|
I. FRIHED
OG LOV
"Træet
til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af" (1.Mos.2, 17)
35. I Første Mosebog læser vi: "Du
må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om
godt og ondt må du ikke spise af, for den dag, du spiser af det, skal du
dø" (1.Mos.2,16-17).
Med dette billedsprog lærer åbenbaringen, at
evnen til at afgøre, hvad der er godt, og hvad der er ondt, ikke
tilhører mennesket, men Gud alene. Mennesket er bestemt frit, for
så vidt som det kan forstå og acceptere Guds bud. Og det besidder
en utrolig vidtgående frihed, eftersom det må spise "af alle
træerne i haven". Men dets frihed er ikke ubegrænset: den
må holde inde foran "træet til kundskab om godt og ondt",
for den er kaldet til at acceptere den morallov, der er givet af Gud. Faktisk
finder menneskelig frihed sin autentiske og komplette opfyldelse netop i at
acceptere den lov. Gud, som er den eneste, der er god, ved nøjagtigt,
hvad der er godt for mennesket, og i kraft af sin kærlighed
forelægger han dette gode for mennesket i budene.
Guds lov reducerer ikke og langt mindre afskaffer den
menneskelig frihed; tværtimod den forsvarer og støtter denne
frihed. Imidlertid har visse moderne kulturelle tendenser i modstrid hermed
været udgangspunkt for adskillige kulturelle tankestrømninger
inden for etikken, som sætter en angivelig konflikt mellem frihed og lov
i centrum. Disse
læresætninger ville sikre enkelte mennesker eller sociale grupper
retten til at afgøre, hvad der er godt eller ondt. Menneskelig frihed
ville således være i stand til at "skabe værdier"
og ville have en forrang for sandheden i en sådan grad, så sandhed
i sig selv ville blive betragtet som noget, friheden havde skabt. Friheden
ville således gøre krav på en autonom etik, som faktisk
ville være ensbetydende med absolut suverænitet.
|