Genstanden for den velovervejede handling

76. Disse teorier kan få en vis overbevisende kraft på grund af deres beslægtethed med den naturvidenskabelige mentalitet, som med rette er optaget af at indrette tekniske og økonomiske aktiviteter på basis af en beregning af ressourcer og udbytter, fremgangsmåder og deres virkninger. De forsøger at befri fra en voluntaristisk og arbitrær pligtetiks begrænsninger, der i sidste instans ville føre til umenneskelighed.

Sådanne teorier er imidlertid ikke trofaste over for kirkens lære, når de mener, at de kan forsvare velovervejede valg af adfærdsformer, der er i modstrid med den guddommelige lov og naturloven, som etisk gode. Disse teorier kan ikke hævde, at de bygger på den katolske moraltradition. Skønt denne har været vidne til udviklingen af en kasuistik, der forsøgte at fastslå de bedste metoder til at opnå det gode i bestemte konkrete situationer, er det ikke desto mindre sandt, at denne kasuistik kun beskæftigede sig med tilfælde, hvor loven var usikker, og således blev der ikke rejst tvivl om den absolutte gyldighed af etiske forbud, der forpligter uden undtagelse. De troende er forpligtede til at anerkende og respektere de specifikke etiske bud, der er bekendtgjort og lært af kirken i Guds, Skaberens og Herrens navn. Når apostlen Paulus sammenfatter opfyldelsen af loven i budet om at elske næsten som sig selv (sml. Rom.13,8-10), svækker han ikke budene, men skærper dem, idet han afslører deres krav og deres alvor. Kærlighed til Gud og til ens næste kan ikke adskilles fra overholdelsen af budene i den pagt, der er fornyet i Jesu Kristi blod og i Åndens gave. Det er en ære, der er karakteristisk for kristne, at adlyde Gud mere end mennesker (sml. Ap.G.4,19; 5,29) og acceptere selv martyriet som en konsekvens ligesom Det gamle og Det nye Testamentes hellige mænd og kvinder, der betragtes som hellige, fordi de hellere ofrede deres liv end udførte den ene eller den anden bestemte handling i modstrid med tro eller dyd.