Dødssynd
og tilgivelig synd
69. Som vi
lige har set, har overvejelse over den fundamentale grundlæggende
afgørelse også fået nogle teologer til at foretage en
principiel revision af den traditionelle skelnen mellem dødssynder og tilgivelige
synder. De hævder, at den modstand mod Guds lov, som forårsager
tabet af helliggørende nåde - og evig fortabelse, hvis man
dør i en sådan tilstand af synd - kun kunne være resultatet
af en handling, der engagerer personen i dens helhed: med andre ord en
fundamental grundlæggende afgørelses handling. Ifølge disse
teologer eksisterer dødssynd, som skiller mennesket fra Gud, kun i den
afvisning af Gud, der udføres på et frihedsplan, som hverken kan
identificeres med en valghandling eller blive genstand for bevidst viden. Som
følge deraf, fortsætter de med at sige, er det vanskeligt, i hvert
fald psykologisk, at acceptere den kendsgerning, at en kristen, der
ønsker at vedblive med at være forenet med Kristus og med hans kirke,
så let og ofte kunne begå dødssynder, som dets handlingers
"genstand" i sig selv undertiden kunne tyde på. Det ville
ligeledes være svært at acceptere, at mennesket er i stand til i
løbet af kort tid radikalt at afbryde fællesskabets bånd med
Gud og bagefter omvende sig til ham ved alvorlig anger. Syndens alvor, fastholder de, bør
måles ved graden af frihedens engagement hos den person, der
udfører en handling, snarere end ved den pågældende
handlings genstand.
|