Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | alle Skaberens værker og på en særlig måde i mennesket,
2 Indl, 0,1 | kaldet til frelse gennem tro på Jesus Kristus, "det sande
3 Indl, 0,1 | ursynd, der blev begået på foranledning af Satan, som
4 Indl, 0,1 | utrættelige søgen efter viden på alle områder. Det er endnu
5 Indl, 0,2 | skinner i al dets skønhed på Jesu Kristi ansigt, "han
6 Indl, 0,2 | gives det afgørende svar på ethvert menneskes spørgsmål,
7 Indl, 0,2 | menneskes spørgsmål, især på dets religiøse og etiske
8 Indl, 0,2 | urmennesket, var et forbillede på den, som skulle komme, Kristus
9 Indl, 0,2 | lyset for alle folk" skinner på hans kirkes ansigt, for
10 Indl, 0,2 | med at den er opmærksom på historiens nye udfordringer
11 Indl, 0,2 | Således vil den kunne svare på menneskenes stadig tilbagevendende
12 Indl, 0,2 | deres indbyrdes forhold på en måde, som svarer til
13 Indl, 0,3 | kærlighed og barmhjertighed på ikke blot til troende, men
14 Indl, 0,3 | Den ved, at det er netop på det sande og gode livs vej,
15 Indl, 1,4 | forståelse af den etiske fordring på den menneskelige seksualitets,
16 Indl, 1,4 | traditionelle morallære i tvivl på basis af visse antropologiske
17 Indl, 1,4 | lægges mærke til manglen på overensstemmelse mellem
18 Indl, 1,4 | Guds bud, som er skrevet på menneskehjertet og er del
19 Indl, 1,4 | indre enhed kun afgøres på basis af troen alene, mens
20 Indl, 1,4 | af troen alene, mens der på etikkens område kunne tolereres
21 Indl, 1,5 | offentliggjort 1. august 1987 på Alphonsus Maria de? Liguoris
22 Indl, 1,5 | en morallære, der bygger på Den hellige Skrift og den
23 Indl, 1,5 | apostolske Tradition, og på samme tid belyse forudsætningerne
24 I | GØRE...? ~KRISTUS OG SVARET PÅ DET ETISKE SPØRGSMÅL~
25 I, 0,6 | til endnu engang at lytte på en levende og direkte måde
26 I, 0,7 | ligger ethvert menneske på hjerte i enhver menneskelig
27 I, 0,7 | ledsage ethvert menneske på dets livsvej".~"Mester,
28 I, 0,8 | kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet" (Mark.1,15).~ ~
29 I, 0,8 | for fra ham at få svaret på deres spørgsmål om, hvad
30 I, 0,9 | for os alle - at svaret på spørgsmålet, "Hvad skal
31 I, 0,10 | åbenbarer sig. Dekalogen bygger på disse ord: "Jeg er Herren
32 I, 0,10 | som svar, der er passende på grund af de mange frivillige
33 I, 0,10 | befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal gentage
34 I, 0,10 | kærligheden er faktisk af Gud på en sådan måde, så Gud selv
35 I, 0,11 | Skrifts vidnesbyrd, som på hver af dens sider er gennemtrængt
36 I, 0,12 | var et løfte om og et tegn på den nye pagt, hvori loven
37 I, 0,12 | loven ville blive skrevet på en ny og definitiv måde
38 I, 0,12 | en ny og definitiv måde på menneskehjertet (sml. Jer.
39 I, 0,12 | hold budene" (Matt.19,17). På denne måde dannes der en
40 I, 0,12 | som Gud betroede til Moses på Sinajs bjerg. Det er også
41 I, 0,13 | den unge mand opmærksom på dekalogens centrale placering
42 I, 0,13 | fordi de er forklaringen på, hvad ordene "Jeg er Herren
43 I, 0,13 | værdighed, "den eneste skabning på jorden, som Gud har villet
44 I, 0,13 | der er godt for mennesket på de mange forskellige planer,
45 I, 0,13 | del af Guds åbenbaring. På samme tid lærer de os om
46 I, 0,13 | pligter og således indirekte på den menneskelige persons
47 I, 0,13 | næstekærlighed; samtidig er de bevis på den kærlighed. De er det
48 I, 0,13 | første nødvendige skridt på vejen til frihed, dens udgangspunkt. "
49 I, 0,14 | sml. Joh.3,14-15), tegnet på hans udelelige kærlighed
50 I, 0,14 | formaning, der udtrykkes på en vidunderlig og utvetydig
51 I, 0,15 | udtalelse, at "Kristus er enden på loven" (Rom.10,4), skriver
52 I, 0,15 | bringe den til opfyldelse. På samme måde, som der findes
53 I, 0,15 | gennem Moses er et billede på den sande lov. Derfor er
54 I, 0,15 | opfordring til at betragte andre på en ren måde, i stand til
55 I, 0,15 | Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes
56 I, 0,15 | som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede
57 I, 0,16 | Mester ham til at slå ind på fuldkommenhedens vej. "Vil
58 I, 0,16 | det svar, som Jesus giver på den unge mands spørgsmål: "
59 I, 0,16 | nøjagtigt sammen med budene. På den anden side er der ikke
60 I, 0,17 | betingelse for at få evigt liv; på den anden side fremlægges
61 I, 0,18 | begrænsning af deres egen frihed. På den anden side finder de,
62 I, 0,18 | skrøbelig vej, så længe vi er på jorden, men det er en, der
63 I, 0,18 | således leve vort etiske liv på en måde, der er vort ophøjede
64 I, 0,19 | man først har givet afkald på sin egen rigdom og på sig
65 I, 0,19 | afkald på sin egen rigdom og på sig selv. Dette er netop
66 I, 0,20 | følge ham og efterligne ham på kærlighedens vej, en kærlighed,
67 I, 0,20 | fodvaskningen er et tegn på: "Når nu jeg, jeres Herre
68 I, 0,20 | 15). Jesu måde at handle på og hans ord, hans gerninger
69 I, 0,20 | især hans lidelse og død på korset, den levende åbenbaring
70 I, 0,20 | viser hans livs offergave på korset som vidnesbyrdet
71 I, 0,21 | lige til at give sig selv på korset (sml. Fil.2,5-8).
72 I, 0,21 | bliver den kristne et lem på hans legeme, som er kirken (
73 I, 0,22 | til: "Det var med tanken på jeres hårdhjertethed, at
74 I, 0,22 | generel regel, peger han på den nye og forbavsende mulighed,
75 I, 0,22 | til dem: "Hvad det går ud på, kan ikke alle rumme, men
76 I, 0,23 | bud. Det er jo gennem tro på Kristus, at vi er blevet
77 I, 0,23 | er allerede nu "pantet på vor arv" (Ef.1,14).~ ~ ~
78 I, 0,24 | gave, ved hans kærlighed. På den anden side, skaber og
79 I, 0,24 | hans bud, at vi skal tro på hans søns, Jesu Kristi,
80 I, 0,24 | og apostlenes prædiken og på en bemærkelsesværdig måde
81 I, 0,24 | nåde givet gennem troen på Kristus. De ydre bud, der
82 I, 0,25 | rige unge mand, fortsætter på en vis måde i enhver af
83 I, 0,26 | Kol.3-4; 1.Pet. og Jak.). På grund af deres pastorale
84 I, 0,26 | må ikke ske nogen skade på harmonien mellem tro og
85 I, 0,27 | til forskellige tider og på forskellige steder. Denne
86 I, 0,27 | praksis" af budene er tegnet på og frugten af en dybere
87 I, 0,27 | for at hjælpe mennesket på dets vandring mod sandhed
88 II, 0,28 | etik har kirken altid tænkt på Jesu ord til den rige unge
89 II, 0,28 | med den, der er foregået på trossandhedernes område.
90 II, 0,29 | at anvende særlig omhu "på at fuldkommengøre moralteologien,
91 II, 0,29 | teologerne skal tage vare på de metoder og krav, som
92 II, 0,29 | måde, de bliver fremlagt på, når mening og indhold er
93 II, 0,30 | at henlede opmærksomheden på de elementer i kirkens morallære,
94 II, 0,30 | hvoraf svaret afhænger på menneskenes "egne kårs dunkle
95 II, 0,30 | til sandheden og slå sig på myter. Men du, hold altid
96 II, 0,31 | drøftes hyppigst og løses på forskellig vis i vor tids
97 II, 0,31 | alle tæt forbundet, skønt på forskellige måder, med et
98 II, 0,31 | respekt for samvittigheden på menneskets vej mod sandheden
99 II, 0,31 | den er, er blevet udtrykt på mange mere eller mindre
100 II, 0,32 | vurdering er rigtig, udelukkende på grund af den kendsgerning,
101 II, 0,32 | oprindelse i samvittigheden. Men på denne måde forsvinder sandhedens
102 II, 0,32 | tankestrømninger, som insisterer på et radikalt modsætningsforhold
103 II, 0,33 | moderne kultur radikalt på selve eksistensen af denne
104 II, 0,33 | med rette gjort opmærksom på de mange former for psykologisk
105 II, 0,33 | konditionering, der indvirker på udøvelsen af menneskelig
106 II, 0,33 | der har fundet anvendelse på forskellige områder, for
107 II, 0,33 | iagttagelser, er nået til at tvivle på eller endda benægte selve
108 II, 0,34 | som Kristus giver svaret på, kan ikke lade problemet
109 II, 0,34 | forfægter den imidlertid ofte på en urigtig måde, som om
110 II, 0,34 | frihed er et prægtigt tegn på Guds billede i mennesket.
111 II, 0,34 | til at blive respekteret på sin egen vej i søgen efter
112 II, I,35 | ville således gøre krav på en autonom etik, som faktisk
113 II, I,36 | også at øve indflydelse på den katolske moralteologis
114 II, I,36 | tradition. Som reaktion på Det andet Vatikankoncils
115 II, I,36 | Der har også være forsøg på igen at stadfæste den indre
116 II, I,36 | fornuftens komplette suverænitet på de etiske normers område
117 II, I,36 | for en lov, som mennesket på en autonom måde giver sig
118 II, I,36 | udelukkende i menneskelig fornuft. På ingen måde ville Gud kunne
119 II, I,37 | en autonomi, der opfattes på denne måde, også benægtelsen
120 II, I,37 | det være muligt at svare på den menneskelige fornufts
121 II, I,37 | menneskelige fornufts krav på en måde, som accepterer
122 II, I,38 | som er et "prægtigt tegn på Guds billede i mennesket.
123 II, I,38 | Spes gør specielt opmærksom på. Dette er jordiske virkeligheders
124 II, I,40 | 40.Koncilets lære betoner på den ene side den menneskelige
125 II, I,40 | egne overlagte handlinger. På den anden side får fornuften
126 II, I,40 | der skaber etiske normer på basis af historiske tilfælde
127 II, I,41 | etiske autonomi betyder på ingen måde afvisning, men
128 II, I,42 | frit at vælge det rette og på samme tid sørger for at
129 II, I,42 | når det er nødvendigt".~På sin vej mod Gud, den Ene,
130 II, I,42 | opleve lykke? og som svar på spørgsmålet siger han: Løft
131 II, I,43 | i sine frie handlinger. På denne måde kalder Gud mennesket
132 II, I,43 | det guddommelige forsyn på den mest fremragende måde,
133 II, I,44 | folk, begyndende med budene på Sinaj. Israel blev kaldet
134 II, I,44 | gave og et særligt tegn på dets udvælgelse og på den
135 II, I,44 | tegn på dets udvælgelse og på den guddommelige pagt, og
136 II, I,44 | pagt, og også som et pant på Guds velsignelse. Således
137 II, I,44 | ugudeliges råd, som ikke går på synderes vej og ikke sidder
138 II, I,44 | ved Herrens lov og grunder på hans lov dag og nat" (Salme
139 II, I,45 | den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter,
140 II, I,45 | af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod" (
141 II, I,46 | bringes endnu engang stærkt på bane i dag med hensyn til
142 II, I,46 | opfatter ofte frihed som på en eller anden måde i modsætning
143 II, I,47 | og uforanderlig karakter på en for overfladisk måde
144 II, I,47 | for menneskelig adfærd, og på basis heraf ville der blive
145 II, I,47 | ville der blive gjort forsøg på formulere universelt gyldige
146 II, I,47 | gøre. Det var, hævder de, på basis af en naturalistisk
147 II, I,47 | det, at det former sit liv på en personlig og fornuftig
148 II, I,47 | adfærds måder at arbejde på, så vel som de såkaldte "
149 II, I,48 | En frihed, der gør krav på at være absolut, ender med
150 II, I,48 | Ved denne måde at tænke på, løses spændingen mellem
151 II, I,48 | og en natur, som opfattes på en reduktionistisk måde
152 II, I,48 | definitioner peger ikke blot på, at det legeme, som har
153 II, I,48 | dydens støtte i sit legeme de på forhånd givne tegn på, udtrykket
154 II, I,48 | de på forhånd givne tegn på, udtrykket for og løftet
155 II, I,48 | aldrig som blot et middel på grund af selve sin beskaffenhed
156 II, I,50 | rettigheder og pligter, der bygger på den menneskelige persons
157 II, I,50 | simpelt hen et sæt af normer på det biologiske plan; den
158 II, I,51 | natur virker altså tilbage på tolkningen af visse specifikke
159 II, I,51 | billedet fra ringen går over på vokset og alligevel ikke
160 II, I,51 | forlader ringen".~Netop på grund af denne "sandhed"
161 II, I,52 | praktiske fornuft og anvendes på særlige handlinger efter
162 II, I,52 | der er fælles for alle.~På den anden side, betyder
163 II, I,52 | ikke alle kan forudses; på den anden side er der adfærdsformer,
164 II, I,53 | fået nogle til at tvivle på selve naturlovens uforanderlighed
165 II, I,53 | uforanderlighed og således på eksistensen af "objektive
166 II, II,55 | generelle etiske normer på individuelle tilfælde i
167 II, II,55 | kulturelle og sociale miljø. På den anden side vier de den
168 II, II,56 | godt, og hvad der er ondt. På dette grundlag gøres der
169 II, II,56 | grundlag gøres der et forsøg på at legitimere såkaldte "
170 II, II,56 | ifølge hvilken samvittigheden på ingen måde i ethvert tilfælde
171 II, II,56 | disse måder at gribe det an på, sætter et spørgsmålstegn
172 II, II,56 | afklaring med hensyn til det på sandhed hvilende forhold
173 II, II,59 | definitivt: (Dette vil ske) "på den dag, da Gud dømmer det,
174 II, II,59 | Det er en vurdering, som på en konkret situation anvender
175 II, II,59 | samvittigheden lovens anvendelse på et særligt tilfælde; denne
176 II, II,59 | Samvittighedens vurdering fastslår "på ultimativ vis", hvorvidt
177 II, II,59 | anvende den objektive lov på et særligt tilfælde".~ ~
178 II, II,62 | dagen" (sml. 2.Kor.4,2). På den anden side advarer Paulus
179 II, II,62 | den får os til at handle på en måde, der ikke er i overensstemmelse
180 II, II,64 | kristne være opmærksomme på den gudgivne lære, som kirken
181 II, II,64 | etiske spørgsmål, hæmmer den på ingen måde de kristnes samvittighedsfrihed.
182 II,III,65 | specifik og bevidst afgørelse på refleksionens plan, men
183 II,III,65 | refleksionens plan, men på en "transcendental" og "
184 II,III,65 | aldrig definitive forsøg på at udtrykke det; de ville
185 II,III,65 | frihed ville blive udtrykt på et transcendentalt plan),
186 II,III,65 | mellem to etiske planer: på den ene side det gode og
187 II,III,65 | som afhænger af viljen, og på den anden side bestemte
188 II,III,65 | eller forkerte udelukkende på basis af en teknisk beregning
189 II,III,66 | liv og forpligter friheden på et radikalt plan over for
190 II,III,66 | deres oprindelige betydning på de mange og forskellige
191 II,III,66 | Den nye pagts moral er på lignende måde domineret
192 II,III,66 | følg mig" (Matt.19,21); på dette kald må disciplen
193 II,III,66 | og virkningsfuldt billede på, hvor radikal og ubetinget
194 II,III,66 | den, der mister sit liv på grund af mig og evangeliet,
195 II,III,66 | menneskelig frihed, men vidner dog på samme tid om sandheden og
196 II,III,67 | der endnu ikke er fastlagt på en sådan måde, at den forpligter
197 II,III,67 | undtagelse. De giver ikke på nogen etisk acceptabel vis
198 II,III,69 | afvisning af Gud, der udføres på et frihedsplan, som hverken
199 II,III,69 | selv undertiden kunne tyde på. Det ville ligeledes være
200 II,III,70 | Tridentinerkoncilets udtalelse ser ikke kun på dødssyndens "alvorlige genstand",
201 II,III,70 | handling, som er alvorlig på grund af dens genstand,
202 II,III,70 | netop er, og forstå den på en sådan måde, at den objektivt
203 II,III,70 | creaturam). Dette kan ske på en direkte og formel måde,
204 II,III,70 | ateismens synder; eller på en tilsvarende måde, som
205 II, IV,71 | af Nyssa klart opmærksom på: "Intet af, hvad der er
206 II, IV,71 | forandring; det må altid fødes på ny... Men dets fødsel sker
207 II, IV,71 | frit valg. Således er vi på en vis måde vore egne forældre,
208 II, IV,72 | er den "naturlov") og - på en hel og fuldkommen måde -
209 II, IV,73 | danner os efter sit billede på en sådan måde, så hans guddommelige
210 II, IV,75 | Men som del af forsøget på at udarbejde en sådan fornuftig
211 II, IV,75 | en bestemt måde at handle på udelukkende drages ud fra
212 II, IV,75 | der tilstræbes, snarere på det erkendte forhold mellem
213 II, IV,75 | dette valg, med henblik på det "større gode" eller "
214 II, IV,75 | tilstræbte værdier, men på to måder: de værdier eller
215 II, IV,75 | ved en handling bedømmes på to forskellige måder: dens
216 II, IV,75 | godhed" ville blive bedømt på basis af subjektets hensigt
217 II, IV,75 | goder og dens "rigtighed" på basis af en overvejelse
218 II, IV,75 | etisk "god" eller "dårlig". På denne måde kunne en handling,
219 II, IV,75 | konkrete handling, fokuserer på den etiske værdi, der vurderes
220 II, IV,75 | af handlingen, byggende på forholdet mellem handlingen
221 II, IV,76 | vis overbevisende kraft på grund af deres beslægtethed
222 II, IV,76 | og økonomiske aktiviteter på basis af en beregning af
223 II, IV,76 | ikke hævde, at de bygger på den katolske moraltradition.
224 II, IV,77 | forpligtelse kunne begrundes på basis af så tvivlsomme kalkulationer?~ ~
225 II, IV,78 | fysiske orden, der må vurderes på grundlag af dens egnethed
226 II, IV,80 | og per se, med andre ord, på grund af selve deres genstand,
227 II, IV,80 | omstændighederne. Følgelig, uden på mindste måde at benægte
228 II, IV,80 | benægte den indflydelse på etikken, der udøves af omstændigheder
229 II, IV,80 | er virkeligt forkastelige på grund af deres genstand".
230 II, IV,80 | person, mange eksempler på sådanne handlinger: "Alt
231 II, IV,80 | eller psykisk tortur, forsøg på at øve moralsk tvang - alt
232 II, IV,81 | omstændigheder eller hensigter på grund af en handlings genstand
233 II, IV,82 | personens sande gode med henblik på dennes sidste mål. Men handlinger,
234 III, 0,84 | nævnte moralteorier stiller på en særlig overbevisende
235 III, 0,84 | Denne relativisme bliver på teologiens område til en
236 III, 0,84 | Konkrete situationer stilles på uheldig vis op imod morallovens
237 III, 0,85 | fordømme og gendrive dem. På en positiv måde forsøger
238 III, 0,85 | Jesus. Hver dag ser kirken på Kristus med aldrig svigtende
239 III, 0,85 | det sande og endelige svar på det etiske spørgsmål ligger
240 III, 0,85 | spørgsmål ligger i ham alene. På en særlig måde er det i
241 III, 0,85 | at kirken finder svaret på det spørgsmål, der foruroliger
242 III, 0,86 | hvori den er anbragt, og som på én og samme tid repræsenterer
243 III, 0,86 | guddommelige liv. Det er på samme tid umistelig selv-besiddelse
244 III, 0,86 | opdager, at dets frihed på en eller anden mystisk vis
245 III, 0,87 | lydighed mod Faderen giver han på korset sit liv for alle
246 III, 0,87 | har gjort dig fri... du er på samme tid både en tjener
247 III, 0,88 | sml. Joh.1,7)~88. Forsøget på at sætte frihed i modsætning
248 III, 0,88 | en mentalitet, som ofte på en dyb, udstrakt og altomfattende
249 III, 0,89 | Jesus; "En by, der ligger på et bjerg kan ikke skjules.
250 III, 0,89 | totalt, ligesom Jesus, der på korset "har elsket kirken
251 III, 0,89 | efterligne Jesus, som døde på korset: "I skal ligne Gud
252 III, 0,90 | uforanderlighed viser og tjener på samme tid til at forsvare
253 III, 0,90 | ukrænkelighed hos mennesket, på hvis ansigt Guds stråleglans
254 III, 0,90 | uden undtagelse, bekræftes på en særlig tydelig måde af
255 III, 0,91 | Trængsler omgiver mig på alle sider; thi gør jeg
256 III, 0,91 | Messias ved den måde, han døde på (sml. Mark.6,17-29). "Han,
257 III, 0,91 | finder vi mange eksempler på Kristi efterfølgere, begyndende
258 III, 0,91 | for at forkynde deres tro på og deres kærlighed til Kristus,
259 III, 0,91 | sandheden om sit budskab på bekostning af sit liv. Talløse
260 III, 0,91 | og gav derved et eksempel på pligten til at afstå fra
261 III, 0,91 | selv, stolede de lydigt på Faderen og overgav deres
262 III, 0,91 | Kirken fremfører eksemplet på talrige helgener, der vidnede
263 III, 0,92 | dermed. Jesus advarer os på det strengeste: "Hvad hjælper
264 III, 0,93 | martyriet et fremragende tegn på kirkens hellighed. Troskab
265 III, 0,93 | og tiltrækkende eksempel på et liv helt forvandlet af
266 III, 0,93 | profetens ord til altid på ny at give genlyd: "Ve dem,
267 III, 0,94 | som man må være forberedt på at ofre livet for. I en
268 III, 0,94 | skinne frem i sin fylde på Kristi ansigt. Som Justin
269 III, 0,95 | ikke så sjældent som tegn på en utålelig uforsonlighed,
270 III, 0,95 | oprigtig respekt, der bygger på den tålmodige og tillidsfulde
271 III, 0,95 | mennesket altid trænger til på dets etiske vej, der ofte
272 III, 0,95 | vej, der ofte er trættende på grund af vanskeligheder,
273 III, 0,95 | Kirken kan aldrig give afkald på "sandheds- og pålidelighedsprincippet,
274 III, 0,96 | Denne tjeneste sigter på ethvert menneske, betragtet
275 III, 0,96 | sigter denne tjeneste også på hele menneskeheden: den
276 III, 0,96 | menneskeheden: den sigter ikke blot på enkeltpersoner, men også
277 III, 0,96 | enkeltpersoner, men også på fællesskabet, på samfundet
278 III, 0,96 | men også på fællesskabet, på samfundet som sådant. Disse
279 III, 0,96 | kun kan opstå og udvikles på basis af lighed for alle
280 III, 0,96 | fattigste af de fattige" på jordens overflade. Over
281 III, 0,97 | 97. På denne måde viser etiske
282 III, 0,97 | frugtbare udvikling. Især budene på dekalogens anden tavle -
283 III, 0,97 | borgerne er opmærksomme på. Selv om hensigterne måske
284 III, 0,97 | social sameksistens, både på de nationale og de internationale
285 III, 0,98 | voksende indigneret reaktion på de mange menneskers vegne,
286 III, 0,98 | en enorm indsats specielt på grund af antallet og alvoren
287 III, 0,98 | mennesket, samfundet og verden på. Faktisk finder vi i centrum
288 III, 0,99 | skabt og forløst af ham. Kun på denne sandhed er det muligt
289 III, 0,99 | udbytning eller ved forsøg på at udrydde det".~Følgelig
290 III, 0,100 | mådeholdets dyd for at lægge bånd på vor forkærlighed for denne
291 III, 0,101 | 101. På det politiske område må
292 III, 0,101 | politiske og sociale liv og på et dybere plan gøre erkendelsen
293 III, 0,101 | etikken - når den bygger på sandhed og er åben i sandhed
294 III, 0,101 | sandhed for autentisk frihed - på enhver af det personlige,
295 III, 0,103 | forandring eller sammenblanding. På en guddommelig måde vendte
296 III, 0,104 | forståelse betyder aldrig at gå på kompromis og forfalske målestokken
297 III, 0,104 | tolderen (sml. Luk.18,9-14) på sinde. Tolderen har måske
298 III, 0,104 | Luk.18,13). Farisæeren er på den anden side selv-retfærdiggjort
299 III, 0,105 | mennesker må passe meget på ikke at tillade sig selv
300 III, 0,105 | holdning, der vil forsøge på at eliminere bevidstheden
301 III, 0,105 | især til udtryk i forsøget på at tilpasse den etiske norm
302 III, 0,105 | af selv ideen om en norm. På den anden side vækker det
303 III, 0,105 | hvis du ikke bestandigt ser på mig for at styrke dette
304 III, 0,105 | du vender dig for at se på mig! Du kan ikke se andet
305 III, 0,105 | han renser dem, han ser på. Foran ham brænder en ild,
306 III, 0,106 | Afkristningen, der hviler tungt på hele folkeslag og samfund,
307 III, 0,106 | samfund, der engang var rige på tro og kristent liv, indbefatter
308 III, 0,107 | tiltrækkende metode til på samme tid at erkende sandhedens
309 III, 0,108 | karismatiske gaver i samklang. På denne måde fuldender og
310 III, 0,108 | troendes fællesskab. Vi kan på samme måde tale om den opgave
311 III, 0,109 | Det er teologens opgave på en særlig måde at stræbe
312 III, 0,109 | troet. Teologien reagerer på sandhedens indbydelse, når
313 III, 0,109 | dens profetiske sendelse". På grund af selve sit væsen
314 III, 0,110 | læreembede griber ikke kun ind på troens område, men også,
315 III, 0,110 | og uadskilleligt dermed, på etikkens område. Det er
316 III, 0,110 | tjeneste give eksemplet på et loyalt samtykke, både
317 III, 0,110 | for læreembedets lære både på dogmernes og etikkens områder.
318 III, 0,111 | at henlede opmærksomheden på "det dynamiske aspekt, som
319 III, 0,111 | svar, som mennesket må give på det guddommelige kald, der
320 III, 0,111 | for et frelsesfællesskab. På denne måde vil moralteologi
321 III, 0,112 | som bestandigt arbejder på at bevare dem både fra fortvivlelse
322 III, 0,113 | proces: den fastsættes jo på ingen måde ved at følge
323 III, 0,113 | sendelse, idet de insisterer på, at de troendes ret til
324 III, 0,113 | dem en undervisning, der på ingen måde skader troslæren".~ ~
325 III, 0,114 | folks tro og trosliv især på kirkens hyrder. "Blandt
326 III, 0,114 | mand i evangeliet. Som svar på spørgsmålet: "Hvad godt
327 III, 0,114 | denne lære blev beseglet på korset i Kristi blod: i
328 III, 0,114 | kristens nye lov.~Dette "svar" på spørgsmålet om etik er på
329 III, 0,114 | på spørgsmålet om etik er på en særlig måde af Jesus
330 III, 0,114 | vort munus propheticum. På samme tid må vort ansvar
331 III, 0,115 | opdage en nåde og et tegn på vort barnekår hos Gud i
332 III, 0,115 | buds urokkelige krav bygger på Guds uendeligt barmhjertige
333 III, 0,115 | lede os, ved Kristi nåde, på den livsfyldens vej, der
334 III, 0,116 | hviler et særligt ansvar på biskopper med hensyn til
335 III, 0,117 | Kor.1,17). Kirkens svar på menneskets spørgsmål indeholder
336 Afsl, 0,118| overensstemmelse med hans vilje, er på en måde opblomstringen af
337 Afsl, 0,119| hjerte" (sml. Salme 86,11). På den anden side undtager
338 Afsl, 0,119| at følge Kristus udvikles på en organisk måde uden fornægtelse
339 Afsl, 0,120| kærlighed. Netop derfor er hun på sandhedens side og deler
340 Afsl, 0,120| læresætninger, heller ikke på filosofiens og teologiens
341 Afsl, 0,120| mere til Gud,~som er "rig på barmhjertighed" (Ef.2,4).~
|