56.
For at retfærdiggøre disse holdninger har nogle forfattere
foreslået en slags dobbelt status for etisk sandhed. Ud over det læremæssige og
abstrakte plan, må man anerkende, at en vis mere konkret eksistentiel
betragtning kommer først. Denne kunne ved at tage hensyn til
omstændighederne og situationen med rette være grundlaget for visse
undtagelser fra den almindelige regel og således tillade én i
praksis og med god samvittighed at gøre, hvad der af moralloven betegnes
som i sig selv ondt. Således er der i nogle tilfælde etableret en
adskillelse eller endda en modsætning mellem læren om det bud, der
gælder i almindelighed, og den individuelle samvittigheds norm, der
faktisk ville træffe den endelige afgørelse om, hvad der er godt,
og hvad der er ondt. På dette grundlag gøres der et forsøg
på at legitimere såkaldte "pastorale" løsninger i
modstrid med læreembedets lære, og for at
retfærdiggøre en "kreativ" hermeneutik, ifølge
hvilken samvittigheden på ingen måde i ethvert tilfælde er
forpligtet af et specielt forbud. Ingen kan undgå at indse, at disse
måder at gribe det an på, sætter et
spørgsmålstegn ved selve samvittighedens identitet i forhold til
menneskelig frihed og Guds lov. Kun den tidligere foretagne afklaring med
hensyn til det på sandhed hvilende forhold mellem frihed og lov
muliggør en bedømmelse af denne "kreative" opfattelse
af samvittigheden.
|