74.
Men hvad afhænger den
etiske vurdering af menneskets frie handlinger af? Hvad er det, der sikrer
denne henordnen af menneskelige handlinger til Gud? Er det det handlende
subjekts hensigt, omstændighederne - og især konsekvenserne - af
dets handling eller selve genstanden for dets handling?
Dette er, hvad
der traditionelt kaldes for problemet med "etikkens grundlag". Netop
hvad dette problem angår, er der i de sidste få årtier
opstået nye eller genoplivede teologiske og kulturelle tendenser, der
kræver omhyggelig skelnen fra kirkens læreembedes side.
Visse etiske
teorier, der kaldes "teleologiske" hævder at være
interesserede i, at menneskelige handlinger er i overensstemmelse med de
mål, der tilstræbes af den handlende, og med de værdier, der
tilsigtes af denne. Kriterierne for vurderingen af det etisk rigtige i en
handling drages ud fra vægtningen af de ikke-etiske eller
før-etiske goder, der skal opnås, og de tilsvarende ikke-etiske
eller før-etiske værdier, der skal respekteres. For nogle ville
konkret adfærd være rigtig eller forkert, alt efter om den er eller
ikke er i stand til at frembringe en bedre sagernes tilstand for alle
implicerede. Rigtig adfærd ville være en, der var i stand til at
"maksimere" goder og "minimere" onder.
Mange af de
katolske moralteologer, der bekender sig til denne retning, forsøger at
distancere sig fra utilitarisme og pragmatisme, hvor det etiske i menneskelige
handlinger bedømmes uden hensyn til menneskets sande sidste mål.
Med rette erkender de nødvendigheden af at finde mere pålidelige
fornuftargumenter for at retfærdiggøre forudsætningerne og
tilvejebringe et grundlag for det sande og gode livs normer. Denne form for
undersøgelse er legitim og nødvendig, fordi den etiske orden, som
fastlagt af naturloven, principielt er tilgængelig for menneskelig
fornuft. Desuden er sådanne undersøgelser velegnede til at
møde de krav, der stilles af dialog eller samarbejde med ikke-katolikker
og ikke-troende, især i pluralistiske samfund.
|