77.
For at give fornuftige kriterier for en rigtig etisk beslutning, tager de
ovenfor nævnte teorier hensyn til hensigten med og konsekvenserne af
menneskelig handling. Det er naturligvis nødvendigt at tage hensyn
både til hensigten - som Jesus stærkt hævdede i klar
uoverensstemmelse med de skriftkloge og farisæerne, der meget detaljeret
påbød visse ydre skikke uden at hæfte sig ved hjertet (sml. Mark.7,20-21; Matt.15,19) - og de goder,
der opnås, og de onder, der undgås som følge af en bestemt
handling. Det
kræver ansvarlighed. Men overvejelsen af disse konsekvenser og også
af hensigterne er ikke nok til at bedømme den moralske kvalitet af et
konkret valg. Vægtningen af de forudseelige goder og onder som
konsekvensen af en handling er ikke en fyldestgørende metode til at
afgøre, om valget af den konkrete adfærdsform "efter dens
beskaffenhed" eller "i sig selv" er etisk god eller ond, tilladt
eller forbudt. De forudseelige konsekvenser er del af de af handlingens
omstændigheder, som, selv om de er i stand til at formindske alvoren af
en ond handling, alligevel ikke kan ændre dens etiske beskaffenhed.
Desuden kan
enhver indse vanskeligheden ved eller snarere umuligheden af at vurdere alle de
gode og onde konsekvenser og virkninger - defineret som ikke-etiske - af ens
egne handlinger: en udtømmende fornuftig kalkulation er ikke mulig.
Hvordan kan man så give sig til at fastsætte forhold, der
afhænger af en bedømmelse, hvis kriterier forbliver uklare? Hvordan skulle en absolut forpligtelse kunne
begrundes på basis af så tvivlsomme kalkulationer?
|