Chapter, Paragraph, Number

  1 Indl        |             mennesket, som er skabt i Guds billede og lighed (sml.
  2 Indl,  0,1  |              1.Tess.1,9) og udskifte "Guds sandhed med løgnen" (Rom.
  3 Indl,  0,1  |           totalt skille mennesket fra Guds, Skaberens, lys. I dybet
  4 Indl,  0,2  |              os, Herre!" (Salme 4,7).~Guds ansigts lys skinner i al
  5 Indl,  0,2  |          ansigt, "han er den usynlige Guds billede" (Kol.1,15), "han
  6 Indl,  0,2  |          billede" (Kol.1,15), "han er Guds kærligheds glans" (Hebr.
  7 Indl,  0,2  |              Mark.16, 15).~Kirken som Guds folk blandt nationerne tilbyder
  8 Indl,  0,3  |               som, for vist ikke uden Guds nåde, stræber efter at leve
  9 Indl,  1,4  |            stilles det spørgsmål: kan Guds bud, som er skrevet på menneskehjertet
 10 Indl,  1,5  |              dets mange aspekter som "Guds børns" liv: "Idet kristne
 11   I,  0,8   |          proklamation: "Tiden er ind, Guds rige er kommet nær; omvend
 12   I,  0,10  |              højeste mål at leve "til Guds herligheds pris" (sml. Ef.
 13   I,  0,10  |               o skønne sjæl, at du er Guds billede", skriver Ambrosius. "
 14   I,  0,10  |            Ambrosius. "Vid, at du er "Guds billede og afglans" (l.Kor.
 15   I,  0,10  |               liv, der er indhyllet i Guds uforskyldte kærlighed, kaldet
 16   I,  0,11  |              en levende opfattelse af Guds absolutte hellighed: "Hellig,
 17   I,  0,11  |      opfyldelse" kan kun komme fra en Guds gave: tilbudet om at få
 18   I,  0,12  |               vil der bo "en ny ånd", Guds Ånd (sml. Ezek.36,24-28).~ ~
 19   I,  0,12  |             evigt liv og lydighed mod Guds bud: Guds bud viser mennesket
 20   I,  0,12  |             og lydighed mod Guds bud: Guds bud viser mennesket vejen
 21   I,  0,12  |               Det er også denne samme Guds riges virkelighed, der refereres
 22   I,  0,12  |             liv", som er deltagelse i Guds eget liv. I dets fuldkommenhed
 23   I,  0,13  |               vise, at han anerkender Guds hellighed. Efter at have
 24   I,  0,13  |                de ti bud er en del af Guds åbenbaring. På samme tid
 25   I,  0,13  |             tilhører personen, som er Guds billede, ved at forsvare
 26   I,  0,15  |           sandheden".~ ~Jesus bringer Guds bud til opfyldelse, især
 27   I,  0,16  |             de krav, der indeholdes i Guds lov. Og alligevel, selv
 28   I,  0,17  |               du være fuldkommen") og Guds nådegave ("Kom så og følg
 29   I,  0,17  |            lov. Menneskelig frihed og Guds lov er ikke i modsætning
 30   I,  0,18  |           lever efter kødet", oplever Guds lov som en byrde og faktisk
 31   I,  0,18  |              ønsker at tjene andre, i Guds lov den fundamentale og
 32   I,  0,18  |             gør os i stand til at eje Guds børns fulde frihed (sml.
 33   I,  0,19  |            Jesu discipel virkeligt en Guds discipel (sml. Joh.6,45).
 34   I,  0,19  |      efterligne Sønnen, "den usynlige Guds billede" (Kol.1,15), at
 35   I,  0,22  |             Mesteren henviser dem til Guds magt: "For mennesker er
 36   I,  0,22  |            autoritativ end Moseloven: Guds oprindelige plan for menneskeslægten,
 37   I,  0,22  |               åbnet for mennesket ved Guds nåde. "Han sagde til dem: "
 38   I,  0,22  |              Gal.5,22) er kærlighed: "Guds kærlighed er udgydt i vore
 39   I,  0,23  |              er det muligt at opfylde Guds bud. Det er jo gennem tro
 40   I,  0,24  |             udelukkende ved nåde, ved Guds gave, ved hans kærlighed.
 41   I,  0,24  |             om i Jesus Kristus at eje Guds kærlighed, det frie svar
 42   I,  0,25  |                Mesteren, som udlægger Guds bud, som opfordrer andre
 43   I,  0,25  |             nye og evige pagt i selve Guds menneskevordne Søns person,
 44   I,  0,27  |               det trofaste udtryk for Guds visdom og vilje.~I Traditionen
 45   I,  0,27  |        opgaven med autentisk at tolke Guds ord både i Skriften og i
 46  II,  0,28  |             har trofast bevaret, hvad Guds ord lærer, ikke blot om
 47  II,  0,29  |            bevare og trofast udlægge" Guds ord, pligt til at fastslå,
 48  II,  0,30  |           sandhed, der er indeholdt i Guds lov? hvilken rolle spiller
 49  II,  0,30  |                Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus,
 50  II,  0,31  |      mennesket som en skabning og som Guds billede, og må derfor korrigeres
 51  II,  0,34  |         frihed er et prægtigt tegn på Guds billede i mennesket. For
 52  II,  I,35  |               kan forstå og acceptere Guds bud. Og det besidder en
 53  II,  I,35  |             for mennesket i budene.~ ~Guds lov reducerer ikke og langt
 54  II,  I,37  |      universelt gyldigt og permanent. Guds ord ville blive begrænset
 55  II,  I,37  |         absolut nødvendigt i lyset af Guds ord og kirkens levende Tradition
 56  II,  I,38  |               er et "prægtigt tegn på Guds billede i mennesket. For
 57  II,  I,38  |    vidunderlige dybde i at have del i Guds herredømme, som mennesket
 58  II,  I,41  |              accept af moralloven, af Guds bud: "Gud Herren gav mennesket
 59  II,  I,41  |                 Menneskelig frihed og Guds lov mødes og er kaldet til
 60  II,  I,41  |              frie lydighed mod Gud og Guds helt frivillige velvilje
 61  II,  I,41  |          menneskets frie lydighed mod Guds lov effektivt indbefatter,
 62  II,  I,41  |          menneskelig vilje deltager i Guds visdom og forsyn. Ved at
 63  II,  I,41  |   menneskelige persons frihed erkende Guds billede og nærhed, han som
 64  II,  I,41  |          ligeledes erkende universets Guds majestæt og ære den uendelig~
 65  II,  I,41  |            den uendelig~transcendente Guds lov: Deus semper maior.~ ~
 66  II,  I,42  |            Menneskets frihed, der har Guds frihed som forbillede, ophæves
 67  II,  I,42  |          genspejlingen i mennesket af Guds åsyns stråleglans. Således
 68  II,  I,43  |             til den klassiske lære om Guds evige lov. Augustin definerer
 69  II,  I,43  |         Augustin definerer denne som "Guds fornuft eller vilje, som
 70  II,  I,43  |              til deres rette mål". Og Guds visdom er forsyn, er omsorgsfuld
 71  II,  I,43  |            sin naturlige kendskab til Guds evige lov følgelig er i
 72  II,  I,43  |               menneskelige udtryk for Guds evige lov. Thomas af Aquin
 73  II,  I,44  |            væsentlige underordnen sig Guds visdom og hans lov. Efter
 74  II,  I,44  |               acceptere og praktisere Guds lov som en særlig gave og
 75  II,  I,44  |                og også som et pant på Guds velsignelse. Således kunne
 76  II,  I,44  |           kaldet til at vise over for Guds lov, sammen med en formaning
 77  II,  I,45  |         opgave med autentisk at tolke Guds lov i evangeliets lys. Desuden
 78  II,  I,45  |               som er "opfyldelsen" af Guds lov i Jesus Kristus og i
 79  II,  I,45  |             blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten,
 80  II,  I,45  |             positive eller åbenbarede Guds lov og naturloven, og inden
 81  II,  I,45  |             Søns billede" (Rom.8,29). Guds plan udgør ikke nogen trussel
 82  II,  I,45  |           tværtimod, accepteringen af Guds plan er den eneste vej til
 83  II,  I,49  |              røvere" er udelukket fra Guds rige (sml. 1.Kor,6,9). Denne
 84  II,  I,51  |         fællesskab og praktiserer ved Guds nåde den kærlighed, "som
 85  II, II,54  |           mellem menneskets frihed og Guds lov leves mest intenst i
 86  II, II,56  |             til menneskelig frihed og Guds lov. Kun den tidligere foretagne
 87  II, II,58  |             samvittigheden er ligesom Guds herold og sendebud, den
 88  II, II,58  |         befaler dem som stammende fra Guds autoritet, ligesom en herold,
 89  II, II,58  |             åbner det for kaldet, for Guds stemme. Heri og ikke i noget
 90  II, II,59  |             er i overensstemmelse med Guds lov, der er indskrevet i
 91  II, II,59  |              ondt, den genspejling af Guds skabende visdom, der som
 92  II, II,61  |            også om dets behov for med Guds nådes hjælp at bede om tilgivelse,
 93  II, II,62  |            med snedighed og forfalske Guds ord", men "bringe sandheden
 94  II, II,62  |               kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som
 95  II, II,64  |               at "skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som
 96  II, II,64  |            Rom.12,2), er kendskab til Guds lov i almindelighed bestemt
 97  II,III,66  |       ubetinget den afgørelse er, som Guds rige kræver. Det radikale
 98  II,III,67  |              sit mål, idet det følger Guds kald. Men denne evne benyttes
 99  II,III,67  |            overlæg ligedanner sig med Guds vilje, visdom og lov. Det
100  II,III,68  |              moralsk godt, forblive i Guds nåde og opnå frelse, også
101  II,III,68  |       alvorlig sag var i modstrid med Guds bud, som de er fremlagt
102  II,III,69  |           hævder, at den modstand mod Guds lov, som forårsager tabet
103  II,III,70  |     guddommelige lov, en afvisning af Guds kærlighed til menneskeheden
104  II,III,70  |            enhver ulydig handling mod Guds bud i en alvorlig sag".~ ~
105  II, IV,71  |    teleologismus~71. Forholdet mellem Guds lov og menneskets frihed,
106  II, IV,72  |              og fuldkommen måde - ved Guds overnaturlige åbenbaring (
107  II, IV,73  |            Den kristne er takket være Guds åbenbaring og troen klar
108  II, IV,73  |          kristne en "ny skabning", et Guds barn, som ved sine handlinger
109  II, IV,73  |               handlinger og underlagt Guds dom, den retfærdige og gode
110  II, IV,76  |      bekendtgjort og lært af kirken i Guds, Skaberens og Herrens navn.
111  II, IV,81  |                ingen røvere skal arve Guds rige" (1.Kor.6,9-10).~ ~
112 III,  0,84  |       menneskets frihed i forhold til Guds lov; det er i sidste instans
113 III,  0,84  |               en manglende tillid til Guds visdom, som vejleder mennesket
114 III,  0,84  |               til syvende og sidst er Guds lov altid menneskets ene
115 III,  0,85  |               kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som
116 III,  0,85  |               prædiker vi Kristus som Guds kraft og visdom" (1.Kor.
117 III,  0,87  |           frihed i total lydighed mod Guds vilje. Hans korsfæstede
118 III,  0,89  |          accepten og overholdelsen af Guds bud. Som Johannes skriver, "
119 III,  0,89  |           fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.
120 III,  0,90  |          Martyriet, forherligelsen af Guds lovs ukrænkelige hellighed~
121 III,  0,90  |             mennesket, på hvis ansigt Guds stråleglans genspejles (
122 III,  0,91  |             vidnesbyrd om troskab mod Guds hellige lov, endda lige
123 III,  0,91  |            ikke rigtigt at gøre, hvad Guds lov betegner som ondt, for
124 III,  0,91  |             handlinger åbenbarede hun Guds hellighed.~ ~Ved Det nye
125 III,  0,91  |               handling i modstrid med Guds lov og trosvidnesbyrdet.
126 III,  0,92  |          strålende vidnesbyrd både om Guds lovs hellighed og om ukrænkeligheden
127 III,  0,92  |             mennesket, der er skabt i Guds billede og lighed. Denne
128 III,  0,92  |             Lov til at efterligne min Guds lidelse".~ ~
129 III,  0,93  |        kirkens hellighed. Troskab mod Guds hellige lov, som bevidnes
130 III,  0,93  |            kristne faktisk kaldet ved Guds nåde, der er påkaldt i bøn,
131 III,  0,94  |               vise traditioner, hvori Guds Ånds indre og hemmelighedsfulde
132 III,  0,95  |        betydning, som en udgydelse af Guds evige visdom, som vi har
133 III,  0,99  |           værdighed. Som den usynlige Guds synlige billede er mennesket
134 III,  0,99  |            det væsentlige bånd mellem Guds visdom og vilje - overordentlig
135 III,  0,102 |                  Nåde og lydighed mod Guds lov~102. Selv i de vanskeligste
136 III,  0,102 |               at kunne være lydig mod Guds hellige bud og i overensstemmelse
137 III,  0,102 |    overordentlig vanskeligt, at holde Guds lov, men det er aldrig umuligt.
138 III,  0,102 |            trussel om bandlysning, at Guds bud er umulige at overholde
139 III,  0,103 |            styrken til altid at holde Guds hellige lov, selv i de tungeste
140 III,  0,103 |           udspringer af den handling. Guds bud er naturligvis afpasset
141 III,  0,104 |             der taget hensyn både til Guds barmhjertighed over for
142 III,  0,104 |              egen uværdighed over for Guds uendelige hellighed: "Gud,
143 III,  0,107 |                også når han prædikede Guds rige og dets frelsende kærlighed,
144 III,  0,107 |             udstråler fra så mange af Guds folks medlemmer, den enkleste
145 III,  0,107 |           erkende sandhedens skønhed, Guds kærligheds befriende kraft
146 III,  0,107 |       ubetinget troskab over for alle Guds lovs krav, selv i de vanskeligste
147 III,  0,107 |          helgenerne og frem for alt i Guds Jomfrumoder, som er "fuld
148 III,  0,107 |           leve i overensstemmelse med Guds bud og evangeliets saligprisninger.~ ~
149 III,  0,107 |              er som en genspejling af Guds godhed -han som "alene er
150 III,  0,107 |            flyder fra og næres af den Guds helligheds og herligheds
151 III,  0,109 |               og dybere forståelse af Guds ord, som findes i de inspirerede
152 III,  0,109 |        åbenbarede sandhed fornuften - Guds gave der er indrettet til
153 III,  0,109 |             troen. Derved hjælper den Guds folk til at opfylde apostlens
154 III,  0,110 |        sådanne krav". Ved at forkynde Guds bud og Kristi kærlighed
155 III,  0,112 |           erklæret for i modstrid med Guds lov, som etisk rigtig, ikke
156 III,  0,112 |            syndere; det forkynder dem Guds barmhjertighed, som bestandigt
157 III,  0,112 |            til helt at kende og holde Guds lov og fra den formodning,
158 III,  0,113 |              at tage sin tilflugt til Guds nåde.~Mens meningsudvekslinger
159 III,  0,113 |               en rigtig forståelse af Guds folks hierarkiske forfatning.
160 III,  0,113 |             eller hun er et medlem af Guds folk, må teologen have respekt
161 III,  0,114 |             ansvaret for troen og for Guds folks tro og trosliv især
162 III,  0,114 |        effektivt middel til at adlyde Guds hellige lov, og når vi med
163 III,  0,115 |             urokkelige krav bygger på Guds uendeligt barmhjertige kærlighed (
164 III,  0,115 |               vej, der passer sig for Guds børn.~ ~
165 III,  0,116 |            biskopper at våge over, at Guds ord læres med troskab. Mine
166 III,  0,117 |         inderste væsen en genklang af Guds stemme, og Gud er den, der
167 Afsl,  0,118| moralteologernes forskning til Maria, Guds mor og barmhjertighedens
168 Afsl,  0,118|           Faderen som åbenbaringen af Guds barmhjertighed (sml. Joh.
169 Afsl,  0,118|                at han er "den levende Guds søn" (Matt.16,16). Ingen
170 Afsl,  0,118|         menneskelig synd kan udslette Guds barmhjertighed eller forhindre
171 Afsl,  0,120|        fuldkommen lydighed mod Ånden, Guds kærligheds rigdom og universalitet,
172 Afsl,  0,120|           Hvem kan være mere ædel end Guds mor? Hvem kan være mere
173 Afsl,  0,120|               selv til Gud og modtage Guds gave i sig. Indtil tiden
174 Afsl,  0,120|          skærmede hun i sit moderskød Guds Søn, der blev menneske;
175 Afsl,  0,120|             selv, indgik Maria helt i Guds plan, hvorved han giver
176 Afsl,  0,120|               for alle dem, der hører Guds ord og bevarer det (sml.
177 Afsl,  0,120|         visdom er Jesus Kristus selv, Guds evige Ord, der fuldkomment
178 Afsl,  0,120|          fuldstændig åbenhed over for Guds nåde. Da hun ikke har kendt