87. Kristus åbenbarer først og fremmest, at den frimodige og uforbeholdne accept af sandheden er betingelsen for autentisk frihed: "I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie" (Joh.8,32). Det er sandheden, der gør os fri over for verdslig magt, og som giver styrken til at udholde martyriet. Således var det med Jesus over for Pilatus: "Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden" (Joh.18,37). De, der virkeligt tilbeder Gud, må derfor tilbede ham "i ånd og sandhed" (Joh.4,23): i denne tilbedelse bliver de frie. Tilbedelse af Gud og et forhold til sandheden er i Jesus Kristus åbenbaret som det dybeste grundlag for frihed.

Desuden åbenbarer Jesus ved hele sit liv og ikke blot ved sine ord, at frihed opnås i kærlighed, det vil sige ved at give sig selv. Han, der siger: "Større kærlighed har ingen, end den at sætte sit liv til for sine venner" (Joh.15,13), går frivilligt sin lidelse i møde (sml. Matt.26, 46), og i lydighed mod Faderen giver han på korset sit liv for alle mennesker (sml. Fil.2,6-11). Overvejelsen af den korsfæstede Jesus er således den kongevej, som kirken må gå ad hver eneste dag, hvis den ønsker at forstå den fulde betydning af frihed: at give sig selv i tjeneste over for Gud og ens brødre. Fællesskab med den korsfæstede og opstandne Herre er den aldrig ophørende kilde, hvorfra kirken uophørligt tapper for at leve i frihed, for at give sig selv og for at tjene. Som kommentar til verset i Salme 100 "Tjen Herren under glædessang" siger Augustin: "I Herrens hus er slaveriet frit. Det er frit, fordi det ikke tjener af nødvendighed, men af kærlighed... Kærligheden bør gøre dig til en tjener, ganske ligesom sandheden har gjort dig fri... du er på samme tid både en tjener og fri: tjener, fordi du er blevet det; fri, fordi du er elsket af Gud din Skaber, ja, du er også blevet i stand til at elske din Skaber... Du er Herrens tjener og du er Herrens frigivne. Søg ikke efter en frihed, som vil føre dig langt bort fra din befriers hus!"

Kirken og ethvert af dens medlemmer er således kaldet til at deltage i den korsfæstede Kristi munus regale (sml. Joh.12,32), til at have del i Menneskesønnens nåde og ansvar, han, der ikke kom "for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange" (Matt.20,28).

Jesus er således den levende, personlige sammenfatning af fuldkommen frihed i total lydighed mod Guds vilje. Hans korsfæstede legeme åbenbarer helt den ubrydelige forbindelse mellem frihed og sandhed, ligesom hans opstandelse fra de døde er den største ophøjelse af frugtbarheden og den frelsende kraft i en frihed, der leves i sandhed.