"Én er den gode" (Matt.19,17)

9.Jesus siger: "Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene" (Matt.19,17). Hos evangelisterne Markus og Lukas er spørgsmålet udformet således: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud" (Mark.10,18; sml. Luk.18,19).

Inden Jesus besvarer spørgsmålet, ønsker han, at den unge mand skal have en klar opfattelse af, hvorfor han stillede sit spørgsmål. Den "gode Mester" påpeger for ham - og for os alle - at svaret på spørgsmålet, "Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv?" kun kan findes ved at vende sit sind og sit hjerte til den "ene", som er god: "Ingen er god undtagen én, nemlig Gud" (Mark.10,18; sml. Luk.18,19). Kun Gud kan besvare spørgsmålet om, hvad der er godt, fordi han er selve den gode.

At spørge om det gode betyder i sidste instans at vende sig til Gud, godhedens fylde. Jesus viser, at den unge mands spørgsmål i virkeligheden er et religiøst spørgsmål, og at den godhed, som tiltrækker og samtidig forpligter mennesket, har sin oprindelse i Gud og faktisk er Gud selv. Gud alene er værdig til at blive elsket "af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind" (Matt.22,37). Han er oprindelsen til menneskets lykke. Jesus bringer spørgsmålet om den etisk gode handling tilbage til dets religiøse grundlag, til anerkendelsen af Gud, som alene er godhed, livets fylde, menneskelig aktivitets definitive mål og fuldkomne lykke.