50.
Her kan den sande betydning af naturloven forstås: den henviser til
menneskets sande og oprindelige natur, til "den menneskelige natur",
som er selve personen i sjæls og legemes enhed, i de åndelige og
biologiske tilbøjeligheders enhed og i enheden af alle andre specifikke
kendetegn, der er nødvendige for at nå personens endelige
mål. "Naturloven udtrykker og fastlægger de hensigter,
rettigheder og pligter, der bygger på den menneskelige persons legemlige
og åndelige natur. Derfor kan denne lov ikke tænkes som simpelt hen
et sæt af normer på det biologiske plan; den må derimod
defineres som den fornuftige orden, hvorved mennesket er kaldet af Skaberen til
at styre og ordne sit liv og sine handlinger og især benytte sig af sit
eget legeme". For at give et eksempel, så findes oprindelsen til og
grundlaget for pligten til absolut respekt for menneskeligt liv i den
værdighed, der tilkommer personen, og ikke simpelt hen i den naturlige
tilbøjelighed til at beskytte ens eget fysiske liv. Menneskeligt liv
får, selv om det er et af menneskets fundamentale goder, således en
etisk betydning med hensyn til personens vel, den person der altid må
bekræftes for dens egen skyld. Mens det altid er etisk forkert at
dræbe et uskyldigt menneske, kan det være etisk rigtigt,
rosværdigt eller endda nødvendigt at ofre sit eget liv (sml.
Joh.15,13) af kærlighed til næsten eller som et vidnesbyrd om
sandheden. Kun i forbindelse med den menneskelige person i dens "samlede
totalitet", det vil sige, som "en sjæl, der udtrykker sig i et
legeme, og som et legeme, der præges af en udødelig
ånd", kan legemets specielt menneskelige betydning fattes. Faktisk får
naturlige tilbøjeligheder kun en etisk relevans, i samme grad som de har
relation til den menneskelige person og dens sande fuldbyrdelse, en
fuldbyrdelse som for den sags skyld altid og kun kan finde sted i
menneskenaturen. Ved at afvise alle manipulationer med legemlighed, som
ændrer dens menneskelige betydning, tjener kirken mennesket og viser det
den sande kærligheds vej, den eneste vej, hvorpå det kan finde den
sande Gud.
Når
naturloven forstås sådan, tillader den ingen adskillelse mellem
frihed og natur. Faktisk er disse to virkeligheder harmonisk knyttet sammen, og
er intimt indbyrdes forbundne.
|