Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,2 | er snarere Jesus Kristus selv, som Det andet Vatikankoncil
2 Indl, 0,2 | fuldt ud mennesket for det selv og viser det dets herlige
3 Indl, 0,3 | hans evangelium eller Gud selv. Den ved, at det er netop
4 Indl, 1,4 | uacceptable; og læreembedet selv betragtes som kun i stand
5 Indl, 1,4 | holdninger, som man kan møde selv i seminarier og teologiske
6 I, 0,6 | elske din næste som dig selv." Den unge mand sagde: "
7 I, 0,8 | der ønsker at forstå sig selv til bunds - og ikke blot
8 I, 0,8 | virkelighed for at finde sig selv. Hvis denne dybe proces
9 I, 0,8 | i en dyb undren over én selv".~Hvis vi derfor ønsker
10 I, 0,8 | med Jesu svar og lade os selv blive vejledt af ham. Jesus
11 I, 0,9 | i Gud og faktisk er Gud selv. Gud alene er værdig til
12 I, 0,10 | visdom. Når jeg betragter mig selv, som jeg er kendt for dig
13 I, 0,10 | belønning end kærligheden selv, kærligheden er faktisk
14 I, 0,10 | på en sådan måde, så Gud selv er kærlighed".~ ~
15 I, 0,11 | åbenbaret for ham af Jesus selv i indbydelsen: "Kom... og
16 I, 0,12 | igen dekalogens bud. Jesus selv bekræfter dem definitivt
17 I, 0,13 | elske din næste som dig selv"" (Matt.19,18-19).~ ~Ud
18 I, 0,13 | elske din næste som dig selv" (Matt.19,19; sml. Mark.
19 I, 0,15 | Matt.5,21-22.27-28). Jesus selv er den levende "opfyldelse"
20 I, 0,15 | virkelige mening ved at give sig selv totalt: han selv bliver
21 I, 0,15 | give sig selv totalt: han selv bliver en levende og personlig
22 I, 0,16 | Guds lov. Og alligevel, selv om har er i stand til at
23 I, 0,16 | til at give dette svar, selv om han har fulgt morallæren*
24 I, 0,17 | af stand til alene af sig selv at tage det næste skridt.
25 I, 0,17 | elske din næste som dig selv" (Rom.13,8-9). Efter at
26 I, 0,19 | sin egen rigdom og på sig selv. Dette er netop konklusionen
27 I, 0,19 | Joh.16,13).~Det er Jesus selv, der tager initiativet og
28 I, 0,19 | de er draget af Faderen selv (sml. Joh.6,44).~Dette drejer
29 I, 0,20 | kærlighed til Gud giver sig selv fuldstændigt til brødrene: "
30 I, 0,20 | mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge
31 I, 0,21 | tjener lige til at give sig selv på korset (sml. Fil.2,5-
32 I, 0,21 | fuldkomment at give sig selv, som Jesus - ifølge det
33 I, 0,22 | blot den unge mand, men selv disciplene forbløffes ved
34 I, 0,25 | midt iblandt os, som han selv lovede: "Se, jeg er med
35 I, 0,27 | lærer - "Alt hvad kirken selv er, alt hvad den tror, fører
36 II, 0,29 | og som ved at give sig selv til mennesket i Kristus,
37 II, 0,29 | teologer ved at sige, at "selv om teologerne skal tage
38 II, 0,32 | overensstemmelse med sig selv" i en sådan grad, så nogle
39 II, 0,34 | adgang til at gøre alt, selv det onde, bare det behager",
40 II, I,35 | sådan grad, så sandhed i sig selv ville blive betragtet som
41 II, I,36 | adfærdsformer, som involverer én selv, andre og den materielle
42 II, I,36 | en autonom måde giver sig selv, og som har sin oprindelse
43 II, I,37 | indhold, og ville ikke i sig selv være af betydning for frelsen.~
44 II, I,38 | udstrækker sig til mennesket selv. Dette har været et bestandigt
45 II, I,39 | verden, men også mennesket selv, der er betroet til dets
46 II, I,39 | denne fuldkommenhed i én selv. Faktisk, ligesom mennesket
47 II, I,39 | etisk gode handlinger i sig selv sin lighed med Gud.~Alligevel
48 II, I,39 | Skaberen". Hvad mennesket selv angår, giver en sådan opfattelse
49 II, I,40 | betyder, at mennesket i sig selv besidder sin egen lov, som
50 II, I,40 | ikke betyde, at fornuften selv skaber værdier og etiske
51 II, I,43 | øverste norm for menneskelivet selv er den guddommelige, evige,
52 II, I,43 | omsorgsfuld kærlighed. Gud selv elsker og drager i den mest
53 II, I,43 | verden - gennem mennesket selv, gennem menneskets fornuftige
54 II, I,43 | at forudse både for sig selv og for andre. Således har
55 II, I,44 | den menneskelige fornuft selv, som befaler os at gøre
56 II, I,44 | højeste lovgiver gav sig selv reglerne for sine egne handlinger".
57 II, I,44 | følger, at naturloven i sig selv er den evige lov, indplantet
58 II, I,44 | mellem godt og ondt, som det selv udfører ved hjælp af sin
59 II, I,45 | tilbøjeligheden til at handle".~Selv om en moralteologisk overvejelse
60 II, I,46 | denne sammenhæng behandles selv etiske kendsgerninger, trods
61 II, I,46 | fænomen, der kan skabe sig selv og sine værdier. Faktisk,
62 II, I,47 | fremstille, hvad der i sig selv kun er biologiske love,
63 II, I,48 | en splittelse i mennesket selv.~ ~Denne moralteori svarer
64 II, I,48 | er helt betroet til sig selv, og det er i legemets og
65 II, I,48 | udtrykket for og løftet om gaven selv i overensstemmelse med Skaberens
66 II, I,48 | en frihed, som former sig selv, men omfatter en særlig
67 II, I,50 | liv. Menneskeligt liv får, selv om det er et af menneskets
68 II, I,51 | For at fuldkommengøre sig selv i sin specifikke orden må
69 II, I,52 | aldrig, og begyndende med én selv, at krænke den personlige
70 II, I,52 | har set, bekræfter Jesus selv, at disse forbud ikke tillader
71 II, I,53 | menneskenaturen; denne natur er i sig selv målestokken for kulturen
72 II, II,54 | som det ikke giver sig selv, men som forlanger at adlydes,
73 II, II,55 | samvittigheden, som koncilet selv definerede som "menneskets
74 II, II,56 | moralloven betegnes som i sig selv ondt. Således er der i nogle
75 II, II,57 | vidnesbyrd over for personen selv. Og til gengæld er det kun
76 II, II,57 | gengæld er det kun personen selv, der kender sit eget svar
77 II, II,58 | menneskets indre dialog med sig selv kan aldrig blive tilstrækkelig
78 II, II,58 | samvittigheden vidnet om Gud selv, hvis stemme og dom gennemtrænger
79 II, II,60 | 60.Ligesom naturloven selv og al praktisk viden har
80 II, II,61 | sandhed og ved at tillade én selv at blive ledet af den sandhed
81 II, II,62 | ikke kan overvinde af sig selv.~Koncilet minder os om,
82 II, II,62 | ikke sin værdighed, for selv, når den får os til at handle
83 II, II,63 | tilregnes den handlende; men selv i så fald ophører det ikke
84 II,III,65 | valg, en beslutning om én selv og om at sætte sit liv ind
85 II,III,65 | person totalt, heller ikke selv om det kun er ved at udføre
86 II,III,65 | menneskets forhold til sig selv, til andre og til den materielle
87 II,III,65 | en konkret adfærdsform, selv en, der er frit valgt, kommer
88 II,III,67 | adfærdsformer som i sig selv onde, tillader ikke nogen
89 II,III,68 | nåde og opnå frelse, også selv om visse af dets specifikke
90 II,III,68 | loven (sml. Jak.2,8-11), selv om det forbliver fast i
91 II,III,68 | ved frafald, hvorved troen selv mistes, men også ved enhver
92 II,III,69 | handlingers "genstand" i sig selv undertiden kunne tyde på.
93 II,III,70 | der udfører handlingen. Selv i så fald "må der drages
94 II,III,70 | adfærdsformer, der i sig selv eller i deres omstændigheder
95 II,III,70 | foretrækker at vende sig til sig selv eller til en eller anden
96 II, IV,71 | vore beslutninger skaber os selv, som vi vil".~ ~
97 II, IV,72 | til sit sidste mål: Gud selv, det højeste gode, i hvem
98 II, IV,72 | handling vor vilje og os selv etisk onde ved således at
99 II, IV,72 | mål, det højeste gode, Gud selv.~ ~
100 II, IV,73 | sådanne handlinger i sig selv er i stand til at være henordnede
101 II, IV,73 | budene. Dette er, hvad Jesus selv siger til den unge mand: "
102 II, IV,75 | virkninger og mellem virkningerne selv, ville kun tage hensyn til
103 II, IV,75 | med bestemte etiske bud. Selv, når det drejer sig om noget
104 II, IV,76 | at elske næsten som sig selv (sml. Rom.13,8-10), svækker
105 II, IV,76 | 4,19; 5,29) og acceptere selv martyriet som en konsekvens
106 II, IV,77 | beskaffenhed" eller "i sig selv" er etisk god eller ond,
107 II, IV,77 | handlingens omstændigheder, som, selv om de er i stand til at
108 II, IV,78 | er det derfor nødvendigt selv at se det ud fra den handlende
109 II, IV,78 | mangler viljens retskaffenhed, selv om hensigten er god. Følgelig
110 II, IV,78 | en god hensigt ikke i sig selv er tilstrækkelig, men at
111 II, IV,79 | Det i sig selv onde": det er ikke tilladt
112 II, IV,79 | det gode, som er personen selv og dens fuldendelse. Det
113 II, IV,80 | moraltradition er blevet kaldt "i sig selv onde" (intrinsece malum):
114 II, IV,80 | handlinger, som per se og i sig selv, uafhængig af omstændighederne,
115 II, IV,80 | andet Vatikankoncil giver selv, idet det taler om den respekt,
116 II, IV,80 | angår handlinger, der i sig selv er onde, og med hensyn til
117 II, IV,80 | det er dog aldrig tilladt, selv ikke af tungtvejende grunde,
118 II, IV,80 | ting, der er slette i sig selv, for at opnå noget godt (
119 II, IV,80 | ville gøre noget, der i sig selv er i modstrid med den etiske
120 II, IV,80 | uværdigt for mennesket, selv om det sker med det formål
121 II, IV,81 | eksisterer handlinger, der i sig selv er onde, accepterer kirken
122 II, IV,81 | handlinger er onde i sig selv, kan en god hensigt eller
123 II, IV,81 | handlinger; per se og i sig selv kan de ikke henordnes til
124 II, IV,81 | angår handlinger, der i sig selv er synder (cum iam opera
125 II, IV,81 | forvandle en handling, der i sig selv er ond, til en handling,
126 II, IV,83 | eksisterer handlinger, der i sig selv er onde, finder vi os stillet
127 II, IV,83 | spørgsmålet om mennesket selv, om dets sandhed og om de
128 II, IV,83 | der eksisterer noget i sig selv ondt i givne menneskelige
129 II, IV,83 | sandhed, som er Jesus Kristus selv. I ham, som er sandheden (
130 III, 0,84 | akutte behov for kirken selv til at udvikle en intens
131 III, 0,84 | objektivitet, er overladt til selv at afgøre, hvad der er godt,
132 III, 0,85 | i den totale skænken sig selv og kalder sine disciple
133 III, 0,86 | oprindelse er ikke i den selv, men i det liv, hvori den
134 III, 0,86 | til, ved at gå ud over sig selv for at kende og elske næsten.
135 III, 0,86 | gode for at opstille sig selv som sit eget absolutte princip: "
136 III, 0,86 | Følgelig har friheden selv brug for at blive befriet.
137 III, 0,87 | vil sige ved at give sig selv. Han, der siger: "Større
138 III, 0,87 | betydning af frihed: at give sig selv i tjeneste over for Gud
139 III, 0,87 | frihed, for at give sig selv og for at tjene. Som kommentar
140 III, 0,87 | lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv
141 III, 0,88 | angriber holdninger og adfærd selv hos kristne, hvis tro svækkes
142 III, 0,88 | kriterier, der benyttes selv af troende, når de fælder
143 III, 0,89 | bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede" (
144 III, 0,89 | og leves ved at give sig selv, endda lige til at give
145 III, 0,89 | endda lige til at give sig selv totalt, ligesom Jesus, der
146 III, 0,89 | mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors
147 III, 0,89 | Kristus elskede os og gav sig selv hen for~os som en gave og
148 III, 0,90 | handlinger, der er onde i sig selv. Den etiske norms universalitet
149 III, 0,90 | som altid har ledsaget og selv i vore dage vedbliver med
150 III, 0,91 | Susanna vælger for sig selv, den "bedre del", som for
151 III, 0,91 | til at afstå fra at udføre selv en enkelt konkret handling
152 III, 0,91 | trosvidnesbyrdet. Ligesom Kristus selv, stolede de lydigt på Faderen
153 III, 0,91 | at respektere hans bud, selv under de frygteligste omstændigheder,
154 III, 0,91 | lade hånt om disse bud, selv om det er for at redde livet.~ ~
155 III, 0,92 | menneskelig betydning", som man, selv under "exceptionelle" omstændigheder
156 III, 0,92 | tillægge en handling, der i sig selv er etisk ond. Faktisk afslører
157 III, 0,92 | kristne i Rom, hvor han selv led martyriet: "Tilgiv mig
158 III, 0,93 | være rede til at aflægge, selv om det koster lidelse og
159 III, 0,93 | den etiske orden kan kræve selv under de mest almindelige
160 III, 0,95 | handlinger, der er onde i sig selv, betragtes ikke så sjældent
161 III, 0,95 | tålmodighed og godhed, som Kristus selv viste, da han talte og virkede
162 III, 0,96 | der forbyder det i sig selv onde, er der ingen privilegier
163 III, 0,97 | borgerne er opmærksomme på. Selv om hensigterne måske undertiden
164 III, 0,102 | lydighed mod Guds lov~102. Selv i de vanskeligste situationer
165 III, 0,102 | Herren som sin Skaber og selv ønsker at være den, der
166 III, 0,102 | måtte være, betragte sig selv som undtaget fra at overholde
167 III, 0,103 | holde Guds hellige lov, selv i de tungeste prøvelser.
168 III, 0,103 | Andreas af Kreta siger, loven selv "blev stimuleret af nåde
169 III, 0,105 | meget på ikke at tillade sig selv at blive smittet af farisæerens
170 III, 0,105 | og endda i afvisningen af selv ideen om en norm. På den
171 III, 0,105 | der er overladt til sig selv) længslen efter nåde og
172 III, 0,107 | forelæggelsen af etik. Jesus selv kaldte, også når han prædikede
173 III, 0,107 | for alle Guds lovs krav, selv i de vanskeligste situationer.
174 III, 0,108 | styrkede af ham havde de i sig selv de gaver, som den samme
175 III, 0,109 | bør derfor føle, at den selv er aktivt involveret i kirkens
176 III, 0,110 | de handlinger, der i sig selv er i overensstemmelse med
177 III, 0,110 | fordi de er onde i sig selv, er uforenelige med sådanne
178 III, 0,110 | mulige vildfarelser, også selv om de kun er implicitte,
179 III, 0,112 | troen, at denne normalitet selv bærer sporene af et fald
180 III, 0,115 | forbyder handlinger, der i sig selv er onde.~Ved at anerkende
181 III, 0,117 | apostlen Paulus sagde om sig selv, er vi blevet sendt "for
182 III, 0,117 | sandhed, der skænker sig selv.~Når mennesker stiller kirken
183 Afsl, 0,118| disse overvejelser betro os selv, vort livs lidelser og glæder,
184 Afsl, 0,118| ham. Faktisk gør synden selv den kærlighed endnu mere
185 Afsl, 0,119| synes, at kristen etik i sig selv er for krævende, for vanskelig
186 Afsl, 0,119| Kristus, i at overgive sig selv til ham, i at lade sig blive
187 Afsl, 0,119| etik forstås af enhver, selv af den mindst lærde, men
188 Afsl, 0,120| er valgt af Herligheden selv?". Maria levede og virkeliggjorde
189 Afsl, 0,120| frihed netop ved at give sig selv til Gud og modtage Guds
190 Afsl, 0,120| eget liv. Ved at give sig selv, indgik Maria helt i Guds
191 Afsl, 0,120| plan, hvorved han giver sig selv til verden. Ved i sit hjerte
192 Afsl, 0,120| visdom er Jesus Kristus selv, Guds evige Ord, der fuldkomment
|