97.
På denne måde viser etiske normer, og først og fremmest de
negative, de, der forbyder det onde, deres betydning og styrke både
personligt og socialt. Ved at beskytte hvert enkelt menneskes ukrænkelige
personlige værdighed, hjælper de til at bevare det menneskelige
samfundssystem og dets rigtige og frugtbare udvikling. Især budene
på dekalogens anden tavle - som Jesus citerede over for den unge mand i
evangeliet (sml. Matt.19,19) - udgør hele samfundslivets
uundværlige regler.
Disse bud
er udformet i almindelige vendinger. Men selve den kendsgerning, at
"princippet, subjektet og målet for enhver social dannelse er - og
også bør være -det enkelte menneske", tillader
også, at de specificeres og gøres mere eksplicitte i en detaljeret
adfærdskodeks. De fundamentale etiske regler for samfundslivet
indbefatter således bestemte krav, som det kræves, at både
offentlige myndigheder og borgerne er opmærksomme på. Selv om
hensigterne måske undertiden kan være gode, og
omstændighederne ofte vanskelige, har borgerlige myndigheder og
især enkeltpersoner ingen myndighed til at krænke den menneskelige
persons fundamentale og umistelige rettigheder. Derfor kan kun en etik, der
anerkender visse normer som altid gyldige og gældende for enhver uden
undtagelse, garantere det etiske grundlag for social sameksistens, både
på de nationale og de internationale planer.
|