115. Dette er faktisk første gang, at kirkens læreembede detaljeret har fremlagt de fundamentale elementer i denne lære, og præsenteret principperne for den pastorale skelnen, der er nødvendig i praktiske og kulturelle situationer, der er komplekse og endda afgørende.

I lyset af åbenbaringen og af kirkens konstante lære, specielt Det andet Vatikankoncils, har jeg kort mindet om frihedens væsentlige kendetegn, så vel som om de fundamentale værdier, der er forbundet med menneskets værdighed og dets handlingers sandhed, for i lydighed mod moralloven at kunne opdage en nåde og et tegn på vort barnekår hos Gud i den ene Søn (sml. Ef.1,4-6). Specielt har denne rundskrivelse vurderet visse tendenser i vore dages moralteologi. Nu overlader jeg denne vurdering til jer i lydighed mod Herrens ord, som betroede Peter den opgave at styrke sine brødre (sml. Luk.22,32), for at oplyse og hjælpe vor fælles dømmekraft.

Hver af os ved, hvor vigtig den lære er, som udgør det centrale tema for denne rundskrivelse, og som i dag er blevet gentaget med Peters efterfølgers autoritet. Enhver af os kan se alvoren i det, som det drejer sig om, ikke blot for enkelte personer, men for hele samfundet, med den fornyede bekræftelse af de etiske buds universalitet og uforanderlighed, især dem, der altid og uden undtagelse forbyder handlinger, der i sig selv er onde.

Ved at anerkende disse bud, lytter kristne hjerter og vor pastorale kærlighed til kaldet fra ham, der "elskede os først" (1.Joh.4,19). Gud opfordrer os til at være hellige, som han er hellig (sml. 3.Mos.19,2), til - i Kristus - at være fuldkomne som han er fuldkommen (sml. Matt.5,48). Det buds urokkelige krav bygger på Guds uendeligt barmhjertige kærlighed (sml. Luk.6,36), og hensigten med det bud er at lede os, ved Kristi nåde, på den livsfyldens vej, der passer sig for Guds børn.