Vort
eget ansvar som hyrder
114. Som
Det andet Vatikankoncil minder os om, hviler ansvaret for troen og for Guds
folks tro og trosliv især på kirkens hyrder. "Blandt de
første af biskoppernes opgaver står forkyndelsen af evangeliet.
Biskopperne er nemlig troens forkyndere, som leder nye disciple til Kristus, de
er de autentiske lærere iført Kristi myndighed, som prædiker
for deres folk den tro, de skal modtage og føre ud i livet, som
fremstiller den i Helligåndens lys, henter nyt og gammelt frem fra
åbenbaringens skatte (sml. Matt.13,52), lader troen bære frugt og
tilbageviser de vranglærdomme, som truer deres hjord (sml.
2.Tim.4,1-4)".
Det er vor
fælles pligt og endnu mere vor fælles nåde som kirkens hyrder
og biskopper at lære de troende de ting, der fører dem til Gud,
ganske ligesom Herren Jesus gjorde med den unge mand i evangeliet. Som svar
på spørgsmålet: "Hvad godt skal jeg gøre for at
få evigt liv?", henviste Jesus den unge mand til Gud, skabelsens og
pagtens Herre. Han mindede ham om de etiske bud, der allerede er åbenbaret
i Det gamle Testamente, og påpegede deres ånd og dybeste mening ved
at indbyde den unge mand til at følge ham i fattigdom, ydmyghed og
kærlighed: "Kom så og følg mig!". Sandheden i
denne lære blev beseglet på korset i Kristi blod: i
Helligånden er den blevet kirkens og enhver kristens nye lov.
Dette
"svar" på spørgsmålet om etik er på en
særlig måde af Jesus Kristus blevet betroet til os, kirkens hyrder;
vi er blevet kaldet til at gøre det til genstand for vor prædiken
i opfyldelsen af vort munus propheticum. På samme tid må vort
ansvar som hyrder, hvad angår kristen morallære, også
udføres som del af vort munus sacerdotale: dette sker, når vi
uddeler nådens og helliggørelsens gaver til de troende som et
effektivt middel til at adlyde Guds hellige lov, og når vi med vore
vedvarende og tillidsfulde bønner støtter troende i deres
bestræbelser for at være trofaste mod troens krav og leve i
overensstemmelse med evangeliet (sml. Kol.1,9-12). Især i vore dage
må kristen morallære være et af de hovedområder, hvori
vi udøver vor pastorale årvågenhed, idet vi udfører
vort munus regale.
|