HENSIGTEN MED
DENNE RUNDSKRIVELSE
4.Til
alle tider, men især i de sidste to århundreder har paver, enten
personligt eller sammen med bispekollegiet, udviklet og fremsat en
morallære hvad angår de mange forskellige områder af
menneskelivet. I Kristi navn og med hans autoritet har de formanet, bedømt
og forklaret. I deres indsats for menneskeheden, i deres troskab mod deres
sendelse, har de bekræftet, støttet og trøstet. Med
garantien om sandhedens Ånds bistand har de bidraget til en bedre
forståelse af den etiske fordring på den menneskelige seksualitets,
familiens og det sociale, økonomiske og politiske livs områder. I
kirkens tradition og i menneskehedens historie repræsenterer deres
lære en stadig dybere viden, hvad etik angår.
I dag synes det
imidlertid nødvendigt at overveje kirkens etiske fundament med det
præcise mål at minde om visse fundamentale sandheder i katolsk
lære, som i de nuværende omstændigheder risikerer at blive
fordrejet eller benægtet. Der er faktisk opstået en ny situation
inden for selve det kristne fællesskab, som, hvad kirkens morallære
angår, har oplevet udbredelsen af megen tvivl og mange indvendinger af en
menneskelig, psykologisk, social og kulturel, religiøs og endda af
egentlig teologisk art. Det drejer sig ikke længere om en begrænset
og lejlighedsvis afvigelse, men om en total og systematisk dragen den
traditionelle morallære i tvivl på basis af visse antropologiske og
etiske forudsætninger. Ved roden af disse forudsætninger ligger den
mere eller mindre tydelige indflydelse fra tankeretninger, som ender med at
skille menneskelig frihed fra dens afgørende og grundlæggende
forhold til sandhed. Således afvises den traditionelle lære om
naturloven og dens reglers permanente gyldighed; visse dele af kirkens
morallære findes simpelt hen uacceptable; og læreembedet selv
betragtes som kun i stand til at blande sig i etik for at "formane folks
samvittighed" og "forelægge værdier", i lyset af
hvilke hver enkelt uafhængigt træffer sine egne afgørelser
og livsvalg.
Især
bør der lægges mærke til manglen på overensstemmelse
mellem kirkens traditionelle svar og visse teologiske holdninger, som man kan
møde selv i seminarier og teologiske fakulteter med hensyn til
spørgsmål af den største vigtighed for kirken og for
kristnes trosliv så vel som for selve samfundets liv.
Specielt stilles
det spørgsmål: kan Guds bud, som er skrevet på
menneskehjertet og er del af pagten, virkelig belyse enkelte menneskers og hele
samfunds daglige afgørelser? Er det muligt at adlyde Gud og
således elske Gud og ens næste uden at respektere disse bud under alle
omstændigheder? Der høres også ofte en mening, der betvivler
det indre og ubrydelige bånd mellem tro og etik, som om medlemskab af
kirken og dens indre enhed kun afgøres på basis af troen alene,
mens der på etikkens område kunne tolereres en mangfoldighed af
meninger og adfærdsformer, idet disse var overladt til den enkelte
subjektive samvittigheds afgørelse eller til forskelligheden af sociale
og kulturelle sammenhænge.
|