IV. DEN ETISKE
HANDLING
Teleologi og teleologismus
71. Forholdet mellem Guds lov og menneskets frihed, som har
sit inderste og levende centrum i samvittigheden, viser sig og
virkeliggøres i menneskelige handlinger. Det er netop gennem sine
handlinger, at mennesket opnår fuldkommenhed som menneske, som en, der er
kaldet til at søge sin Skaber af egen drift og frivilligt for at
nå til fuld og saliggørende fuldkommenhed ved at holde fast ved
ham.
Menneskelige
handlinger er etiske handlinger, fordi de udtrykker og afgør, om det
menneske, der udfører dem, er godt eller ondt. De frembringer ikke kun
en forandring i forhold, der ligger uden for mennesket, men i samme grad, som
de er velovervejede valg, definerer de etisk selve den person, der
udfører dem, bestemmer dennes dybe åndelige karaktertræk.
Dette gjorde Gregor af Nyssa klart opmærksom på: "Intet af,
hvad der er underlagt forandring og tilbliven, forbliver nogen sinde konstant,
men går vedvarende fra den ene tilstand til den anden, til det bedre
eller det værre... Nu er menneskelivet altid underlagt forandring; det
må altid fødes på ny... Men dets fødsel sker ikke ved
en indgriben udefra, som det er tilfældet med legemlige væsner...;
det er resultatet af et frit valg. Således er vi på en vis
måde vore egne forældre, idet vi ved vore beslutninger skaber os
selv, som vi vil".
|