99. Kun Gud, det højeste gode, udgør det urokkelige grundlag og den væsentlig betingelse for etik og således for budene, især de negative bud, der altid og i alle tilfælde forbyder adfærd og handlinger, der er uforenelige med ethvert menneskes personlige værdighed. Det højeste gode og det etisk gode mødes i sandheden: sandheden om Gud, Skaberen og Forløseren, og sandheden om mennesket, der er skabt og forløst af ham. Kun på denne sandhed er det muligt at bygge et fornyet samfund og løse de komplekse og betydningsfulde problemer, der rammer det, først og fremmest problemet med at overvinde de forskellige former for totalitarisme, for derved at bane vejen for personens autentiske frihed. "Totalitarisme opstår ud fra en benægtelse af sandheden i objektiv forstand. Hvis der ikke er en transcendent sandhed, som mennesket må adlyde for at nå til sin fulde identitet, så er der ikke noget sikkert princip, som garanterer retfærdige forhold mellem mennesker indbyrdes. Deres egoisme som en klasse, en gruppe eller en nation vil uvægerligt sætte dem op mod hinanden. Hvis man ikke anerkender den transcendente sandhed, overtager magtens herredømme føringen, og hver enkelt er tilbøjelig til at gøre fuld brug af de midler, der er til disposition, for at gennemtrumfe sine egne interesser og sin egen mening uden hensyn til andres rettigheder. Mennesker respekteres så kun i den grad, man kan udnytte dem for sine egne egoistiske mål. Således ligger roden til den moderne totalitarisme i benægtelsen af menneskets transcendente værdighed. Som den usynlige Guds synlige billede er mennesket ifølge selve sin natur subjekt for rettigheder, som ingen må krænke - ingen enkelt person, gruppe, klasse, nation eller stat. Ikke engang flertallet i et samfund må krænke disse rettigheder ved at bekæmpe mindretallet ved isolation, undertrykkelse og udbytning eller ved forsøg på at udrydde det".

Følgelig er den uadskillelige sammenhæng mellem sandhed og frihed - som udtrykker det væsentlige bånd mellem Guds visdom og vilje - overordentlig betydningsfuld for personers liv i den socio-økonomiske og socio-politiske sfære. Dette ses klart i kirkens sociallære - som hører "til teologiens og specielt til moralteologiens område" - og fra dens fremstilling af bud, der bestemmer det sociale, økonomiske og politiske liv, ikke blot hvad angår generelle holdninger, men også præcise og bestemte adfærdsformer og konkrete handlinger.