Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | lydighed er ikke altid let. Som et resultat af den gådefulde
2 Indl, 0,2 | Adam, urmennesket, var et forbillede på den, som skulle
3 Indl, 0,3 | Vatikankoncil vedbliver med at være et usædvanligt vidne om denne
4 Indl, 0,3 | desto mindre søger Gud af et oprigtigt hjerte - og under
5 Indl, 1,5 | i kirken så vel som for et retfærdigt og solidarisk
6 Indl, 1,5 | kaldet til fremover at leve et liv, "som svarer til Kristi
7 Indl, 1,5 | dem i stand til at leve et sådant liv". Som følge deraf
8 I | KAPITEL ET~"MESTER, HVAD SKAL JEG GØRE...? ~
9 I, 0,6 | begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle,
10 I, 0,7 | drager os; det er ekkoet af et kald fra Gud, som er oprindelsen
11 I, 0,8 | stillede Jesus fra Nazaret, er et, der udspringer fra det
12 I, 0,8 | dybeste i hans hjerte. Det er et spørgsmål, der er væsentligt
13 I, 0,8 | dybe proces sker inde i et menneske, bærer det frugt
14 I, 0,9 | spørgsmål i virkeligheden er et religiøst spørgsmål, og
15 I, 0,10 | kærlighed til mennesket. Det er et kærlighedens svar i overensstemmelse
16 I, 0,12 | ene af alle folkene", til "et helligt folk" (2. Mos.19,
17 I, 0,12 | Gaven, dekalogen, var et løfte om og et tegn på den
18 I, 0,12 | dekalogen, var et løfte om og et tegn på den nye pagt, hvori
19 I, 0,12 | dage, vil der blive givet "et nyt hjerte", for i det vil
20 I, 0,12 | frelse. Budene er knyttet til et løfte. I den gamle pagt
21 I, 0,12 | for løftet besiddelsen af et land, hvor folket ville
22 I, 0,12 | i tro er det allerede nu et sandhedens lys, en kilde
23 I, 0,13 | begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle,
24 I, 0,13 | begå drab; du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke stjæle;
25 I, 0,14 | lovkyndige, der stillede ham et spørgsmål, der meget lignede
26 I, 0,15 | var givet gennem Moses er et billede på den sande lov.
27 I, 0,15 | lov. Derfor er Moseloven et billede af sandheden".~ ~
28 I, 0,15 | til næsten udspringer fra et kærligt hjerte, som, netop
29 I, 0,15 | Du må ikke begå drab" til et kald til en opmærksom kærlighed,
30 I, 0,15 | sagt, "Du må ikke bryde et ægteskab". Men jeg siger
31 I, 0,15 | jer, "Enhver, som kaster et lystent blik på en andens
32 I, 0,16 | som stiller Jesus endnu et spørgsmål: "Det har jeg
33 I, 0,16 | saligprisningerne ud fra et særligt synspunkt netop
34 I, 0,17 | Budene, "Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå
35 I, 0,17 | du må ikke begære," og et hvilket som helst andet
36 I, 0,19 | lære og lydigt acceptere et bud. Mere radikalt indbefatter
37 I, 0,20 | kærlighed, som fodvaskningen er et tegn på: "Når nu jeg, jeres
38 I, 0,20 | fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal
39 I, 0,20 | Det er det "nye" bud: "Et nyt bud giver jeg jer: I
40 I, 0,21 | Kristus, bliver den kristne et lem på hans legeme, som
41 I, 0,24 | hans bøn: "Da quod iubes et iube quod vis" (giv, hvad
42 I, 0,25 | følge ham og giver nåden til et nyt liv, er altid nærværende
43 I, 0,25 | den bestandige kilde til et nyt liv i verden (sml. Joh.
44 I, 0,26 | nye lov. Kirken er faktisk et både troens og livets fællesskab;
45 II, 0,29 | system og da endnu mindre et filosofisk. Ikke desto mindre
46 II, 0,30 | endnu engang Mesterens svar, et svar, der besidder et lys
47 II, 0,30 | svar, et svar, der besidder et lys og en kraft, der er
48 II, 0,31 | på forskellige måder, med et afgørende problem: menneskelig
49 II, 0,32 | tankestrømninger, som insisterer på et radikalt modsætningsforhold
50 II, 0,34 | frihed: "Den sande frihed er et prægtigt tegn på Guds billede
51 II, I,36 | betvivle eksistensen af et sidste religiøst fundament
52 II, I,36 | opmuntring60 har der været et ønske om at fremme dialogen
53 II, I,36 | guddommelig åbenbaring som et effektiv middel til at kende
54 II, I,36 | at give love i kraft af et oprindeligt og totalt mandat,
55 II, I,37 | guddommelige åbenbaring eksisterer et specifikt og bestemt etisk
56 II, I,37 | ideer, der er afledt fra et fejlagtigt autonomibegreb.~ ~
57 II, I,38 | den "sande frihed", som er et "prægtigt tegn på Guds billede
58 II, I,38 | mennesket selv. Dette har været et bestandigt tilbagevendende
59 II, I,38 | Konge, skabt, som om den var et levende billede, der deler
60 II, I,38 | koncilets konstitution Gaudium et Spes gør specielt opmærksom
61 II, I,41 | må derfor betragtes som et udtryk for den guddommelige
62 II, I,42 | vælger sine handlinger i et personligt engagement, hverken
63 II, I,42 | Aquin som kommentar til et vers fra Salme 4: "Efter
64 II, I,42 | funktion, ikke er andet end et aftryk i os af det guddommelige
65 II, I,44 | lov som en særlig gave og et særligt tegn på dets udvælgelse
66 II, I,44 | guddommelige pagt, og også som et pant på Guds velsignelse.
67 II, I,46 | og etiske opfattelser hos et flertal af mennesker som
68 II, I,46 | reduceres til og behandles som et let tilgængeligt biologisk
69 II, I,46 | selv-definerende og til et fænomen, der kan skabe sig
70 II, I,47 | både menneskets natur som et fornuftbegavet og frit væsen
71 II, I,47 | mening kan mennesket som et fornuftbegavet væsen ikke
72 II, I,47 | mennesket som eksisterende i et legeme og i historien. Desuden
73 II, I,47 | skabte Gud mennesket som et fornuftbegavet frit væsen;
74 II, I,48 | behandle menneskelegemet som et råmateriale uden nogen betydning
75 II, I,48 | fornuftbegavede sjæl per se et essentialiter er dets legemes
76 II, I,48 | hvorved det eksisterer som et hele - corpore et anima
77 II, I,48 | eksisterer som et hele - corpore et anima unus - som en person.
78 II, I,48 | respektere personen som et mål og aldrig som blot et
79 II, I,48 | et mål og aldrig som blot et middel på grund af selve
80 II, I,50 | ikke tænkes som simpelt hen et sæt af normer på det biologiske
81 II, I,50 | eget legeme". For at give et eksempel, så findes oprindelsen
82 II, I,50 | liv får, selv om det er et af menneskets fundamentale
83 II, I,50 | er etisk forkert at dræbe et uskyldigt menneske, kan
84 II, I,50 | kærlighed til næsten eller som et vidnesbyrd om sandheden.
85 II, I,50 | sjæl, der udtrykker sig i et legeme, og som et legeme,
86 II, I,50 | sig i et legeme, og som et legeme, der præges af en
87 II, I,52 | fordi de er skabt til "et fælles kald og en fælles
88 II, I,52 | en given handling semper et pro semper, uden undtagelse,
89 II, I,52 | person, med dennes kald til et liv med Gud og til fællesskab
90 II, I,52 | begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle,
91 II, II,55 | samvittighedens vurderinger, men et generelt perspektiv, der
92 II, II,56 | dette grundlag gøres der et forsøg på at legitimere
93 II, II,56 | tilfælde er forpligtet af et specielt forbud. Ingen kan
94 II, II,56 | gribe det an på, sætter et spørgsmålstegn ved selve
95 II, II,57 | loven, og bliver således et "vidne" for mennesket, et
96 II, II,57 | et "vidne" for mennesket, et vidne om dets egen troskab
97 II, II,58 | sjæl, idet den fortiter et suaviter kalder det til
98 II, II,59 | samvittigheden fungerer som et "vidne", han viser også,
99 II, II,59 | samvittigheden lovens anvendelse på et særligt tilfælde; denne
100 II, II,59 | anvende den objektive lov på et særligt tilfælde".~ ~
101 II, II,60 | denne vurdering, eller i et tilfælde, hvor det mangler
102 II, II,60 | der er ondt, men derimod et lydighedsprincip over for
103 II, II,61 | forbliver også i mennesket som et løfte om håb og barmhjertighed;
104 II, II,62 | samme kan ikke siges om et menneske, som kun bryder
105 II, II,63 | ophører det ikke med at være et onde, en uorden i relation
106 II, II,63 | fejl, hvad der kan siges om et menneske, som kun bryder
107 II, II,64 | Jesu ord repræsenterer også et kald til at udvikle vor
108 II,III,65 | Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet" (Gal.5,
109 II,III,65 | bestemte valg, som "former" et menneskes hele etiske liv,
110 II,III,65 | frihed ville blive udtrykt på et transcendentalt plan), men
111 II,III,66 | den særlige betydning af et fundamentalt valg, der kendetegner
112 II,III,66 | og forpligter friheden på et radikalt plan over for Gud.
113 II,III,66 | en radikal afgørelse og et radikalt valg. Evangeliets
114 II,III,66 | alle sine ejendele for, er et talende og virkningsfuldt
115 II,III,66 | Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet". Denne
116 II,III,66 | kødet". Denne advarsel er et ekko af hans tidligere ord: "
117 II,III,67 | grundlæggende afgørelse som et ægte frihedens valg og knytter
118 II,III,67 | intention, der er fri for et klart bestemt bindende indhold
119 II,III,68 | der er nævnt ovenfor, kan et menneske i kraft af en fundamental
120 II,III,68 | lovens giver og bliver som et resultat heraf skyldig over
121 II,III,69 | afvisning af Gud, der udføres på et frihedsplan, som hverken
122 II,III,70 | apostolske skrivelse Reconcilatio et Paenitentia fastslog igen
123 II,III,70 | sig også om dødssynd, når et menneske, af hvad grund
124 II,III,70 | forkert. Faktisk indbefatter et sådant valg altid foragt
125 II,III,70 | komplekse og uklare ud fra et psykologisk synspunkt, og
126 II, IV,71 | det er resultatet af et frit valg. Således er vi
127 II, IV,72 | rigtig, blot fordi den er et middel til at opnå et eller
128 II, IV,72 | er et middel til at opnå et eller andet af dens mål
129 II, IV,73 | kristne en "ny skabning", et Guds barn, som ved sine
130 II, IV,74 | forudsætningerne og tilvejebringe et grundlag for det sande og
131 II, IV,75 | Andre er inspireret af et frihedsbegreb, som ser bort
132 II, IV,75 | konsekvenser, der følger af et givet valg. Den anden fokuserer
133 II, IV,75 | aldrig er muligt at formulere et absolut forbud mod bestemte
134 II, IV,75 | retfærdighed osv.), og fra et andet synspunkt, den før-etiske
135 II, IV,75 | utilladelige, ikke implicere et objektivt etisk onde.~ ~
136 II, IV,77 | den moralske kvalitet af et konkret valg. Vægtningen
137 II, IV,78 | uorden i viljen, det vil sige et etisk onde". Og Thomas af
138 II, IV,78 | er tilstrækkelig, men at et rigtigt valg af handlinger
139 II, IV,80 | arbejderen til at blive et profitredskab i stedet for
140 II, IV,80 | profitredskab i stedet for et frit og ansvarligt individ:
141 II, IV,80 | undertiden tilladt at tåle et mindre etisk onde for at
142 II, IV,80 | etisk onde for at undgå et større eller give plads
143 II, IV,80 | større eller give plads for et højere gode, men det er
144 II, IV,81 | eller kan forsvares som et valg.~ ~
145 II, IV,82 | og som forpligter semper et pro semper, det vil sige
146 II, IV,82 | denne troskab mod budene som et udtryk for lydighed og for
147 III, 0,84 | mistet blikket for. Som et resultat heraf er det at
148 III, 0,84 | sørgelige rådvildhed hos et menneske, der ofte ikke
149 III, 0,84 | hvad der er nødvendigt for et menneskeligt liv. Ja, der
150 III, 0,86 | en der skal modtages som et sædekorn og dyrkes med ansvar.
151 III, 0,86 | skimter mennesket kilden til et dybt oprør, der får det
152 III, 0,87 | frie. Tilbedelse af Gud og et forhold til sandheden er
153 III, 0,88 | sin karakter af at være et nyt og originalt kriterium
154 III, 0,88 | sandhed, der skal leves. Et ord er i hvert fald ikke
155 III, 0,88 | hele ens eksistens. Den er et møde, en dialog, et kærlighedens
156 III, 0,88 | Den er et møde, en dialog, et kærlighedens og livets fællesskab
157 III, 0,89 | 89. Tro har også et etisk indhold. Den fremkalder
158 III, 0,89 | Den fremkalder og kræver et konstant livsengagement;
159 III, 0,89 | Jesus; "En by, der ligger på et bjerg kan ikke skjules.
160 III, 0,89 | Man tænder heller ikke et lys og sætter det under
161 III, 0,89 | hen for~os som en gave og et offer til Gud, en liflig
162 III, 0,91 | frivillig accept af døden. Et glimrende eksempel er historien
163 III, 0,91 | for hendes vedkommende var et helt klart kompromisløst
164 III, 0,91 | tilbedelse og gav derved et eksempel på pligten til
165 III, 0,92 | ordens ukrænkelighed, er det et strålende vidnesbyrd både
166 III, 0,92 | strengeste: "Hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden
167 III, 0,93 | 93. Endelig er martyriet et fremragende tegn på kirkens
168 III, 0,93 | Dette vidnesbyrd giver et ekstra værdifuldt bidrag
169 III, 0,93 | fællesskaber at afværge et hovedkulds spring ind i
170 III, 0,93 | tiltrækkende eksempel på et liv helt forvandlet af den
171 III, 0,93 | vidnesbyrdet om etisk sandhed, og et som relativt få mennesker
172 III, 0,93 | er det ikke desto mindre et vedvarende vidnesbyrd, som
173 III, 0,94 | etisk værdi, ser kirken et enkelt vidnesbyrd om den
174 III, 0,95 | frelsebringende lære uafkortet er et enestående udtryk for kærlighed
175 III, 0,96 | sameksistens og derfor for et ægte demokrati, som kun
176 III, 0,99 | sandhed er det muligt at bygge et fornyet samfund og løse
177 III, 0,99 | Ikke engang flertallet i et samfund må krænke disse
178 III, 0,101 | politiske og sociale liv og på et dybere plan gøre erkendelsen
179 III, 0,101 | Som historien viser, kan et demokrati uden værdier let
180 III, 0,102 | til at give efter for som et resultat af det oprindelige
181 III, 0,102 | han kender nøje alt, hvad et menneske foretager sig;
182 III, 0,103 | i alt væsentligt kun er et "ideal", som så må tilpasses,
183 III, 0,104 | uacceptabelt, er holdningen hos et menneske, der gør sin egen
184 III, 0,104 | holdning ødelægger etikken i et samfund som helhed, fordi
185 III, 0,105 | spørger apostlen Paulus. Og i et udbrud af glæde og taknemlighed
186 III, 0,106 | etiks originalitet og som et resultat af en formørkelse
187 III, 0,106 | som indstillinger, der har et teoretisk fundament og hævder
188 III, 0,107 | fra de døde, talte han om et liv, der skulle leves, om
189 III, 0,107 | propheticum, sacerdotale et regale, som enhver kristen
190 III, 0,109 | evangelisering og til at vidne om et liv i tro, fordi den har
191 III, 0,109 | lærer: "Teologens kald er et af de kald, som Ånden vækker
192 III, 0,109 | og "høren-til" kirken som et "trosfællesskab". Til gengæld
193 III, 0,110 | overvejelse over evangeliet som et nyt livs gave og bud, en
194 III, 0,110 | Samtidig udfører læreembedet et vigtigt overvågningsarbejde
195 III, 0,110 | tjeneste give eksemplet på et loyalt samtykke, både i
196 III, 0,111 | vækst i kærlighed inden for et frelsesfællesskab. På denne
197 III, 0,112 | etisk rigtig, ikke være et gyldigt argument for at
198 III, 0,112 | eksperimentelle videnskaber, udvikler et statistisk begreb om "normalitet",
199 III, 0,112 | normalitet selv bærer sporene af et fald fra menneskets oprindelige
200 III, 0,113 | udtryk for offentligt liv i et repræsentativt demokrati,
201 III, 0,113 | procedurer, der er typiske for et demokrati. Dissens, i form
202 III, 0,113 | lære kan ikke betragtes som et legitimt udtryk hverken
203 III, 0,113 | at også han eller hun er et medlem af Guds folk, må
204 III, 0,114 | gaver til de troende som et effektivt middel til at
205 III, 0,114 | må kristen morallære være et af de hovedområder, hvori
206 III, 0,115 | kunne opdage en nåde og et tegn på vort barnekår hos
207 III, 0,116 | og i fællesskab cum Petro et sub Petro fra vor troskab
208 III, 0,116 | bispedømmer.~ ~Der hviler et særligt ansvar på biskopper
209 III, 0,117 | inderste, lyder der altid et ekko af det spørgsmål, som
210 III, 0,117 | med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed,
211 Afsl, 0,119| at "de, der vil leve, har et sted at leve, og har alt,
212 Afsl, 0,119| er i stand til at bevare et "udelt hjerte" (sml. Salme
213 Afsl, 0,120| menneskes liv kan tjene som et forbillede for enhver",183,
|