Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,3 | frelse til dem, som ikke har haft muligheder for at nå
2 Indl, 1,4 | de sidste to århundreder har paver, enten personligt
3 Indl, 1,4 | navn og med hans autoritet har de formanet, bedømt og forklaret.
4 Indl, 1,4 | troskab mod deres sendelse, har de bekræftet, støttet og
5 Indl, 1,4 | sandhedens Ånds bistand har de bidraget til en bedre
6 Indl, 1,4 | kirkens morallære angår, har oplevet udbredelsen af megen
7 Indl, 1,5 | vanskeligheder, som den skaber, har de alvorligste følger for
8 Indl, 1,5 | afvisning, som den lære har mødt.~ ~
9 I, 0,6 | Den unge mand sagde: "Det har jeg holdt alt sammen. Hvad
10 I, 0,7 | det kald, som de troende har modtaget i Kristus, det
11 I, 0,8 | tiltrækkende ved Jesu person har fremkaldt nye spørgsmål
12 I, 0,9 | samtidig forpligter mennesket, har sin oprindelse i Gud og
13 I, 0,10 | ved Helligåndens nærvær, har som sit livs højeste mål
14 I, 0,10 | frivillige initiativer, Gud har taget af kærlighed til mennesket.
15 I, 0,12 | han er den gode. Men Gud har allerede besvaret dette
16 I, 0,12 | unge mand: "Enhver, som har forladt hjem eller brødre
17 I, 0,13 | det klart, at Jesus ikke har til hensigt at opremse hvert
18 I, 0,13 | skabning på jorden, som Gud har villet for dens egen skyld".
19 I, 0,14 | elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud,
20 I, 0,14 | elske Gud, som han ikke har set" (1.Joh.4,20). Evangelisten
21 I, 0,15 | betydning for ægteskabet: "I har hørt, at der er sagt til
22 I, 0,15 | skyldig af domstolen... I har hørt, at der er sagt, "Du
23 I, 0,15 | blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud
24 I, 0,16 | endnu et spørgsmål: "Det har jeg holdt alt sammen. Hvad
25 I, 0,16 | samvittighed at sige "Det har jeg holdt alt sammen", hvis
26 I, 0,16 | holdt alt sammen", hvis man har nogen forståelse af den
27 I, 0,16 | lov. Og alligevel, selv om har er i stand til at give dette
28 I, 0,16 | dette svar, selv om han har fulgt morallæren* meget
29 I, 0,17 | fuldkommenhed: den unge mand, der har overholdt alle budene, viser,
30 I, 0,17 | retfærdiggjorte ved loven, har intet at gøre med menneskets "
31 I, 0,17 | for den, der elsker andre, har opfyldt loven. Budene, "
32 I, 0,17 | 8-9). Efter at Augustin har talt om overholdelse af
33 I, 0,17 | vor svaghed, og til dels har vi opnået frihed. Alle vore
34 I, 0,19 | sequela Christi, når man først har givet afkald på sin egen
35 I, 0,20 | elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer" (Joh.15,12).
36 I, 0,20 | jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så
37 I, 0,20 | vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede,
38 I, 0,20 | I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer" (Joh.13,14-
39 I, 0,20 | elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I
40 I, 0,20 | er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden" (
41 I, 0,20 | elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer" (Joh.15,12).
42 I, 0,20 | 13,1). "Større kærlighed har ingen end den at sætte sit
43 I, 0,21 | ifølge det vidnesbyrd, Paulus har givet -befaler os at mindes
44 I, 0,22 | sine disciple: "Som Faderen har elsket mig, har også jeg
45 I, 0,22 | Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv
46 I, 0,22 | For den, som ikke elsker, har ingen grund til at holde
47 I, 0,23 | 23. "For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet
48 I, 0,23 | og Åndens gave, som vi har modtaget, er allerede nu "
49 I, 0,24 | kærlighed... Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder
50 I, 0,24 | elske hinanden, som han har påbudt os" (1.Joh.3,23).
51 I, 0,24 | min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og
52 I, 0,26 | siden den apostolske tid har kirkens hyrder utvetydigt
53 I, 0,27 | de "store ting", som Gud har gjort i historien (sml.
54 I, 0,27 | i den tolkning, som den har modtaget gennem kirkens
55 I, 0,27 | etisk handling. Faktisk "har kirken altid og overalt
56 I, 0,27 | tendenser og teorier, der har udviklet sig, føler læreembedet
57 II, 0,28 | Jesus og den rige unge mand har gjort det muligt for os
58 II, 0,28 | sin overvejelse over etik har kirken altid tænkt på Jesu
59 II, 0,28 | moralsk retledning". Kirken har trofast bevaret, hvad Guds
60 II, 0,28 | sml. 1.Thess.4,1); den har gennemført en læremæssig
61 II, 0,29 | i koncilets opmuntring, har allerede båret frugt i interessante
62 II, 0,29 | Ordspr.1,7)~ ~Samtidig har der imidlertid i sammenhæng
63 II, 0,29 | 2.Tim.4,3). Naturligvis har kirkens læreembede ikke
64 II, 0,29 | filosofisk. Ikke desto mindre har læreembedet for "ærbødigt
65 II, 0,30 | lidelsen fra, og hvilket formål har den? Hvor er vejen til den
66 II, 0,30 | at holde alt det" som han har befalet (sml. Matt.28,19-
67 II, 0,31 | menneskelig frihed.~Uden tvivl har mennesker i vore dage en
68 II, 0,31 | Dignitatis Humanae allerede har konstateret: "Vor tids mennesker
69 II, 0,32 | taget af læresætninger, der har mistet fornemmelsen for
70 II, 0,32 | højtidelige forsikring om, at man har en forpligtelse til at følge
71 II, 0,32 | den kendsgerning, at den har sin oprindelse i samvittigheden.
72 II, 0,33 | navnet "adfærdsvidenskaber" har med rette gjort opmærksom
73 II, 0,33 | vigtige præstationer, der har fundet anvendelse på forskellige
74 II, 0,34 | billede i mennesket. For Gud har villet ?overlade mennesket
75 II, 0,34 | Skønt hvert enkelt menneske har ret til at blive respekteret
76 II, 0,34 | overbevisende: "Samvittigheden har rettigheder, fordi den har
77 II, 0,34 | har rettigheder, fordi den har pligter".~ ~Visse tendenser
78 II, 0,34 | sandhed, en afhængighed, som har fundet sit klareste og mest
79 II, I,35 | denne frihed. Imidlertid har visse moderne kulturelle
80 II, I,36 | optagethed af autonomiens krav har ikke kunnet undgå også at
81 II, I,36 | Vatikankoncils opmuntring60 har der været et ønske om at
82 II, I,36 | naturlovens" område. Der har også være forsøg på igen
83 II, I,36 | naturlige orden, faktisk har postuleret fornuftens komplette
84 II, I,36 | måde giver sig selv, og som har sin oprindelse udelukkende
85 II, I,36 | Disse tankestrømninger har i modstrid med Den hellige
86 II, I,36 | kendsgerning, at naturloven har Gud som sit ophav, og at
87 II, I,37 | i en kristen sammenhæng har visse moralteologer i modstrid
88 II, I,37 | være af betydning. Dette har så ført til en faktisk benægtelse
89 II, I,38 | billede i mennesket. For Gud har villet overlade mennesket "
90 II, I,38 | til mennesket selv. Dette har været et bestandigt tilbagevendende
91 II, I,38 | Gregor af Nyssa: "Sjælen har sin kongelige og ophøjede
92 II, I,38 | individuelt og kollektivt har deres egen værdi og deres
93 II, I,40 | sine handlinger. Moralloven har sin oprindelse i Gud og
94 II, I,40 | Faktisk er naturloven, som vi har set, "intet andet end det
95 II, I,40 | besidder sin egen lov, som det har modtaget fra Skaberen. Ikke
96 II, I,41 | egentlig tilhører det, men kun har del deri i lyset af den
97 II, I,42 | Lykkelig er det menneske, der har sin glæde ved Herrens lov (
98 II, I,42 | Menneskets frihed, der har Guds frihed som forbillede,
99 II, I,43 | måde, for så vidt som den har del i noget af forsynet,
100 II, I,43 | selv og for andre. Således har mennesket del i den evige
101 II, I,43 | evige fornuft, hvorved det har en naturlig tilbøjelighed
102 II, I,44 | 44. Kirken har ofte henvist til den thomistiske
103 II, I,44 | thomistiske lære om naturloven og har indbefattet den i sin egen
104 II, I,44 | være sig nok så stort, der har sin gud så nær, som vi har
105 II, I,44 | har sin gud så nær, som vi har Herren vor Gud, hver gang
106 II, I,44 | være sig nok så stort, der har så retfærdige love og retsregler
107 II, I,44 | sidder blandt spottere, men har sin glæde ved Herrens lov
108 II, I,45 | griber ind i hinanden. De har deres oprindelse og mål
109 II, I,46 | De har den gerning, som loven kræver,
110 II, I,46 | Diskussioner om natur og frihed har altid kendetegnet historiens
111 II, I,46 | visse former for liberalisme har ført til, at disse to begreber
112 II, I,46 | aktivitet og kunnen: derfor har naturen behov for at blive
113 II, I,47 | dokumenter, især dem, der har med seksualmoralens og ægteskabsmoralens
114 II, I,48 | værdier, indtil friheden har formet det i overensstemmelse
115 II, I,48 | blot på, at det legeme, som har fået løfte om opstandelsen,
116 II, I,50 | relevans, i samme grad som de har relation til den menneskelige
117 II, I,51 | Den adskillelse, som nogle har anbragt mellem enkeltpersoners
118 II, I,52 | om at elske Gud og næsten har i sin dynamik ingen øvre
119 II, I,52 | dynamik ingen øvre grænse, men har en lavere grænse; under
120 II, I,52 | gøre noget ondt.~ ~Kirken har altid lært, at man aldrig
121 II, I,52 | Det nye Testamente. Som vi har set, bekræfter Jesus selv,
122 II, I,53 | for historie og kultur, har fået nogle til at tvivle
123 II, I,53 | alle forandringer, det som har sit fundament i Kristus,
124 II, II,54 | ikke det. For mennesket har en lov, som Gud har skrevet
125 II, II,54 | mennesket har en lov, som Gud har skrevet i dets hjerte. At
126 II, II,55 | betydning for det etiske liv har fået visse forfattere til
127 II, II,56 | retfærdiggøre disse holdninger har nogle forfattere foreslået
128 II, II,57 | tekst i Romerbrevet, der har hjulpet os til fatte det
129 II, II,57 | Når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad
130 II, II,57 | egen lov. De viser, at de har den gerning, som loven kræver,
131 II, II,58 | er derfor, samvittigheden har bindende kraft". Derfor
132 II, II,59 | når fornuften først engang har konstateret, hvordan loven
133 II, II,60 | selv og al praktisk viden har samvittighedens vurdering
134 II, II,60 | gode ved en handling, det har besluttet sig til, alligevel
135 II, II,61 | gode eller det onde, man har gjort. Hvis mennesket handler
136 II, II,61 | vidner om det onde, mennesket har gjort, minder den det også
137 II, II,62 | ned gennem århundrederne har udviklet med hensyn til
138 II, II,63 | objektive sandhed, som mennesket har modtaget; i tilfældet med
139 II, II,63 | at være synder, fordi vi har nægtet at vandre mod lyset (
140 II, II,64 | Det er det hjerte, der har "omvendt" sig til Herren
141 II, II,64 | En sådan connaturalitet har sin rod i og udvikles gennem
142 II, II,64 | lyset" (Joh.3,21).~ ~Kristne har i kirken og dens læreembede
143 II,III,65 | interesse i vore dag for frihed har fået mange, der studerer
144 II,III,65 | eller imod Gud. Med rette har man betonet vigtigheden
145 II,III,65 | sig.~ ~Nogle forfattere har imidlertid foreslået en
146 II,III,66 | tidligere ord: "Til den frihed har Kristus befriet os. Stå
147 II,III,69 | tilgivelig synd~69. Som vi lige har set, har overvejelse over
148 II,III,69 | 69. Som vi lige har set, har overvejelse over den fundamentale
149 II, IV,71 | og menneskets frihed, som har sit inderste og levende
150 II, IV,72 | det gode, som fornuften har erkendt, er etik. Derfor
151 II, IV,73 | at vi er gode".~Følgelig har det sande og gode liv en
152 II, IV,73 | kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad
153 II, IV,76 | moraltradition. Skønt denne har været vidne til udviklingen
154 II, IV,79 | afgørelser, der altid også har en åndelig dimension. Det
155 II, IV,82 | når den som sit formål har personens sande gode med
156 III, 0,84 | Til den frihed har Kristus befriet os" (Gal.
157 III, 0,84 | sandhed, det gode og frihed har nutidens kultur for en stor
158 III, 0,85 | bevidsthed om den sendelse, han har modtaget, til sin egen: "
159 III, 0,86 | og elske næsten. Friheden har altså sin rod i sandheden
160 III, 0,86 | Gud" (1.Mos.3,5). Følgelig har friheden selv brug for at
161 III, 0,86 | Kristus der gør fri: han "har befriet os til den frihed" (
162 III, 0,87 | siger: "Større kærlighed har ingen, end den at sætte
163 III, 0,87 | ganske ligesom sandheden har gjort dig fri... du er på
164 III, 0,89 | 89. Tro har også et etisk indhold. Den
165 III, 0,89 | ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men
166 III, 0,89 | ligesom Jesus, der på korset "har elsket kirken og hengivet
167 III, 0,90 | kristne martyrium, som altid har ledsaget og selv i vore
168 III, 0,91 | ophøje dem til altrenes ære, har kirken stadfæstet deres
169 III, 0,94 | Samvittighedens stemme har altid klart mindet om, at
170 III, 0,95 | Guds evige visdom, som vi har modtaget i Kristus, og som
171 III, 0,96 | alle dets medlemmer, der har samme rettigheder og pligter.
172 III, 0,97 | omstændighederne ofte vanskelige, har borgerlige myndigheder og
173 III, 0,98 | etiske fornemmelse, som igen har sin rod i og fuldendes i
174 III, 0,101 | principper, der primært har deres rod i og faktisk får
175 III, 0,101 | vore dage, hvor mange lande har set de ideologier falde,
176 III, 0,102 | menneske foretager sig; ingen har han pålagt at handle ugudeligt,
177 III, 0,102 | handle ugudeligt, og ingen har han givet frihed til at
178 III, 0,102 | ubesindige påstand, som fædrene har forbudt under trussel om
179 III, 0,103 | 103. Foran sig har mennesket altid håbets åndelige
180 III, 0,103 | forløsnings virkelighed. Kristus har forløst os! Dette betyder,
181 III, 0,103 | os! Dette betyder, at han har givet os muligheden for
182 III, 0,103 | sandheden om vort væsen; han har befriet vor frihed fra begærets
183 III, 0,104 | 9-14) på sinde. Tolderen har måske haft en vis motivering
184 III, 0,104 | overbevist om, at den ikke har brug for barmhjertighed.~ ~
185 III, 0,105 | det? Husk, Herre, at du har skabt mig som en, der er
186 III, 0,106 | snarere som indstillinger, der har et teoretisk fundament og
187 III, 0,107 | situationer. Af denne grund har kirken som en viis morallærer
188 III, 0,107 | kristnes sande og gode liv har værdi som en "åndelig gudstjeneste" (
189 III, 0,107 | at deltage i korsofferet, har den kristne del i Kristi
190 III, 0,108 | denne nyevangelisering, der har til hensigt at frembringe
191 III, 0,109 | et liv i tro, fordi den har fået del i Herren Jesu munus
192 III, 0,109 | fællesskab med læreembedet, som har fået pålagt ansvaret med
193 III, 0,109 | til at forstå, hvad den har troet. Teologien reagerer
194 III, 0,110 | særlige opgave, som alle de har, som med mandat fra deres
195 III, 0,110 | teologiske fakulteter. De har den alvorlige pligt at belære
196 III, 0,111 | menneskelige kultur. Moralteologer har den opgave, i tæt og levende
197 III, 0,113 | ansvar. Moralteologer, der har påtaget sig opgaven med
198 III, 0,113 | undervise i kirkens lære, har således en alvorlig pligt
199 III, 0,115 | kirkens læreembede detaljeret har fremlagt de fundamentale
200 III, 0,115 | Det andet Vatikankoncils, har jeg kort mindet om frihedens
201 III, 0,115 | sml. Ef.1,4-6). Specielt har denne rundskrivelse vurderet
202 III, 0,117 | noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at
203 Afsl, 0,119| om, at "de, der vil leve, har et sted at leve, og har
204 Afsl, 0,119| har et sted at leve, og har alt, hvad der er nødvendigt
205 Afsl, 0,120| for Guds nåde. Da hun ikke har kendt til synd, kan hun
206 Afsl, 0,120| gerninger,~som han forud har lagt til rette for os (sml.
|