101-efter | egens-hoved | human-opdra | opdro-takne | tale-ydmyg
Chapter, Paragraph, Number
1 III, 0,101 | 101. På det politiske område
2 III, 0,102 | og lydighed mod Guds lov~102. Selv i de vanskeligste
3 III, 0,103 | 103. Foran sig har mennesket
4 III, 0,105 | 105. Alle mennesker må passe
5 III, 0,106 | Etik og nyevangelisering~106. Evangelisering er den stærkeste
6 III, 0,107 | 107. Evangelisering - og derfor "
7 III, 0,108 | 108. I centrum af nyevangeliseringen
8 III, 0,109 | Moralteologernes tjeneste~109. Hele kirken er kaldet til
9 III, 0,110 | 110. Alt, hvad der er blevet
10 III, 0,111 | 111. Den tjeneste, som moralteologer
11 III, 0,112 | 112. Moralteologen må derfor
12 III, 0,114 | Vort eget ansvar som hyrder~114. Som Det andet Vatikankoncil
13 III, 0,115 | 115. Dette er faktisk første
14 III, 0,116 | 116. Det er vor pligt som biskopper
15 III, 0,117 | 117. I enhver kristens hjerte,
16 Afsl, 0,118| 118. Lad os ved afslutningen
17 Afsl, 0,119| 119. Sådan er den kristne tros
18 Afsl, 0,120| 120. Maria er også barmhjertighedens
19 I, 0,10 | for underfuld (sml. Salme 139,6). Det vil sige, i mit
20 Afsl, 0,119| for dets medlemmers enhed".182 Ved Helligåndens oplysning
21 Afsl, 0,120| et forbillede for enhver",183, og mens han taler specielt
22 II,III,70 | tradition. Og bispesynoden i 1983, som denne skrivelse udgik
23 Indl, 1,5 | offentliggjort 1. august 1987 på Alphonsus Maria de? Liguoris
24 Afsl, 0,120| Herrens forklarelse, i året 1993, det femtende i mit pontifikat.~
25 II, I,47 | 47.I denne sammenhæng er fysicismens
26 II, I,50 | 50. Her kan den sande betydning
27 II, I,53 | 53. Vore samtidiges store interesse
28 II, II,54 | Menneskets helligdom~54. Forholdet mellem menneskets
29 II, II,55 | 55.Ifølge nogle teologers opfattelse
30 II, II,56 | 56. For at retfærdiggøre disse
31 II, II,57 | Samvittighedens vurdering~57. Den tekst i Romerbrevet,
32 II, II,59 | 59. Paulus nøjes ikke med at
33 II, II,61 | 61. Sandheden om det etisk
34 II, II,62 | hvad der er sandt og godt~62. Samvittigheden er som vurderingen
35 II, II,63 | 63.I hvert tilfælde er det
36 II, II,64 | 64. De således lige citerede
37 II,III,65 | påskud for kødet" (Gal.5,13)~65. Den forøgede interesse
38 II,III,66 | 66. Der er ingen tvivl om,
39 II,III,67 | 67. Disse tendenser er derfor
40 II,III,68 | 68. Her må der tilføjes en
41 II,III,69 | Dødssynd og tilgivelig synd~69. Som vi lige har set, har
42 II,III,70 | 70. Den eftersynodale apostolske
43 II, IV,71 | Teleologi og teleologismus~71. Forholdet mellem Guds lov
44 II, IV,72 | 72. Det etiske ved handlinger
45 II, IV,73 | 73. Den kristne er takket være
46 II, IV,74 | 74. Men hvad afhænger den etiske
47 II, IV,75 | 75. Men som del af forsøget
48 II, IV,76 | velovervejede handling~ ~76. Disse teorier kan få en
49 II, IV,77 | 77. For at give fornuftige
50 II, IV,78 | 78. Det etiske ved den menneskelige
51 II, IV,79 | ud af det (sml. Rom.3,8)~79. Man må derfor afvise den
52 II, IV,80 | 80. Fornuften bekræfter, at
53 II, IV,81 | 81. Ved at lære, at der eksisterer
54 II, IV,82 | 82. Desuden er en hensigt god,
55 II, IV,83 | 83. Det er indlysende, at i
56 III, 0,84 | Kristus befriet os" (Gal.5,1)~84. Det fundamentale spørgsmål,
57 III, 0,87 | 87. Kristus åbenbarer først
58 III, 0,89 | 89. Tro har også et etisk indhold.
59 III, 0,90 | lovs ukrænkelige hellighed~90. Forholdet mellem tro og
60 III, 0,91 | 91. Allerede i Det gamle Testamente
61 III, 0,92 | 92. Når martyriet accepteres
62 III, 0,93 | 93. Endelig er martyriet et
63 III, 0,94 | 94. I dette vidnesbyrd om det
64 III, 0,95 | 95. Kirkens lære, og især den
65 III, 0,96 | 96. Kirkens fasthed i forsvaret
66 III, 0,97 | 97. På denne måde viser etiske
67 III, 0,98 | sociale og politiske liv~98. Over for alvorlige former
68 II, IV,75 | der altid er relative og åbne for undtagelser.~Ud fra
69 II, II,56 | over det læremæssige og abstrakte plan, må man anerkende,
70 II, IV,81 | hvad der er endnu mere absurd, at de ville være synder,
71 III, 0,89 | medfører og fuldkommengør accepten og overholdelsen af Guds
72 III, 0,91 | Talløse andre martyrer accepterede forfølgelse og død hellere
73 II, I,45 | sande frihed, tværtimod, accepteringen af Guds plan er den eneste
74 II, I,47 | vurdering af sådanne handlinger adækvat at overveje både menneskets
75 I, 0,26 | hyrder utvetydigt fordømt adfærden hos dem, der skabte splittelse
76 II, I,47 | Den typiske menneskelige adfærds måder at arbejde på, så
77 III, 0,111 | nødt til at gøre brug af adfærds- og naturvidenskaberne, ikke
78 III, 0,97 | eksplicitte i en detaljeret adfærdskodeks. De fundamentale etiske
79 II, I,47 | til at tage hensyn til de adfærdsmodeller og de meninger, som mennesket
80 III, 0,111 | forståelse alene. Faktisk må adfærdsvidenskabernes anvendelighed for moralteologi
81 II, 0,34 | urigtig måde, som om den gav adgang til at gøre alt, selv det
82 III, 0,107 | mere man ved nådens hjælp adlyder Helligåndens nye lov, jo
83 II, II,54 | selv, men som forlanger at adlydes, en røst, som opfordrer
84 III, 0,88 | modsætning til sandhed og faktisk adskille dem radikalt, er konsekvensen,
85 II,III,70 | opfattelse af dødssynd".~Adskillelsen af den fundamentale grundlæggende
86 II, I,35 | hermed været udgangspunkt for adskillige kulturelle tankestrømninger
87 I, 0,26 | og fra ikke-jødiske folk, adskilte sig fra hedningerne ikke
88 Afsl, 0,120| ædelhed. Hvem kan være mere ædel end Guds mor? Hvem kan være
89 Afsl, 0,120| til at lære, er lærerens ædelhed. Hvem kan være mere ædel
90 Afsl, 0,118| gøre, hvad der er godt, ædelt, smukt, behageligt for Gud
91 II, IV,80 | præventionsmetoder, hvorved den ægteskabelige akt med vilje gøres ufrugtbar,
92 I, 0,15 | respektere legemets betydning for ægteskabet: "I har hørt, at der er
93 II, I,47 | har med seksualmoralens og ægteskabsmoralens område at gøre. Det var,
94 III, 0,107 | grundlag og indhold, vise sin ægthed og slippe al sin missionerende
95 II, IV,77 | handling, alligevel ikke kan ændre dens etiske beskaffenhed.~
96 II, 0,32 | menneskelige fornuft, er gået tabt, ændres opfattelsen af samvittigheden
97 II, I,44 | lovprisning, taknemlighed og ærbødighed, som det udvalgte folk er
98 Indl | OPLYSER ETHVERT MENNESKE ~Ærede Brødre i Bispeembedet~Hilsen
99 III, 0,101 | summariske domfældelser, ærlig og redelig benyttelse af
100 III, 0,98 | retfærdighed, solidaritet, ærlighed og åbenhed.~Der ligger bestemt
101 II,III,69 | af kort tid radikalt at afbryde fællesskabets bånd med Gud
102 II,III,66 | rige kræver. Det radikale i afgørelsen om at følge Jesus udtrykkes
103 II, II,60 | begrunder og betinger dens afgørelsers overensstemmelse med de
104 Indl, 1,4 | og dens indre enhed kun afgøres på basis af troen alene,
105 Indl, 0,1 | Gud for at rette det mod afguder (sml. 1.Tess.1,9) og udskifte "
106 II, II,54 | ophøjet, så det grænser til afgudsdyrkelse - fører her til en "kreativ"
107 II,III,70 | direkte og formel måde, i afgudsdyrkelsens, frafaldets og ateismens
108 III, 0,113 | kan morallære bestemt ikke afhænge kun af respekt for en proces:
109 III, 0,111 | naturvidenskaberne, ikke afhængig af resultaterne af formal
110 II, II,56 | den tidligere foretagne afklaring med hensyn til det på sandhed
111 III, 0,88 | der i udstrakt grad er afkristnet, viser kriterier, der benyttes
112 III, 0,106 | metoder og sine udtryk". Afkristningen, der hviler tungt på hele
113 III, 0,93 | daglig må være rede til at aflægge, selv om det koster lidelse
114 II, II,57 | udenforståendes øjne. Samvittigheden aflægger kun sit vidnesbyrd over
115 III, 0,91 | fulgte de Herren Jesus, som "aflagde den gode bekendelse" (1.
116 II, I,37 | morallære med ideer, der er afledt fra et fejlagtigt autonomibegreb.~ ~
117 III, 0,103 | ideal", som så må tilpasses, afpasses, gradueres til menneskets
118 III, 0,103 | Guds bud er naturligvis afpasset efter menneskets evner;
119 II, II,59 | hvor den dom vil blive afsagt definitivt: (Dette vil ske) "
120 II, I,35 | reducerer ikke og langt mindre afskaffer den menneskelig frihed;
121 III, 0,91 | at tale om Herrens lov og afslog ethvert kompromis med det
122 III, 0,88 | frugtesløse gerninger, men afslør dem... Se derfor til, hvordan
123 Afsl | AFSLUTNING~Maria, barmhjertighedens
124 Afsl, 0,118| 118. Lad os ved afslutningen af disse overvejelser betro
125 II, I,42 | funktion, ikke er andet end et aftryk i os af det guddommelige
126 III, 0,93 | kirkelige fællesskaber at afværge et hovedkulds spring ind
127 III, 0,103 | konkrete muligheder efter en "afvejning af de goder, det drejer
128 II, II,64 | hjælper den til ikke at afvige fra sandheden om, hvad der
129 Indl, 1,4 | begrænset og lejlighedsvis afvigelse, men om en total og systematisk
130 II, 0,31 | hvoraf nogle imidlertid afviger fra sandheden om mennesket
131 III, 0,105 | personlige interesser og endda i afvisningen af selv ideen om en norm.
132 I, 0,26 | 1.Kor.5,9-13). Apostlene afviste bestemt enhver adskillelse
133 III, 0,102 | tunge (sml. 1.Joh.5,3); hans åg er godt, hans byrde er let (
134 I, 0,21 | virkningen af Helligåndens aktive nærvær i os.~ ~Ved at være
135 I, 0,9 | livets fylde, menneskelig aktivitets definitive mål og fuldkomne
136 III, 0,109 | derfor føle, at den selv er aktivt involveret i kirkens sendelse,
137 III, 0,84 | viser straks tydeligt det akutte behov for kirken selv til
138 II, IV,73 | Helligånd. Som Cyrillus af Alexandria skriver, Kristus "danner
139 I, 0,8 | som menneskehistoriens Alfa og Omega (sml. Joh.Åb. 1,
140 I, 0,11 | til at anerkende Gud som alles Herre og til at tilbede
141 II, I,41 | liv var underlagt noget almægtigt, absolut fremmed i mennesket
142 Indl, 1,5 | offentliggjort 1. august 1987 på Alphonsus Maria de? Liguoris to hundrede
143 III, 0,91 | dødssynd. Ved at ophøje dem til altrenes ære, har kirken stadfæstet
144 III, 0,106 | kirken eksisterer: "Gå ud i alverden og prædik evangeliet for
145 Indl, 1,5 | som den skaber, har de alvorligste følger for de troendes etiske
146 III, 0,100 | eller forlegenhed (sml. Am.8,4-6), uretmæssig tilegnelse
147 II, II,56 | disse måder at gribe det an på, sætter et spørgsmålstegn
148 II, 0,28 | en læremæssig udvikling analog med den, der er foregået
149 II, IV,78 | en god hensigt, men uden åndeligt udbytte, fordi det mangler
150 III, 0,108 | undere, muliggør skelnen af ånder, overdrager ledelse, giver
151 II, I,43 | 22; 8,11). Men Gud sørger anderledes for mennesket, end han sørger
152 Indl, 0,2 | ikke sin sande belysning andetsteds end i det menneskevordne
153 III, 0,103 | tungeste prøvelser. Som Andreas af Kreta siger, loven selv "
154 I, 0,9 | religiøse grundlag, til anerkendelsen af Gud, som alene er godhed,
155 II, I,36 | forpligtelse forinden var anerkendt af den menneskelige fornuft
156 II,III,69 | sig til ham ved alvorlig anger. Syndens alvor, fastholder
157 II,III,67 | de goder og onder, der er angivet af naturloven som goder,
158 III, 0,112 | med andre ord, den er angrebet af synd. Kun den kristne
159 III, 0,104 | Tolderen repræsenterer en "angrende" samvittighed, der er helt
160 III, 0,88 | udstrakt og altomfattende måde angriber holdninger og adfærd selv
161 II, I,48 | som et hele - corpore et anima unus - som en person. Disse
162 II, II,59 | uudslukkelig gnist (scintilla animae) skinner i ethvert menneskes
163 III, 0,101 | rettigheder, beskyttelse af anklagedes rettigheder mod summarisk
164 III, 0,98 | alvoren af de sager, der giver anledning til og forværrer de uretfærdige
165 I, 0,27 | bedømme ethvert menneskeligt anliggende for så vidt som dette kræves
166 II, II,59 | anvender den fornuftige anskuelse, at man skal elske og gøre
167 Indl, 0,1 | spørgsmål. Tværtimod, det ansporer os til at møde de mest pinefulde
168 II,III,65 | overensstemmelse med de kriterier, der anstår sig for en menneskelig handling.
169 I, 0,11 | ikke ved nogen menneskelig anstrengelse, end ikke ved den strengeste
170 II, I,43 | menneskets fornuftige og ansvarsbevidste omsorg. Naturloven træder
171 II, I,38 | repræsenterer en stor og ansvarsfuld opgave for mennesket, en
172 II, 0,32 | så nogle er nået til at antage en radikal subjektivistisk
173 II, I,53 | begyndelsen", som efter at have antaget menneskenatur, definitivt
174 III, 0,98 | indsats specielt på grund af antallet og alvoren af de sager,
175 II, I,47 | opfattelse af seksualakten, at antikonception, direkte sterilisation,
176 III, 0,92 | bevidnes af Ignatius af Antiokia, der henvender sig til de
177 II, I,40 | visdom, eller hvis den ville antyde en frihed, der skaber etiske
178 II, I,48 | dem at finde fornuftige antydninger med hensyn til den etiske
179 III, 0,111 | må adfærdsvidenskabernes anvendelighed for moralteologi altid måles
180 II, II,59 | på en konkret situation anvender den fornuftige anskuelse,
181 I, 0,27 | trofast udlagt og rigtigt anvendt til forskellige tider og
182 I, 0,16 | indirekte udgår normative anvisninger for det etiske liv. I deres
183 III, 0,107 | Peter sammen med de andre apostle forkyndte, at Jesus fra
184 III, 0,109 | Guds folk til at opfylde apostlens befaling (sml. 1.Pet.3,15)
185 Indl | i Bispeembedet~Hilsen og apostolsk velsignelse!~ ~ ~Sandhedens
186 I, 0,7 | spørgsmål er i sidste instans en appel til det absolut gode, som
187 III, 0,109 | troens skat. Ifølge sit væsen appellerer troen til fornuften, fordi
188 II, IV,78 | det er påvist i Thomas af Aquins skarpsindige analyse, der
189 II, IV,80 | arbejdsvilkår, som nedværdiger arbejderen til at blive et profitredskab
190 II, IV,80 | kvinder eller børn - uværdige arbejdsvilkår, som nedværdiger arbejderen
191 II, IV,76 | fra en voluntaristisk og arbitrær pligtetiks begrænsninger,
192 Afsl, 0,120| for Herrens forklarelse, i året 1993, det femtende i mit
193 III, 0,112 | rigtig, ikke være et gyldigt argument for at afvise den sandhed
194 II, I,47 | biologistisk eller naturalistisk argumentation" endda optræde i visse af
195 III, 0,110 | begrænsninger i de menneskelige argumenter, der anvendes af læreembedet,
196 II, 0,33 | menneskelige person. Idet de argumenterer ud fra den store mangfoldighed
197 Indl, 1,4 | men især i de sidste to århundreder har paver, enten personligt
198 II, I,38 | både værdighed og navn med arketypen".~Udøvelsen af herredømme
199 Indl, 1,5 | de? Liguoris to hundrede års dødsdag - at skrive en rundskrivelse
200 III, 0,98 | disse situationer at opdage årsager, der er virkelig "kulturelle"
201 II,III,70 | Tridentinerkoncilets lære om eksistensen og arten af dødssynder og tilgivelige
202 II, IV,74 | angår, er der i de sidste få årtier opstået nye eller genoplivede
203 I, 0,10 | menneske, din storhed og vær årvågen".~Hvad mennesket er, og
204 II, IV,81 | spottere, ingen røvere skal arve Guds rige" (1.Kor.6,9-10).~ ~
205 I, 0,12 | det hundreddobbelt igen og arver evigt liv" (Matt. 19,29).~ ~
206 III, 0,111 | er beskrevet af kristen asketisk og mystisk teologi".~ ~Moralteologien
207 I, 0,8 | jeg, må "tilegne sig" og assimilere hele menneskevordelsens
208 III, 0,105 | styrke kan vokse frem fra dit åsyn? Du skjuler dit ansigt,
209 II, I,42 | genspejlingen i mennesket af Guds åsyns stråleglans. Således skriver
210 II, I,39 | virkninger, og fører til slut til ateisme: "Uden Skaber forsvinder
211 II,III,70 | afgudsdyrkelsens, frafaldets og ateismens synder; eller på en tilsvarende
212 II, 0,32 | eller som er udtrykkelig ateistiske. Den enkelte samvittighed
213 II,III,65 | en "transcendental" og "atematisk" måde. Enkelte handlinger,
214 I, 0,24 | Vestens kirkefædres og især Augustins store tradition, kunne Thomas
215 II, I,47 | direkte sterilisation, autoerotik, før-ægteskabelige seksuelle
216 II, I,37 | omfattende parænese, som den autonome fornuft så blot ville have
217 II, I,37 | afledt fra et fejlagtigt autonomibegreb.~ ~
218 II, I,36 | Nutidens optagethed af autonomiens krav har ikke kunnet undgå
219 I, 0,22 | mere fundamental og mere autoritativ end Moseloven: Guds oprindelige
220 III, 0,110 | og praktiske normer, som autoritativt er forkyndt af kirken. Samtidig
221 I, 0,21 | spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død,
222 II, 0,30 | hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser, gør din gerning
223 II, I,36 | Det må erkendes, at der bag dette arbejde med nytænkning
224 II,III,69 | fællesskabets bånd med Gud og bagefter omvende sig til ham ved
225 II, IV,78 | kan komme, sådan som nogle bagtaler os for og påstår, at vi
226 III, 0,102 | forbudt under trussel om bandlysning, at Guds bud er umulige
227 II, 0,34 | gøre alt, selv det onde, bare det behager", derfor taler
228 II, 0,29 | opmuntring, har allerede båret frugt i interessante og
229 II, IV,80 | folkemord, fosterdrab, barmhjertighedsdrab eller selvmord - alt det
230 II, IV,73 | en "ny skabning", et Guds barn, som ved sine handlinger
231 I, 0,16 | meget nøje og helhjertet fra barndommen af, så ved den unge mand,
232 III, 0,115 | nåde og et tegn på vort barnekår hos Gud i den ene Søn (sml.
233 II | VERDEN"~(Rom.12,2)~KIRKEN OG BEDØMMELSEN AF VISSE TENDENSER I NUTIDENS
234 II, II,59 | eller ikke gøre, eller som bedømmer en handling, der allerede
235 I, 0,13 | ægteskabsbrud, utugt, tyveri, bedrageri, helligbrøde og så videre.
236 Afsl, 0,120| syndige menneske at blive bedraget af dem, der hævder at elske
237 II, 0,31 | moderne kulturs positive bedrifter. Denne opfattelse, så autentisk
238 I, 0,22 | hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget
239 II, I,53 | sammenhænge, en formulering, der bedst ville være i stand til uophørligt
240 I, 0,24 | giv, hvad du befaler, og befal, hvad du vil).~Gaven formindsker
241 III, 0,102 | det umulige, men ved at befale råder han dig til at gøre,
242 II, II,60 | samvittighedens vurdering også en befalende karakter: mennesket skal
243 III, 0,98 | korruption, som berører hele befolkninger og nationer, er der en voksende
244 Indl, 0,1 | forståelse og udholdenhed, befrier ikke mennesket for at stille
245 II, I,47 | homoseksuelle forhold og kunstig befrugtning blev fordømt som etisk uacceptable.
246 III, 0,103 | mennesket, der beherskes af begær, eller om mennesket, der
247 I, 0,17 | ikke stjæle; du må ikke begære," og et hvilket som helst
248 III, 0,103 | har befriet vor frihed fra begærets herredømme. Og hvis det
249 II,III,70 | en alvorlig sag og også begås med fuld viden og velovervejet
250 III, 0,104 | motivering for de synder, han begik, hvad der kan have formindsket
251 Afsl, 0,120| at modtage og grunde over begivenheder, som hun ikke altid forstod (
252 III, 0,86 | foretrækker at vælge endelige, begrænsede og flygtige goder. Ja, mere
253 II,III,65 | adskillelse, når de udtrykkelig begrænser etisk "godt" og "ondt" til
254 III, 0,112 | udvikler et statistisk begreb om "normalitet", lærer troen,
255 II, I,46 | har ført til, at disse to begreber er blevet sat op mod hinanden,
256 II, II,60 | indpræget i den, den norm som begrunder og betinger dens afgørelsers
257 II, IV,77 | absolut forpligtelse kunne begrundes på basis af så tvivlsomme
258 I, 0,8 | komme nærmere til den, der begyndte sin forkyndelse med denne
259 II, 0,28 | handling der er Gud til behag (sml. 1.Thess.4,1); den
260 II, IV,78 | med den eneste hensigt at behage Gud".~ ~
261 Afsl, 0,118| der er godt, ædelt, smukt, behageligt for Gud og i overensstemmelse
262 II, I,45 | åbenbaringens hele indhold, behandler det med religiøs respekt
263 III, 0,100 | kristen herre om den rette behandling af hans kristne slave ?ikke
264 III, 0,103 | vi om? Om mennesket, der beherskes af begær, eller om mennesket,
265 III, 0,99 | disse rettigheder ved at bekæmpe mindretallet ved isolation,
266 Afsl, 0,118| til sammen med Peter at bekende, at han er "den levende
267 III, 0,91 | sandheden om sit budskab på bekostning af sit liv. Talløse andre
268 I, 0,27 | desto mindre kan den kun bekræfte den stadige gyldighed af
269 III, 0,112 | som er doceret af kirken. Bekræftelsen af etiske principper ligger
270 Indl, 1,4 | mod deres sendelse, har de bekræftet, støttet og trøstet. Med
271 III, 0,88 | kirkens voldsomste pastorale bekymringer i vore dages voksende sekularisme,
272 III, 0,110 | har den alvorlige pligt at belære de troende - især fremtidige
273 II, IV,73 | som Paulus minder os om, belønner godt og straffer ondt: "
274 I, 0,10 | ikke søges nogen større belønning end kærligheden selv, kærligheden
275 III, 0,93 | vanskeligheder for de evige belønningers skyld".~ ~
276 II, I,53 | menneskenatur, definitivt belyser den i dens grundlæggende
277 I, 0,24 | Johannes Chrysostomus bemærkede ligeledes, at den nye lov
278 I, 0,24 | apostlenes prædiken og på en bemærkelsesværdig måde sammenfatte Østens
279 III, 0,101 | politiske område må det bemærkes, at sandfærdighed i forholdene
280 III, 0,90 | proportionalistiske" etiske normer, som benægter eksistensen af negative
281 Indl, 1,4 | at blive fordrejet eller benægtet. Der er faktisk opstået
282 III, 0,91 | den etiske orden. Ved sin beredvillighed til at dø som martyr, forkynder
283 III, 0,104 | budskabet fra evangeliets beretning om farisæeren og tolderen (
284 II, IV,81 | ville være synder, der er berettigede?".~Følgelig kan omstændigheder
285 II, I,38 | menneskelige samfund en berettiget autonomi, en kendsgerning
286 III, 0,109 | dybere indsigt en kilde til berigelse for kirken og dens trosliv.~ ~
287 III, 0,114 | Sandheden i denne lære blev beseglet på korset i Kristi blod:
288 I, 0,12 | var genstanden for løftet besiddelsen af et land, hvor folket
289 II, IV,76 | at denne kasuistik kun beskæftigede sig med tilfælde, hvor loven
290 III, 0,111 | åndelig udvikling, der er beskrevet af kristen asketisk og mystisk
291 III, 0,109 | overstiger bestemt, hvad vi kan beskrive. Al vor erkendelse kommer
292 II,III,65 | grundlæggende afgørelse, og beskriver de enkelte "timelige" valg
293 II, I,47 | opfattelse af naturloven, som beskyldes for at fremstille, hvad
294 II, I,48 | udsætte sig for at blive beskyldt for fysicisme eller biologisme.
295 III, 0,101 | modstanderes rettigheder, beskyttelse af anklagedes rettigheder
296 I, 0,14 | tæt forbundet og indbyrdes beslægtede. Deres uadskillelige enhed
297 II, IV,76 | kraft på grund af deres beslægtethed med den naturvidenskabelige
298 II, II,60 | ved en handling, det har besluttet sig til, alligevel udfører
299 III, 0,105 | mennesket da, hvis du ikke besøger det? Husk, Herre, at du
300 I, 0,25 | må trofast overholdes og bestandig omsættes i praksis i de
301 I, 0,25 | være princippet for og den bestandige kilde til et nyt liv i verden (
302 II, I,53 | betragte visse fornuftige bestemmelser, der er truffet i fortiden,
303 I, 0,9 | Luk.18,19).~Inden Jesus besvarer spørgsmålet, ønsker han,
304 I, 0,12 | gode. Men Gud har allerede besvaret dette spørgsmål: det gjorde
305 III, 0,106 | er den stærkeste og mest betagende udfordring, som kirken er
306 II, II,56 | hvad der af moralloven betegnes som i sig selv ondt. Således
307 II, IV,75 | som "ikke-etiske", blive betegnet som etisk acceptabel, hvis
308 I, 0,17 | hjælper os til at forstå betingelserne for den etiske modning af
309 II, II,60 | den norm som begrunder og betinger dens afgørelsers overensstemmelse
310 II, II,55 | Gud.~I deres ønske om at betone samvittighedens "kreative"
311 II, I,40 | 40.Koncilets lære betoner på den ene side den menneskelige
312 II,III,65 | imod Gud. Med rette har man betonet vigtigheden af bestemte
313 III, 0,94 | ord gælder for dem alle: "Betragt det som den største forbrydelse
314 Afsl, 0,118| afslutningen af disse overvejelser betro os selv, vort livs lidelser
315 Indl, 1,4 | også ofte en mening, der betvivler det indre og ubrydelige
316 III, 0,92 | aldrig forklejnes eller betvivles, heller ikke med gode hensigter,
317 II, I,45 | lov "kan kaldes lov i to betydninger. For det første, åndens
318 III, 0,99 | og vilje - overordentlig betydningsfuld for personers liv i den
319 III, 0,99 | og løse de komplekse og betydningsfulde problemer, der rammer det,
320 III, 0,91 | gamle Testamente finder vi beundringsværdige vidnesbyrd om troskab mod
321 I, 0,23 | engang er det Augustin, der beundringsværdigt opsummerer denne paulinske
322 III, 0,108 | magter og pinsler under fode, bevæbnede og styrkede af ham havde
323 I, 0,7 | tilskyndelse, som sætter friheden i bevægelse. Dette spørgsmål er i sidste
324 II, I,43 | guddommelig visdom, der bevæger alle ting til deres rette
325 III, 0,103 | kombination. Hvert element bevarede sine kendetegn uden forandring
326 I, 0,27 | store Tradition, som den er bevidnet af kirkefædrenes lære, helgenernes
327 III, 0,105 | forsøge på at eliminere bevidstheden om ens egne begrænsninger
328 I, 0,13 | næstekærlighed; samtidig er de bevis på den kærlighed. De er
329 III, 0,84 | Sandhedens frelsende kraft bevivles, og friheden alene, løsrevet
330 I, 0,17 | er i evigheden. Til dels bibeholder vi vor svaghed, og til dels
331 II, IV,82 | autentisk forklaring af den bibelsk etik i pagten og i budene,
332 III, 0,111 | levende forbindelse med bibelteologi og dogmatik gennem deres
333 II, II,64 | også fordi læreembedet ikke bibringer den kristne samvittighed
334 III, 0,93 | giver et ekstra værdifuldt bidrag til i det borgerlige samfund
335 II, II,63 | sandheden om det gode. Desuden bidrager en god handling, der ikke
336 Indl, 1,4 | sandhedens Ånds bistand har de bidraget til en bedre forståelse
337 II, IV,73 | overensstemmelse med dyd... Hans billedes skønhed skinner frem i os,
338 II, I,35 | Mos.2,16-17).~Med dette billedsprog lærer åbenbaringen, at evnen
339 II, I,46 | som et let tilgængeligt biologisk eller socialt materiale.
340 II, I,48 | beskyldt for fysicisme eller biologisme. Ved denne måde at tænke
341 II, I,47 | teologer skulle denne form for "biologistisk eller naturalistisk argumentation"
342 III, 0,114 | hyrder. "Blandt de første af biskoppernes opgaver står forkyndelsen
343 III, 0,116 | Tim.1,10) doceres i vore bispedømmer.~ ~Der hviler et særligt
344 Indl, 1,4 | personligt eller sammen med bispekollegiet, udviklet og fremsat en
345 II,III,70 | med kirkens tradition. Og bispesynoden i 1983, som denne skrivelse
346 III, 0,93 | og lys til mørke, gør det bitre sødt og det søde bittert" (
347 III, 0,93 | det bitre sødt og det søde bittert" (Es.5,20).~ ~Skønt martyriet
348 I, 0,24 | apostlene "ikke kom ned fra bjerget ligesom Moses bærende stentavler
349 II, I,45 | 31-33), "ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds
350 Indl, 1,4 | betragtes som kun i stand til at blande sig i etik for at "formane
351 II, IV,75 | hvor godt og ondt altid er blandet sammen, og enhver god virkning
352 III, 0,117 | Helligåndens salvelse bliver dette blide, men krævende ord lys og
353 I, 0,22 | har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed" (Joh.15,
354 III, 0,108 | vidnesbyrdet om hellighed til at blomstre midt blandt den store mangfoldighed
355 I, 0,12 | hjerte", for i det vil der bo "en ny ånd", Guds Ånd (sml.
356 III, 0,92 | at vinde hele verden og bøde med sit liv?" (Mark.8,36).~ ~
357 II, I,51 | spørger Augustin, "undtagen i bogen om det lys, som kaldes sandhed.
358 II, I,43 | elsker og drager i den mest bogstavelige og grundlæggende betydning
359 III, 0,117 | tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens... "Herren"
360 II, II,58 | forbillede og dets sidste mål. Bonaventura lærer, at "samvittigheden
361 II, IV,81 | fra gode motiver (causis bonis), ville de ikke længere
362 Indl, 1,5 | Gennem sakramenterne og bønnen modtager de Kristi nåde
363 III, 0,114 | vedvarende og tillidsfulde bønner støtter troende i deres
364 III, 0,97 | offentlige myndigheder og borgerne er opmærksomme på. Selv
365 II, I,46 | i mennesket og i verden bortset fra frihed. I en sådan opfattelse
366 III, 0,91 | gudsbespottelige handling med at brænde røgelse foran kejserens
367 III, 0,91 | værdig til at blive kaldt en brændende og skinnende lampe, blev
368 III, 0,105 | dem, han ser på. Foran ham brænder en ild, der er i stand til
369 III, 0,110 | hvori sandheden om det gode bragt til dets fuldkommenhed skinner
370 I, 0,24 | minder os om i sit første brev: "Mine kære, lad os elske
371 I, 0,26 | adfærdsregler. Dette ses i deres breve, der indeholder tolkningen,
372 II, I,42 | 4: "Efter at have sagt: Bring de rette ofre (Salme 4,6),
373 I, 0,21 | hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder
374 II, IV,82 | til skade for menneskeligt broderskab og for sandheden om det
375 II, I,39 | af Gud, at mennesket kan bruge dem uden hensyn til Skaberen".
376 Afsl, 0,120| befaling, hun gav tjenerne ved brylluppet i Kana i Galilæa: "Gør,
377 III, 0,104 | stedet for burde vi lægge os budskabet fra evangeliets beretning
378 I, 0,8 | ønsker at forstå sig selv til bunds - og ikke blot i overensstemmelse
379 III, 0,89 | verdens lys", sagde Jesus; "En by, der ligger på et bjerg
380 I, 0,13 | særlig styrke det altid bydende behov for at beskytte menneskeligt
381 III, 0,99 | sandhed er det muligt at bygge et fornyet samfund og løse
382 II, IV,75 | konsekvenserne af handlingen, byggende på forholdet mellem handlingen
383 III, 0,103 | han, hvad der kunne være byrdefuldt og tyrannisk til, hvad der
384 III, 0,100 | at de købes, sælges eller byttes som varer. Ved vold at reducere
385 II, IV,81 | gjort ud fra gode motiver (causis bonis), ville de ikke længere
386 II, 0,34 | betragter det dette problem som centralt, for der kan ikke eksistere
387 I, 0,15 | evangeliets etiske magna charta, siger Jesus "Tro ikke,
388 III, 0,100 | arbejde, skattesvindel, falske check og fakturaer, alt for store
389 I, 0,19 | at følge Jesus, sequela Christi, når man først har givet
390 I, 0,15 | Kristus (plenitudo legis in Christo est), for han kom ikke for
391 I, 0,24 | sml. Joh.3,21). Johannes Chrysostomus bemærkede ligeledes, at
392 II, IV,80 | fordærver den menneskelige civilisation, men vanærer dem, som bærer
393 I, 0,22 | Jesus henviser specielt til cølibatets karisme "for Himmerigets
394 II,III,70 | den guddommelige vilje (conversio ad creaturam). Dette kan
395 II, I,48 | eksisterer som et hele - corpore et anima unus - som en person.
396 II,III,70 | guddommelige vilje (conversio ad creaturam). Dette kan ske på en direkte
397 II, IV,73 | Fader, Søn og Helligånd. Som Cyrillus af Alexandria skriver, Kristus "
398 II, II,62 | men "bringe sandheden for dagen" (sml. 2.Kor.4,2). På den
399 III, 0,88 | det gunstige øjeblik, for dagene er onde" (Ef.5,8-11.15-16;
400 III, 0,91 | Ved Det nye Testamentes daggry gav Johannes Døber, der
401 II,III,65 | for hvilke andre specielle dagligdags valg kan finde deres plads
402 Indl, 1,4 | menneskers og hele samfunds daglige afgørelser? Er det muligt
403 III, 0,106 | den bliver irrelevant i dagliglivet, men også, og nødvendigvis,
404 III, 0,91 | fremfor at synde imod Herren" (Dan.13,22-23). Susanna, som
405 III, 0,85 | hjælpe alle de troende til at danne en samvittighed, som kan
406 III, 0,105 | som en, der er svag, at du dannede mig af støv. Hvordan kan
407 III, 0,97 | målet for enhver social dannelse er - og også bør være -det
408 I, 0,12 | Matt.19,17). På denne måde dannes der en tæt forbindelse mellem
409 II, IV,75 | som etisk "god" eller "dårlig". På denne måde kunne en
410 III, 0,100 | virksomheds fælles ejendom, dårligt udført arbejde, skattesvindel,
411 III, 0,85 | forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem,
412 II, I,46 | statistisk verificerbare data, adfærdsformer, der kan
413 II, 0,29 | sammenhæng med de teologiske debatter, der fulgte efter koncilet,
414 III, 0,109 | Det er fundamentalt for at definere selve teologiens identitet
415 II, II,55 | samvittigheden, som koncilet selv definerede som "menneskets helligste
416 II, I,50 | biologiske plan; den må derimod defineres som den fornuftige orden,
417 II, I,48 | unus - som en person. Disse definitioner peger ikke blot på, at det
418 I, 0,12 | blive skrevet på en ny og definitiv måde på menneskehjertet (
419 III, 0,111 | helt at udvikle det imago Dei, der findes i mennesket,
420 Afsl, 0,118| det nye liv, gør Jesus os delagtige i sin kærlighed og fører
421 II, I,43 | den fornuftige skabnings delagtighed i den evige lov kaldes naturlov".~ ~
422 III, 0,116 | anerkende sådanne strukturer og delegere visse ansvar til dem. Alligevel
423 II,III,65 | afgørelse, og helt eller delvis lader dennes valg af enkelte
424 II,III,65 | afgørelse, ville kun være delvise og aldrig definitive forsøg
425 II, IV,80 | livsforhold, vilkårlig fængsling, deportation, slaveri, prostitution,
426 II, I,51 | lys, som kaldes sandhed. Derfra kopieres og overføres enhver
427 II, I,41 | tilhører det, men kun har del deri i lyset af den naturlige
428 I, 0,26 | som udtrykker eller vidner derom (sml. 1.Joh.2,3-6). Og lige
429 Indl, 1,5 | offentliggøres nu, er en af grundene dertil, at det syntes passende,
430 II, I,41 | transcendente Guds lov: Deus semper maior.~ ~
431 III, 0,91 | efterfølgere, begyndende med diakonen Stefanus (sml. Ap.G.6,8-
432 I, 0,23 | opsummerer denne paulinske dialektik om lov og nåde: "Loven blev
433 II, I,46 | mod hinanden, som om en dialektisk hvis ikke en absolut konflikt
434 II, I,36 | været et ønske om at fremme dialogen med den moderne kultur,
435 II, II,64 | snedighed at drives hid og did af hver lærdoms kastevind (
436 II, 0,31 | erklæring om religionsfrihed Dignitatis Humanae allerede har konstateret: "
437 III, 0,94 | mangler. Den store latinske digter Juvenals ord gælder for
438 II, I,49 | handling fra de legemlige dimensioner af dens udøvelse er i modstrid
439 II, I,37 | komplettere med normative direktiver, som er virkeligt "objektive",
440 III, 0,101 | højeste sandhed til at lede og dirigere den politiske aktivitet,
441 III, 0,108 | Helligånden, "som bekræftede disciplenes hjerter og tanker, som åbenbarede
442 III, 0,89 | modellen og normen for hans disciples vidnesbyrd, for de er kaldet
443 II, I,44 | fornuft, og den gør dem disponerede til de rette handlinger
444 I, 0,24 | også nævnes i evangeliet, disponerer én for denne nåde eller
445 III, 0,99 | af de midler, der er til disposition, for at gennemtrumfe sine
446 III, 0,113 | typiske for et demokrati. Dissens, i form af omhyggeligt organiserede
447 II, IV,74 | denne retning, forsøger at distancere sig fra utilitarisme og
448 II, II,56 | forfattere foreslået en slags dobbelt status for etisk sandhed.
449 III, 0,91 | som det blev forundt at døbe verdens Forløser, blev således
450 III, 0,91 | Testamentes daggry gav Johannes Døber, der ikke kunne lade være
451 I, 0,21 | siger Augustin til de døbte, "for vi er ikke blot blevet
452 III, 0,116 | sunde lære" (1.Tim.1,10) doceres i vore bispedømmer.~ ~Der
453 III, 0,112 | de etiske normer, som er doceret af kirken. Bekræftelsen
454 Indl, 1,5 | Liguoris to hundrede års dødsdag - at skrive en rundskrivelse
455 II,III,70 | udtalelse ser ikke kun på dødssyndens "alvorlige genstand", men
456 III, 0,111 | forbindelse med bibelteologi og dogmatik gennem deres videnskabelige
457 II, 0,30 | gennemføre ikke blot sin dogmatiske, men også sin etiske overvejelse
458 III, 0,110 | læreembedets lære både på dogmernes og etikkens områder. Når
459 II, I,47 | visse af kirkens læreembedes dokumenter, især dem, der har med seksualmoralens
460 III, 0,101 | rettergang og summariske domfældelser, ærlig og redelig benyttelse
461 II,III,66 | moral er på lignende måde domineret af Jesu fundamentale kald
462 Indl, 1,5 | apostolske skrivelse Spiritus Domini, der blev offentliggjort
463 II, II,59 | ske) "på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,
464 III, 0,91 | svar til de to uretfærdige dommere, der truede med at få hende
465 III, 0,91 | foretrækker at "falde uskyldig" i dommernes hænder, vidner ikke blot
466 II, II,61 | vilkårlige "beslutninger". Disse dommes modenhed og ansvarlighed -
467 III, 0,109 | troen". Som instruktionen Donum Veritatis lærer: "Teologens
468 II,III,69 | evig fortabelse, hvis man dør i en sådan tilstand af synd -
469 II, 0,30 | deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden og slå
470 II, I,50 | altid er etisk forkert at dræbe et uskyldigt menneske, kan
471 III, 0,94 | mødtes med had og blev dræbt".~Universelle og uforanderlige
472 I, 0,10 | skabningen, og, mere endnu, drage det ind i sin guddommelige
473 Indl, 1,4 | en total og systematisk dragen den traditionelle morallære
474 I, 0,19 | følge Jesus, til hvem de er draget af Faderen selv (sml. Joh.
475 I, 0,21 | gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens
476 Indl, 1,5 | denne, med hensyn til de drøftede spørgsmål at fremsætte principperne
477 Indl, 1,5 | hensyn til spørgsmål, der er drøftet at etikere og moralteologer.
478 III, 0,117 | Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for
479 III, 0,117 | have tillid, for "at vi duer til noget, skyldes Gud,
480 III, 0,89 | offer til Gud, en liflig duft" (Ef.5,1-2).~ ~
481 II, 0,30 | på menneskenes "egne kårs dunkle gåder, som i dag lige så
482 III, 0,104 | hans ansvar. Men hans bøn dvæler ikke ved sådanne motiver,
483 Indl, 0,1 | Guds, Skaberens, lys. I dybet af dets hjerte forbliver
484 II,III,65 | til at udvikle en mere dybtgående analyse af dens natur og
485 II, I,48 | opdager ved fornuftens lys og dydens støtte i sit legeme de på
486 II, IV,82 | budene, i kærligheden og i dyderne. Den etiske beskaffenhed
487 II, II,64 | udvikles gennem den enkeltes dydige holdninger: klogskab og
488 II, I,52 | tjene Gud og vise ham den dyrkelse, der tilkommer ham, og at
489 III, 0,86 | modtages som et sædekorn og dyrkes med ansvar. Den er en væsentlig
490 II, I,53 | og bestemmes "eodem sensu eademque sententia"99 i lyset af
491 III, 0,89 | Paulus til de kristne i Efesus, "og vandre i kærlighed,
492 II, I,36 | guddommelig åbenbaring som et effektiv middel til at kende etiske
493 III, 0,105 | den samme erfaring i den efterfølgende bøn af Ambrosius af Milano: "
494 I, 0,27 | der fortsætter i deres efterfølgeres embede. Dette fremgår tydeligt
495 III, 0,115 | blevet gentaget med Peters efterfølgers autoritet. Enhver af os
496 II, 0,30 | idet den accepterer og efterlever den formaning, som apostlen
497 I, 0,20 | Jesus ønsker skal blive efterlignet af alle, der følger ham.
498 II, I,35 | utrolig vidtgående frihed, eftersom det må spise "af alle træerne
499 II,III,70 | 70. Den eftersynodale apostolske skrivelse Reconcilatio
500 II, IV,81 | Apostlen Paulus siger med eftertryk: "Far ikke vild: Hverken
|