,10).
83 I, 0,22 | Hvad det går ud på, kan ikke alle rumme, men kun de,
84 I, 0,22 | praktisere Kristi kærlighed er ikke muligt for mennesket ved
85 I, 0,22 | kommer først? For den, som ikke elsker, har ingen grund
86 I, 0,23 | som loven kræver, men ikke kan give, opdager enhver
87 I, 0,23 | overensstemmelse med evangeliet kan ikke først og fremmest opfattes
88 I, 0,24 | og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud,
89 I, 0,24 | der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed...
90 I, 0,24 | vil).~Gaven formindsker ikke, men forstærker det etiske
91 I, 0,24 | Den nye lov lader sig dog ikke nøje med at sige, hvad der
92 I, 0,24 | himlen, og at apostlene "ikke kom ned fra bjerget ligesom
93 I, 0,26 | adskilte sig fra hedningerne ikke blot i deres tro og deres
94 I, 0,26 | kærlighed" (Gal.5,6).~ ~Der må ikke ske nogen skade på harmonien
95 I, 0,26 | liv: kirkens enhed skades ikke kun af kristne, der afviser
96 I, 0,27 | kulturelle situationer. Ikke desto mindre kan den kun
97 II | KAPITEL TO~"TILPAS JER IKKE DENNE VERDEN"~(Rom.12,2)~
98 II, 0,28 | bevaret, hvad Guds ord lærer, ikke blot om sandheder, der skal
99 II, 0,28 | sml. Joh.16,13), er kirken ikke ophørt med og kan heller
100 II, 0,29 | tolkninger af kristen etik, der ikke er i overensstemmelse med "
101 II, 0,29 | Naturligvis har kirkens læreembede ikke i sinde at påtvinge de troende
102 II, 0,29 | endnu mindre et filosofisk. Ikke desto mindre har læreembedet
103 II, 0,30 | kirken til at gennemføre ikke blot sin dogmatiske, men
104 II, 0,30 | vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde
105 II, 0,31 | ledet af sin samvittighed og ikke under tvang". Især opfattes
106 II, 0,32 | indlysende, at sandhedskrisen ikke er uden forbindelse med
107 II, 0,32 | Samvittigheden betragtes ikke længere i sin oprindelige
108 II, 0,33 | ender disse teorier hvis ikke med en direkte benægtelse
109 II, 0,34 | Kristus giver svaret på, kan ikke lade problemet frihed ude
110 II, 0,34 | som centralt, for der kan ikke eksistere etik uden frihed: "
111 II, 0,34 | uden frihed: "Mennesket kan ikke omvende sig til det gode
112 II, I,35 | kundskab om godt og ondt må du ikke spise af" (1.Mos.2, 17)~
113 II, I,35 | kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag, du
114 II, I,35 | godt, og hvad der er ondt, ikke tilhører mennesket, men
115 II, I,35 | haven". Men dets frihed er ikke ubegrænset: den må holde
116 II, I,35 | budene.~ ~Guds lov reducerer ikke og langt mindre afskaffer
117 II, I,36 | af autonomiens krav har ikke kunnet undgå også at øve
118 II, I,36 | for etiske normer, er den ikke desto mindre blevet tvunget
119 II, I,36 | i den evige lov, som det ikke er op til mennesket at skabe.~ ~
120 II, I,37 | Sådanne normer ville ikke være del af åbenbaringens
121 II, I,37 | virkelige indhold, og ville ikke i sig selv være af betydning
122 II, I,39 | 39. Det er imidlertid ikke blot verden, men også mennesket
123 II, I,39 | fast ved, "at skabningerne ikke er afhængige af Gud, at
124 II, I,40 | autoritet fra den evige lov, som ikke er nogen anden end den guddommelige
125 II, I,40 | har modtaget fra Skaberen. Ikke desto mindre kan fornuftens
126 II, I,40 | kan fornuftens autonomi ikke betyde, at fornuften selv
127 II, I,40 | kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag, du
128 II, I,41 | er lydighed over for Gud ikke, som nogle ville mene, en
129 II, I,41 | En sådan heteronomi ville ikke være andet end en slags
130 II, I,41 | det klart, at mennesket ikke oprindeligt besidder en
131 II, I,42 | som forbillede, ophæves ikke ved dets lydighed over for
132 II, I,42 | er naturlovens funktion, ikke er andet end et aftryk i
133 II, I,42 | naturloven: den får dette navn, ikke fordi den henviser til irrationelle
134 II, I,43 | sørger for de væsner, der ikke er personer. Han sørger
135 II, I,43 | er personer. Han sørger ikke for mennesket "udvendigt
136 II, I,43 | ønsker at lede verden - ikke blot naturens verden, men
137 II, I,44 | menneskes hjerte, fordi den ikke er noget andet end den menneskelige
138 II, I,44 | højere fornufts påbud ville ikke kunne have lovens styrke,
139 II, I,44 | ville alt dette naturligvis ikke kunne eksistere i mennesket,
140 II, I,44 | livet. "Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges
141 II, I,44 | efter ugudeliges råd, som ikke går på synderes vej og ikke
142 II, I,44 | ikke går på synderes vej og ikke sidder blandt spottere,
143 II, I,45 | lov (sml. Jer.31,31-33), "ikke skrevet med blæk, men med
144 II, I,45 | med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i
145 II, I,45 | idet den bor i sjælen, ikke blot lærer, hvad der er
146 II, I,45 | og den "nye" lov, må det ikke glemmes, at disse og andre
147 II, I,45 | menneskeheden, udelukker ikke gensidigt hinanden; tværtimod
148 II, I,45 | Rom.8,29). Guds plan udgør ikke nogen trussel mod menneskets
149 II, I,46 | som om en dialektisk hvis ikke en absolut konflikt mellem
150 II, I,46 | når alt er sagt og gjort, ikke engang have en natur; det
151 II, I,46 | livs-projekt. Mennesket ville ikke være mere end sin egen frihed!~ ~
152 II, I,47 | et fornuftbegavet væsen ikke blot, men bør frit bestemme
153 II, I,47 | rigtig adfærd, men de kan ikke bestemme den etiske vurdering
154 II, I,48 | Deres funktioner ville ikke kunne udgøre referencepunkter
155 II, I,48 | Denne moralteori svarer ikke til sandheden om mennesket
156 II, I,48 | Disse definitioner peger ikke blot på, at det legeme,
157 II, I,48 | den menneskelige person ikke kan reduceres til en frihed,
158 II, I,50 | natur. Derfor kan denne lov ikke tænkes som simpelt hen et
159 II, I,50 | der tilkommer personen, og ikke simpelt hen i den naturlige
160 II, I,51 | Fra begyndelsen var det ikke sådan" (Matt.19,8)~51. Den
161 II, I,51 | der øver retfærdighed, ikke ved at strejfe om, men ved
162 II, I,51 | over på vokset og alligevel ikke forlader ringen".~Netop
163 II, I,51 | universalitet ignorerer ikke menneskers individualitet,
164 II, I,51 | individualitet, den er heller ikke modstrid med, at hver enkelt
165 II, I,52 | under alle omstændigheder, ikke at forbud er vigtigere i
166 II, I,52 | grænse; under denne er budet ikke længere overholdt. Hvad
167 II, I,52 | af omstændighederne, som ikke alle kan forudses; på den
168 II, I,52 | bestemte handlinger, især ikke, hvis den pågældende er
169 II, I,52 | Jesus selv, at disse forbud ikke tillader nogen undtagelse: "
170 II, I,52 | så hold budene ... Du må ikke begå drab, du må ikke bryde
171 II, I,52 | må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må
172 II, I,52 | bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne
173 II, I,52 | du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk" (Matt.19,17-
174 II, I,53 | indrømmes, at mennesket ikke er udtømmende defineret
175 II, I,53 | der sikrer, at mennesket ikke blive fange af nogen af
176 II, I,53 | legemlige dimension, ville ikke blot være i modstrid med
177 II, II,54 | mennesket en lov, som det ikke giver sig selv, men som
178 II, II,54 | nødvendigt: Gør det, gør ikke det. For mennesket har en
179 II, II,55 | normer, fortsætter de, kan ikke forventes at forudse og
180 II, II,55 | vurdering af situationen, kan de ikke erstatte den individuelle
181 II, II,55 | at hævde, at disse normer ikke så meget er bindende objektive
182 II, II,55 | stemme, siges det, fører ikke så meget mennesket til en
183 II, II,55 | kalder nogle forfattere ikke længere dens handlinger
184 II, II,57 | loven: "Når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør,
185 II, II,58 | og sendebud, den befaler ikke ting ud fra sin egen autoritet,
186 II, II,58 | Samvittigheden lukker ikke mennesket inde i en uoverstigelig
187 II, II,58 | for Guds stemme. Heri og ikke i noget som helst andet
188 II, II,59 | 59. Paulus nøjes ikke med at anerkende, at samvittigheden
189 II, II,59 | menneskelige handlinger er eller ikke er i overensstemmelse med
190 II, II,59 | mennesket skal gøre eller ikke gøre, eller som bedømmer
191 II, II,59 | anerkendes og undertrykkes ikke, når fornuften først engang
192 II, II,60 | Samvittighedens vurdering skaber ikke loven; den vidner derimod
193 II, II,60 | Samvittigheden er altså ikke en autonom og eksklusiv
194 II, II,61 | sandheden om det gode, og ikke i vilkårlige "beslutninger".
195 II, II,61 | er deres subjekt - måles ikke ved at frigøre samvittigheden
196 II, II,62 | vurderingen af en handling ikke undtaget fra muligheden
197 II, II,62 | forblindet, og da mister den ikke sin værdi. Det samme kan
198 II, II,62 | sin værdi. Det samme kan ikke siges om et menneske, som
199 II, II,62 | ren" (2.Tim.1,3), den må ikke "gå frem med snedighed og
200 II, II,62 | de kristne: "Tilpas jer ikke denne verden, men lad jer
201 II, II,62 | stede. Samvittigheden er ikke en ufejlbar dommer; den
202 II, II,62 | uvidenhed, som subjektet ikke er klar over, og som det
203 II, II,62 | er klar over, og som det ikke kan overvinde af sig selv.~
204 II, II,62 | uforskyldt, mister samvittigheden ikke sin værdighed, for selv,
205 II, II,62 | at handle på en måde, der ikke er i overensstemmelse med
206 II, II,63 | uskyldig forkert vurdering, ikke kan tilregnes den handlende;
207 II, II,63 | selv i så fald ophører det ikke med at være et onde, en
208 II, II,63 | bidrager en god handling, der ikke erkendes som sådan, ikke
209 II, II,63 | ikke erkendes som sådan, ikke til den etiske fuldkommengørelse
210 II, II,63 | udfører den; det gør det ikke mere fuldkomment og hjælper
211 II, II,63 | mere fuldkomment og hjælper ikke til at gøre det tilbøjeligt
212 II, II,63 | Der er synder, som vi ikke ser, men som ikke desto
213 II, II,63 | som vi ikke ser, men som ikke desto mindre vedbliver med
214 II, II,64 | opfordrer Paulus os til ikke at tilpasse os denne verdens
215 II, II,64 | bestemt nødvendig, men det er ikke tilstrækkeligt: det, der
216 II, II,64 | samvittighedsfrihed. Det er ikke kun, fordi samvittighedsfrihed
217 II, II,64 | men også fordi læreembedet ikke bibringer den kristne samvittighed
218 II, II,64 | idet den hjælper den til ikke ved menneskers snedighed
219 II, II,64 | 14), og hjælper den til ikke at afvige fra sandheden
220 II,III,65 | Brug blot ikke friheden som et påskud for
221 II,III,65 | blevet påpeget, at frihed ikke kun gælder valget af den
222 II,III,65 | en total selvbestemmelse, ikke ved en specifik og bevidst
223 II,III,65 | sådanne handlinger ville ikke være det absolut gode (hvor
224 II,III,65 | som person totalt, heller ikke selv om det kun er ved at
225 II,III,65 | en blot fysisk proces og ikke i overensstemmelse med de
226 II,III,66 | alvorlig advarsel: "Brug blot ikke friheden som et påskud for
227 II,III,66 | derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg" (
228 II,III,67 | og derfor en, der endnu ikke er fastlagt på en sådan
229 II,III,67 | som udtrykker den, yder ikke den rationelle finalitet,
230 II,III,67 | menneskelige handlinger ikke kun fra ens intention, orientering
231 II,III,67 | Etiske vurderinger kan ikke foretages uden at tage i
232 II,III,67 | sig selv onde, tillader ikke nogen legitim undtagelse.
233 II,III,67 | legitim undtagelse. De giver ikke på nogen etisk acceptabel
234 II,III,68 | dets handlinger er eller ikke er i harmoni med specifikke
235 II,III,68 | virkeligheden går mennesket ikke kun fortabt ved at være
236 II,III,68 | retfærdiggørelsens nåde mistes ikke kun ved frafald, hvorved
237 II,III,70 | skrivelse udgik fra, "fastslog ikke blot igen Tridentinerkoncilets
238 II,III,70 | Tridentinerkoncilets udtalelse ser ikke kun på dødssyndens "alvorlige
239 II,III,70 | grund af dens genstand, ikke er en dødssynd, fordi der
240 II,III,70 | må der drages omsorg for ikke at reducere dødssynd til
241 II,III,70 | psykologiske sfære kan man ikke gå videre til at skabe en
242 II,III,70 | omstændigheder er forkerte, som ikke ville inddrage denne grundlæggende
243 II, IV,71 | eller ondt. De frembringer ikke kun en forandring i forhold,
244 II, IV,71 | Men dets fødsel sker ikke ved en indgriben udefra,
245 II, IV,72 | kan menneskelig aktivitet ikke bedømmes som etisk rigtig,
246 II, IV,72 | for den konkrete handling ikke er i overensstemmelse med
247 II, IV,73 | henordnen til ens højeste mål er ikke noget subjektivt, som kun
248 II, IV,74 | alt efter om den er eller ikke er i stand til at frembringe
249 II, IV,75 | Nogle forfattere tager ikke nok hensyn til det faktum,
250 II, IV,75 | formet af sit valg, skønt den ikke desto mindre stadig ville
251 II, IV,75 | erklæret for utilladelige, ikke implicere et objektivt etisk
252 II, IV,76 | Sådanne teorier er imidlertid ikke trofaste over for kirkens
253 II, IV,76 | gode. Disse teorier kan ikke hævde, at de bygger på den
254 II, IV,76 | konkrete situationer, er det ikke desto mindre sandt, at denne
255 II, IV,76 | usikker, og således blev der ikke rejst tvivl om den absolutte
256 II, IV,76 | Rom.13,8-10), svækker han ikke budene, men skærper dem,
257 II, IV,76 | Gud og til ens næste kan ikke adskilles fra overholdelsen
258 II, IV,77 | og også af hensigterne er ikke nok til at bedømme den moralske
259 II, IV,77 | konsekvensen af en handling er ikke en fyldestgørende metode
260 II, IV,77 | ond handling, alligevel ikke kan ændre dens etiske beskaffenhed.~
261 II, IV,77 | fornuftig kalkulation er ikke mulig. Hvordan kan man så
262 II, IV,78 | genstand kan man derfor ikke mene en proces eller en
263 II, IV,78 | Grunden til, at en god hensigt ikke i sig selv er tilstrækkelig,
264 II, IV,78 | hvorvidt genstanden kan eller ikke kan henordnes til Gud, den
265 II, IV,78 | etiske genstand, nægter ikke at tage den indre "teleologi"
266 II, IV,78 | værnehelgen lærer: "Det er ikke nok at gøre gode gerninger;
267 II, IV,79 | i sig selv onde": det er ikke tilladt at gøre noget ondt,
268 II, IV,80 | ifølge selve deres natur "ikke kan henordnes til Gud",
269 II, IV,80 | dog aldrig tilladt, selv ikke af tungtvejende grunde,
270 II, IV,80 | godt (sml. Rom.3,8); det er ikke tilladt direkte at ville
271 II, IV,81 | siger med eftertryk: "Far ikke vild: Hverken utugtige eller
272 II, IV,81 | det onde ved dem, men kan ikke fjerne det. De forbliver "
273 II, IV,81 | se og i sig selv kan de ikke henordnes til Gud eller
274 II, IV,81 | causis bonis), ville de ikke længere være synder, eller,
275 II, IV,82 | handlinger, hvis genstand "ikke kan henordnes" til Gud,
276 II, IV,82 | sige uden nogen undtagelse, ikke blot ingen hindring for
277 II, IV,83 | Brødre i bispeembedet, vi må ikke lade os nøje med blot at
278 III | TRE~"FOR AT KRISTI KORS IKKE SKAL BLIVE TIL TOM TALE" (
279 III, 0,84 | hos et menneske, der ofte ikke længere ved, hvem det er,
280 III, 0,84 | det går hen. Derfor er vi ikke så sjældent vidne til den
281 III, 0,84 | mener, at det tilsyneladende ikke længere er nødvendigt at
282 III, 0,84 | alvorligt: mennesket er ikke længere overbevist om, at
283 III, 0,84 | og det fastholdes heller ikke længere, at til syvende
284 III, 0,85 | disse etiske teorier er ikke kun begrænset til at fordømme
285 III, 0,85 | formaning: "Tilpas jer ikke denne verden, men lad jer
286 III, 0,85 | dens opdragende styrke -ikke så meget i læremæssige udtalelser
287 III, 0,85 | individuelle i personen og ikke repræsentere en trussel
288 III, 0,85 | forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom,
289 III, 0,85 | visdom, for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale...
290 III, 0,86 | ubetingede oprindelse er ikke i den selv, men i det liv,
291 III, 0,86 | Fornuft og erfaring bekræfter ikke blot den menneskelige friheds
292 III, 0,87 | Jesus ved hele sit liv og ikke blot ved sine ord, at frihed
293 III, 0,87 | Det er frit, fordi det ikke tjener af nødvendighed,
294 III, 0,87 | er Herrens frigivne. Søg ikke efter en frihed, som vil
295 III, 0,87 | nåde og ansvar, han, der ikke kom "for at lade sig tjene,
296 III, 0,88 | tænker og lever, "som om Gud ikke eksisterede". Vi taler om
297 III, 0,88 | som behager Herren, og tag ikke del i mørkets frugtesløse
298 III, 0,88 | derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise.
299 III, 0,88 | virkelighed, for troen er ikke blot en række sætninger,
300 III, 0,88 | Et ord er i hvert fald ikke virkelig modtaget, før det
301 III, 0,89 | mørket, lyver vi og gør ikke sandheden... Og deraf kan
302 III, 0,89 | siger: "Jeg kender ham", men ikke holder hans bud, er en løgner,
303 III, 0,89 | løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder
304 III, 0,89 | bliver tro til "bekendelse", ikke blot over for Gud, men også
305 III, 0,89 | der ligger på et bjerg kan ikke skjules. Man tænder heller
306 III, 0,89 | skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under
307 III, 0,91 | være at gøre det, kan jeg ikke undslippe eders hænder;
308 III, 0,91 | dommernes hænder, vidner ikke blot om sin tro og tillid
309 III, 0,91 | forkynder hun, at det er ikke rigtigt at gøre, hvad Guds
310 III, 0,91 | gav Johannes Døber, der ikke kunne lade være med at tale
311 III, 0,91 | kærlighed til Kristus, og ikke ville fornægte ham. I dette
312 III, 0,92 | eller betvivles, heller ikke med gode hensigter, hvilke
313 III, 0,92 | Tilgiv mig Brødre, men I må ikke hindre mig i at blive født
314 III, 0,92 | blive født til Livet - I må ikke tilstræbe min Død... Lad
315 III, 0,93 | mennesker er kaldet til, er det ikke desto mindre et vedvarende
316 III, 0,94 | det etisk gode er kristne ikke alene: de støttes af den
317 III, 0,94 | hemmelighedsfulde gerninger ikke mangler. Den store latinske
318 III, 0,95 | onde i sig selv, betragtes ikke så sjældent som tegn på
319 III, 0,95 | moralske norm... Denne norm er ikke skabt af kirken og ikke
320 III, 0,95 | ikke skabt af kirken og ikke overladt til dens forgodtbefindende.
321 III, 0,95 | Og dette opnås bestemt ikke ved at skjule eller svække
322 III, 0,95 | pålidelighedsprincippet, hvorfor den ikke kan gå med til at kalde
323 III, 0,95 | den må altid vogte sig for ikke at sønderbryde det knækkede
324 III, 0,95 | og virkede her. Han kom ikke for at dømme verden, men
325 III, 0,96 | uforanderlige etiske normer er slet ikke ydmygende. Dens eneste hensigt
326 III, 0,96 | sande frihed. Fordi der ikke kan eksistere nogen frihed
327 III, 0,96 | menneskeheden: den sigter ikke blot på enkeltpersoner,
328 III, 0,98 | personlig erfaring viser, er det ikke vanskeligt under disse situationer
329 III, 0,99 | objektiv forstand. Hvis der ikke er en transcendent sandhed,
330 III, 0,99 | fulde identitet, så er der ikke noget sikkert princip, som
331 III, 0,99 | op mod hinanden. Hvis man ikke anerkender den transcendente
332 III, 0,99 | klasse, nation eller stat. Ikke engang flertallet i et samfund
333 III, 0,99 | økonomiske og politiske liv, ikke blot hvad angår generelle
334 III, 0,100 | behandling af hans kristne slave ?ikke længere som en slave, men
335 III, 0,101 | stiller. Når disse principper ikke overholdes, svækkes selve
336 III, 0,101 | først og fremmest - er der ikke mindre alvorlig fare for,
337 III, 0,101 | sandhed umulig. Ja, "hvis der ikke er nogen højeste sandhed
338 III, 0,101 | umådelig værdifuld tjeneste ikke blot for det enkelte menneske
339 III, 0,102 | Det jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det
340 III, 0,102 | som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke
341 III, 0,102 | ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg" (Rom.7,
342 III, 0,102 | dets synd begynder, da det ikke længere anerkender Herren
343 III, 0,102 | retfærdiggjort. For Gud befaler ikke det umulige, men ved at
344 III, 0,102 | og til at bede om det, du ikke kan, og han giver dig sin
345 III, 0,102 | så du kan. Hans bud er ikke tunge (sml. 1.Joh.5,3);
346 III, 0,103 | stadigt synder, skyldes det ikke en ufuldkommenhed ved Kristi
347 III, 0,103 | men menneskets vilje til ikke at benytte sig af den nåde,
348 III, 0,104 | ansvar. Men hans bøn dvæler ikke ved sådanne motiver, men
349 III, 0,104 | er overbevist om, at den ikke har brug for barmhjertighed.~ ~
350 III, 0,105 | mennesker må passe meget på ikke at tillade sig selv at blive
351 III, 0,105 | er mennesket da, hvis du ikke besøger det? Husk, Herre,
352 III, 0,105 | holde mig oprejst, hvis du ikke bestandigt ser på mig for
353 III, 0,105 | for at se på mig! Du kan ikke se andet i mig end pletten
354 III, 0,105 | vi forestille os, at Gud ikke afviser dem, han ser, fordi
355 III, 0,106 | kommer denne udfordring ikke så meget fra det sociale
356 III, 0,106 | kristent liv, indbefatter ikke blot tabet af tro eller
357 III, 0,106 | utilitarisme og relativisme ikke blot som pragmatiske holdninger
358 III, 0,107 | den udføres ved at skænke ikke blot det forkyndte ord,
359 III, 0,107 | han som "alene er god" - ikke blot en ægte bekendelse
360 III, 0,109 | sml. 1.Joh.2,20.27), kan ikke fare vild i sin tro. Denne
361 III, 0,109 | storhed (sml. Ef.3,19). Ikke desto mindre drager den
362 III, 0,110 | Kirkens læreembede griber ikke kun ind på troens område,
363 III, 0,110 | de troendes samvittighed ikke anerkender rigtigheden og
364 III, 0,111 | af den største vigtighed, ikke blot for kirkens liv og
365 III, 0,111 | dimension, kan moralteologi ikke reduceres til en sum af
366 III, 0,111 | adfærds- og naturvidenskaberne, ikke afhængig af resultaterne
367 III, 0,112 | synspunkt er etiske principper ikke afhængige af det historiske
368 III, 0,112 | Guds lov, som etisk rigtig, ikke være et gyldigt argument
369 III, 0,112 | etiske principper ligger ikke inden for formale empiriske
370 III, 0,112 | adfærdsvidenskaberne giver, kan de ikke betragtes som afgørende
371 III, 0,113 | demokrati, kan morallære bestemt ikke afhænge kun af respekt for
372 III, 0,113 | kirkens hyrders lære kan ikke betragtes som et legitimt
373 III, 0,115 | som det drejer sig om, ikke blot for enkelte personer,
374 III, 0,116 | hvis disse i alvorlig grad ikke lever op til den titel,
375 III, 0,117 | forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom,
376 III, 0,117 | visdom, for at Kristi kors ikke skal blive tom tale" (1.
377 III, 0,117 | tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens... "
378 Afsl, 0,118| Joh.3,16-18). Kristus kom ikke for at fordømme, men for
379 Afsl, 0,118| trældom og giver styrken til ikke at synde længere. Ved at
380 Afsl, 0,119| at praktisere. Dette er ikke sandt, for kristen etik
381 Afsl, 0,119| de kan have liv. Lad dem ikke vige tilbage for dets medlemmers
382 Afsl, 0,119| evangeliske enkelhed én ikke fra at møde virkeligheden
383 Afsl, 0,120| Faderen om at tilgive dem, der ikke ved, hvad de gør (sml. Luk.
384 Afsl, 0,120| over begivenheder, som hun ikke altid forstod (sml. Luk.
385 Afsl, 0,120| over for Guds nåde. Da hun ikke har kendt til synd, kan
386 Afsl, 0,120| krav. Hun tillader heller ikke det syndige menneske at
387 Afsl, 0,120| falske læresætninger, heller ikke på filosofiens og teologiens
388 Afsl, 0,120| mennesker~for at Kristi kors~ikke skal miste sin kraft,~for
389 Afsl, 0,120| kraft,~for at mennesket ikke skal forvilde sig~bort fra
|