Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | fejltagelsens eller syndens mørke kan totalt skille mennesket
2 Indl, 0,2 | 2. Ingen kan undgå de fundamentale spørgsmål:
3 Indl, 0,2 | Hvad skal jeg gøre? Hvordan kan jeg skelne godt fra ondt?
4 Indl, 0,3 | ved deres samvittighed... kan nå frem til den evige frelse".
5 Indl, 1,4 | teologiske holdninger, som man kan møde selv i seminarier og
6 Indl, 1,4 | Specielt stilles det spørgsmål: kan Guds bud, som er skrevet
7 I, 0,6 | kapitel af Mattæusevangeliet, kan tjene som en nyttig vejledning
8 I, 0,7 | Mattæusevangeliet ikke nævner, kan vi genkende ethvert menneske,
9 I, 0,7 | det eneste svar, der helt kan tilfredsstille menneskehjertets
10 I, 0,7 | Kristus, for at Kristus kan ledsage ethvert menneske
11 I, 0,8 | stiller Jesus dette spørgsmål, kan vi gå ud fra, at det ikke
12 I, 0,9 | for at få evigt liv?" kun kan findes ved at vende sit
13 I, 0,9 | sml. Luk.18,19). Kun Gud kan besvare spørgsmålet om,
14 I, 0,11 | hvis Gud alene er den gode, kan det ikke ved nogen menneskelig
15 I, 0,11 | 10). Denne "opfyldelse" kan kun komme fra en Guds gave:
16 I, 0,12 | Matt.19,17)~12. Kun Gud kan besvare spørgsmålet om det
17 I, 0,13 | mennesket. Ikke desto mindre kan vi ikke lade være med at
18 I, 0,14 | broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han
19 I, 0,16 | sagtmodige. I denne forstand kan det siges, at saligprisningerne
20 I, 0,17 | ønsket om fuldkommenhed kan fæste rod og modne, ønsket
21 I, 0,17 | at betydningen af budene kan blive helt opfyldt i efterfølgelse
22 I, 0,20 | I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine
23 I, 0,22 | forfærdede og sagde, "Hvem kan så blive frelst?"" (Matt.
24 I, 0,22 | efter synden ikke længere kan leve op til: "Det var med
25 I, 0,22 | dem: "Hvad det går ud på, kan ikke alle rumme, men kun
26 I, 0,22 | Og han svarer: "Men hvem kan tvivle om, at kærligheden
27 I, 0,23 | som loven kræver, men ikke kan give, opdager enhver troende,
28 I, 0,23 | overensstemmelse med evangeliet kan ikke først og fremmest opfattes
29 I, 0,24 | påbudt os" (1.Joh.3,23). Man kan kun "forblive" i kærlighed
30 I, 0,27 | situationer. Ikke desto mindre kan den kun bekræfte den stadige
31 II, 0,28 | kirken ikke ophørt med og kan heller aldrig nogen sinde
32 II, 0,30 | rettigheder og pligter? Kan det hele sammenfattes i
33 II, 0,32 | sandhed om det gode, der kan erkendes af den menneskelige
34 II, 0,33 | konklusioner, der med rette kan drages ud fra disse iagttagelser,
35 II, 0,34 | Kristus giver svaret på, kan ikke lade problemet frihed
36 II, 0,34 | problem som centralt, for der kan ikke eksistere etik uden
37 II, 0,34 | uden frihed: "Mennesket kan ikke omvende sig til det
38 II, I,35 | frit, for så vidt som det kan forstå og acceptere Guds
39 II, I,37 | betydning for frelsen.~Ingen kan undgå at se, at en sådan
40 II, I,38 | egen vilje. Om hvem ellers kan dette siges, undtagen om
41 II, I,39 | Sir.15,14), for at det kan søge sin Skaber og frivilligt
42 II, I,39 | afhængige af Gud, at mennesket kan bruge dem uden hensyn til
43 II, I,40 | Skaberen. Ikke desto mindre kan fornuftens autonomi ikke
44 II, I,43 | guddommelig forsyn, stadig mere kan erkende den evige, uforanderlige
45 II, I,45 | Aquin skriver, at denne lov "kan kaldes lov i to betydninger.
46 II, I,45 | retsindigt... For det andet kan loven kaldes for Helligåndens
47 II, I,46 | reformationstiden, som det kan ses i Tridentinerkoncilets
48 II, I,46 | data, adfærdsformer, der kan gøres til genstand for observation
49 II, I,46 | processer. Som resultat heraf kan nogle etikere, der arbejder
50 II, I,46 | selv-definerende og til et fænomen, der kan skabe sig selv og sine værdier.
51 II, I,47 | konditionering. Efter deres mening kan mennesket som et fornuftbegavet
52 II, I,47 | til rigtig adfærd, men de kan ikke bestemme den etiske
53 II, I,48 | nødvendige for at friheden kan træffe sit valg, men alligevel
54 II, I,48 | menneskelige person ikke kan reduceres til en frihed,
55 II, I,50 | 50. Her kan den sande betydning af naturloven
56 II, I,50 | og åndelige natur. Derfor kan denne lov ikke tænkes som
57 II, I,50 | dræbe et uskyldigt menneske, kan det være etisk rigtigt,
58 II, I,50 | præges af en udødelig ånd", kan legemets specielt menneskelige
59 II, I,50 | sags skyld altid og kun kan finde sted i menneskenaturen.
60 II, I,50 | den eneste vej, hvorpå det kan finde den sande Gud.~Når
61 II, I,52 | omstændighederne, som ikke alle kan forudses; på den anden side
62 II, I,52 | nogen som helst situation, kan være en passende reaktion,
63 II, I,52 | gode handlinger; men det kan aldrig blive forhindret
64 II, II,55 | de normer, fortsætter de, kan ikke forventes at forudse
65 II, II,55 | sådanne normer til en vis grad kan være nyttige til en korrekt
66 II, II,55 | vurdering af situationen, kan de ikke erstatte den individuelle
67 II, II,56 | et specielt forbud. Ingen kan undgå at indse, at disse
68 II, II,58 | indre dialog med sig selv kan aldrig blive tilstrækkelig
69 II, II,58 | bindende kraft". Derfor kan det siges, at samvittigheden
70 II, II,62 | ikke sin værdi. Det samme kan ikke siges om et menneske,
71 II, II,62 | at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds
72 II, II,62 | en ufejlbar dommer; den kan tage fejl. Imidlertid kan
73 II, II,62 | kan tage fejl. Imidlertid kan samvittighedens fejltagelse
74 II, II,62 | klar over, og som det ikke kan overvinde af sig selv.~Koncilet
75 II, II,63 | forkert vurdering, ikke kan tilregnes den handlende;
76 II, II,63 | skyld tager fejl, hvad der kan siges om et menneske, som
77 II,III,65 | specielle dagligdags valg kan finde deres plads og få
78 II,III,66 | og til beslutninger, der kan beskrives som indbefattende
79 II,III,67 | forpligtelser. Etiske vurderinger kan ikke foretages uden at tage
80 II,III,67 | betragtning af andre pligter, som kan være vigtigere eller mere
81 II,III,68 | standpunkter, der er nævnt ovenfor, kan et menneske i kraft af en
82 II,III,69 | frihedsplan, som hverken kan identificeres med en valghandling
83 II,III,70 | kærlighed. Som følge heraf kan den fundamentale grundlæggende
84 II,III,70 | handlinger. Naturligvis kan der forekomme situationer,
85 II,III,70 | af den psykologiske sfære kan man ikke gå videre til at
86 II,III,70 | conversio ad creaturam). Dette kan ske på en direkte og formel
87 II, IV,72 | overensstemmelse med det gode, kan være en vej, der fører til
88 II, IV,72 | erkendt, er etik. Derfor kan menneskelig aktivitet ikke
89 II, IV,73 | Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har
90 II, IV,75 | at opdage den etiske norm kan således - i overensstemmelse
91 II, IV,75 | mindre onde", der virkelig kan realiseres i en bestemt
92 II, IV,75 | andre og dårlige virkninger, kan det etiske ved en handling
93 II, IV,76 | handling~ ~76. Disse teorier kan få en vis overbevisende
94 II, IV,76 | lære, når de mener, at de kan forsvare velovervejede valg
95 II, IV,76 | etisk gode. Disse teorier kan ikke hævde, at de bygger
96 II, IV,76 | til Gud og til ens næste kan ikke adskilles fra overholdelsen
97 II, IV,77 | handling, alligevel ikke kan ændre dens etiske beskaffenhed.~
98 II, IV,77 | etiske beskaffenhed.~Desuden kan enhver indse vanskeligheden
99 II, IV,77 | kalkulation er ikke mulig. Hvordan kan man så give sig til at fastsætte
100 II, IV,78 | moralsk handlings genstand kan man derfor ikke mene en
101 II, IV,78 | hensigten er god. Følgelig kan intet ondt, der gøres med
102 II, IV,78 | gøre ondt, for at det gode kan komme, sådan som nogle bagtaler
103 II, IV,78 | af hvorvidt genstanden kan eller ikke kan henordnes
104 II, IV,78 | genstanden kan eller ikke kan henordnes til Gud, den ene,
105 II, IV,78 | hvad dens genstand angår, kan også henordnes til dens
106 II, IV,79 | gøre noget ondt, for at der kan komme noget godt ud af det (
107 II, IV,79 | genstand, som fastslår, om den kan henordnes til det gode og
108 II, IV,79 | mål, som er Gud. Om den kan det, fattes af fornuften
109 II, IV,80 | selve deres natur "ikke kan henordnes til Gud", fordi
110 II, IV,81 | handlinger er onde i sig selv, kan en god hensigt eller særlige
111 II, IV,81 | formindske det onde ved dem, men kan ikke fjerne det. De forbliver "
112 II, IV,81 | handlinger; per se og i sig selv kan de ikke henordnes til Gud
113 II, IV,81 | berettigede?".~Følgelig kan omstændigheder eller hensigter
114 II, IV,81 | er "subjektivt" god eller kan forsvares som et valg.~ ~
115 II, IV,82 | handlinger, hvis genstand "ikke kan henordnes" til Gud, og som
116 II, IV,83 | sandheden (sml. Joh.14,6), kan mennesket gennem sine gode
117 III, 0,84 | kun er i sandheden, det kan finde frelse. Sandhedens
118 III, 0,85 | danne en samvittighed, som kan foretage vurderinger og
119 III, 0,85 | at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds
120 III, 0,85 | mennesker i dag: hvordan kan lydighed mod universelle
121 III, 0,89 | ikke sandheden... Og deraf kan vi vide, at vi kender ham:
122 III, 0,89 | der ligger på et bjerg kan ikke skjules. Man tænder
123 III, 0,89 | evangeliets radikale krav kan føre den troende til martyriets
124 III, 0,91 | lader jeg være at gøre det, kan jeg ikke undslippe eders
125 III, 0,93 | etiske sandheds stråleglans kan være utilsløret i personers
126 III, 0,93 | den farligste krise, der kan hjemsøge mennesket: forvirringen
127 III, 0,93 | troskab mod den etiske orden kan kræve selv under de mest
128 III, 0,93 | Store lærer - man faktisk kan "elske denne verdens vanskeligheder
129 III, 0,95 | barmhjertighed. Men kirkens moderskab kan faktisk aldrig skilles fra
130 III, 0,95 | af dets lykke.~Alligevel kan en klar og fyndig fremstilling
131 III, 0,95 | smertelige situationer. Kirken kan aldrig give afkald på "sandheds-
132 III, 0,95 | pålidelighedsprincippet, hvorfor den ikke kan gå med til at kalde godt
133 III, 0,96 | sande frihed. Fordi der ikke kan eksistere nogen frihed adskilt
134 III, 0,96 | ægte demokrati, som kun kan opstå og udvikles på basis
135 III, 0,97 | hensigterne måske undertiden kan være gode, og omstændighederne
136 III, 0,97 | umistelige rettigheder. Derfor kan kun en etik, der anerkender
137 III, 0,98 | og social fornyelse, der kan sikre retfærdighed, solidaritet,
138 III, 0,99 | respekteres så kun i den grad, man kan udnytte dem for sine egne
139 III, 0,101 | politiske aktivitet, så kan ideer og overbevisninger
140 III, 0,101 | magthensyn. Som historien viser, kan et demokrati uden værdier
141 III, 0,102 | opnås for en høj pris: det kan endda medføre martyriet.
142 III, 0,102 | ondt. "I bliver som Gud og kan kende godt og ondt" (1.Mos.
143 III, 0,102 | syndefald.~ ~Men fristelser kan overvindes, synder kan undgås,
144 III, 0,102 | fristelser kan overvindes, synder kan undgås, for sammen med budene
145 III, 0,102 | synde" (Sir.15,19-20). Det kan i bestemte situationer være
146 III, 0,102 | dig til at gøre, hvad du kan, og til at bede om det,
147 III, 0,102 | at bede om det, du ikke kan, og han giver dig sin hjælp,
148 III, 0,102 | giver dig sin hjælp, så du kan. Hans bud er ikke tunge (
149 III, 0,103 | forfaldent til synd, dog altid kan opnå tilgivelse og fryde
150 III, 0,104 | sandheden om det gode, så det kan føle sig selv-retfærdiggjort
151 III, 0,104 | synder, han begik, hvad der kan have formindsket hans ansvar.
152 III, 0,104 | subjektive berettigelse kan være, en bekræftelse af
153 III, 0,104 | nærer den illusion, at den kan overholde loven uden nådens
154 III, 0,105 | dannede mig af støv. Hvordan kan jeg holde mig oprejst, hvis
155 III, 0,105 | dette ler, så at min styrke kan vokse frem fra dit åsyn?
156 III, 0,105 | dig for at se på mig! Du kan ikke se andet i mig end
157 III, 0,105 | krænker vi dig. Alligevel kan vi forestille os, at Gud
158 III, 0,108 | med Helligåndens gerning kan vi nu forstå, hvilken plads
159 III, 0,108 | troendes fællesskab. Vi kan på samme måde tale om den
160 III, 0,109 | Hellige (sml. 1.Joh.2,20.27), kan ikke fare vild i sin tro.
161 III, 0,109 | overstiger bestemt, hvad vi kan beskrive. Al vor erkendelse
162 III, 0,109 | væsen og sine fremgangsmåder kan ægte teologi kun trives
163 III, 0,110 | teologi i almindelighed, kan og skal også siges om moralteologi,
164 III, 0,111 | indbefatter en normativ dimension, kan moralteologi ikke reduceres
165 III, 0,112 | hvori de er opdaget. Desuden kan den kendsgerning, at nogle
166 III, 0,112 | adfærdsvidenskaberne giver, kan de ikke betragtes som afgørende
167 III, 0,112 | fra den formodning, at de kan frelses uden fortjeneste.
168 III, 0,113 | meningsudvekslinger og meningskonflikter kan være normale udtryk for
169 III, 0,113 | repræsentativt demokrati, kan morallære bestemt ikke afhænge
170 III, 0,113 | mod kirkens hyrders lære kan ikke betragtes som et legitimt
171 III, 0,115 | autoritet. Enhver af os kan se alvoren i det, som det
172 III, 0,116 | syge- og sundhedsvæsen, kan biskopper kanonisk oprette
173 III, 0,117 | fordi han er den eneste, der kan besvare det i fuld sandhed
174 Afsl, 0,118| Ingen menneskelig synd kan udslette Guds barmhjertighed
175 Afsl, 0,118| at det fuldkomment gode kan gøres. Denne fornyelse,
176 Afsl, 0,119| overordentlige enkelhed. Somme tider kan det i diskussioner om nye
177 Afsl, 0,119| af det legeme, for at de kan have liv. Lad dem ikke vige
178 Afsl, 0,119| Ved Helligåndens oplysning kan det levende hovedindhold
179 Afsl, 0,119| kompleksitet; tværtimod kan den føre til en mere ægte
180 Afsl, 0,120| Dette ene menneskes liv kan tjene som et forbillede
181 Afsl, 0,120| er lærerens ædelhed. Hvem kan være mere ædel end Guds
182 Afsl, 0,120| ædel end Guds mor? Hvem kan være mere herlig end den,
183 Afsl, 0,120| ikke har kendt til synd, kan hun have medlidenhed med
184 Afsl, 0,120| filosofiens og teologiens områder, kan gøre mennesket virkelig
185 Afsl, 0,120| Kristi kors og herlighed kan skænke dets samvittighed
|