Fra
begyndelsen var det ikke sådan" (Matt.19,8)
51. Den formodede
konflikt mellem frihed og natur virker altså tilbage på tolkningen
af visse specifikke aspekter af naturloven, især dens universalitet og
uforanderlighed. "Hvor er disse regler da skrevet", spørger
Augustin, "undtagen i bogen om det lys, som kaldes sandhed. Derfra
kopieres og overføres enhver retfærdig lov til hjertet hos det
menneske, der øver retfærdighed, ikke ved at strejfe om, men ved
ligesom at være indpræget i det, ganske ligesom billedet fra ringen
går over på vokset og alligevel ikke forlader ringen".
Netop på
grund af denne "sandhed" indbefatter naturloven universalitet. Fordi
den er indskrevet i personens fornuftbegavede natur, er den skænket til
alle væsner, der er fornuftbegavede og lever i historien. For at
fuldkommengøre sig selv i sin specifikke orden må personen
gøre det gode og undlade det onde, bære omsorg for at videregive
og bevare liv, forfine og udvikle den materielle verdens rigdomme,
forædle samfundslivet, søge sandhed, gøre det gode og
betragte skønheden.
Den adskillelse,
som nogle har anbragt mellem enkeltpersoners frihed og naturen, som alle er
fælles om, tilslører opfattelsen af morallovens universalitet ved
fornuftens hjælp. Den fremstår fra visse filosofiske teorier, der
er stærkt påvirkede af den moderne kultur. Men fordi naturloven
udtrykker den menneskelige persons værdighed og lægger grundlaget
til dennes fundamentale rettigheder og pligter, er den universel i sine
påbud og dens autoritet udstrækker sig til hele menneskeheden.
Denne universalitet ignorerer ikke menneskers individualitet, den er heller
ikke modstrid med, at hver enkelt person er absolut unik. Tværtimod, den
omfatter grundlæggende enhver af personens frie handlinger, som skal
vidne om det sande godes universalitet. Ved at underordne sig den fælles
lov, opbygger vore handlinger personers sande fællesskab og praktiserer
ved Guds nåde den kærlighed, "som er fuldkommenhedens
bånd" (Kol.3,14). Når de derimod lader hånt om loven
eller også - med eller uden skyld - blot er uvidende om den,
ødelægger vore handlinger personers fællesskab til skade for
alle og enhver.
|