Vil
du gå ind til livet, så hold budene" (Matt.19,17)
12. Kun Gud kan
besvare spørgsmålet om det gode, fordi han er den gode. Men Gud
har allerede besvaret dette spørgsmål: det gjorde han ved at skabe
mennesket og lede det med visdom og kærlighed til dets sidste mål
gennem den lov, der er indskrevet i dets hjerte (sml. Rom.2,15),
"naturloven". Denne "er ikke andet end det forstandens lys, der
er indgivet os af Gud, hvorved vi forstår, hvad der skal gøres, og
hvad der skal undgås. Gud gav dette lys og denne lov til mennesket ved
skabelsen". Det gjorde han også i Israels historie, især i de
"ti bud" fra Sinaj, hvorved han grundlagde pagtens folk (sml.
2.Mos.24) og kaldte dem til at være hans "ejendom, ene af alle
folkene", til "et helligt folk" (2. Mos.19,5-6), som skulle
udbrede hans hellighed til alle folkene (sml. Visd.18,4; Ezek.20,41). Gaven,
dekalogen, var et løfte om og et tegn på den nye pagt, hvori loven
ville blive skrevet på en ny og definitiv måde på
menneskehjertet (sml. Jer.31,31-34), i stedet for syndens lov, som havde
misdannet det hjerte (sml. Jer.17,1). I de dage, vil der blive givet "et
nyt hjerte", for i det vil der bo "en ny ånd", Guds
Ånd (sml. Ezek.36,24-28).
Følgelig
siger Jesus til den unge mand efter at have fremsat den vigtige oplysning:
"Én er den gode", "Vil du gå ind til livet,
så hold budene" (Matt.19,17). På denne måde dannes der
en tæt forbindelse mellem evigt liv og lydighed mod Guds bud: Guds bud
viser mennesket vejen til livet, og de fører til det. Fra Jesu egne
læber, han der er den nye Moses, modtager mennesket igen dekalogens bud.
Jesus selv bekræfter dem definitivt og forelægger os dem som vejen
til og betingelsen for frelse. Budene er knyttet til et løfte. I den gamle
pagt var genstanden for løftet besiddelsen af et land, hvor folket ville
være i stand til at leve i frihed og i overensstemmelse med
retfærdighed (sml. 5.Mos.6,20-25). I den nye pagt er genstanden for
løftet "Himmeriget", som Jesus siger ved begyndelsen af
"Bjergprædikenen" - en prædiken, der indeholder den mest
omfattende og komplette formulering af den nye lov (sml. Matt.5-7), der
tydeligt er knyttet til dekalogen, som Gud betroede til Moses på Sinajs
bjerg. Det er også denne samme Guds riges virkelighed, der refereres til
med udtrykket "evigt liv", som er deltagelse i Guds eget liv. I dets
fuldkommenhed opnås det først efter døden, men i tro er det
allerede nu et sandhedens lys, en kilde til mening med livet, en kun lige
påbegyndt deltagelse i den fulde Kristi efterfølgelse. Faktisk
siger Jesus også til sine disciple efter at have talt til den rige unge
mand: "Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller
søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns
skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv" (Matt.
19,29).
|