3.
Kirkens hyrder er i fællesskab med Peters efterfølger de troende
nær i denne bestræbelse; de oplyser og ledsager dem med deres
autoritative lære, idet de finder stadig nye måder at tale om
kærlighed og barmhjertighed på ikke blot til troende, men til alle
mennesker af god vilje. Det andet Vatikankoncil vedbliver med at være et
usædvanligt vidne om denne kirkens holdning, og som en "ekspert i
menneskekærlighed" stiller den sig til tjeneste for hvert enkelt
menneske og for hele verden.
Kirken ved, at
den etiske fordring berører hvert menneske dybt; det involverer alle
mennesker, også dem som ikke kender Kristus og hans evangelium eller Gud
selv. Den ved, at det er netop på det sande og gode livs vej, at vejen
til frelse er åben for alle. Det andet Vatikankoncil mindede klart om
dette, når det siger: "De som uforskyldt er uden kundskab om Kristi
evangelium og hans kirke, men som ikke desto mindre søger Gud af et
oprigtigt hjerte - og under nådens impulser prøver at
gennemføre hans vilje således, som de erkender den ved deres
samvittighed... kan nå frem til den evige frelse". Koncilet
tilføjede: "Det guddommelige forsyn vil ikke nægte den
nødvendige hjælp til frelse til dem, som ikke har haft muligheder
for at nå frem til en bevidst gudserkendelse, men som, for vist ikke uden
Guds nåde, stræber efter at leve ret. Alt det gode og sande, som
findes hos disse, bliver af kirken betragtet som tilløb til evangeliet
og en gave fra ham, som oplyser ethvert menneske, for at det til slut skal eje
livet"
|