111.
Den tjeneste, som moralteologer er kaldet til at yde i vore dage, er af den
største vigtighed, ikke blot for kirkens liv og sendelse, men også
for det menneskelige samfund og den menneskelige kultur. Moralteologer har den
opgave, i tæt og levende forbindelse med bibelteologi og dogmatik gennem
deres videnskabelige overvejelse at henlede opmærksomheden på
"det dynamiske aspekt, som vil fremkalde det svar, som mennesket må
give på det guddommelige kald, der kommer i processen med dets
vækst i kærlighed inden for et frelsesfællesskab. På
denne måde vil moralteologi opnå en indre åndelig dimension,
som svarer til behovet for helt at udvikle det imago Dei, der findes i
mennesket, og som svarer til de love for åndelig udvikling, der er
beskrevet af kristen asketisk og mystisk teologi".
Moralteologien
og dens lære møder bestemt særlige vanskeligheder i vore
dage. Fordi kirkens etik nødvendigvis indbefatter en normativ dimension,
kan moralteologi ikke reduceres til en sum af viden, der er udarbejdet blot i
sammenhæng med de såkaldte adfærdsvidenskaber. Disse
beskæftiger sig med fænomenet etik som en historisk og social
kendsgerning; moralteologi er imidlertid, skønt den er nødt til
at gøre brug af adfærds- og naturvidenskaberne, ikke
afhængig af resultaterne af formal empirisk observation eller
fænomenologisk forståelse alene. Faktisk må
adfærdsvidenskabernes anvendelighed for moralteologi altid måles
over for det oprindelige spørgsmål: Hvad er godt eller ondt? Hvad
skal der gøres for at opnå evigt liv?
|