72.
Det etiske ved handlinger
bestemmes af forholdet mellem menneskets frihed og det autentisk gode. Dette
gode er grundlagt som den evige lov ved guddommelig visdom, der henordner
ethvert væsen til dets mål: denne evige lov erkendes både af
menneskets naturlige fornuft (derfor er den "naturlov") og - på
en hel og fuldkommen måde - ved Guds overnaturlige åbenbaring
(derfor kaldes den "guddommelig lov"). At handle er etisk godt, hvis
frihedens valg er i overensstemmelse med menneskets sande gode og således
udtrykker personens frivillige henordnen sig til sit sidste mål: Gud
selv, det højeste gode, i hvem mennesket finder sin hele og fuldkomne
lykke. Det første spørgsmål i den unge mands samtale med
Jesus: "Hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?"
(Matt.19,16) får straks den afgørende forbindelse mellem den
etiske handlings værdi og menneskets sidste mål frem. I sit svar
bekræfter Jesus den unge mands overbevisning; om, at udførelsen af
gode gerninger, som er befalet af den ene, som "er den gode", er den
absolut nødvendige betingelse for og vejen til evig salighed: "Vil
du gå ind til livet, så hold budene" (Matt.19,17). Jesu svar
og hans henvisning til budene gør det også klart, at vejen til det
mål er kendetegnet af respekt for den guddommelige lov, der sikrer
menneskelig lykke. Kun den handling, som er i overensstemmelse med det gode,
kan være en vej, der fører til liv.
Den fornuftige
henordnen af den menneskelige handling til det sande gode og den frivillige
stræben efter det gode, som fornuften har erkendt, er etik. Derfor kan
menneskelig aktivitet ikke bedømmes som etisk rigtig, blot fordi den er
et middel til at opnå et eller andet af dens mål eller simpelt hen
fordi subjektets intention er god. Aktivitet er etisk rigtig, når den
vidner om og udtrykker, at personen frivilligt henordner sig til sit sidste
mål, og en konkret handling stemmer overens med det menneskelige gode,
som det af fornuften er erkendt i dets sandhed. Hvis genstanden for den
konkrete handling ikke er i overensstemmelse med personens sande gode,
gør valget af den handling vor vilje og os selv etisk onde ved
således at bringe os i konflikt med vort sidste mål, det
højeste gode, Gud selv.
|