89.
Tro har også et etisk indhold. Den fremkalder og kræver et konstant
livsengagement; den medfører og fuldkommengør accepten og
overholdelsen af Guds bud. Som Johannes skriver, "Gud er lys, og der er
intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham,
men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden... Og deraf
kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. Den, der siger:
"Jeg kender ham", men ikke holder hans bud, er en løgner, og
sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds
kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham,
skylder også selv at leve sådan, som han levede" (1.Joh.1,5-6;
2,3-6).
Gennem det
sande og gode liv bliver tro til "bekendelse", ikke blot over for
Gud, men også over for mennesker: den bliver vidnesbyrd. "I er
verdens lys", sagde Jesus; "En by, der ligger på et bjerg kan
ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en
skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.
Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode
gerninger og priser jeres fader, som er i himlene" (Matt.5,14-16). Disse
gerninger er frem for alt kærlighedens (sml. Matt.25,31-46) og den
ægte friheds, som viser sig og leves ved at give sig selv, endda lige til
at give sig selv totalt, ligesom Jesus, der på korset "har elsket
kirken og hengivet sig for den" (Ef.5,25). Kristi vidnesbyrd er kilden
til, modellen og normen for hans disciples vidnesbyrd, for de er kaldet til at
vandre den samme vej: "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han
fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig"
(Luk.9,23). Kærlighed i overensstemmelse med evangeliets radikale krav
kan føre den troende til martyriets højeste vidnesbyrd. Endnu
engang betyder dette at efterligne Jesus, som døde på korset:
"I skal ligne Gud som hans kære børn", skriver Paulus
til de kristne i Efesus, "og vandre i kærlighed,ligesom Kristus
elskede os og gav sig selv hen for
os som en
gave og et offer til Gud, en liflig duft" (Ef.5,1-2).
|