80.
Fornuften bekræfter, at
der er genstande for den menneskelige handling, som ifølge selve deres
natur "ikke kan henordnes til Gud", fordi de radikalt er i modstrid
med det gode for personen, der er skabt i hans billede. Det er disse
handlinger, der i kirkens moraltradition er blevet kaldt "i sig selv
onde" (intrinsece malum): sådan er de altid og per se, med andre
ord, på grund af selve deres genstand, og helt uafhængig af de
skjulte motiver hos den, der handler, og af omstændighederne.
Følgelig, uden på mindste måde at benægte den
indflydelse på etikken, der udøves af omstændigheder og
især af hensigter, lærer kirken, at "der eksisterer
handlinger, som per se og i sig selv, uafhængig af
omstændighederne, altid er virkeligt forkastelige på grund af deres
genstand". Det andet Vatikankoncil giver selv, idet det taler om den
respekt, man skylder den menneskelige person, mange eksempler på
sådanne handlinger: "Alt det desuden, som strider mod livet,
såsom mord i enhver form, folkemord, fosterdrab, barmhjertighedsdrab
eller selvmord - alt det som krænker menneskets personlige integritet,
såsom lemlæstelse, fysisk eller psykisk tortur, forsøg
på at øve moralsk tvang - alt det som krænker
menneskeværdet, som umenneskelige livsforhold, vilkårlig
fængsling, deportation, slaveri, prostitution, køb og salg af
kvinder eller børn - uværdige arbejdsvilkår, som
nedværdiger arbejderen til at blive et profitredskab i stedet for et frit
og ansvarligt individ: Alt dette og andre lignende forhold er forkastelige. De
fordærver den menneskelige civilisation, men vanærer dem, som
bærer skylden for uretten, langt mere end dem, som lider uret. Og de
krænker i høj grad Skaberens ære".
Hvad angår
handlinger, der i sig selv er onde, og med hensyn til præventionsmetoder,
hvorved den ægteskabelige akt med vilje gøres ufrugtbar,
lærer pave Paul VI: "Hvad angår princippet om "det mindre
onde", er det ganske vist undertiden tilladt at tåle et mindre etisk
onde for at undgå et større eller give plads for et højere
gode, men det er dog aldrig tilladt, selv ikke af tungtvejende grunde, at
gøre ting, der er slette i sig selv, for at opnå noget godt (sml.
Rom.3,8); det er ikke tilladt direkte at ville gøre noget, der i sig
selv er i modstrid med den etiske orden og derfor uværdigt for mennesket,
selv om det sker med det formål at beskytte eller fremme værdier
for den enkelte, for familien eller samfundet".
|