2. Ingen kan undgå de fundamentale spørgsmål: Hvad skal jeg gøre? Hvordan kan jeg skelne godt fra ondt? Svaret er kun muligt takket være den sandhedens stråleglans, der skinner frem i menneskeånden, som psalmisten udtrykker det: "Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? Løft dit ansigts lys mod os, Herre!" (Salme 4,7).

Guds ansigts lys skinner i al dets skønhed på Jesu Kristi ansigt, "han er den usynlige Guds billede" (Kol.1,15), "han er Guds kærligheds glans" (Hebr.1,3), "fuld af nåde og sandhed" (Joh.1,14). Kristus er "vejen og sandheden og livet" (Joh.14,6). Følgelig gives det afgørende svar på ethvert menneskes spørgsmål, især på dets religiøse og etiske spørgsmål, af Jesus Kristus, eller er snarere Jesus Kristus selv, som Det andet Vatikankoncil minder om: "Menneskets mysterium finder ikke sin sande belysning andetsteds end i det menneskevordne Ords mysterium. Adam, urmennesket, var et forbillede på den, som skulle komme, Kristus Herren. Og ved at åbenbare hemmelighederne om Faderen og hans kærlighed manifesterer Kristus, den nye Adam, fuldt ud mennesket for det selv og viser det dets herlige kald".

Jesus Kristus, "lyset for alle folk" skinner på hans kirkes ansigt, for den er udsendt til at forkynde evangeliet for hele skabningen (sml. Mark.16, 15).

Kirken som Guds folk blandt nationerne tilbyder derfor, samtidig med at den er opmærksom på historiens nye udfordringer og menneskehedens bestræbelser for at opdage meningen med livet, ethvert menneske det svar, der stammer fra sandheden om Jesus Kristus og hans evangelium. Kirken vedbliver med at være dybt overbevist om, at det er dens "pligt at granske tidens tegn og tyde dem i evangeliets lys. Således vil den kunne svare på menneskenes stadig tilbagevendende spørgsmål om meningen med det nuværende og kommende liv og deres indbyrdes forhold på en måde, som svarer til hver enkelt generations behov".