120.
Maria er også barmhjertighedens mor, for det er til hende, at Kristus
betror sin kirke og hele menneskeheden. Ved korsets fod, da hun tager imod
Johannes som sin søn, da hun sammen med Kristus beder Faderen om at
tilgive dem, der ikke ved, hvad de gør (sml. Luk.23,34), erfarer Maria,
i fuldkommen lydighed mod Ånden, Guds kærligheds rigdom og
universalitet, som åbner hendes hjerte og gør hende i stand til at
favne hele menneskeslægten. Således bliver Maria mor til enhver af
os, den mor, der opnår guddommelig barmhjertighed for os.
Maria er
det lysende tegn og det indbydende forbillede for det sande og gode liv.
Ambrosius siger det således: "Dette ene menneskes liv kan tjene som
et forbillede for enhver",183, og mens han taler specielt til jomfruer,
men i en sammenhæng, der er åben for alle, slår han fast:
"Den første tilskyndelse til at lære, er lærerens
ædelhed. Hvem kan være mere ædel end Guds mor? Hvem kan
være mere herlig end den, der er valgt af Herligheden selv?". Maria
levede og virkeliggjorde sin frihed netop ved at give sig selv til Gud og
modtage Guds gave i sig. Indtil tiden for hans fødsel skærmede hun
i sit moderskød Guds Søn, der blev menneske; hun opdrog ham og
gjorde det muligt for ham at vokse op, og hun ledsagede ham i den ophøjede
frihedshandling, som er det fuldkomne offer af hans eget liv. Ved at give sig
selv, indgik Maria helt i Guds plan, hvorved han giver sig selv til verden. Ved
i sit hjerte at modtage og grunde over begivenheder, som hun ikke altid forstod
(sml. Luk.2,19), blev hun forbilledet for alle dem, der hører Guds ord
og bevarer det (sml. Luk.11,28), og gjorde sig fortjent til titlen
"Visdommens sæde". Denne visdom er Jesus Kristus selv, Guds
evige Ord, der fuldkomment åbenbarer og udfører Faderens vilje
(sml. Hebr.10,5-10). Maria indbyder enhver til at tage imod denne visdom.
Også til os retter hun den befaling, hun gav tjenerne ved brylluppet i
Kana i Galilæa: "Gør, hvad som helst han siger til jer"
(Joh.2,5).
Maria deler
vore menneskelige vilkår, men i fuldstændig åbenhed over for
Guds nåde. Da hun ikke har kendt til synd, kan hun have medlidenhed med
enhver form for svaghed. Hun forstår det syndige menneske og elsker det
med en mors kærlighed. Netop derfor er hun på sandhedens side og
deler kirkens byrde, idet hun altid og til enhver minder om etikkens krav. Hun
tillader heller ikke det syndige menneske at blive bedraget af dem, der
hævder at elske det ved at retfærdiggøre dets synd, for hun
ved, at således ville Kristi hendes søns offer blive tømt
for dets kraft. Ingen syndstilgivelse, der tilbydes af falske
læresætninger, heller ikke på filosofiens og teologiens
områder, kan gøre mennesket virkelig lykkeligt: kun den opstande
Kristi kors og herlighed kan skænke dets samvittighed fred og dets liv
frelse.
Hellige
Maria,
Barmhjertighedens
mor,
våg
over alle mennesker
for at
Kristi kors
ikke skal
miste sin kraft,
for at
mennesket ikke skal forvilde sig
bort fra
det godes vej
eller blive
blind for synd,
men
må slå sin lid mere og mere til Gud,
som er
"rig på barmhjertighed" (Ef.2,4).
Gud give os
alle at udføre de gode gerninger,
som han
forud har lagt til rette for os (sml. Ef.2,10)
og
således leve helt
"til
lov og pris for hans herlighed" (Ef.1,12).
Givet i Rom
ved Sankt Peter, 6. august, festen for Herrens forklarelse, i året 1993,
det femtende i mit pontifikat.
Joannes Paulus II
|