Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | til at vende sit blik bort fra den levende og sande Gud
2 Indl, 0,1 | illusorisk frihed adskilt fra selve sandheden.~ ~Men intet
3 Indl, 0,1 | totalt skille mennesket fra Guds, Skaberens, lys. I
4 Indl, 0,2 | Hvordan kan jeg skelne godt fra ondt? Svaret er kun muligt
5 Indl, 0,2 | menneske det svar, der stammer fra sandheden om Jesus Kristus
6 Indl, 0,3 | til evangeliet og en gave fra ham, som oplyser ethvert
7 Indl, 1,4 | mindre tydelige indflydelse fra tankeretninger, som ender
8 Indl, 1,4 | skille menneskelig frihed fra dens afgørende og grundlæggende
9 I, 0,7 | det er ekkoet af et kald fra Gud, som er oprindelsen
10 I, 0,8 | unge mand stillede Jesus fra Nazaret, er et, der udspringer
11 I, 0,8 | Nazaret, er et, der udspringer fra det dybeste i hans hjerte.
12 I, 0,8 | spørgsmål, kan vi gå ud fra, at det ikke er, fordi han
13 I, 0,8 | vende sig til Kristus for fra ham at få svaret på deres
14 I, 0,11 | opfyldelse" kan kun komme fra en Guds gave: tilbudet om
15 I, 0,12 | historie, især i de "ti bud" fra Sinaj, hvorved han grundlagde
16 I, 0,12 | livet, og de fører til det. Fra Jesu egne læber, han der
17 I, 0,13 | Matt.19,18-19).~ ~Ud fra sammenhængen i samtalen
18 I, 0,14 | over eller endda skille den fra kærligheden til Gud. Dette
19 I, 0,14 | Dette er indlysende ud fra hans samtale med den lovkyndige,
20 I, 0,15 | Kærlighed til næsten udspringer fra et kærligt hjerte, som,
21 I, 0,16 | meget nøje og helhjertet fra barndommen af, så ved den
22 I, 0,16 | at han stadig er langt fra målet; over for Jesu person
23 I, 0,16 | af saligprisningerne ud fra et særligt synspunkt netop
24 I, 0,17 | med menneskets "befrielse" fra påbud. Tværtimod, disse
25 I, 0,21 | Kristus!". Ved at være døde fra synden, modtager de, der
26 I, 0,22 | tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen
27 I, 0,22 | jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke
28 I, 0,23 | Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov" (
29 I, 0,23 | som resultatet af en gave fra Gud, som helbreder, genopretter
30 I, 0,24 | Helligånden pinsedag nedsteg fra himlen, og at apostlene "
31 I, 0,24 | apostlene "ikke kom ned fra bjerget ligesom Moses bærende
32 I, 0,26 | evangeliet vågede apostlene fra kirkens første begyndelse
33 I, 0,26 | første kristne, der kom både fra det jødiske folk og fra
34 I, 0,26 | fra det jødiske folk og fra ikke-jødiske folk, adskilte
35 I, 0,26 | ikke-jødiske folk, adskilte sig fra hedningerne ikke blot i
36 I, 0,27 | Denne Tradition, som stammer fra apostlene, går videre i
37 II, 0,30 | i? Hvor kommer lidelsen fra, og hvilket formål har den?
38 II, 0,31 | nogle imidlertid afviger fra sandheden om mennesket som
39 II, 0,32 | værdier så ville udspringe fra. Dette er den retning, der
40 II, 0,32 | sandhed, der er forskellig fra andres sandhed. I dens yderste
41 II, 0,33 | med rette kan drages ud fra disse iagttagelser, er nået
42 II, 0,33 | Idet de argumenterer ud fra den store mangfoldighed
43 II, I,37 | med ideer, der er afledt fra et fejlagtigt autonomibegreb.~ ~
44 II, I,38 | Sir.15,14)~38. Med ordene fra Siraks Bog forklarer Det
45 II, I,40 | egen sandhed og autoritet fra den evige lov, som ikke
46 II, I,40 | naturlige fornuft, som afledes fra den guddommelige visdom,
47 II, I,40 | lov, som det har modtaget fra Skaberen. Ikke desto mindre
48 II, I,42 | sig hos den, som frigjort fra lidenskabens slaveri forfølger
49 II, I,42 | må det kunne skelne godt fra ondt. Og dette sker frem
50 II, I,42 | som kommentar til et vers fra Salme 4: "Efter at have
51 II, I,42 | hvorved vi skelner godt fra ondt, hvad der er naturlovens
52 II, I,43 | for mennesket "udvendigt fra" gennem love af fysisk natur,
53 II, I,43 | fysisk natur, men "indvendigt fra" gennem fornuften, som ved
54 II, I,46 | mennesket og i verden bortset fra frihed. I en sådan opfattelse
55 II, I,47 | der er så komplekse set ud fra de forskellige situationer.~ ~
56 II, I,49 | adskiller den etiske handling fra de legemlige dimensioner
57 II, I,49 | spottere, røvere" er udelukket fra Guds rige (sml. 1.Kor,6,
58 II, I,51 | Fra begyndelsen var det ikke
59 II, I,51 | ganske ligesom billedet fra ringen går over på vokset
60 II, I,51 | fornuftens hjælp. Den fremstår fra visse filosofiske teorier,
61 II, I,52 | fælles gode alle mennesker fra enhver af historiens perioder,
62 II, II,54 | samvittigheden, som adskiller sig fra kirkens traditions og dens
63 II, II,55 | de talrige påvirkninger fra den enkeltes kulturelle
64 II, II,56 | grundlaget for visse undtagelser fra den almindelige regel og
65 II, II,58 | den befaler ikke ting ud fra sin egen autoritet, men
66 II, II,58 | befaler dem som stammende fra Guds autoritet, ligesom
67 II, II,61 | at frigøre samvittigheden fra den objektive sandhed, til
68 II, II,62 | en handling ikke undtaget fra muligheden for at tage fejl.
69 II, II,63 | hvert tilfælde er det altid fra sandheden, at samvittighedens
70 II, II,64 | samvittighedsfrihed aldrig er frihed "fra" sandheden, men altid kun
71 II, II,64 | eje, ved at udvikle dem fra den oprindelige trosakts
72 II, II,64 | hjælper den til ikke at afvige fra sandheden om, hvad der er
73 II,III,65 | dybere end og forskellig fra valgfrihed, og som må tages
74 II,III,65 | handlinger, der hidrører fra denne grundlæggende afgørelse,
75 II,III,66 | kærlighed (sml. Gal.5,6), kommer fra menneskets inderste, fra
76 II,III,66 | fra menneskets inderste, fra dets "hjerte" (sml. Rom.
77 II,III,66 | afgørelse - bliver adskilt fra valget af enkelte handlinger,
78 II,III,67 | udstrækning den er forskellig fra en altomfattende intention
79 II,III,67 | grundlæggende afgørelse fra konkrete adfærdsformer vil
80 II,III,67 | menneskelige handlinger ikke kun fra ens intention, orientering
81 II,III,67 | adlyde moralloven og afstå fra den handling, som den forbyder.~ ~
82 II,III,69 | dødssynd, som skiller mennesket fra Gud, kun i den afvisning
83 II,III,70 | som denne skrivelse udgik fra, "fastslog ikke blot igen
84 II,III,70 | personen vender sig bort fra Gud og mister kærlighed.
85 II,III,70 | meget komplekse og uklare ud fra et psykologisk synspunkt,
86 II,III,70 | synderens subjektive skyld. Men fra en overvejelse af den psykologiske
87 II,III,70 | grundlæggende afgørelse fra velovervejede valg af enkelte
88 II, IV,71 | konstant, men går vedvarende fra den ene tilstand til den
89 II, IV,74 | kræver omhyggelig skelnen fra kirkens læreembedes side.~ ~
90 II, IV,74 | i en handling drages ud fra vægtningen af de ikke-etiske
91 II, IV,74 | forsøger at distancere sig fra utilitarisme og pragmatisme,
92 II, IV,75 | frihedsbegreb, som ser bort fra de aktuelle betingelser
93 II, IV,75 | betingelser for dens udøvelse, fra dens objektive forbindelse
94 II, IV,75 | sandheden om det gode, og fra dens bestemmelse gennem
95 II, IV,75 | og fremgangsmåder indført fra forskellige tankestrømninger -
96 II, IV,75 | på udelukkende drages ud fra en beregning af de forudseelige
97 II, IV,75 | menneskelig handling, ville fra ét synspunkt, den etiske
98 II, IV,75 | retfærdighed osv.), og fra et andet synspunkt, den
99 II, IV,75 | åbne for undtagelser.~Ud fra denne synsvinkel ville velovervejet
100 II, IV,76 | virkninger. De forsøger at befri fra en voluntaristisk og arbitrær
101 II, IV,76 | næste kan ikke adskilles fra overholdelsen af budene
102 II, IV,78 | nødvendigt selv at se det ud fra den handlende persons perspektiv.
103 II, IV,81 | at hvis de blev gjort ud fra gode motiver (causis bonis),
104 II, IV,82 | handlinger som etisk onde ud fra deres beskaffenhed, uden
105 II, IV,83 | konsekvenser af at flygte fra den sandhed. Ved at anerkende
106 III, 0,84 | friheden alene, løsrevet fra enhver objektivitet, er
107 III, 0,87 | vil føre dig langt bort fra din befriers hus!"~Kirken
108 III, 0,87 | ligesom hans opstandelse fra de døde er den største ophøjelse
109 III, 0,88 | opdeling, som adskiller tro fra etik.~Denne adskillelse
110 III, 0,91 | på pligten til at afstå fra at udføre selv en enkelt
111 III, 0,91 | som alene kunne frelse dem fra døden (sml. Hebr.5,7)~Kirken
112 III, 0,95 | kan faktisk aldrig skilles fra dens opgave som lærer, som
113 III, 0,95 | sandhed aldrig adskilles fra en dyb og oprigtig respekt,
114 III, 0,96 | eksistere nogen frihed adskilt fra eller i modsætning til sandheden,
115 III, 0,99 | Totalitarisme opstår ud fra en benægtelse af sandheden
116 III, 0,99 | moralteologiens område" - og fra dens fremstilling af bud,
117 III, 0,101 | særlige absolutte nødvendighed fra personens transcendente
118 III, 0,101 | sikkert etisk referencepunkt fra det politiske og sociale
119 III, 0,102 | betragte sig selv som undtaget fra at overholde budene, eller
120 III, 0,103 | sakramenterne, der flyder fra Forløserens gennemborede
121 III, 0,103 | han har befriet vor frihed fra begærets herredømme. Og
122 III, 0,104 | burde vi lægge os budskabet fra evangeliets beretning om
123 III, 0,105 | den. "Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?" spørger
124 III, 0,105 | min styrke kan vokse frem fra dit åsyn? Du skjuler dit
125 III, 0,106 | blevet stillet overfor lige fra dens første begyndelse.
126 III, 0,106 | udfordring ikke så meget fra det sociale og kulturelle
127 III, 0,106 | møder i historiens løb, som fra den opstandne Kristi befaling,
128 III, 0,107 | apostle forkyndte, at Jesus fra Nazaret var opstået fra
129 III, 0,107 | fra Nazaret var opstået fra de døde, talte han om et
130 III, 0,107 | ofte upåagtet udstråler fra så mange af Guds folks medlemmer,
131 III, 0,107 | 1; Fil.3,3), der flyder fra og næres af den Guds helligheds
132 III, 0,109 | overnaturlige trosinstinkt, når det "fra biskopperne til de yderste
133 III, 0,110 | alle de har, som med mandat fra deres lovlige hyrder underviser
134 III, 0,112 | udvise omhyggelig dømmekraft. Fra det teologiske synspunkt
135 III, 0,112 | bærer sporene af et fald fra menneskets oprindelige situation -
136 III, 0,112 | ofte er helt forskellig fra den empiriske normalitets.
137 III, 0,112 | arbejder på at bevare dem både fra fortvivlelse over deres
138 III, 0,112 | kende og holde Guds lov og fra den formodning, at de kan
139 III, 0,114 | henter nyt og gammelt frem fra åbenbaringens skatte (sml.
140 III, 0,115 | pastorale kærlighed til kaldet fra ham, der "elskede os først" (
141 III, 0,116 | fællesskab cum Petro et sub Petro fra vor troskab mod den katolske
142 III, 0,116 | katolske tro, der stammer fra apostlene. Som biskopper
143 III, 0,116 | er biskopper aldrig løst fra deres egne personlige forpligtelser.
144 III, 0,117 | svarer Herren med ordene fra den nye pagt, der er blevet
145 III, 0,117 | efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed,
146 Afsl, 0,118| gave, der skænker befrielse fra det ondes trældom og giver
147 Afsl, 0,119| evangeliske enkelhed én ikke fra at møde virkeligheden i
148 Afsl, 0,120| ikke skal forvilde sig~bort fra det godes vej~ ~eller blive
|