Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Veritatis splendor

IntraText CT - Text

  • KAPITEL TRE "FOR AT KRISTI KORS IKKE SKAL BLIVE TIL TOM TALE" (1.Kor.1,17)   DET ETISK GODE FOR KIRKENS OG VERDENS LIV
      • 112
Previous - Next

Click here to hide the links to concordance

112. Moralteologen derfor i sammenhæng med vore dages fremherskende videnskabelige og tekniske kultur, udsat som den er for farerne ved relativisme, pragmatisme og positivisme, udvise omhyggelig dømmekraft. Fra det teologiske synspunkt er etiske principper ikke afhængige af det historiske øjeblik, hvori de er opdaget. Desuden kan den kendsgerning, at nogle troende handler uden at følge læreembedets belæringer eller fejlagtigt betragter en adfærdsform, der af deres hyrder er erklæret for i modstrid med Guds lov, som etisk rigtig, ikke være et gyldigt argument for at afvise den sandhed om de etiske normer, som er doceret af kirken. Bekræftelsen af etiske principper ligger ikke inden for formale empiriske metoders kompetence. Uden at benægte sådanne metoders gyldighed, men samtidig uden at indskrænke sin synsvinkel til dem, tager moralteologien, trofast mod den overnaturlige trossans, først og fremmest hensyn til menneskehjertets åndelige dimension og dets kald til guddommelig kærlighed.

 

Mens adfærdsvidenskaberne faktisk, ligesom alle eksperimentelle videnskaber, udvikler et statistisk begreb om "normalitet", lærer troen, at denne normalitet selv bærer sporene af et fald fra menneskets oprindelige situation - med andre ord, den er angrebet af synd. Kun den kristne tro viser mennesket vejen tilbage til "begyndelsen" (sml. Matt.19,8), en vej der ofte er helt forskellig fra den empiriske normalitets. Trods den store værdi af den information, som adfærdsvidenskaberne giver, kan de ikke betragtes som afgørende kriterier for etiske normer. Det er evangeliet, der åbenbarer den hele sandhed om mennesket og dets etiske vej og således oplyser og advarer syndere; det forkynder dem Guds barmhjertighed, som bestandigt arbejder at bevare dem både fra fortvivlelse over deres manglende evne til helt at kende og holde Guds lov og fra den formodning, at de kan frelses uden fortjeneste. Gud minder også syndere om tilgivelsens glæde, som alene giver kraften til i moralloven at se en befriende sandhed, en nådefuld kilde til håb, en vej til liv.

 




Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License