83.
Det er indlysende, at i spørgsmålet om det etiske ved menneskelige
handlinger, og især spørgsmålet, om der eksisterer
handlinger, der i sig selv er onde, finder vi os stillet over for
spørgsmålet om mennesket selv, om dets sandhed og om de etiske
konsekvenser af at flygte fra den sandhed. Ved at anerkende og lære, at
der eksisterer noget i sig selv ondt i givne menneskelige handlinger, forbliver
kirken tro mod den fulde sandhed om mennesket: således respekterer og
støtter den mennesket i dets værdighed og dets kald. Følgelig må den afvise de
ovenfor fremsatte teorier, som er i modstrid med denne sandhed.
Kære
Brødre i bispeembedet, vi må ikke lade os nøje med blot at
advare de troende om visse etiske teoriers fejl og farer. Vi må
først af alt vise den tiltrækkende stråleglans i den
sandhed, som er Jesus Kristus selv. I ham, som er sandheden (sml. Joh.14,6),
kan mennesket gennem sine gode handlinger helt forstå og fuldkomment leve
sit kald til frihed i lydighed mod den guddommelige lov, der er sammenfattet i
budet om kærlighed til Gud og næsten. Og dette er, hvad der sker
gennem Helligåndens, sandhedens, frihedens og kærlighedens
Ånds gave: I ham bliver vi i stand til at tilegne os loven, til at
modtage den og leve den som den sande personlige friheds motiverende kraft:
"frihedens fuldkomne lov" (Jak.1,25).
|