Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | mennesket, som er skabt i Guds billede og lighed (sml.
2 Indl, 0,1 | 1.Tess.1,9) og udskifte "Guds sandhed med løgnen" (Rom.
3 Indl, 0,1 | totalt skille mennesket fra Guds, Skaberens, lys. I dybet
4 Indl, 0,2 | os, Herre!" (Salme 4,7).~Guds ansigts lys skinner i al
5 Indl, 0,2 | ansigt, "han er den usynlige Guds billede" (Kol.1,15), "han
6 Indl, 0,2 | billede" (Kol.1,15), "han er Guds kærligheds glans" (Hebr.
7 Indl, 0,2 | Mark.16, 15).~Kirken som Guds folk blandt nationerne tilbyder
8 Indl, 0,3 | som, for vist ikke uden Guds nåde, stræber efter at leve
9 Indl, 1,4 | stilles det spørgsmål: kan Guds bud, som er skrevet på menneskehjertet
10 Indl, 1,5 | dets mange aspekter som "Guds børns" liv: "Idet kristne
11 I, 0,8 | proklamation: "Tiden er ind, Guds rige er kommet nær; omvend
12 I, 0,10 | højeste mål at leve "til Guds herligheds pris" (sml. Ef.
13 I, 0,10 | o skønne sjæl, at du er Guds billede", skriver Ambrosius. "
14 I, 0,10 | Ambrosius. "Vid, at du er "Guds billede og afglans" (l.Kor.
15 I, 0,10 | liv, der er indhyllet i Guds uforskyldte kærlighed, kaldet
16 I, 0,11 | en levende opfattelse af Guds absolutte hellighed: "Hellig,
17 I, 0,11 | opfyldelse" kan kun komme fra en Guds gave: tilbudet om at få
18 I, 0,12 | vil der bo "en ny ånd", Guds Ånd (sml. Ezek.36,24-28).~ ~
19 I, 0,12 | evigt liv og lydighed mod Guds bud: Guds bud viser mennesket
20 I, 0,12 | og lydighed mod Guds bud: Guds bud viser mennesket vejen
21 I, 0,12 | Det er også denne samme Guds riges virkelighed, der refereres
22 I, 0,12 | liv", som er deltagelse i Guds eget liv. I dets fuldkommenhed
23 I, 0,13 | vise, at han anerkender Guds hellighed. Efter at have
24 I, 0,13 | de ti bud er en del af Guds åbenbaring. På samme tid
25 I, 0,13 | tilhører personen, som er Guds billede, ved at forsvare
26 I, 0,15 | sandheden".~ ~Jesus bringer Guds bud til opfyldelse, især
27 I, 0,16 | de krav, der indeholdes i Guds lov. Og alligevel, selv
28 I, 0,17 | du være fuldkommen") og Guds nådegave ("Kom så og følg
29 I, 0,17 | lov. Menneskelig frihed og Guds lov er ikke i modsætning
30 I, 0,18 | lever efter kødet", oplever Guds lov som en byrde og faktisk
31 I, 0,18 | ønsker at tjene andre, i Guds lov den fundamentale og
32 I, 0,18 | gør os i stand til at eje Guds børns fulde frihed (sml.
33 I, 0,19 | Jesu discipel virkeligt en Guds discipel (sml. Joh.6,45).
34 I, 0,19 | efterligne Sønnen, "den usynlige Guds billede" (Kol.1,15), at
35 I, 0,22 | Mesteren henviser dem til Guds magt: "For mennesker er
36 I, 0,22 | autoritativ end Moseloven: Guds oprindelige plan for menneskeslægten,
37 I, 0,22 | åbnet for mennesket ved Guds nåde. "Han sagde til dem: "
38 I, 0,22 | Gal.5,22) er kærlighed: "Guds kærlighed er udgydt i vore
39 I, 0,23 | er det muligt at opfylde Guds bud. Det er jo gennem tro
40 I, 0,24 | udelukkende ved nåde, ved Guds gave, ved hans kærlighed.
41 I, 0,24 | om i Jesus Kristus at eje Guds kærlighed, det frie svar
42 I, 0,25 | Mesteren, som udlægger Guds bud, som opfordrer andre
43 I, 0,25 | nye og evige pagt i selve Guds menneskevordne Søns person,
44 I, 0,27 | det trofaste udtryk for Guds visdom og vilje.~I Traditionen
45 I, 0,27 | opgaven med autentisk at tolke Guds ord både i Skriften og i
46 II, 0,28 | har trofast bevaret, hvad Guds ord lærer, ikke blot om
47 II, 0,29 | bevare og trofast udlægge" Guds ord, pligt til at fastslå,
48 II, 0,30 | sandhed, der er indeholdt i Guds lov? hvilken rolle spiller
49 II, 0,30 | Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus,
50 II, 0,31 | mennesket som en skabning og som Guds billede, og må derfor korrigeres
51 II, 0,34 | frihed er et prægtigt tegn på Guds billede i mennesket. For
52 II, I,35 | kan forstå og acceptere Guds bud. Og det besidder en
53 II, I,35 | for mennesket i budene.~ ~Guds lov reducerer ikke og langt
54 II, I,37 | universelt gyldigt og permanent. Guds ord ville blive begrænset
55 II, I,37 | absolut nødvendigt i lyset af Guds ord og kirkens levende Tradition
56 II, I,38 | er et "prægtigt tegn på Guds billede i mennesket. For
57 II, I,38 | vidunderlige dybde i at have del i Guds herredømme, som mennesket
58 II, I,41 | accept af moralloven, af Guds bud: "Gud Herren gav mennesket
59 II, I,41 | Menneskelig frihed og Guds lov mødes og er kaldet til
60 II, I,41 | frie lydighed mod Gud og Guds helt frivillige velvilje
61 II, I,41 | menneskets frie lydighed mod Guds lov effektivt indbefatter,
62 II, I,41 | menneskelig vilje deltager i Guds visdom og forsyn. Ved at
63 II, I,41 | menneskelige persons frihed erkende Guds billede og nærhed, han som
64 II, I,41 | ligeledes erkende universets Guds majestæt og ære den uendelig~
65 II, I,41 | den uendelig~transcendente Guds lov: Deus semper maior.~ ~
66 II, I,42 | Menneskets frihed, der har Guds frihed som forbillede, ophæves
67 II, I,42 | genspejlingen i mennesket af Guds åsyns stråleglans. Således
68 II, I,43 | til den klassiske lære om Guds evige lov. Augustin definerer
69 II, I,43 | Augustin definerer denne som "Guds fornuft eller vilje, som
70 II, I,43 | til deres rette mål". Og Guds visdom er forsyn, er omsorgsfuld
71 II, I,43 | sin naturlige kendskab til Guds evige lov følgelig er i
72 II, I,43 | menneskelige udtryk for Guds evige lov. Thomas af Aquin
73 II, I,44 | væsentlige underordnen sig Guds visdom og hans lov. Efter
74 II, I,44 | acceptere og praktisere Guds lov som en særlig gave og
75 II, I,44 | og også som et pant på Guds velsignelse. Således kunne
76 II, I,44 | kaldet til at vise over for Guds lov, sammen med en formaning
77 II, I,45 | opgave med autentisk at tolke Guds lov i evangeliets lys. Desuden
78 II, I,45 | som er "opfyldelsen" af Guds lov i Jesus Kristus og i
79 II, I,45 | blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten,
80 II, I,45 | positive eller åbenbarede Guds lov og naturloven, og inden
81 II, I,45 | Søns billede" (Rom.8,29). Guds plan udgør ikke nogen trussel
82 II, I,45 | tværtimod, accepteringen af Guds plan er den eneste vej til
83 II, I,49 | røvere" er udelukket fra Guds rige (sml. 1.Kor,6,9). Denne
84 II, I,51 | fællesskab og praktiserer ved Guds nåde den kærlighed, "som
85 II, II,54 | mellem menneskets frihed og Guds lov leves mest intenst i
86 II, II,56 | til menneskelig frihed og Guds lov. Kun den tidligere foretagne
87 II, II,58 | samvittigheden er ligesom Guds herold og sendebud, den
88 II, II,58 | befaler dem som stammende fra Guds autoritet, ligesom en herold,
89 II, II,58 | åbner det for kaldet, for Guds stemme. Heri og ikke i noget
90 II, II,59 | er i overensstemmelse med Guds lov, der er indskrevet i
91 II, II,59 | ondt, den genspejling af Guds skabende visdom, der som
92 II, II,61 | også om dets behov for med Guds nådes hjælp at bede om tilgivelse,
93 II, II,62 | med snedighed og forfalske Guds ord", men "bringe sandheden
94 II, II,62 | kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som
95 II, II,64 | at "skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som
96 II, II,64 | Rom.12,2), er kendskab til Guds lov i almindelighed bestemt
97 II,III,66 | ubetinget den afgørelse er, som Guds rige kræver. Det radikale
98 II,III,67 | sit mål, idet det følger Guds kald. Men denne evne benyttes
99 II,III,67 | overlæg ligedanner sig med Guds vilje, visdom og lov. Det
100 II,III,68 | moralsk godt, forblive i Guds nåde og opnå frelse, også
101 II,III,68 | alvorlig sag var i modstrid med Guds bud, som de er fremlagt
102 II,III,69 | hævder, at den modstand mod Guds lov, som forårsager tabet
103 II,III,70 | guddommelige lov, en afvisning af Guds kærlighed til menneskeheden
104 II,III,70 | enhver ulydig handling mod Guds bud i en alvorlig sag".~ ~
105 II, IV,71 | teleologismus~71. Forholdet mellem Guds lov og menneskets frihed,
106 II, IV,72 | og fuldkommen måde - ved Guds overnaturlige åbenbaring (
107 II, IV,73 | Den kristne er takket være Guds åbenbaring og troen klar
108 II, IV,73 | kristne en "ny skabning", et Guds barn, som ved sine handlinger
109 II, IV,73 | handlinger og underlagt Guds dom, den retfærdige og gode
110 II, IV,76 | bekendtgjort og lært af kirken i Guds, Skaberens og Herrens navn.
111 II, IV,81 | ingen røvere skal arve Guds rige" (1.Kor.6,9-10).~ ~
112 III, 0,84 | menneskets frihed i forhold til Guds lov; det er i sidste instans
113 III, 0,84 | en manglende tillid til Guds visdom, som vejleder mennesket
114 III, 0,84 | til syvende og sidst er Guds lov altid menneskets ene
115 III, 0,85 | kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som
116 III, 0,85 | prædiker vi Kristus som Guds kraft og visdom" (1.Kor.
117 III, 0,87 | frihed i total lydighed mod Guds vilje. Hans korsfæstede
118 III, 0,89 | accepten og overholdelsen af Guds bud. Som Johannes skriver, "
119 III, 0,89 | fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.
120 III, 0,90 | Martyriet, forherligelsen af Guds lovs ukrænkelige hellighed~
121 III, 0,90 | mennesket, på hvis ansigt Guds stråleglans genspejles (
122 III, 0,91 | vidnesbyrd om troskab mod Guds hellige lov, endda lige
123 III, 0,91 | ikke rigtigt at gøre, hvad Guds lov betegner som ondt, for
124 III, 0,91 | handlinger åbenbarede hun Guds hellighed.~ ~Ved Det nye
125 III, 0,91 | handling i modstrid med Guds lov og trosvidnesbyrdet.
126 III, 0,92 | strålende vidnesbyrd både om Guds lovs hellighed og om ukrænkeligheden
127 III, 0,92 | mennesket, der er skabt i Guds billede og lighed. Denne
128 III, 0,92 | Lov til at efterligne min Guds lidelse".~ ~
129 III, 0,93 | kirkens hellighed. Troskab mod Guds hellige lov, som bevidnes
130 III, 0,93 | kristne faktisk kaldet ved Guds nåde, der er påkaldt i bøn,
131 III, 0,94 | vise traditioner, hvori Guds Ånds indre og hemmelighedsfulde
132 III, 0,95 | betydning, som en udgydelse af Guds evige visdom, som vi har
133 III, 0,99 | værdighed. Som den usynlige Guds synlige billede er mennesket
134 III, 0,99 | det væsentlige bånd mellem Guds visdom og vilje - overordentlig
135 III, 0,102 | Nåde og lydighed mod Guds lov~102. Selv i de vanskeligste
136 III, 0,102 | at kunne være lydig mod Guds hellige bud og i overensstemmelse
137 III, 0,102 | overordentlig vanskeligt, at holde Guds lov, men det er aldrig umuligt.
138 III, 0,102 | trussel om bandlysning, at Guds bud er umulige at overholde
139 III, 0,103 | styrken til altid at holde Guds hellige lov, selv i de tungeste
140 III, 0,103 | udspringer af den handling. Guds bud er naturligvis afpasset
141 III, 0,104 | der taget hensyn både til Guds barmhjertighed over for
142 III, 0,104 | egen uværdighed over for Guds uendelige hellighed: "Gud,
143 III, 0,107 | også når han prædikede Guds rige og dets frelsende kærlighed,
144 III, 0,107 | udstråler fra så mange af Guds folks medlemmer, den enkleste
145 III, 0,107 | erkende sandhedens skønhed, Guds kærligheds befriende kraft
146 III, 0,107 | ubetinget troskab over for alle Guds lovs krav, selv i de vanskeligste
147 III, 0,107 | helgenerne og frem for alt i Guds Jomfrumoder, som er "fuld
148 III, 0,107 | leve i overensstemmelse med Guds bud og evangeliets saligprisninger.~ ~
149 III, 0,107 | er som en genspejling af Guds godhed -han som "alene er
150 III, 0,107 | flyder fra og næres af den Guds helligheds og herligheds
151 III, 0,109 | og dybere forståelse af Guds ord, som findes i de inspirerede
152 III, 0,109 | åbenbarede sandhed fornuften - Guds gave der er indrettet til
153 III, 0,109 | troen. Derved hjælper den Guds folk til at opfylde apostlens
154 III, 0,110 | sådanne krav". Ved at forkynde Guds bud og Kristi kærlighed
155 III, 0,112 | erklæret for i modstrid med Guds lov, som etisk rigtig, ikke
156 III, 0,112 | syndere; det forkynder dem Guds barmhjertighed, som bestandigt
157 III, 0,112 | til helt at kende og holde Guds lov og fra den formodning,
158 III, 0,113 | at tage sin tilflugt til Guds nåde.~Mens meningsudvekslinger
159 III, 0,113 | en rigtig forståelse af Guds folks hierarkiske forfatning.
160 III, 0,113 | eller hun er et medlem af Guds folk, må teologen have respekt
161 III, 0,114 | ansvaret for troen og for Guds folks tro og trosliv især
162 III, 0,114 | effektivt middel til at adlyde Guds hellige lov, og når vi med
163 III, 0,115 | urokkelige krav bygger på Guds uendeligt barmhjertige kærlighed (
164 III, 0,115 | vej, der passer sig for Guds børn.~ ~
165 III, 0,116 | biskopper at våge over, at Guds ord læres med troskab. Mine
166 III, 0,117 | inderste væsen en genklang af Guds stemme, og Gud er den, der
167 Afsl, 0,118| moralteologernes forskning til Maria, Guds mor og barmhjertighedens
168 Afsl, 0,118| Faderen som åbenbaringen af Guds barmhjertighed (sml. Joh.
169 Afsl, 0,118| at han er "den levende Guds søn" (Matt.16,16). Ingen
170 Afsl, 0,118| menneskelig synd kan udslette Guds barmhjertighed eller forhindre
171 Afsl, 0,120| fuldkommen lydighed mod Ånden, Guds kærligheds rigdom og universalitet,
172 Afsl, 0,120| Hvem kan være mere ædel end Guds mor? Hvem kan være mere
173 Afsl, 0,120| selv til Gud og modtage Guds gave i sig. Indtil tiden
174 Afsl, 0,120| skærmede hun i sit moderskød Guds Søn, der blev menneske;
175 Afsl, 0,120| selv, indgik Maria helt i Guds plan, hvorved han giver
176 Afsl, 0,120| for alle dem, der hører Guds ord og bevarer det (sml.
177 Afsl, 0,120| visdom er Jesus Kristus selv, Guds evige Ord, der fuldkomment
178 Afsl, 0,120| fuldstændig åbenhed over for Guds nåde. Da hun ikke har kendt
|