101-efter | egens-hoved | human-opdra | opdro-takne | tale-ydmyg
Chapter, Paragraph, Number
1001 II, 0,31 | religionsfrihed Dignitatis Humanae allerede har konstateret: "
1002 I, 0,12 | mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv" (
1003 Indl, 1,5 | Alphonsus Maria de? Liguoris to hundrede års dødsdag - at skrive
1004 III, 0,89 | så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys
1005 III, 0,105 | hvis du ikke besøger det? Husk, Herre, at du har skabt
1006 II, II,56 | hensyn til det på sandhed hvilende forhold mellem frihed og
1007 II,III,67 | af bestemte handlinger, hvorigennem mennesket med overlæg ligedanner
1008 II, 0,31 | menneskelige problemer, der drøftes hyppigst og løses på forskellig vis
1009 III, 0,116 | episkopatet, det er en del af vort hyrdeembede at sørge for, at denne morallære
1010 I, 0,19 | sml. Joh.8,12). Han er hyrden, der leder sine får og giver
1011 II, 0,33 | kan drages ud fra disse iagttagelser, er nået til at tvivle på
1012 II, IV,81 | sig selv er synder (cum iam opera ipsa peccata sunt)",
1013 I, 0,13 | den menneskelige persons iboende fundamentale rettigheder".~
1014 III, 0,103 | alt væsentligt kun er et "ideal", som så må tilpasses, afpasses,
1015 II, I,36 | fornuftens og troens rolle ved at identificere etiske normer med hensyn
1016 II,III,69 | frihedsplan, som hverken kan identificeres med en valghandling eller
1017 III, 0,101 | hvor mange lande har set de ideologier falde, som knyttede politik
1018 III, 0,100 | grund - egoistisk eller ideologisk, forretningsmæssig eller
1019 III, 0,114 | er de autentiske lærere iført Kristi myndighed, som prædiker
1020 III, 0,92 | liv", som det bevidnes af Ignatius af Antiokia, der henvender
1021 III, 0,100 | at mennesker slavebindes, ignoreres til trods for deres personlige
1022 II, II,61 | beslutninger, men derimod ved ihærdigt at søge efter sandhed og
1023 II,III | III. FUNDAMENTALT VALG OG SÆRLIGE
1024 II, IV,75 | ordens, som nogle kalder ikke-etisk, fysisk eller ontisk (i
1025 I, 0,26 | det jødiske folk og fra ikke-jødiske folk, adskilte sig fra hedningerne
1026 II, IV,74 | dialog eller samarbejde med ikke-katolikker og ikke-troende, især i
1027 II, IV,74 | samarbejde med ikke-katolikker og ikke-troende, især i pluralistiske samfund.~ ~
1028 I, 0,21 | opstandelsens påskemysterium; "iklæder ham eller hende" Kristus (
1029 III, 0,105 | på. Foran ham brænder en ild, der er i stand til at fortære
1030 III, 0,104 | samvittighed, der nærer den illusion, at den kan overholde loven
1031 I, 0,8 | tit overfladiske og endog illusoriske kriterier og normer - må
1032 III, 0,111 | for helt at udvikle det imago Dei, der findes i mennesket,
1033 Indl, 1,5 | afgørende betydning for at imødegå, hvad der bestemt er en
1034 II, IV,75 | erklæret for utilladelige, ikke implicere et objektivt etisk onde.~ ~
1035 II, IV,74 | sagernes tilstand for alle implicerede. Rigtig adfærd ville være
1036 II,III,70 | eller ens næste eller som en implicit og ubevidst afvisning af
1037 III, 0,110 | også selv om de kun er implicitte, når de troendes samvittighed
1038 I, 0,15 | Kristus (plenitudo legis in Christo est), for han kom
1039 II,III,66 | beslutninger, der kan beskrives som indbefattende en fundamental grundlæggende
1040 III, 0,114 | og dybeste mening ved at indbyde den unge mand til at følge
1041 I, 0,11 | for ham af Jesus selv i indbydelsen: "Kom... og følg mig" (Matt.
1042 I, 0,16 | og netop af denne grund indbydelser til at blive Kristi discipel
1043 Afsl, 0,120| det lysende tegn og det indbydende forbillede for det sande
1044 II,III,70 | forkerte, som ikke ville inddrage denne grundlæggende afgørelse,
1045 II, 0,30 | til den sandhed, der er indeholdt i Guds lov? hvilken rolle
1046 II, I,37 | holde det sande og gode liv indenfor i en kristen sammenhæng
1047 II, I,37 | så vel som deres dybe og inderlige forbindelse. Kun således
1048 I, 0,15 | kærlighed til næsten, ved at inderliggøre deres krav og ved at få
1049 II, II,54 | Vatikankoncil bemærker: "Inderst i sin samvittighed opdager
1050 II,III,65 | afgørelse.~ ~Der må altså indføres en sondring mellem den fundamentale
1051 I, 0,17 | Jesu første svar: "Vil du indgå til livet, så hold budene".
1052 Afsl, 0,120| liv. Ved at give sig selv, indgik Maria helt i Guds plan,
1053 I, 0,12 | forstandens lys, der er indgivet os af Gud, hvorved vi forstår,
1054 II, I,44 | naturloven" er skrevet og indgraveret i hvert eneste menneskes
1055 II, I,40 | forståelsens lys, der er indgydt i os af Gud, og hvorved
1056 I, 0,10 | er det etiske liv, der er indhyllet i Guds uforskyldte kærlighed,
1057 III, 0,98 | nationer, er der en voksende indigneret reaktion på de mange menneskers
1058 II, IV,80 | for et frit og ansvarligt individ: Alt dette og andre lignende
1059 II, 0,32 | konsekvenser fører denne individualisme til en fornægtelse af selve
1060 II, 0,32 | livsanskuelse passer helt til en individualistisk etik, hvori hver enkelt
1061 II, 0,34 | omtalte subjektivistiske og individualistiske tendenser nye fortolkninger
1062 II, I,51 | ignorerer ikke menneskers individualitet, den er heller ikke modstrid
1063 II, I,38 | betyder, "at skabningerne individuelt og kollektivt har deres
1064 II, I,44 | sig selv er den evige lov, indplantet i væsner, der er udstyret
1065 II, IV,76 | med rette er optaget af at indrette tekniske og økonomiske aktiviteter
1066 II, I,43 | visdom og kærlighed ordner, indretter og styrer hele verden og
1067 III, 0,109 | fornuften - Guds gave der er indrettet til tilegnelsen af sandhed -
1068 II, 0,32 | en tilbøjelighed til at indrømme den individuelle samvittighed
1069 I, 0,16 | målet; over for Jesu person indser han, at han stadig mangler
1070 II, 0,30 | rettede til Timotheus: "Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for
1071 II, I,47 | de - skabe en almindelig indstilling til rigtig adfærd, men de
1072 III, 0,108 | af det sande og gode liv indtager i kirken, de troendes fællesskab.
1073 II, I,43 | love af fysisk natur, men "indvendigt fra" gennem fornuften, som
1074 II, 0,33 | social konditionering, der indvirker på udøvelsen af menneskelig
1075 III, 0,112 | Trods den store værdi af den information, som adfærdsvidenskaberne
1076 I, 0,19 | er Jesus selv, der tager initiativet og kalder mennesker til
1077 III, 0,109 | Guds ord, som findes i de inspirerede Skrifter og er videregivet
1078 III, 0,109 | for at forstå troen". Som instruktionen Donum Veritatis lærer: "
1079 III, 0,113 | bevidste accept af disse intellektuelle, åndelige og pastorale ansvar.
1080 III, 0,88 | der skal accepteres med intellektuelt samtykke. Derimod er tro
1081 III, 0,84 | kirken selv til at udvikle en intens pastoral indsats netop med
1082 II, II,54 | frihed og Guds lov leves mest intenst i menneskets "hjerte", i
1083 II, I,37 | frelsesorden, for hvilken kun visse intentioner og indre holdninger med
1084 II, 0,30 | overvejelse inden for en interdisciplinær sammenhæng, der er særlig
1085 II, 0,29 | har allerede båret frugt i interessante og nyttige overvejelser
1086 II, IV,74 | teleologiske" hævder at være interesserede i, at menneskelige handlinger
1087 III, 0,97 | både på de nationale og de internationale planer.~
1088 II, 0,29 | altså leve i mest mulig intim forening med deres samtid,
1089 II, I,50 | harmonisk knyttet sammen, og er intimt indbyrdes forbundne.~ ~
1090 II, I,41 | absolut fremmed i mennesket og intolerant over for dets frihed. Faktisk
1091 II, IV,80 | kaldt "i sig selv onde" (intrinsece malum): sådan er de altid
1092 II, IV,81 | er synder (cum iam opera ipsa peccata sunt)", skriver
1093 II, 0,30 | tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med
1094 III, 0,93 | det gode er de en levende irettesættelse til dem, der overtræder
1095 II, I,42 | ikke fordi den henviser til irrationelle væsners natur, men fordi
1096 III, 0,106 | hvert fald, at den bliver irrelevant i dagliglivet, men også,
1097 III, 0,99 | bekæmpe mindretallet ved isolation, undertrykkelse og udbytning
1098 I, 0,8 | egen skæbne. Han er en from israelit, der så at sige er opdraget
1099 I, 0,24 | hans bøn: "Da quod iubes et iube quod vis" (giv, hvad du
1100 I, 0,24 | Augustin i hans bøn: "Da quod iubes et iube quod vis" (giv,
1101 II, IV | IV. DEN ETISKE HANDLING~
1102 I, 0,17 | sikkert, at den unge mands iver for at respektere alle budenes
1103 III, 0,108 | helligheds og missionerende ivers frugter, er Kristi Ånd,
1104 III, 0,91 | G.6,8-7,60) og apostlen Jakob (sml. Ap.G.12,1-2), som
1105 Afsl, 0,120| femtende i mit pontifikat.~Joannes Paulus II~ ~
1106 I, 0,26 | kristne, der kom både fra det jødiske folk og fra ikke-jødiske
1107 III, 0,105 | fortære vor skyld (sml. Joel 2,3)".~ ~
1108 II, 0,34 | er erkendt. Som kardinal John Henry Newman, den fremtrædende
1109 Afsl, 0,120| mens han taler specielt til jomfruer, men i en sammenhæng, der
1110 III, 0,107 | helgenerne og frem for alt i Guds Jomfrumoder, som er "fuld af nåde" og "
1111 III, 0,96 | fattigste af de fattige" på jordens overflade. Over for den
1112 II,III,66 | det fundamentale bud (sml. Jos.24,14-25; 2.Mos.19,3-8;
1113 III, 0,94 | fylde på Kristi ansigt. Som Justin siger: "Stoikerne viste
1114 III, 0,108 | samme Ånd skænker og som juveler giver til kirken, Kristi
1115 III, 0,94 | Den store latinske digter Juvenals ord gælder for dem alle: "
1116 II,III,70 | afviser Gud, hans lov, den kærlighedspagt som Gud tilbyder, idet det
1117 I, 0,15 | næsten udspringer fra et kærligt hjerte, som, netop fordi
1118 III, 0,91 | bekendelse" (1.Tim.6,13) over for Kajfas og Pilatus, idet han bekræftede
1119 III, 0,95 | den ikke kan gå med til at kalde godt for ondt og ondt for
1120 II, IV,77 | en udtømmende fornuftig kalkulation er ikke mulig. Hvordan kan
1121 II, IV,77 | på basis af så tvivlsomme kalkulationer?~ ~
1122 Afsl, 0,120| tjenerne ved brylluppet i Kana i Galilæa: "Gør, hvad som
1123 III, 0,116 | sundhedsvæsen, kan biskopper kanonisk oprette og anerkende sådanne
1124 II, IV,71 | bestemmer dennes dybe åndelige karaktertræk. Dette gjorde Gregor af
1125 II, 0,34 | når den er erkendt. Som kardinal John Henry Newman, den fremtrædende
1126 II, II,64 | holdninger: klogskab og de andre kardinaldyder og endnu inden disse af
1127 III, 0,108 | uddeler og bringer alle andre karismatiske gaver i samklang. På denne
1128 I, 0,22 | specielt til cølibatets karisme "for Himmerigets skyld" (
1129 II, 0,30 | afhænger på menneskenes "egne kårs dunkle gåder, som i dag
1130 III, 0,91 | og skinnende lampe, blev kastet i fængslets mørke... Han,
1131 II, II,64 | hid og did af hver lærdoms kastevind (sml. Ef.4,14), og hjælper
1132 II,III,70 | til at skabe en teologisk kategori, hvad den "fundamentale
1133 II,III,65 | men enkelte (også kaldet "kategoriale") goder. Efter nogle teologers
1134 III, 0,91 | at brænde røgelse foran kejserens statue (sml. Joh.Åb.13,7-
1135 II, II,61 | valg. Men samvittighedens kendelse forbliver også i mennesket
1136 II, 0,32 | kategoriske og ufejlbare kendelser om godt og ondt. Til den
1137 II, I,46 | sammenhæng behandles selv etiske kendsgerninger, trods deres specifikke
1138 II, II,55 | som "menneskets helligste kerne og helligdom, her er det
1139 I, 0,11 | Herren som Gud er selve kernen i loven, er dens hjerte,
1140 II, 0,30 | deres eget hoved, fordi det kilder deres ører. De vil vende
1141 I, 0,27 | som den er bevidnet af kirkefædrenes lære, helgenernes liv, kirkens
1142 I, 0,27 | med sine kirkefædres og kirkelæreres læber det menneskevordne
1143 III, 0,109 | sendelse. "Teologi er en kirkelig videnskab, fordi den vokser
1144 Indl, 0,1 | alle områder. Det er endnu klarere bevist af dets søgen efter
1145 II, 0,34 | afhængighed, som har fundet sit klareste og mest autoritative udtryk
1146 II, I,37 | kirkens levende Tradition at klargøre den menneskelige friheds
1147 III, 0,110 | stadigt mere fuldt og helt at klarlægge de bibelske grundlag, den
1148 II, I,43 | Koncilet henviser til den klassiske lære om Guds evige lov.
1149 II, II,64 | enkeltes dydige holdninger: klogskab og de andre kardinaldyder
1150 III, 0,95 | ikke at sønderbryde det knækkede rør eller slukke den osende
1151 III, 0,101 | de ideologier falde, som knyttede politik til en totalitær
1152 II,III,67 | et ægte frihedens valg og knytter det valg tæt til enkelte
1153 II, IV,80 | slaveri, prostitution, køb og salg af kvinder eller
1154 III, 0,100 | personlige værdighed, ved at de købes, sælges eller byttes som
1155 II, 0,30 | Men du, hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser, gør
1156 II, I,38 | skabningerne individuelt og kollektivt har deres egen værdi og
1157 III, 0,103 | en harmonisk og frugtbar kombination. Hvert element bevarede
1158 Indl, 0,2 | meningen med det nuværende og kommende liv og deres indbyrdes forhold
1159 II, IV,79 | naturloven og derfor det ordnede kompleks af "personlige goder", som
1160 Indl, 1,5 | Katekismus, som indeholder en komplet og systematisk fremstilling
1161 II, I,37 | ville have til opgave at komplettere med normative direktiver,
1162 III, 0,96 | kategoriske - ubøjelige og kompromisløse - forsvar for menneskets
1163 III, 0,91 | vedkommende var et helt klart kompromisløst vidnesbyrd til sandheden
1164 II, I,37 | moralteologis tendenser, uden at kompromittere kirkens nedarvede morallære
1165 II, II,63 | højeste konkrete vurdering kompromitterer samvittigheden sin værdighed,
1166 II, 0,33 | frihed. Kendskab til disse konditioneringer og studiet af dem, er vigtige
1167 III, 0,95 | af de enormt komplekse og konflikt-ladede situationer, der i vore
1168 II, II,57 | 2,14-15).~Ifølge Paulus konfronterer samvittigheden i en vis
1169 II, 0,32 | etik, hvori hver enkelt konfronteres med sin egen sandhed, der
1170 II, II,58 | herold, når han forkynder kongens forordning. Det er derfor,
1171 III, 0,87 | korsfæstede Jesus er således den kongevej, som kirken må gå ad hver
1172 III, 0,103 | alvorlig fejltagelse at konkludere... at kirkens lære i alt
1173 II, I,44 | egne handlinger". Og han konkluderede: "Deraf følger, at naturloven
1174 II,III,65 | menneskelig handling. Den konklusion, som dette til sidst fører
1175 I, 0,19 | sig selv. Dette er netop konklusionen af Jesu samtale med den
1176 II, 0,33 | mennesker, der går videre end de konklusioner, der med rette kan drages
1177 I, 0,14 | kærlighed til næsten, som konkretiseres i at holde budene, er ægte
1178 II, IV,76 | acceptere selv martyriet som en konsekvens ligesom Det gamle og Det
1179 III, 0,90 | uacceptable ved "teleologiske", "konsekvensialistiske" og "proportionalistiske"
1180 II, I,39 | således styrker, udvikler og konsoliderer mennesket også ved at udføre
1181 II, I,46 | rum og tid, fysisk-kemiske konstanter, legemlige processer, psykologiske
1182 I, 0,11 | 11. Den konstatering, at "kun én er god", bringer
1183 II, I,38 | kendsgerning som koncilets konstitution Gaudium et Spes gør specielt
1184 II, I,46 | kendsgerning ville alt det, som er "konstrueret", med andre ord "kultur",
1185 I, 0,27 | troskab mod Jesus Kristus og i kontinuitet med kirkens tradition meget
1186 II, 0,33 | frihed, skønt mærkeligt i kontrast til den, tvivler den moderne
1187 II, 0,30 | stand til at besvare de mest kontroversielle og komplekse spørgsmål.
1188 II, I,51 | som kaldes sandhed. Derfra kopieres og overføres enhver retfærdig
1189 II, II,55 | kan være nyttige til en korrekt vurdering af situationen,
1190 II, 0,31 | Guds billede, og må derfor korrigeres og renses i troens lys.~ ~
1191 III, 0,98 | uretfærdighed og politisk korruption, som berører hele befolkninger
1192 Afsl, 0,120| hele menneskeheden. Ved korsets fod, da hun tager imod Johannes
1193 III, 0,117 | spørgsmål indeholder Kristi, den korsfæstedes, visdom og magt, den sandhed,
1194 III, 0,85 | vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder
1195 III, 0,107 | eukaristien: ved at deltage i korsofferet, har den kristne del i Kristi
1196 II,III,66 | om skatten og den meget kostbare perle, som man sælger alle
1197 III, 0,105 | det vil sige de etiske kræfters formåen hos det menneske,
1198 II, I,40 | sande og gode liv kræver den kreativitet og originalitet, som karakteriserer
1199 III, 0,103 | prøvelser. Som Andreas af Kreta siger, loven selv "blev
1200 III, 0,100 | tabte genstande, økonomisk kriminalitet (sml. 5.Mos.25,13-16), uretfærdige
1201 III, 0,88 | være et nyt og originalt kriterium for tænken og handlen i
1202 II, II,55 | tilfælde. Den allerede nævnte kritik af den traditionelle opfattelse
1203 II, 0,34 | vi ønsker at foretage en kritisk sondring af disse tendenser -
1204 II, I,41 | mødes og er kaldet til at krydse hinanden i betydningen af
1205 I, 0,14 | hans liv: hans sendelse kulminerer i vor forløsnings kors (
1206 II, I,53 | sig selv målestokken for kulturen og den betingelse, der sikrer,
1207 II, I,53 | kultur. Desuden viser selve kulturernes fremskridt, at der er noget
1208 II, I,40 | tilfælde eller samfunds og kulturers forskellighed, ville denne
1209 II, 0,29 | som den manifesterer sig i kulturlivet".~Mange teologers arbejde,
1210 III, 0,98 | Faktisk finder vi i centrum af kulturproblemet den etiske fornemmelse,
1211 II, 0,31 | absolut en af den moderne kulturs positive bedrifter. Denne
1212 I, 0,27 | sin lære, sit liv og sin kultus og overleverer det til alle
1213 II, I,46 | menneskelig aktivitet og kunnen: derfor har naturen behov
1214 II, I,36 | autonomiens krav har ikke kunnet undgå også at øve indflydelse
1215 II, I,47 | homoseksuelle forhold og kunstig befrugtning blev fordømt
1216 II, IV,77 | at bedømme den moralske kvalitet af et konkret valg. Vægtningen
1217 I, 0,22 | Hvis mandens forhold til kvinden er sådan, er det bedre ikke
1218 I, 0,10 | Guds billede og afglans" (l.Kor.11,7). Hør, hvordan
1219 III, 0,109 | yderste rækker i det troende lægfolk", fremviser en enstemmig
1220 Indl, 1,4 | livsvalg.~ ~Især bør der lægges mærke til manglen på overensstemmelse
1221 III, 0,105 | er overladt til sig selv) længslen efter nåde og forbereder
1222 III, 0,101 | nægtet, og at de religiøse længsler, der opstår i ethvert menneskes
1223 III, 0,108 | de hverken fængsler eller lænker for Herrens navns skyld;
1224 Afsl, 0,119| enhver, selv af den mindst lærde, men især af dem, der er
1225 II, II,64 | drives hid og did af hver lærdoms kastevind (sml. Ef.4,14),
1226 Afsl, 0,120| tilskyndelse til at lære, er lærerens ædelhed. Hvem kan være mere
1227 I, 0,25 | idet de først og fremmest lærte, hvordan man skal følge
1228 I, 0,16 | svar, må denne del også læses og tolkes i sammenhæng med
1229 Afsl, 0,120| gerninger,~som han forud har lagt til rette for os (sml. Ef.
1230 III, 0,91 | en brændende og skinnende lampe, blev kastet i fængslets
1231 III, 0,101 | I vore dage, hvor mange lande har set de ideologier falde,
1232 III, 0,98 | åbenhed.~Der ligger bestemt en lang og vanskelig vej foran os;
1233 III, 0,100 | forsætlig tilbageholdelse af lånte goder eller tabte genstande,
1234 III, 0,94 | ikke mangler. Den store latinske digter Juvenals ord gælder
1235 II, I,52 | øvre grænse, men har en lavere grænse; under denne er budet
1236 III, 0,92 | kristne i Rom, hvor han selv led martyriet: "Tilgiv mig Brødre,
1237 III, 0,108 | skelnen af ånder, overdrager ledelse, giver råd, uddeler og bringer
1238 Afsl, 0,120| ham at vokse op, og hun ledsagede ham i den ophøjede frihedshandling,
1239 Indl, 0,3 | bestræbelse; de oplyser og ledsager dem med deres autoritative
1240 II, I,53 | hvis afgørelse forudgås og ledsages af arbejdet med at tolke
1241 III, 0,90 | martyrium, som altid har ledsaget og selv i vore dage vedbliver
1242 I, 0,16 | som ville overskride en legalistisk tolkning af budene, indbyder
1243 II, I,50 | alle manipulationer med legemlighed, som ændrer dens menneskelige
1244 I, 0,15 | opnået i Kristus (plenitudo legis in Christo est), for han
1245 II, II,56 | gøres der et forsøg på at legitimere såkaldte "pastorale" løsninger
1246 Indl, 1,4 | længere om en begrænset og lejlighedsvis afvigelse, men om en total
1247 I, 0,21 | Kristus, bliver den kristne et lem på hans legeme, som er kirken (
1248 II, IV,80 | personlige integritet, såsom lemlæstelse, fysisk eller psykisk tortur,
1249 I, 0,17 | fuldkomment? ... For i mine lemmer ser jeg en anden lov, der
1250 III, 0,105 | mig for at styrke dette ler, så at min styrke kan vokse
1251 III, 0,88 | men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, for lysets
1252 I, 0,26 | livets fællesskab; dens leveregel er "tro virksom i kærlighed" (
1253 II, I,46 | fremskridt og visse former for liberalisme har ført til, at disse to
1254 Afsl, 0,120| for synd,~men må slå sin lid mere og mere til Gud,~som
1255 III, 0,91 | etisk sandhed lige til at lide martyriet, og som foretrak
1256 II, 0,30 | består synden i? Hvor kommer lidelsen fra, og hvilket formål har
1257 III, 0,91 | efter for deres syndige lidenskab, siger hun: "Trængsler omgiver
1258 II, I,42 | hos den, som frigjort fra lidenskabens slaveri forfølger sit mål
1259 II, IV,80 | langt mere end dem, som lider uret. Og de krænker i høj
1260 III, 0,89 | og et offer til Gud, en liflig duft" (Ef.5,1-2).~ ~
1261 II, II,63 | sand og ret samvittighed, lig med den etiske værdi af
1262 I, 0,21 | sml. Ef.3,17), og således ligedannes disciplen med Herren. Dette
1263 II, 0,30 | fejltagelse, flertydighed eller ligegyldighed. Og alligevel er det netop
1264 I, 0,10 | i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal
1265 III, 0,89 | døde på korset: "I skal ligne Gud som hans kære børn",
1266 I, 0,14 | et spørgsmål, der meget lignede det, den unge mand stillede.
1267 II,III,66 | radikalt valg. Evangeliets lignelser om skatten og den meget
1268 Indl, 1,5 | 1987 på Alphonsus Maria de? Liguoris to hundrede års dødsdag -
1269 I, 0,18 | er ikke begrænset til en lille udvalgt gruppe. Opfordringen, "
1270 I, 0,27 | af åbenbaringen og følge linien i den tolkning, som den
1271 II, I,46 | være sit eget personlige livs-projekt. Mennesket ville ikke være
1272 II, 0,32 | overensstemmelse dermed. En sådan livsanskuelse passer helt til en individualistisk
1273 III, 0,89 | fremkalder og kræver et konstant livsengagement; den medfører og fuldkommengør
1274 I, 0,16 | blive Kristi discipel og til livsfællesskab med ham.~ ~ ~
1275 II, IV,80 | menneskeværdet, som umenneskelige livsforhold, vilkårlig fængsling, deportation,
1276 III, 0,115 | ved Kristi nåde, på den livsfyldens vej, der passer sig for
1277 III, 0,108 | ansvar, betingelser og livssituationer. Som Novatian engang påpegede,
1278 Indl, 1,4 | sine egne afgørelser og livsvalg.~ ~Især bør der lægges mærke
1279 I, 0,7 | ethvert menneske på dets livsvej".~"Mester, hvad godt skal
1280 III, 0,109 | at erkende dens dybe og livsvigtige forbindelse med kirken,
1281 III, 0,106 | som den møder i historiens løb, som fra den opstandne Kristi
1282 II,III,68 | pastoral overvejelse. Ifølge logikken i de standpunkter, der er
1283 II, 0,30 | Hvad er døden, dommen og lønnen efter døden? Og hvad er
1284 III, 0,100 | Mos.25,13-16), uretfærdige lønninger (sml. 5.Mos.24,14-15), at
1285 III, 0,107 | sin missionerende kraft løs, når den udføres ved at
1286 III, 0,99 | bygge et fornyet samfund og løse de komplekse og betydningsfulde
1287 III, 0,87 | tjene og give sit liv som løsesum for mange" (Matt.20,28).~
1288 Afsl, 0,118| hos den Far, der for at løskøbe trællen hengav Sønnen: hans
1289 III, 0,84 | bevivles, og friheden alene, løsrevet fra enhver objektivitet,
1290 III, 0,116 | Alligevel er biskopper aldrig løst fra deres egne personlige
1291 I, 0,16 | at få evigt liv?" Faktisk lover hver af saligprisningerne
1292 II, I,49 | få del i den arv, der er lovet dem. Faktisk er legeme og
1293 II, I,44 | det som sin egen højeste lovgiver gav sig selv reglerne for
1294 I, 0,14 | fra hans samtale med den lovkyndige, der stillede ham et spørgsmål,
1295 I, 0,14 | disse bud, der vækker den lovkyndiges nysgerrighed, og han spørger
1296 III, 0,110 | som med mandat fra deres lovlige hyrder underviser i moralteologi
1297 II, 0,32 | gået så vidt som til at lovprise frihed i en sådan grad,
1298 I, 0,10 | underfuld; i menneskers råd lovprises din visdom. Når jeg betragter
1299 II, I,44 | møder vi de følelser for lovprisning, taknemlighed og ærbødighed,
1300 III, 0,110 | tjeneste give eksemplet på et loyalt samtykke, både i det indre
1301 I, 0,18 | fuldkommen" (Matt.5,48). I Lukasevangeliet gør Jesus meningen med denne
1302 III, 0,88 | børn, for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og
1303 III, 0,102 | etikkens norm for at kunne være lydig mod Guds hellige bud og
1304 III, 0,108 | i den troendes ydmyge og lydige hjerte, får den det kristne
1305 II, II,60 | er ondt, men derimod et lydighedsprincip over for den objektive norm,
1306 Afsl, 0,120| gøre mennesket virkelig lykkeligt: kun den opstande Kristi
1307 I, 0,11 | overholdelse af budene, lykkes at "opfylde" loven, det
1308 Afsl, 0,120| barmhjertighed for os.~ ~Maria er det lysende tegn og det indbydende forbillede
1309 II, II,63 | klart, er hele dit legeme lyst; men er dit øje mat, er
1310 I, 0,15 | Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru,
1311 III, 0,115 | at anerkende disse bud, lytter kristne hjerter og vor pastorale
1312 III, 0,89 | ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden...
1313 II, IV,78 | stjæler for at give de fattige mad; i dette tilfælde mangler
1314 III, 0,100 | menneskeværdighed udøvelsen af mådeholdets dyd for at lægge bånd på
1315 II, 0,33 | forherligelse af frihed, skønt mærkeligt i kontrast til den, tvivler
1316 I, 0,15 | Bjergprædikenen", evangeliets etiske magna charta, siger Jesus "Tro
1317 III, 0,99 | transcendente sandhed, overtager magtens herredømme føringen, og
1318 III, 0,108 | trådte endda denne verdens magter og pinsler under fode, bevæbnede
1319 I, 0,23 | stand til at indse sin egen magtesløshed og befri sig for ideen om
1320 III, 0,101 | let blive manipulerede af magthensyn. Som historien viser, kan
1321 II, I,41 | transcendente Guds lov: Deus semper maior.~ ~
1322 II, IV,74 | der var i stand til at "maksimere" goder og "minimere" onder.~
1323 II, IV,80 | sig selv onde" (intrinsece malum): sådan er de altid og per
1324 I, 0,22 | disciplene, som siger: "Hvis mandens forhold til kvinden er sådan,
1325 I, 0,15 | ikke i betydningen af en mangel ved loven, men i betydningen
1326 I, 0,25 | omsættes i praksis i de mangfoldige forskellige kulturer i løbet
1327 III, 0,113 | kristen frihed eller for mangfoldigheden af Åndens gaver. Når dette
1328 Indl, 1,4 | bør der lægges mærke til manglen på overensstemmelse mellem
1329 II, I,50 | menneskenaturen. Ved at afvise alle manipulationer med legemlighed, som ændrer
1330 III, 0,101 | overbevisninger let blive manipulerede af magthensyn. Som historien
1331 I, 0,12 | eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får
1332 III, 0,93 | sandheds stråleglans oplyser martyrerne og generelt alle kirkens
1333 I, 0,27 | helgeners liv og i sine martyrers offer og fejrer sit håb
1334 III, 0,89 | kan føre den troende til martyriets højeste vidnesbyrd. Endnu
1335 III, 0,90 | tydelig måde af det kristne martyrium, som altid har ledsaget
1336 III, 0,101 | totalitær opfattelse af verden - marxismen først og fremmest - er der
1337 II, 0,30 | men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved,
1338 II, II,63 | legeme lyst; men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt.
1339 II, I,46 | biologisk eller socialt materiale. Dette betyder i sidste
1340 II, I,48 | eller betingelser, der er materielt nødvendige for at friheden
1341 III, 0,102 | hvor retfærdiggjort han end måtte være, betragte sig selv
1342 II, I,36 | universelt forståelige og meddelelige - karakter af etiske normer,
1343 II, 0,29 | også til at søge veje til meddelelse af læren, som bedre svarer
1344 Indl, 1,5 | den beslutning - som jeg meddelte i min apostolske skrivelse
1345 III, 0,102 | høj pris: det kan endda medføre martyriet. Men som almindelig
1346 III, 0,89 | konstant livsengagement; den medfører og fuldkommengør accepten
1347 III, 0,113 | polemikker, der føres i medierne, er i modstrid med det kirkelige
1348 II, 0,28 | lære (sml. Tit.2,1)~28. Vor meditation over samtalen mellem Jesus
1349 III, 0,113 | også han eller hun er et medlem af Guds folk, må teologen
1350 Afsl, 0,119| ikke vige tilbage for dets medlemmers enhed".182 Ved Helligåndens
1351 Indl, 1,4 | mellem tro og etik, som om medlemskab af kirken og dens indre
1352 Afsl, 0,120| kendt til synd, kan hun have medlidenhed med enhver form for svaghed.
1353 III, 0,103 | den menneskelige friheds medvirken.~Det er i Jesu frelsende
1354 Indl, 1,4 | har oplevet udbredelsen af megen tvivl og mange indvendinger
1355 III, 0,113 | Mens meningsudvekslinger og meningskonflikter kan være normale udtryk
1356 II, I,53 | henvisning til "begyndelsen" meningsløs netop dér, hvor den sociale
1357 III, 0,113 | tilflugt til Guds nåde.~Mens meningsudvekslinger og meningskonflikter kan
1358 Indl, 0,2 | stråleglans, der skinner frem i menneskeånden, som psalmisten udtrykker
1359 I, 0,8 | oprindelse og højdepunkt, som menneskehistoriens Alfa og Omega (sml. Joh.Å
1360 Indl, 0,3 | holdning, og som en "ekspert i menneskekærlighed" stiller den sig til tjeneste
1361 II, I,48 | absolut, ender med at behandle menneskelegemet som et råmateriale uden
1362 II, I,48 | og menneskenatur og især menneskelegemets placering, hvad angår spørgsmål
1363 II, IV,78 | virkelig tilstræbes, når menneskenaturens væsentlige elementer respekteres.
1364 III, 0,95 | udtryk for kærlighed til menneskene; den skal dog altid være
1365 II, I,43 | og styrer hele verden og menneskesamfundet. Gud giver mennesket del
1366 III, 0,87 | 12,32), til at have del i Menneskesønnens nåde og ansvar, han, der
1367 III, 0,110 | grund for morallæren og det menneskesyn, som kirken fremlægger.~ ~
1368 II, IV,80 | tvang - alt det som krænker menneskeværdet, som umenneskelige livsforhold,
1369 II, I,41 | pagten og af den forløsende menneskevordelse. En sådan heteronomi ville
1370 I, 0,8 | sig" og assimilere hele menneskevordelsens og forløsningens virkelighed
1371 III, 0,91 | således blev forløber for Messias ved den måde, han døde på (
1372 I, 0,15 | Joh.5,39). Kristus er midtpunktet i frelsesøkonomien, resumeet
1373 III, 0,105 | efterfølgende bøn af Ambrosius af Milano: "Hvad er mennesket da,
1374 II, I,43 | således at det, ledet af det milde guddommelig forsyn, stadig
1375 I, 0,21 | har givet -befaler os at mindes i liturgien og i livet: "
1376 III, 0,99 | rettigheder ved at bekæmpe mindretallet ved isolation, undertrykkelse
1377 Afsl, 0,119| forstås af enhver, selv af den mindst lærde, men især af dem,
1378 II, IV,74 | at "maksimere" goder og "minimere" onder.~Mange af de katolske
1379 III, 0,84 | ødelæggelse af goder, der er minimum af, hvad der er nødvendigt
1380 I, 0,15 | ikke må opfattes som en minimumsgrænse, som ikke må overskrides,
1381 II, 0,33 | også omtales teorier, der misbruger videnskabelig forskning
1382 III, 0,105 | vækker det at acceptere "misforholdet" mellem loven og menneskelig
1383 II, I,46 | naturens skabte dimension og misforstå dens integritet. For nogle
1384 II, I,49 | frihed. Denne reduktion misforstår den etiske betydning af
1385 III, 0,93 | højtidelig forkyndelse og missionsmæssig forpligtelse usque ad sanguinem,
1386 I, 0,17 | at gøre det, kræves der moden menneskelig frihed ("Vil
1387 III, 0,108 | Kristi Ånd, den hellige Moders, kirkens, frugtbarheds princip
1388 Afsl, 0,120| fødsel skærmede hun i sit moderskød Guds Søn, der blev menneske;
1389 III, 0,93 | støttes han eller hun af modets dyd, hvorved, som Gregor
1390 I, 0,17 | fuldkommenhed kan fæste rod og modne, ønsket om, at betydningen
1391 II, II,55 | Nogle hævder endda, at denne modningsproces hæmmes af den alt for kategoriske
1392 II, 0,32 | insisterer på et radikalt modsætningsforhold mellem morallov og samvittighed
1393 I, 0,17 | fasthed, hvormed Paulus modsætter sig dem, der mener, at de
1394 II, I,49 | fejltagelser, der altid er blevet modsagt af kirken, fordi de reducerer
1395 II,III,67 | bevidste beslutninger for det modsatte, hvad angår etisk alvorlige
1396 II, I,40 | form for angivelig autonomi modsige kirkens lære om sandheden
1397 II, I,48 | mennesket og dets frihed, Den modsiger kirkens lære om enheden
1398 III, 0,101 | tjeneste, respekt for politiske modstanderes rettigheder, beskyttelse
1399 Indl, 1,5 | afvisning, som den lære har mødt.~ ~
1400 III, 0,94 | der fulgte deres lære, mødtes med had og blev dræbt".~
1401 III, 0,107 | grund har kirken som en viis morallærer altid opfordret de troende
1402 II, I,47 | er biologiske love, som morallove. Som følge heraf ville en
1403 III, 0,109 | enstemmig tilslutning i tros- og moralspørgsmål".~ ~For at udføre sin profetiske
1404 III, 0,112 | 112. Moralteologen må derfor i sammenhæng med
1405 III, 0,99 | teologiens og specielt til moralteologiens område" - og fra dens fremstilling
1406 II, I,45 | til at handle".~Selv om en moralteologisk overvejelse sædvanligvis
1407 II, I,48 | mennesket selv.~ ~Denne moralteori svarer ikke til sandheden
1408 III, 0,84 | spørgsmål, som de ovenfor nævnte moralteorier stiller på en særlig overbevisende
1409 III, 0,89 | fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden...
1410 III, 0,88 | Herren, og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men
1411 II, II,63 | mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er
1412 Afsl, 0,120| menneske og elsker det med en mors kærlighed. Netop derfor
1413 I, 0,22 | Jesus i en tolkning af den mosaiske lov om ægteskab retten til
1414 II, IV,79 | naturlige tilbøjeligheder, dets motivationer og dets endelige afgørelser,
1415 II, IV,83 | sande personlige friheds motiverende kraft: "frihedens fuldkomne
1416 III, 0,104 | Tolderen har måske haft en vis motivering for de synder, han begik,
1417 I, 0,7 | menneskehjertets længsel.~For at muliggøre dette "møde" med Kristus,
1418 I, 0,18 | jorden, men det er en, der muliggøres af nåden, som gør os i stand
1419 II, IV,75 | handlende og for alle andre muligvis involverede personer, som
1420 III, 0,108 | som åbenbarede evangeliets mysterier, som udgød oplysningen om
1421 II, 0,30 | sandheden og slå sig på myter. Men du, hold altid hovedet
1422 III, 0,112 | en befriende sandhed, en nådefuld kilde til håb, en vej til
1423 I, 0,17 | være fuldkommen") og Guds nådegave ("Kom så og følg mig").~ ~
1424 III, 0,104 | hellighed: "Gud, vær mig synder nådig" (Luk.18,13). Farisæeren
1425 II, IV,78 | ved den etiske genstand, nægter ikke at tage den indre "
1426 III, 0,108 | hensigt at frembringe og nære "den tro, der er virksom
1427 III, 0,104 | selv-tilfredsstillet" samvittighed, der nærer den illusion, at den kan
1428 III, 0,107 | 3,3), der flyder fra og næres af den Guds helligheds og
1429 II, I,41 | erkende Guds billede og nærhed, han som er nærværende i
1430 II, II,59 | den formulerer den mest nærliggende norm for det etiske ved
1431 I, 0,8 | med sit liv og sin død nærme sig Kristus. Mennesket må
1432 I, 0,7 | bevidst eller ubevidst, nærmer sig Kristus menneskets forløser
1433 I, 0,8 | føler behovet for at komme nærmere til den, der begyndte sin
1434 I, 0,15 | som forsvarer og fremmer næstens liv. Det bud, der forbyder
1435 III, 0,100 | retfærdighedens dyd for at sikre vor næstes rettigheder og give ham
1436 III, 0,100 | Katekismen fortsætter med at nævne en række adfærdsformer og
1437 I, 0,7 | navn Mattæusevangeliet ikke nævner, kan vi genkende ethvert
1438 I, 0,24 | Kristus. De ydre bud, der også nævnes i evangeliet, disponerer
1439 II, I,44 | grunder på hans lov dag og nat" (Salme 1,1-2). "Herrens
1440 III, 0,97 | sameksistens, både på de nationale og de internationale planer.~
1441 III, 0,98 | berører hele befolkninger og nationer, er der en voksende indigneret
1442 Indl, 0,2 | Kirken som Guds folk blandt nationerne tilbyder derfor, samtidig
1443 II, I,47 | sammenhæng er fysicismens og naturalismens indvendinger blevet rettet
1444 II, I,43 | fornuft, hvorved det har en naturlig tilbøjelighed til sine rette
1445 II, I,48 | visse goder, som personen naturligt hælder til. Og fordi den
1446 II, IV,76 | deres beslægtethed med den naturvidenskabelige mentalitet, som med rette
1447 III, 0,111 | gøre brug af adfærds- og naturvidenskaberne, ikke afhængig af resultaterne
1448 II, 0,33 | der sammenfattes under navnet "adfærdsvidenskaber" har
1449 II, I,37 | at kompromittere kirkens nedarvede morallære med ideer, der
1450 I, 0,24 | da Helligånden pinsedag nedsteg fra himlen, og at apostlene "
1451 II, IV,80 | uværdige arbejdsvilkår, som nedværdiger arbejderen til at blive
1452 II, 0,34 | Som kardinal John Henry Newman, den fremtrædende forsvarer
1453 I, 0,6 | mand, som gengives i det nittende kapitel af Mattæusevangeliet,
1454 II, IV,74 | mål. Med rette erkender de nødvendigheden af at finde mere pålidelige
1455 I, 0,15 | Matt.5,17). Kristus er nøglen til Den hellige Skrift: "
1456 II,III,65 | Ifølge disse forfattere skal nøglerollen i det sande og gode liv
1457 I, 0,13 | dette bud finder vi det nøjagtige udtryk for menneskets enestående
1458 II, 0,29 | videnskabelige fremstilling i nøjere forbindelse med Den hellige
1459 II, II,59 | 59. Paulus nøjes ikke med at anerkende, at
1460 III, 0,113 | meningskonflikter kan være normale udtryk for offentligt liv
1461 III, 0,112 | forskellig fra den empiriske normalitets. Trods den store værdi af
1462 III, 0,111 | nødvendigvis indbefatter en normativ dimension, kan moralteologi
1463 III, 0,90 | onde i sig selv. Den etiske norms universalitet og uforanderlighed
1464 III, 0,108 | og livssituationer. Som Novatian engang påpegede, idet han
1465 III, 0,88 | kristne genopdager troens nyhed og dens kraft til at bedømme
1466 I, 0,14 | der vækker den lovkyndiges nysgerrighed, og han spørger ham: "Hvem
1467 I, 0,6 | Mattæusevangeliet, kan tjene som en nyttig vejledning til endnu engang
1468 II, 0,34 | erkende, hvad der er legitimt, nyttigt og værdifuldt i dem, idet
1469 III, 0,99 | benægtelse af sandheden i objektiv forstand. Hvis der ikke
1470 II, I,46 | fremgangsmåderne med videnskabelig objektivering, teknologiske fremskridt
1471 III, 0,110 | forklare gyldigheden og den obligatoriske beskaffenhed af de påbud,
1472 III, 0,84 | rettigheder; den utilbørlige ødelæggelse af goder, der er minimum
1473 III, 0,101 | der regeres, åbenhed i offentlig forvaltning, upartiskhed
1474 Indl, 1,5 | Spiritus Domini, der blev offentliggjort 1. august 1987 på Alphonsus
1475 Indl, 1,5 | ventede rundskrivelse først offentliggøres nu, er en af grundene dertil,
1476 III, 0,113 | være normale udtryk for offentligt liv i et repræsentativt
1477 I, 0,20 | ord, der viser hans livs offergave på korset som vidnesbyrdet
1478 II, IV,76 | hellige, fordi de hellere ofrede deres liv end udførte den
1479 III, 0,94 | frem for alt i, at denne ofrer livet for en etisk værdi,
1480 II, I,47 | tilbøjeligheder" ville som oftest - siger de - skabe en almindelig
1481 II, II,63 | misdannet, når han siger: "Øjet er legemets lys. Er dit
1482 II, I,44 | befaling er ægte, den giver øjnene glans" (Salme 19,8-9).~ ~
1483 I, 0,8 | menneskehistoriens Alfa og Omega (sml. Joh.Åb. 1,8; 21,6;
1484 II, I,46 | naturen først og fremmest omfatte det menneskelige legeme,
1485 III, 0,91 | lidenskab, siger hun: "Trængsler omgiver mig på alle sider; thi gør
1486 II, 0,29 | teologer til at anvende særlig omhu "på at fuldkommengøre moralteologien,
1487 I, 0,27 | steder. Denne konstante "omsætning i praksis" af budene er
1488 II, I,44 | den, grunde over den og omsætte den i livet. "Lykkelig den,
1489 I, 0,27 | menneskevordne Ords sandhed, omsætter hans påbud og kærlighed
1490 II, I,43 | Guds visdom er forsyn, er omsorgsfuld kærlighed. Gud selv elsker
1491 II, 0,33 | virkelighed.~Her skal også omtales teorier, der misbruger videnskabelig
1492 I, 0,8 | Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet" (
1493 III, 0,104 | synden hos det menneske, der omvender sig, og til forståelsen
1494 II, II,64 | er det hjerte, der har "omvendt" sig til Herren og til kærlighed
1495 II, II,61 | universelle sandhed, så vel som om ondskaben i dets konkrete valg. Men
1496 II, IV,75 | ikke-etisk, fysisk eller ontisk (i relation til de deraf
1497 Afsl, 0,118| hans vilje, er på en måde opblomstringen af barmhjertighedens gave,
1498 II, I,51 | underordne sig den fælles lov, opbygger vore handlinger personers
1499 III, 0,112 | historiske øjeblik, hvori de er opdaget. Desuden kan den kendsgerning,
1500 III, 0,85 | hemmeligheden" i dens opdragende styrke -ikke så meget i
1501 I, 0,8 | israelit, der så at sige er opdraget i skyggen af Herrens lov.
|