AFSLUTNING
Maria,
barmhjertighedens mor
118.
Lad os ved afslutningen af disse overvejelser betro os selv, vort livs lidelser
og glæder, troendes og mennesker af god viljes etiske liv og
moralteologernes forskning til Maria, Guds mor og barmhjertighedens mor.
Maria er
barmhjertighedens mor, fordi hendes søn, Jesus Kristus, blev sendt af
Faderen som åbenbaringen af Guds barmhjertighed (sml. Joh.3,16-18).
Kristus kom ikke for at fordømme, men for at tilgive, for at vise
barmhjertighed (sml. Matt.9,13). Og den største barmhjertighed af alle
findes i, at han er midt iblandt os og kalder os til at møde ham og til
sammen med Peter at bekende, at han er "den levende Guds søn"
(Matt.16,16). Ingen menneskelig synd kan udslette Guds barmhjertighed eller
forhindre ham i at udøse al sin triumferende magt, hvis vi blot vender
os til ham. Faktisk gør synden selv den kærlighed endnu mere
strålende hos den Far, der for at løskøbe trællen
hengav Sønnen: hans barmhjertighed mod os er forløsning. Denne
barmhjertighed når sin fuldendelse i Åndens gave, som skænker
nyt liv og kræver, at det bliver levet. Ligegyldigt hvor mange og store
de hindringer, der stilles i vejen for ham af menneskelig skrøbelighed
og synd, gør den Ånd, der gør jorden ny (sml. Salme 104,30)
det under muligt, at det fuldkomment gode kan gøres. Denne fornyelse,
som giver evnen til at gøre, hvad der er godt, ædelt, smukt,
behageligt for Gud og i overensstemmelse med hans vilje, er på en
måde opblomstringen af barmhjertighedens gave, der skænker
befrielse fra det ondes trældom og giver styrken til ikke at synde
længere. Ved at skænke det nye liv, gør Jesus os delagtige i
sin kærlighed og fører os til Faderen i Ånden.
|