101-efter | egens-hoved | human-opdra | opdro-takne | tale-ydmyg
Chapter, Paragraph, Number
501 III, 0,109 | sin tro. Denne specielle egenskab giver sig til kende gennem
502 II, 0,29 | tilbydes i en form der er mere egnet til vore samtidiges fornemmelser
503 II, IV,78 | vurderes på grundlag af dens egnethed til at frembringe en given
504 III, 0,99 | mennesker indbyrdes. Deres egoisme som en klasse, en gruppe
505 III, 0,100 | nogen som helst grund - egoistisk eller ideologisk, forretningsmæssig
506 III, 0,99 | udnytte dem for sine egne egoistiske mål. Således ligger roden
507 I, 0,10 | Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset" (2.Mos.
508 I, 0,7 | tiltrækker og drager os; det er ekkoet af et kald fra Gud, som
509 II, II,56 | at en vis mere konkret eksistentiel betragtning kommer først.
510 III, 0,88 | lever, "som om Gud ikke eksisterede". Vi taler om en mentalitet,
511 II, I,47 | begrænsninger hos mennesket som eksisterende i et legeme og i historien.
512 II, II,60 | altså ikke en autonom og eksklusiv instans til at afgøre, hvad
513 III, 0,112 | adfærdsvidenskaberne faktisk, ligesom alle eksperimentelle videnskaber, udvikler et
514 Indl, 0,3 | kirkens holdning, og som en "ekspert i menneskekærlighed" stiller
515 III, 0,97 | specificeres og gøres mere eksplicitte i en detaljeret adfærdskodeks.
516 III, 0,93 | Dette vidnesbyrd giver et ekstra værdifuldt bidrag til i
517 III, 0,105 | holdning, der vil forsøge på at eliminere bevidstheden om ens egne
518 II, I,38 | sin egen vilje. Om hvem ellers kan dette siges, undtagen
519 I, 0,27 | fortsætter i deres efterfølgeres embede. Dette fremgår tydeligt
520 I, 0,8 | stykkevise, tit overfladiske og endog illusoriske kriterier og
521 Afsl, 0,119| give den nødvendige vitale energi til at virkeliggøre den.
522 II, I,51 | nogle har anbragt mellem enkeltpersoners frihed og naturen, som alle
523 I, 0,25 | evigt liv?" opstår i hver enkelts hjerte, og det er alene
524 I, 0,24 | opgave, er blevet udtrykt i enkle men dybe ord af Augustin
525 III, 0,107 | Guds folks medlemmer, den enkleste og mest tiltrækkende metode
526 III, 0,98 | sådan fornyelse vil kræve en enorm indsats specielt på grund
527 III, 0,95 | især i betragtning af de enormt komplekse og konflikt-ladede
528 II, I,35 | som faktisk ville være ensbetydende med absolut suverænitet.~ ~
529 II, II,58 | uoverstigelig og uigennemtrængelig ensomhed, men åbner det for kaldet,
530 III, 0,109 | troende lægfolk", fremviser en enstemmig tilslutning i tros- og moralspørgsmål".~ ~
531 II, I,53 | specificeres og bestemmes "eodem sensu eademque sententia"
532 III, 0,116 | med troskab. Mine Brødre i episkopatet, det er en del af vort hyrdeembede
533 III, 0,88 | erkendelse af Kristus, en levende erindring om hans bud, og en sandhed,
534 I, 0,10 | videns mysterium for mig. Erkend derfor, o menneske, din
535 III, 0,101 | og på et dybere plan gøre erkendelsen af sandhed umulig. Ja, "
536 II, IV,75 | tilstræbes, snarere på det erkendte forhold mellem de gode og
537 II, 0,31 | for frihed. Som koncilets erklæring om religionsfrihed Dignitatis
538 II, 0,29 | tænkning og visse filosofiske erklæringer er uforenelige med den åbenbarede
539 II, II,55 | situationen, kan de ikke erstatte den individuelle personlige
540 II, I,48 | fornuftbegavede sjæl per se et essentialiter er dets legemes form. Den
541 I, 0,15 | plenitudo legis in Christo est), for han kom ikke for at
542 II, I,46 | sociale og også etiske værdier etableres: naturen ville således komme
543 II, II,56 | er der i nogle tilfælde etableret en adskillelse eller endda
544 III, 0,100 | store udgifter, frådseri, etc. Den fortsætter: "Det syvende
545 Afsl, 0,119| anden side undtager den evangeliske enkelhed én ikke fra at
546 II, 0,30 | lidelser, gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste!" (
547 I, 0,14 | ikke har set" (1.Joh.4,20). Evangelisten gentager Kristi etiske formaning,
548 I, 0,9 | budene" (Matt.19,17). Hos evangelisterne Markus og Lukas er spørgsmålet
549 I, 0,17 | fordi vi endnu ikke er i evigheden. Til dels bibeholder vi
550 III, 0,103 | menneskets evner; men efter evnerne hos det menneske, som Helligånden
551 III, 0,92 | betydning", som man, selv under "exceptionelle" omstændigheder vil tillægge
552 I, 0,24 | ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed" (
553 III, 0,102 | ubesindige påstand, som fædrene har forbudt under trussel
554 III, 0,88 | selv af troende, når de fælder domme og træffer beslutninger,
555 II,III,69 | tid radikalt at afbryde fællesskabets bånd med Gud og bagefter
556 III, 0,108 | gave frygtede de hverken fængsler eller lænker for Herrens
557 III, 0,91 | skinnende lampe, blev kastet i fængslets mørke... Han, som det blev
558 II, IV,80 | umenneskelige livsforhold, vilkårlig fængsling, deportation, slaveri, prostitution,
559 II, I,46 | selv-definerende og til et fænomen, der kan skabe sig selv
560 III, 0,111 | empirisk observation eller fænomenologisk forståelse alene. Faktisk
561 I, 0,15 | indbefatter en etisk og åndelig færd mod den fuldkommenhed, hvis
562 I, 0,17 | ønsket om fuldkommenhed kan fæste rod og modne, ønsket om,
563 II, I,46 | som standarden for deres fagområde og endda som dets gyldige
564 II, I,46 | eneste virkeligt afgørende faktorer. I denne sammenhæng behandles
565 II, IV,75 | ikke nok hensyn til det faktum, at viljen er involveret
566 III, 0,100 | skattesvindel, falske check og fakturaer, alt for store udgifter,
567 II, I,36 | og - i betragtning af den faldne naturs nuværende tilstand -
568 III, 0,101 | enhver af det personlige, familiære, sociale og politiske livs
569 III, 0,88 | handlen i personligt liv, familieliv og samfundsliv. I en kultur,
570 Indl, 1,4 | menneskelige seksualitets, familiens og det sociale, økonomiske
571 II, 0,29 | Mange teologers arbejde, der fandt støtte i koncilets opmuntring,
572 II, I,53 | at mennesket ikke blive fange af nogen af sine kulturer,
573 III, 0,112 | kultur, udsat som den er for farerne ved relativisme, pragmatisme
574 III, 0,105 | selv at blive smittet af farisæerens holdning, der vil forsøge
575 II, IV,77 | uoverensstemmelse med de skriftkloge og farisæerne, der meget detaljeret påbød
576 III, 0,93 | hovedkulds spring ind i den farligste krise, der kan hjemsøge
577 I, 0,22 | Herren Jesus modtager sin Fars kærlighed således formidler
578 III, 0,84 | morallovens bud, og det fastholdes heller ikke længere, at
579 II, I,50 | Naturloven udtrykker og fastlægger de hensigter, rettigheder
580 III, 0,113 | respekt for en proces: den fastsættes jo på ingen måde ved at
581 II, IV,82 | menneskelig handling, som fastslået ovenfor, ville det være
582 II, IV,75 | erkender, at etiske værdier fastslås ved fornuft og ved åbenbaring,
583 II, I,48 | egen skyld - at fornuften fatter den særlige etiske værdi
584 III, 0,100 | der "for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig, for
585 III, 0,96 | verdens herre eller den "fattigste af de fattige" på jordens
586 Afsl, 0,120| gør hende i stand til at favne hele menneskeslægten. Således
587 Indl, 0,1 | selve sandheden.~ ~Men intet fejltagelsens eller syndens mørke kan
588 III, 0,104 | undskyldning for hvert af sine fejltrin. Her møder vi to forskellige
589 I, 0,27 | sine martyrers offer og fejrer sit håb til ham i liturgien.
590 Afsl, 0,120| forklarelse, i året 1993, det femtende i mit pontifikat.~Joannes
591 Afsl, 0,120| Sankt Peter, 6. august, festen for Herrens forklarelse,
592 III, 0,100 | en broder i Herren? (sml. Filem.16)".~ ~
593 Afsl, 0,120| læresætninger, heller ikke på filosofiens og teologiens områder, kan
594 II, 0,29 | system og da endnu mindre et filosofisk. Ikke desto mindre har læreembedet
595 II,III,67 | yder ikke den rationelle finalitet, der ligger i menneskets
596 I, 0,8 | svarer som en tålmodig og fintfølende lærer den unge mand ved
597 II, I,46 | betydningen af værdier, fintmærkende over for frihedens værdighed,
598 II, I,46 | etiske opfattelser hos et flertal af mennesker som standarden
599 III, 0,99 | eller stat. Ikke engang flertallet i et samfund må krænke disse
600 II, 0,30 | særlig udsat for fejltagelse, flertydighed eller ligegyldighed. Og
601 II, IV,75 | i relation til de deraf flydende fordele og ulemper både
602 II, IV,83 | etiske konsekvenser af at flygte fra den sandhed. Ved at
603 III, 0,86 | endelige, begrænsede og flygtige goder. Ja, mere endnu, inden
604 Afsl, 0,120| menneskeheden. Ved korsets fod, da hun tager imod Johannes
605 I, 0,19 | leder sine får og giver dem føde (sml. Joh.10,11-16); han
606 II, IV,71 | forandring; det må altid fødes på ny... Men dets fødsel
607 III, 0,84 | efter undfangelsen og inden fødslen; den vedvarende krænkelse
608 I, 0,20 | og af hans kærlighed, som fodvaskningen er et tegn på: "Når nu jeg,
609 II, II,55 | med hele psykologiens og følelsernes område, og med de talrige
610 II, 0,29 | trænge ind i dens tænke- og følelsesmåde, sådan som den manifesterer
611 Indl, 1,5 | forudsætningerne for og følgerne af den afvisning, som den
612 II, IV,80 | såsom mord i enhver form, folkemord, fosterdrab, barmhjertighedsdrab
613 III, 0,94 | etiske sans, der findes i folkeslagene, og af Østens og Vestens
614 I, 0,12 | besiddelsen af et land, hvor folket ville være i stand til at
615 III, 0,109 | sig til kende gennem hele folkets overnaturlige trosinstinkt,
616 II, I,47 | sterilisation, autoerotik, før-ægteskabelige seksuelle forhold, homoseksuelle
617 II, I,51 | materielle verdens rigdomme, forædle samfundslivet, søge sandhed,
618 III, 0,98 | blevet trådt under fode og foragtet, så vel som en endnu mere
619 II, I,53 | uforanderligt under alle forandringer, det som har sit fundament
620 Indl, 0,1 | ursynd, der blev begået på foranledning af Satan, som er en løgner
621 III, 0,85 | Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab
622 II,III,69 | modstand mod Guds lov, som forårsager tabet af helliggørende nåde -
623 I, 0,22 | peger han på den nye og forbavsende mulighed, der er åbnet for
624 II,III,65 | etiske vurdering af personen forbeholdes dennes fundamentale grundlæggende
625 III, 0,105 | længslen efter nåde og forbereder én til at modtage den. "
626 III, 0,94 | værdier, som man må være forberedt på at ofre livet for. I
627 Afsl, 0,120| sml. Luk.2,19), blev hun forbilledet for alle dem, der hører
628 II, II,61 | udføre en given handling, at forbindelsen mellem frihed og sandhed
629 I, 0,17 | følger det heraf, at der ikke forblev nogen svaghed, efter at
630 I, 0,22 | mand, men selv disciplene forbløffes ved Jesu kald til efterfølgelse,
631 III, 0,100 | at reducere personer til forbrugsgoder eller til en kilde til fortjeneste
632 III, 0,94 | Betragt det som den største forbrydelse at foretrække overlevelse
633 II, I,50 | og er intimt indbyrdes forbundne.~ ~
634 II, I,41 | visdom og forsyn. Ved at forbyde mennesket at "spise af træet
635 II, IV,80 | forhold er forkastelige. De fordærver den menneskelige civilisation,
636 II, IV,75 | relation til de deraf flydende fordele og ulemper både for den
637 II, II,59 | der enten frikender eller fordømmer, alt efter som menneskelige
638 I, 0,26 | kristne, der afviser eller fordrejer troens sandhed, men også
639 Indl, 1,4 | omstændigheder risikerer at blive fordrejet eller benægtet. Der er faktisk
640 II, I,42 | Menneskets egen værdighed fordrer altså, at det bevidst og
641 II, I,39 | intet... Ja, skaberværket fordunkles ved at Gud bliver glemt".~ ~
642 II, 0,28 | udvikling analog med den, der er foregået på trossandhedernes område.
643 III, 0,91 | 10). De nægtede endda at foregive en sådan tilbedelse og gav
644 II,III,70 | handlinger. Naturligvis kan der forekomme situationer, som er meget
645 Indl, 1,4 | folks samvittighed" og "forelægge værdier", i lyset af hvilke
646 III, 0,107 | indbefatter også forkyndelsen og forelæggelsen af etik. Jesus selv kaldte,
647 II, II,63 | sandhed, der fornuftmæssigt forelægges mennesket i kraft af dets
648 Indl, 1,5 | særlige hensigt med den foreliggende rundskrivelse er denne,
649 II, I,52 | adfærdsform aldrig nogen sinde er foreneligt med viljens godhed hos den
650 II, I,52 | de er "uforanderlige". De forener i det samme fælles gode
651 II, 0,29 | leve i mest mulig intim forening med deres samtid, og de
652 III, 0,113 | protester og polemikker, der føres i medierne, er i modstrid
653 III, 0,105 | vi dig. Alligevel kan vi forestille os, at Gud ikke afviser
654 II,III,67 | Etiske vurderinger kan ikke foretages uden at tage i betragtning,
655 II, II,56 | Guds lov. Kun den tidligere foretagne afklaring med hensyn til
656 III, 0,94 | den største forbrydelse at foretrække overlevelse for ære og af
657 III, 0,91 | at lide martyriet, og som foretrak døden frem for blot en enkelt
658 II, 0,34 | stræber efter" den, men "de forfægter den imidlertid ofte på en
659 I, 0,22 | hørte det, blev de meget forfærdede og sagde, "Hvem kan så blive
660 I, 0,22 | henvisning til "begyndelsen" forfærder disciplene, som siger: "
661 III, 0,105 | skjuler dit ansigt, og de forfærdes (Salme 104,29): ve mig,
662 II, I,48 | goder, uden hvilke man ville forfalde til relativisme og vilkårlighed.~ ~
663 III, 0,103 | menneske, som skønt det er forfaldent til synd, dog altid kan
664 III, 0,113 | af Guds folks hierarkiske forfatning. Modstand mod kirkens hyrders
665 II, I,51 | videregive og bevare liv, forfine og udvikle den materielle
666 III, 0,91 | andre martyrer accepterede forfølgelse og død hellere end at udføre
667 II, I,42 | fra lidenskabens slaveri forfølger sit mål ved frit at vælge
668 II, I,44 | Således betonede min ærværdige forgænger Leo XIII fornuftens og den
669 III, 0,95 | og ikke overladt til dens forgodtbefindende. I lydighed mod den sandhed,
670 II, I,48 | støtte i sit legeme de på forhånd givne tegn på, udtrykket
671 Afsl, 0,118| Guds barmhjertighed eller forhindre ham i at udøse al sin triumferende
672 II, I,49 | de frivilligt accepteres, forhindrer de troende i at få del i
673 II, I,52 | eller andre omstændigheder forhindres i at udføre bestemte gode
674 II, I,52 | men det kan aldrig blive forhindret i at undlade at udføre bestemte
675 III, 0,101 | bemærkes, at sandfærdighed i forholdene mellem dem, der regerer,
676 II, I,36 | fordi en sådan forpligtelse forinden var anerkendt af den menneskelige
677 III, 0,99 | overtager magtens herredømme føringen, og hver enkelt er tilbøjelig
678 I, 0,19 | dem gennem ørkenen til det forjættede land (sml. 2.Mos.13,21),
679 III, 0,100 | for at lægge bånd på vor forkærlighed for denne verdens goder;
680 II, I,46 | af en lignende spænding. Forkærligheden for empirisk observation,
681 III, 0,110 | for dets lære og til at forklare gyldigheden og den obligatoriske
682 Afsl, 0,120| august, festen for Herrens forklarelse, i året 1993, det femtende
683 II, I,46 | genstand for observation og forklares udelukkende som former af
684 Indl, 1,4 | har de formanet, bedømt og forklaret. I deres indsats for menneskeheden,
685 II, IV,82 | til etik er en autentisk forklaring af den bibelsk etik i pagten
686 I, 0,13 | ethvert andet bud, fordi de er forklaringen på, hvad ordene "Jeg er
687 III, 0,92 | Denne værdighed må aldrig forklejnes eller betvivles, heller
688 III, 0,114 | Biskopperne er nemlig troens forkyndere, som leder nye disciple
689 II, I,51 | vokset og alligevel ikke forlader ringen".~Netop på grund
690 III, 0,100 | en andens uvidenhed eller forlegenhed (sml. Am.8,4-6), uretmæssig
691 III, 0,91 | og ret", og således blev forløber for Messias ved den måde,
692 III, 0,99 | sandheden om Gud, Skaberen og Forløseren, og sandheden om mennesket,
693 III, 0,103 | sakramenterne, der flyder fra Forløserens gennemborede side (sml.
694 I, 0,8 | hele menneskevordelsens og forløsningens virkelighed for at finde
695 III, 0,103 | herredømme. Og hvis det forløste menneske stadigt synder,
696 III, 0,111 | afhængig af resultaterne af formal empirisk observation eller
697 III, 0,112 | principper ligger ikke inden for formale empiriske metoders kompetence.
698 II, 0,30 | utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig
699 Indl, 1,4 | blande sig i etik for at "formane folks samvittighed" og "
700 III, 0,88 | kultur. Som apostlen Paulus formaner os: "Engang var I mørke,
701 Indl, 1,4 | med hans autoritet har de formanet, bedømt og forklaret. I
702 II, II,64 | læreembede en stor hjælp til at forme deres samvittighed. Som
703 II, I,45 | mænd og kvinder "til at formes efter sin Søns billede" (
704 I, 0,22 | sin Fars kærlighed således formidler han til gengæld frit den
705 I, 0,24 | befal, hvad du vil).~Gaven formindsker ikke, men forstærker det
706 III, 0,104 | begik, hvad der kan have formindsket hans ansvar. Men hans bøn
707 III, 0,112 | holde Guds lov og fra den formodning, at de kan frelses uden
708 III, 0,106 | og som et resultat af en formørkelse af selve de fundamentale
709 Indl, 0,1 | kende sandheden er altså formørket, og dets vilje til at underordne
710 I, 0,13 | falsk" er etiske regler formuleret som forbud. Disse forbud
711 II, 0,32 | læresætninger, der har mistet fornemmelsen for det transcendente, eller
712 II, 0,29 | egnet til vore samtidiges fornemmelser og spørgsmål. Kirken og
713 I, 0,8 | evigt liv. Den unge mand fornemmer, at der er en forbindelse
714 II, IV,74 | at finde mere pålidelige fornuftargumenter for at retfærdiggøre forudsætningerne
715 II, II,60 | personens etiske adfærd. Denne fornuftinstans? værdighed og dens stemmes
716 II, I,36 | kultur, idet man betonede den fornuftmæssige - og således universelt
717 III, 0,115 | hele samfundet, med den fornyede bekræftelse af de etiske
718 III, 0,101 | til at opnå, bevare eller forøge magt for enhver pris - alle
719 II, II,58 | når han forkynder kongens forordning. Det er derfor, samvittigheden
720 II, I,44 | uerfarne visdom. Herrens forordninger er retskafne, de glæder
721 III, 0,110 | betragter dem som etisk forpligtende. Samtidig udfører læreembedet
722 II, I,35 | værdier" og ville have en forrang for sandheden i en sådan
723 III, 0,100 | egoistisk eller ideologisk, forretningsmæssig eller totalitær - fører
724 II, 0,32 | individuelle samvittighed forrettighed til uafhængigt at bestemme
725 III, 0,100 | menneskeværdighed: tyveri, forsætlig tilbageholdelse af lånte
726 III, 0,96 | som helst. Det gør ingen forskel, om man er verdens herre
727 Indl, 1,4 | samvittigheds afgørelse eller til forskelligheden af sociale og kulturelle
728 II, I,36 | og således universelt forståelige og meddelelige - karakter
729 III, 0,104 | der omvender sig, og til forståelsen af menneskelig svaghed.
730 II, I,40 | set, "intet andet end det forståelsens lys, der er indgydt i os
731 I, 0,24 | Gaven formindsker ikke, men forstærker det etiske krav om kærlighed. "
732 II, I,45 | nødvendigt at gøre ved at oplyse forstanden om ting, der skal gøres,
733 I, 0,12 | Denne "er ikke andet end det forstandens lys, der er indgivet os
734 II, IV,73 | billedet af den Søn, som er den førstefødte blandt mange brødre (sml.
735 II, I,43 | orden og forbyder os at forstyrre den". Thomas af Aquin definerer
736 III, 0,96 | ubøjelige og kompromisløse - forsvar for menneskets personlige
737 III, 0,91 | helgener, der vidnede om og forsvarede etisk sandhed lige til at
738 III, 0,96 | 96. Kirkens fasthed i forsvaret for de universelle og uforanderlige
739 II, I,43 | som den har del i noget af forsynet, ved at forudse både for
740 II,III,69 | helliggørende nåde - og evig fortabelse, hvis man dør i en sådan
741 II,III,68 | virkeligheden går mennesket ikke kun fortabt ved at være utro mod den
742 III, 0,105 | ild, der er i stand til at fortære vor skyld (sml. Joel 2,3)".~ ~
743 II, I,53 | bestemmelser, der er truffet i fortiden, som universelt gyldige
744 II, I,53 | mennesker så vel som for fortidens. Er det nogen sinde muligt,
745 II, II,58 | menneskets sjæl, idet den fortiter et suaviter kalder det til
746 Afsl, 0,120| Luk.11,28), og gjorde sig fortjent til titlen "Visdommens sæde".
747 II, 0,34 | individualistiske tendenser nye fortolkninger af frihedens forhold til
748 III, 0,112 | på at bevare dem både fra fortvivlelse over deres manglende evne
749 Afsl, 0,120| gode gerninger,~som han forud har lagt til rette for os (
750 II, I,45 | kærlige plan, hvormed Gud forudbestemmer mænd og kvinder "til at
751 II, I,40 | Hvis denne autonom ville forudsætte en benægtelse af den praktiske
752 II, IV,73 | afhænger af ens hensigt. Det forudsætter, at sådanne handlinger i
753 II, I,52 | omstændighederne, som ikke alle kan forudses; på den anden side er der
754 III, 0,91 | mørke... Han, som det blev forundt at døbe verdens Forløser,
755 III, 0,85 | svaret på det spørgsmål, der foruroliger så mange mennesker i dag:
756 III, 0,98 | der giver anledning til og forværrer de uretfærdige situationer,
757 III, 0,101 | regeres, åbenhed i offentlig forvaltning, upartiskhed i statens tjeneste,
758 I, 0,23 | helbreder, genopretter og forvandler menneskehjertet ved sin
759 II, II,63 | er aldrig tilladeligt at forveksle en "subjektiv" fejltagelse
760 II, I,47 | egen frie vilje", og han forventer af det, at det former sit
761 II, II,55 | fortsætter de, kan ikke forventes at forudse og respektere
762 Afsl, 0,120| for at mennesket ikke skal forvilde sig~bort fra det godes vej~ ~
763 III, 0,93 | kan hjemsøge mennesket: forvirringen med hensyn til, hvad der
764 II, I,53 | kulturelle tidssammenhæng havde forvrænget den oprindelige betydning
765 II, IV,80 | enhver form, folkemord, fosterdrab, barmhjertighedsdrab eller
766 III, 0,100 | alt for store udgifter, frådseri, etc. Den fortsætter: "Det
767 II,III,68 | nåde mistes ikke kun ved frafald, hvorved troen selv mistes,
768 II,III,70 | måde, i afgudsdyrkelsens, frafaldets og ateismens synder; eller
769 III, 0,116 | op til den titel, da at fratage dem den.~ ~
770 Afsl, 0,120| skænke dets samvittighed fred og dets liv frelse.~ ~Hellige
771 III, 0,96 | garanti for en retfærdig og fredelig menneskelig sameksistens
772 I, 0,10 | menneskets oprindelige og fredelige harmoni med Skaberen og
773 II, I,37 | selv være af betydning for frelsen.~Ingen kan undgå at se,
774 III, 0,112 | den formodning, at de kan frelses uden fortjeneste. Gud minder
775 III, 0,111 | i kærlighed inden for et frelsesfællesskab. På denne måde vil moralteologi
776 I, 0,23 | apostlen Paulus os til i frelseshistoriens perspektiv, der når sin
777 I, 0,8 | sandheden om etisk handling. Som frelsesøkonomiens oprindelse og højdepunkt,
778 II, I,37 | for denne verden, og en frelsesorden, for hvilken kun visse intentioner
779 I, 0,22 | sagde, "Hvem kan så blive frelst?"" (Matt.19,25). Men Mesteren
780 II,III,67 | til med nådens hjælp at gå fremad mod sit mål, idet det følger
781 III, 0,91 | så falde i eders hænder, fremfor at synde imod Herren" (Dan.
782 II, I,46 | andre er det i den uhæmmede fremgang af menneskets magt eller
783 II, I,46 | for empirisk observation, fremgangsmåderne med videnskabelig objektivering,
784 I, 0,27 | efterfølgeres embede. Dette fremgår tydeligt af den levende
785 II, I,43 | Det andet Vatikankoncil fremhæver, at "den øverste norm for
786 III, 0,112 | sammenhæng med vore dages fremherskende videnskabelige og tekniske
787 III, 0,111 | dynamiske aspekt, som vil fremkalde det svar, som mennesket
788 III, 0,89 | også et etisk indhold. Den fremkalder og kræver et konstant livsengagement;
789 I, 0,8 | tiltrækkende ved Jesu person har fremkaldt nye spørgsmål i ham om det
790 I, 0,17 | evigt liv; på den anden side fremlægges for den unge mand det at
791 II, I,41 | noget almægtigt, absolut fremmed i mennesket og intolerant
792 II, I,41 | være andet end en slags fremmedgørelse, i modstrid med den guddommelige
793 I, 0,15 | kærlighed, som forsvarer og fremmer næstens liv. Det bud, der
794 Indl, 1,5 | værdighed, er de kaldet til fremover at leve et liv, "som svarer
795 III, 0,110 | beskaffenhed af de påbud, det fremsætter, idet de påviser deres indbyrdes
796 II, IV,83 | må den afvise de ovenfor fremsatte teorier, som er i modstrid
797 II, I,51 | ved fornuftens hjælp. Den fremstår fra visse filosofiske teorier,
798 II, IV,73 | ondt: "For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for
799 II, I,53 | menneskeheden ville gøre i fremtiden?~Det må naturligvis indrømmes,
800 II, I,53 | gælder for alle nutidens og fremtidens mennesker så vel som for
801 III, 0,110 | belære de troende - især fremtidige præster - om alle de bud
802 II, 0,34 | kardinal John Henry Newman, den fremtrædende forsvarer af samvittighedens
803 II, I,48 | sin plan. Som følge heraf fremtræder menneskenaturen og legemet
804 III, 0,109 | i det troende lægfolk", fremviser en enstemmig tilslutning
805 III, 0,87 | tjener og du er Herrens frigivne. Søg ikke efter en frihed,
806 II, I,42 | menneskeværd viser sig hos den, som frigjort fra lidenskabens slaveri
807 II, II,61 | subjekt - måles ikke ved at frigøre samvittigheden fra den objektive
808 II, IV,75 | Andre er inspireret af et frihedsbegreb, som ser bort fra de aktuelle
809 Afsl, 0,120| ledsagede ham i den ophøjede frihedshandling, som er det fuldkomne offer
810 II,III,69 | af Gud, der udføres på et frihedsplan, som hverken kan identificeres
811 II, II,59 | handlinger, en dom, der enten frikender eller fordømmer, alt efter
812 III, 0,87 | først og fremmest, at den frimodige og uforbeholdne accept af
813 III, 0,102 | 5): dette var den første fristelse, og den giver genklang i
814 I, 0,8 | hans egen skæbne. Han er en from israelit, der så at sige
815 III, 0,97 | samfundssystem og dets rigtige og frugtbare udvikling. Især budene på
816 III, 0,87 | den største ophøjelse af frugtbarheden og den frelsende kraft i
817 III, 0,108 | hellige Moders, kirkens, frugtbarheds princip og styrke. Som pave
818 I, 0,27 | af budene er tegnet på og frugten af en dybere indsigt i åbenbaringen
819 III, 0,88 | og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men afslør dem...
820 III, 0,103 | altid kan opnå tilgivelse og fryde sig over Helligåndens nærvær".~ ~
821 II, 0,29 | den dybe og ægte "Herrens frygt, der er begyndelsen til
822 III, 0,108 | dem. Styrkede af hans gave frygtede de hverken fængsler eller
823 III, 0,84 | den menneskelige persons frygtelige styrten sig ind i situationer,
824 III, 0,91 | hans bud, selv under de frygteligste omstændigheder, og vægringen
825 III, 0,102 | øjne er rettet mod dem, der frygter ham, og han kender nøje
826 III, 0,108 | samklang. På denne måde fuldender og fuldkommengør han Herrens
827 III, 0,98 | som igen har sin rod i og fuldendes i den religiøse fornemmelse.~ ~
828 III, 0,89 | Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er
829 II, 0,30 | gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste!" (2.Tim.4,
830 II, II,63 | sådan, ikke til den etiske fuldkommengørelse af det menneske, der udfører
831 I, 0,24 | af kærlighedsbudet og af fuldkommenheden, som det er henordnet til,
832 I, 0,16 | deres orientering mod den fuldkommenheds horisont, der svarer til
833 Afsl, 0,120| menneskelige vilkår, men i fuldstændig åbenhed over for Guds nåde.
834 I, 0,20 | del i åbenbaringen af hans fuldstændige given, at efterligne og
835 II,III,66 | pagtens moral dens aspekt af fuldstændighed, enhed og dybde. Israels
836 I, 0,20 | kærlighed til Gud giver sig selv fuldstændigt til brødrene: "Dette er
837 I, 0,16 | dette svar, selv om han har fulgt morallæren* meget nøje og
838 II, II,59 | anerkende, at samvittigheden fungerer som et "vidne", han viser
839 II, I,48 | menneskelige handling. Deres funktioner ville ikke kunne udgøre
840 II, IV,77 | af en handling er ikke en fyldestgørende metode til at afgøre, om
841 III, 0,95 | Alligevel kan en klar og fyndig fremstilling af den etiske
842 II, I,48 | for at blive beskyldt for fysicisme eller biologisme. Ved denne
843 II, I,47 | 47.I denne sammenhæng er fysicismens og naturalismens indvendinger
844 II, I,46 | situation i rum og tid, fysisk-kemiske konstanter, legemlige processer,
845 Indl, 0,1 | Som et resultat af den gådefulde ursynd, der blev begået
846 II, 0,30 | menneskenes "egne kårs dunkle gåder, som i dag lige så vel som
847 III, 0,88 | og sandhed; lad kun det gælde, som behager Herren, og
848 III, 0,97 | normer som altid gyldige og gældende for enhver uden undtagelse,
849 Afsl, 0,120| ved brylluppet i Kana i Galilæa: "Gør, hvad som helst han
850 III, 0,114 | Helligåndens lys, henter nyt og gammelt frem fra åbenbaringens skatte (
851 III, 0,97 | enhver uden undtagelse, garantere det etiske grundlag for
852 II, IV,73 | autentiske etiske gode, garanteres af budene. Dette er, hvad
853 III, 0,96 | urokkelige grundlag og den solide garanti for en retfærdig og fredelig
854 Indl, 1,4 | støttet og trøstet. Med garantien om sandhedens Ånds bistand
855 II, I,38 | som koncilets konstitution Gaudium et Spes gør specielt opmærksom
856 III, 0,100 | overensstemmelse med Herrens gavmildhed, han, der "for jeres skyld
857 III, 0,85 | begrænset til at fordømme og gendrive dem. På en positiv måde
858 Indl, 0,2 | som svarer til hver enkelt generations behov".~
859 I, 0,22 | men samtidig fastslår en generel regel, peger han på den
860 III, 0,107 | gave ved i dåben at blive genfødt "af vand og ånd" (Joh.3,
861 I, 0,6 | den rige unge mand, som gengives i det nittende kapitel af
862 I, 0,7 | Mattæusevangeliet ikke nævner, kan vi genkende ethvert menneske, som, bevidst
863 III, 0,93 | til altid på ny at give genlyd: "Ve dem, der kalder det
864 III, 0,103 | der flyder fra Forløserens gennemborede side (sml. Joh.19,34), at
865 II, 0,28 | sml. 1.Thess.4,1); den har gennemført en læremæssig udvikling
866 II, I,36 | tvunget til at foretage en gennemgribende nytænkning af fornuftens
867 III, 0,88 | almindelig udbredt og alt gennemtrængende kultur. Som apostlen Paulus
868 II, II,58 | selv, hvis stemme og dom gennemtrænger det inderste i menneskets
869 I, 0,11 | på hver af dens sider er gennemtrængt af en levende opfattelse
870 III, 0,99 | til disposition, for at gennemtrumfe sine egne interesser og
871 III, 0,88 | derfor nødvendigt, at kristne genopdager troens nyhed og dens kraft
872 III, 0,109 | stadig genopvække eller "genopflamme" sit eget trosliv (sml.
873 II, IV,74 | årtier opstået nye eller genoplivede teologiske og kulturelle
874 II, I,49 | Traditionens lære. En sådan lære genopliver i nye former visse gamle
875 I, 0,10 | 9-24 og 20,18-21) for at genoprette menneskets oprindelige og
876 I, 0,23 | fra Gud, som helbreder, genopretter og forvandler menneskehjertet
877 II, I,45 | menneskeheden, udelukker ikke gensidigt hinanden; tværtimod støtter
878 II, I,42 | naturlige fornufts lys, genspejlingen i mennesket af Guds åsyns
879 I, 0,10 | dig på sinde, og du skal gentage dem for dine sønner" (5.
880 I, 0,22 | sådan, er det bedre ikke at gifte sig" (Matt.19,10). Og idet
881 I, 0,22 | unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han
882 I, 0,17 | kræver den modenhed til at give-sig-selv, som menneskelig frihed
883 I, 0,21 | Kristus (...). Undres og glæd jer: vi er blevet Kristus!".
884 III, 0,87 | Salme 100 "Tjen Herren under glædessang" siger Augustin: "I Herrens
885 III, 0,113 | skal respekteres. "Uden at glemme, at også han eller hun er
886 II, I,45 | den "nye" lov, må det ikke glemmes, at disse og andre nyttige
887 II, I,39 | fordunkles ved at Gud bliver glemt".~ ~
888 III, 0,106 | evangelisering, som må være "ny i sin glød, sine metoder og sine udtryk".
889 II, II,59 | der som en uudslukkelig gnist (scintilla animae) skinner
890 I, 0,9 | instans at vende sig til Gud, godhedens fylde. Jesus viser, at den
891 II, I,44 | give rettigheder og til at godkende en vis adfærd: "Nu ville
892 III, 0,103 | må tilpasses, afpasses, gradueres til menneskets såkaldte
893 III, 0,101 | og samfundets liv bringes gradvist i fare, trues eller er dømt
894 III, 0,85 | kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som
895 II, I,36 | Sådanne normer ville udgøre grænserne for en kun "menneskelig"
896 Indl, 0,2 | at det er dens "pligt at granske tidens tegn og tyde dem
897 I, 0,15 | til Den hellige Skrift: "I gransker skrifterne...; og netop
898 II, II,56 | indse, at disse måder at gribe det an på, sætter et spørgsmålstegn
899 I, 0,22 | med den unge mand er meget gribende: "Da den unge mand hørte
900 II, I,37 | menneskelige friheds og morallovens grundbegreber, så vel som deres dybe og
901 Indl, 1,5 | offentliggøres nu, er en af grundene dertil, at det syntes passende,
902 II, I,44 | glæde ved Herrens lov og grunder på hans lov dag og nat" (
903 I, 0,12 | fra Sinaj, hvorved han grundlagde pagtens folk (sml. 2.Mos.
904 Indl, 1,5 | problemerne med hensyn til selve grundlagene for moralteologien", grundlag
905 II, IV,72 | autentisk gode. Dette gode er grundlagt som den evige lov ved guddommelig
906 I, 0,27 | som "sandhedens søjle og grundvold" (1.Tim.3,15), heri indbefattet
907 II, I,35 | mennesker eller sociale grupper retten til at afgøre, hvad
908 II, II,64 | være opmærksomme på den gudgivne lære, som kirken står inde
909 III, 0,91 | hellere end at udføre den gudsbespottelige handling med at brænde røgelse
910 II, IV,81 | Augustin, "som tyveri, utugt, gudsbespottelse, hvem ville vove at hævde,
911 Indl, 0,3 | at nå frem til en bevidst gudserkendelse, men som, for vist ikke
912 III, 0,107 | har værdi som en "åndelig gudstjeneste" (Rom.12,1; Fil.3,3), der
913 III, 0,88 | men som vise. Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde" (
914 III, 0,110 | lære og til at forklare gyldigheden og den obligatoriske beskaffenhed
915 III, 0,100 | af solidaritet ifølge den gyldne regel og i overensstemmelse
916 III, 0,103 | sig har mennesket altid håbets åndelige horisont, takket
917 III, 0,94 | fulgte deres lære, mødtes med had og blev dræbt".~Universelle
918 II, IV,77 | visse ydre skikke uden at hæfte sig ved hjertet (sml. Mark.
919 II, IV,78 | pågældende. Kristen etik, der hæfter sig særligt ved den etiske
920 II, I,48 | som personen naturligt hælder til. Og fordi den menneskelige
921 II, II,64 | sig om etiske spørgsmål, hæmmer den på ingen måde de kristnes
922 II, II,55 | at denne modningsproces hæmmes af den alt for kategoriske
923 II, II,62 | Det vil imidlertid ofte hænde, at samvittigheden uforskyldt
924 I, 0,11 | Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre" (Es.6,3).~Men hvis
925 II, IV,77 | hensigten - som Jesus stærkt hævdede i klar uoverensstemmelse
926 II, I,48 | værdighed - en værdighed, der må hævdes for dens egen skyld - at
927 I, 0,8 | ligesom at tage ham ved hånden og føre ham skridt for skridt
928 II,III,67 | sige at benægte den etisk handlendes virkelige integritet eller
929 II, II,55 | afgørelse af, hvordan der bør handles i særlige tilfælde. Den
930 II, IV,77 | konsekvenser er del af de af handlingens omstændigheder, som, selv
931 I, 0,22 | var med tanken på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at
932 I, 0,26 | ikke ske nogen skade på harmonien mellem tro og liv: kirkens
933 III, 0,85 | jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet,
934 II, I,46 | refleksion; de blev særlig heftige i renæssance- og reformationstiden,
935 III, 0,108 | tunger, udvirker tegn og helbredelser, udretter undere, muliggør
936 I, 0,23 | af en gave fra Gud, som helbreder, genopretter og forvandler
937 III, 0,107 | opfordret de troende til i helgenerne og frem for alt i Guds Jomfrumoder,
938 I, 0,27 | kærlighed i praksis i sine helgeners liv og i sine martyrers
939 II, IV,79 | valget blev truffet, eller helheden af de forudseelige konsekvenser
940 I, 0,16 | morallæren* meget nøje og helhjertet fra barndommen af, så ved
941 II, IV,73 | sammen med Gud Fader, Søn og Helligånd. Som Cyrillus af Alexandria
942 I, 0,13 | utugt, tyveri, bedrageri, helligbrøde og så videre. Når man først
943 II, IV,73 | skinner frem i os gennem helliggørelse og retfærdighed og det liv,
944 III, 0,114 | når vi uddeler nådens og helliggørelsens gaver til de troende som
945 II, II,55 | definerede som "menneskets helligste kerne og helligdom, her
946 I, 0,12 | af alle folkene", til "et helligt folk" (2. Mos.19,5-6), som
947 I, 0,10 | er kendt for dig i mine hemmelige tanker og dybeste følelser,
948 III, 0,85 | indsats finder sin støtte - "hemmeligheden" i dens opdragende styrke -
949 Indl, 0,2 | Herren. Og ved at åbenbare hemmelighederne om Faderen og hans kærlighed
950 III, 0,94 | hvori Guds Ånds indre og hemmelighedsfulde gerninger ikke mangler.
951 Afsl, 0,118| der for at løskøbe trællen hengav Sønnen: hans barmhjertighed
952 Indl, 0,1 | svækket. Idet det således hengiver sig til relativisme og skepsis (
953 III, 0,89 | korset "har elsket kirken og hengivet sig for den" (Ef.5,25).
954 II, IV,73 | selv er i stand til at være henordnede til dette mål, og for så
955 II, IV,75 | dens etiske godhed og dens henordnethed til personens sidste mål.
956 II, 0,34 | erkendt. Som kardinal John Henry Newman, den fremtrædende
957 III, 0,114 | den i Helligåndens lys, henter nyt og gammelt frem fra
958 II, II,63 | af syndige vaner". Jesus hentyder til den samvittighed, som
959 II, I,44 | velsignelse. Således kunne Moses henvende sig til Israels børn og
960 II, 0,29 | til alle de troende, men henvendte sig specielt til teologer: "
961 II, I,44 | 44. Kirken har ofte henvist til den thomistiske lære
962 III, 0,114 | gøre for at få evigt liv?", henviste Jesus den unge mand til
963 Afsl, 0,120| mor? Hvem kan være mere herlig end den, der er valgt af
964 Indl, 0,2 | det selv og viser det dets herlige kald".~Jesus Kristus, "lyset
965 II, I,35 | kulturelle tendenser i modstrid hermed været udgangspunkt for adskillige
966 II, II,56 | retfærdiggøre en "kreativ" hermeneutik, ifølge hvilken samvittigheden
967 III, 0,93 | i bøn, til en undertiden heroisk indsats. I dette støttes
968 II, I,44 | Skaberens og universets herskers evige fornuft".~Mennesket
969 II, II,64 | menneskers snedighed at drives hid og did af hver lærdoms kastevind (
970 II,III,65 | Enkelte handlinger, der hidrører fra denne grundlæggende
971 Indl | Ærede Brødre i Bispeembedet~Hilsen og apostolsk velsignelse!~ ~ ~
972 I, 0,24 | Helligånden pinsedag nedsteg fra himlen, og at apostlene "ikke kom
973 I, 0,18 | da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen" (Matt.
974 I, 0,12 | er genstanden for løftet "Himmeriget", som Jesus siger ved begyndelsen
975 I, 0,22 | cølibatets karisme "for Himmerigets skyld" (Matt.19.12), men
976 I, 0,20 | skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer
977 III, 0,92 | mig Brødre, men I må ikke hindre mig i at blive født til
978 II, IV,82 | undtagelse, ikke blot ingen hindring for en god hensigt, men
979 Afsl, 0,118| Ligegyldigt hvor mange og store de hindringer, der stilles i vejen for
980 II, I,46 | karakteristisk for den menneskelige histories struktur. I andre perioder
981 III, 0,111 | med fænomenet etik som en historisk og social kendsgerning;
982 III, 0,116 | udførelsen af denne opgave, hjælpes vi alle af teologer; men
983 I, 0,12 | Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre
984 III, 0,93 | farligste krise, der kan hjemsøge mennesket: forvirringen
985 III, 0,114 | vranglærdomme, som truer deres hjord (sml. 2.Tim.4,1-4)".~Det
986 II, IV,82 | beskaffenhed, uden at tage højde for den hensigt, som var
987 I, 0,8 | frelsesøkonomiens oprindelse og højdepunkt, som menneskehistoriens
988 III, 0,93 | bevidnes med døden, er en højtidelig forkyndelse og missionsmæssig
989 II, 0,32 | om godt og ondt. Til den højtidelige forsikring om, at man har
990 I, 0,13 | om, hvilke bud, der skal holdes: "Han spurgte: "Hvilke"?" (
991 III, 0,104 | der er uacceptabelt, er holdningen hos et menneske, der gør
992 II, I,47 | før-ægteskabelige seksuelle forhold, homoseksuelle forhold og kunstig befrugtning
993 III, 0,109 | ansvarlig deltagelse i og "høren-til" kirken som et "trosfællesskab".
994 II, I,36 | specifikke "til denne verden hørende" adfærdsformer, som involverer
995 Indl, 1,4 | alle omstændigheder? Der høres også ofte en mening, der
996 III, 0,116 | til skoler, universiteter, hospitaler og andre institutioner,
997 II, 0,30 | myter. Men du, hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser,
998 Afsl, 0,119| oplysning kan det levende hovedindhold af den kristne etik forstås
999 III, 0,93 | fællesskaber at afværge et hovedkulds spring ind i den farligste
1000 III, 0,114 | morallære være et af de hovedområder, hvori vi udøver vor pastorale
|