39.
Det er imidlertid ikke blot
verden, men også mennesket selv, der er betroet til dets egen omsorg og
ansvar. Gud overlod mennesket "til dets egen frie vilje" (Sir.15,14),
for at det kan søge sin Skaber og frivilligt opnå fuldkommenhed.
At opnå en sådan fuldkommenhed vil sige personligt at opbygge denne
fuldkommenhed i én selv. Faktisk, ligesom mennesket ved at udøve
sit herredømme over verden former den i overensstemmelse med sin
forstand og sin vilje, således styrker, udvikler og konsoliderer
mennesket også ved at udføre etisk gode handlinger i sig selv sin
lighed med Gud.
Alligevel advarer
koncilet mod en forkert opfattelse af de jordiske virkeligheders autonomi, som
ville holde fast ved, "at skabningerne ikke er afhængige af Gud, at
mennesket kan bruge dem uden hensyn til Skaberen". Hvad mennesket selv
angår, giver en sådan opfattelse af autonomi særlig skadelige
virkninger, og fører til slut til ateisme: "Uden Skaber forsvinder
skabningen i intet... Ja, skaberværket fordunkles ved at Gud bliver
glemt".
|