"De
har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte"
(Rom.2,15)
46. Den
formodede konflikt mellem frihed og lov bringes endnu engang stærkt
på bane i dag med hensyn til naturloven, og især med hensyn til
naturen. Diskussioner om natur og frihed har altid kendetegnet historiens
etiske refleksion; de blev særlig heftige i renæssance- og reformationstiden,
som det kan ses i Tridentinerkoncilets lære.85 Vor egen tid er
kendetegnet, dog i en anden forstand, af en lignende spænding.
Forkærligheden for empirisk observation, fremgangsmåderne med
videnskabelig objektivering, teknologiske fremskridt og visse former for
liberalisme har ført til, at disse to begreber er blevet sat op mod
hinanden, som om en dialektisk hvis ikke en absolut konflikt mellem frihed og
natur var karakteristisk for den menneskelige histories struktur. I andre perioder syntes det, som om
"naturen" helt underordnede mennesket under sin egen dynamik og endda
sin egen ubrydelige lov. Også i dag synes sanseverdenens situation i rum
og tid, fysisk-kemiske konstanter, legemlige processer, psykologiske impulser
og former for social konditionering for mange mennesker at være den
menneskelige virkeligheds eneste virkeligt afgørende faktorer. I denne
sammenhæng behandles selv etiske kendsgerninger, trods deres specifikke
karakter, ofte som om de var statistisk verificerbare data, adfærdsformer,
der kan gøres til genstand for observation og forklares udelukkende som
former af psyko-sociale processer. Som resultat heraf kan nogle etikere, der
arbejder professionelt med studiet af menneskelige virkeligheder og menneskelig
adfærd, blive fristet til at betragte resultaterne af en statistisk
undersøgelse af konkrete menneskelige adfærdsmønstre og
etiske opfattelser hos et flertal af mennesker som standarden for deres
fagområde og endda som dets gyldige praktiske normer.
Andre
moralteologer forbliver dog i deres omsorg for at fremhæve betydningen af
værdier, fintmærkende over for frihedens værdighed, men de
opfatter ofte frihed som på en eller anden måde i modsætning
til eller i konflikt med den materielle og biologiske natur, som den lidt efter
lidt må hævde sig overfor. Her er forskellige indstillinger
fælles om at overse naturens skabte dimension og misforstå dens
integritet. For nogle reduceres "natur" til råmateriale for
menneskelig aktivitet og kunnen: derfor har naturen behov for at blive stærkt
ændret og faktisk overvundet af friheden, for så vidt som den
repræsenterer en begrænsning og en benægtelse af friheden.
For andre er det i den uhæmmede fremgang af menneskets magt eller dets
frihed, at økonomiske, kulturelle, sociale og også etiske
værdier etableres: naturen ville således komme til at betyde alt,
hvad der findes i mennesket og i verden bortset fra frihed. I en sådan
opfattelse ville naturen først og fremmest omfatte det menneskelige
legeme, dets sammensætning og dets processer; i modsætning til
denne fysiske kendsgerning ville alt det, som er "konstrueret", med
andre ord "kultur", blive betragtet som produktet og resultatet af
frihed. Den menneskelige natur kunne, hvis den blev opfattet således,
reduceres til og behandles som et let tilgængeligt biologisk eller socialt
materiale. Dette betyder i sidste instans at gøre friheden
selv-definerende og til et fænomen, der kan skabe sig selv og sine
værdier. Faktisk, ville mennesket, når alt er sagt og gjort, ikke
engang have en natur; det ville være sit eget personlige livs-projekt.
Mennesket ville ikke være mere end sin egen frihed!
|