55.Ifølge nogle teologers opfattelse er, i det mindste i visse tidligere perioder, samvittighedens funktion blevet reduceret til en simpel anvendelse af generelle etiske normer på individuelle tilfælde i en persons liv. Men de normer, fortsætter de, kan ikke forventes at forudse og respektere alle personens enkelte konkrete handlinger, så unikke og specielle de er. Mens sådanne normer til en vis grad kan være nyttige til en korrekt vurdering af situationen, kan de ikke erstatte den individuelle personlige afgørelse af, hvordan der bør handles i særlige tilfælde. Den allerede nævnte kritik af den traditionelle opfattelse af menneskenaturen og af dens betydning for det etiske liv har fået visse forfattere til at hævde, at disse normer ikke så meget er bindende objektive kriterier for samvittighedens vurderinger, men et generelt perspektiv, der forsøger at hjælpe mennesket til at holde orden i sit personlige og sociale liv. Disse forfattere understreger også den kompleksitet, der er typisk for fænomenet samvittighed, en kompleksitet, der er dybt forbundet med hele psykologiens og følelsernes område, og med de talrige påvirkninger fra den enkeltes kulturelle og sociale miljø. På den anden side vier de den største opmærksomhed til værdien af samvittigheden, som koncilet selv definerede som "menneskets helligste kerne og helligdom, her er det alene med Gud". Denne stemme, siges det, fører ikke så meget mennesket til en omhyggelig overholdelse af universelle normer som til en kreativ og ansvarlig accept af de personlige opgaver, som er betroet det af Gud.

I deres ønske om at betone samvittighedens "kreative" karakter, kalder nogle forfattere ikke længere dens handlinger for "vurderinger", men for "afgørelser": kun ved at træffe disse afgørelser "autonomt" ville mennesket være i stand til at opnå etisk modenhed. Nogle hævder endda, at denne modningsproces hæmmes af den alt for kategoriske holdning, der benyttes af kirkens læreembede i forbindelse med mange etiske spørgsmål; for dem er kirkens indgriben årsag til unødvendige samvittighedskonflikter.