Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Veritatis splendor

IntraText CT - Text

  • KAPITEL TRE "FOR AT KRISTI KORS IKKE SKAL BLIVE TIL TOM TALE" (1.Kor.1,17)   DET ETISK GODE FOR KIRKENS OG VERDENS LIV
      • 100
Previous - Next

Click here to hide the links to concordance

100. Den Katolske Kirkes Katekismus hævder, at "i økonomiske anliggender kræver respekten for menneskeværdighed udøvelsen af mådeholdets dyd for at lægge bånd vor forkærlighed for denne verdens goder; af retfærdighedens dyd for at sikre vor næstes rettigheder og give ham eller hende, hvad der tilkommer dem; af solidaritet ifølge den gyldne regel og i overensstemmelse med Herrens gavmildhed, han, der "for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom" (2.Kor.8,9)".

Katekismen fortsætter med at nævne en række adfærdsformer og handlinger, der er i modstrid med menneskeværdighed: tyveri, forsætlig tilbageholdelse af lånte goder eller tabte genstande, økonomisk kriminalitet (sml. 5.Mos.25,13-16), uretfærdige lønninger (sml. 5.Mos.24,14-15), at tvinge priser i vejret ved at benytte sig af en andens uvidenhed eller forlegenhed (sml. Am.8,4-6), uretmæssig tilegnelse og privat benyttelse af en virksomheds fælles ejendom, dårligt udført arbejde, skattesvindel, falske check og fakturaer, alt for store udgifter, frådseri, etc. Den fortsætter: "Det syvende bud forbyder handlinger eller initiativer, der af nogen som helst grund - egoistisk eller ideologisk, forretningsmæssig eller totalitær - fører til, at mennesker slavebindes, ignoreres til trods for deres personlige værdighed, ved at de købes, sælges eller byttes som varer. Ved vold at reducere personer til forbrugsgoder eller til en kilde til fortjeneste er en synd imod deres værdighed som personer og deres fundamentale rettigheder. Paulus belærer en kristen herre om den rette behandling af hans kristne slave ?ikke længere som en slave, men som en broder i Herren? (sml. Filem.16)".

 




Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License